Ytringsfrihed

Det offentlige område er konstant til debat – sådan skal det være i et demokratisk samfund.

Og det er vigtigt, at de, som arbejder i den offentlige sektor, også tager del i debatten. Desværre er der mange eksempler på, at de offentligt ansattes ytringsfrihed, specielt for ledernes vedkommende, har trange kår.

Det er bekræftet både af udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og af konkrete afgørelser fra de kommunale tilsynsråd.

Det er ikke kun et problem for den enkelte, at de offentlige arbejdsgivere i konkrete tilfælde krænker ledernes ytringsfrihed. Det er også et stort problem, at det indgår i ledernes bevidsthed, at man kan få problemer ved at ytre sig om sit arbejdsområde. Det medfører, at mange ledere udøver en høj grad af selvcensur. Derved går den samlede offentlige debat glip af mange væsentlige informationer og faglige synsvinkler.

Ytringsfrihed, tavshedspligt og loyalitet

Ytringsfriheden er en grundlovssikret rettighed, men som offentligt ansat er man undergivet tavshedspligt om visse oplysninger, typisk oplysninger om enkeltpersoners private forhold, og man skal i sine udtalelser være loyal over for sin arbejdsgiver.

I forandringsprocesser, der er politisk kontroversielle - både set fra de ansattes synspunkt og fra borgernes synspunkt - får bl.a. mellemlederne ofte en indsigt, hvor de kommer i et dilemma mellem loyalitet over for den øverste ledelse på den ene side og medarbejdernes ønske om information på den anden.

Forskellen mellem tjenstlige udtalelser og private tilkendegivelser

Det er meget vigtigt, at man skelner mellem private og tjenstlige ytringer, da der gælder forskellige retningslinier.

Tjenstlige ytringer er udtalelser, man kommer med i kraft af sit arbejde, og hvor man repræsenterer sin arbejdsplads. Når man udtaler sig i kraft af sit arbejde, er man underlagt ledelsesretten og den presse- og kommunikationspolitik, der måtte være vedtaget på den pågældende arbejdsplads.

Tjenstlige ytringer er ikke blot ytringer til pressen eller andre eksterne aktører. Tjenstlige ytringer kan også være ytringer fra leder til medarbejdere.

Ikke sjældent inddrages ledere og mellemledere som sparringspartnere i forandringsprocesser, inden medarbejderne inddrages – og i dele af forløbet kan politikere og den øverste administrative ledelse have et ønske om at beskytte den interne beslutningsproces. Samtidig vil medarbejderne helst løbende orienteres så detaljeret som muligt.

Det medfører ofte et pres og en række dilemmaer for mellemlederne, der skal leve op til loyalitetsforpligtelsen opad i systemet, samtidig med at nøgleordene i forhold til medarbejderne er dialog, åbenhed, troværdighed og tillid.

Udgangspunktet for ytringer i tjenesten er, at de er underlagt ledelsens instruktionsadgang, og det er væsentligt at holde sig for øje, at ledelsen af et administrativt hierarki i offentlige forvaltningsmyndigheder inden for lovens rammer er forholdsvis frit stillet med hensyn til at bestemme, hvordan kommunikationen mellem de ansatte og ledelsen skal foregå.

Når det er sagt, er det samtidig væsentligt at fremhæve betydningen af, at mellemlederne klart ytrer sig over for forvaltningens øverste ledelse, såfremt en intern beslutningsproces efter mellemledernes opfattelse bliver så lukket, at beslutningen kan blive vanskelig at forankre og implementere i medarbejdergruppen. Desuden er det vigtigt at være med til at sikre, at arbejdspladsens personalepolitikker, herunder politikker om medarbejderindflydelse, bliver overholdt.

Udtalelser som privatperson kræver på ingen måde forhåndsgodkendelse fra ledelsen, og en privat meningstilkendegivelse er helt lovlig, dog skal der tages højde for visse omstændigheder.

Ved en privat meningstilkendegivelse skal man gøre klart, at man udtaler sig som privatperson, man skal overholde reglerne om tavshedspligt, og man må ikke fremsætte ukorrekte oplysninger.

Man må således gerne fremkomme med oplysninger, man har via sit arbejde, forudsat at disse oplysninger ikke er omfattet af tavshedspligten. Det vil sige, at alle oplysninger, der er omfattet af almindelig aktindsigt, kan indgå i en sådan ytring.

Begrænsninger af private ytringer kan kun komme på tale i forhold til centralt placerede medarbejdere, der deltager eller har deltaget i beslutningens tilblivelse. I en kommune vil dette normalt være kommunaldirektøren og forvaltningscheferne – og altså ikke institutionsledere eller andre mellemledere. I denne forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at selv højt placerede chefer ikke kan begrænses i private ytringer, hvis det drejer sig om udtalelser om ressourcespørgsmål inden for deres eget arbejdsområde.

Kan ledelsen indføre regler om, hvad man må udtale sig om?

Ingen arbejdsgiver kan lovligt indføre censurlignende foranstaltninger. Arbejdsgiveren har derfor ikke ret til at forsøge at forhindre de ansatte i at benytte deres ret til at ytre sig som privatpersoner. Arbejdsgiveren kan heller ikke forlange, at en kritik først fremføres over for ledelse, tillidsrepræsentanter eller samarbejdsudvalg - eller at ledelsen forinden skal godkende eller orienteres om ytringen.

Anderledes forholder det sig med tjenstlige ytringer. Her er man forpligtet til både at holde sig orienteret om og overholde de regler, der findes på arbejdspladsen vedr. udtalelser på arbejdspladsens vegne, og at overholde arbejdspladsens regler om intern kommunikation.

Gode råd

Selvom en arbejdsgiver ikke kan forlange at blive forhåndsorienteret om en privat ytring, kan det være en god idé at orientere sin overordnede om, at man har blandet sig i debatten. Det er ikke behageligt for den overordnede at blive kontaktet af pressen i anledning af et debatindlæg, som vedkommende ikke kender indholdet af. Der er selvsagt ingen regler om dette - det er udelukkende et etisk spørgsmål, man må afgøre med sig selv. Men et udmærket pejlepunkt vil være, om man selv som overordnet ville finde det af betydning at blive orienteret.

Det er vigtigt at kende arbejdspladsens retningslinier om kommunikation og pressepolitik. I den forbindelse er det vigtigt at holde øje med, om arbejdspladsen skelner mellem private og tjenstlige udtalelser. Som sagt kan arbejdspladsen ikke regulere de ansattes adgang til at udtale sig som privatpersoner.

Husk, at der er forskel på meninger og oplysninger. Meninger producerer man selv, hvorimod oplysninger kan være omfattet af reglerne om tavshedspligt.

Bliver du i forbindelse med en udtalelse ramt af en sanktion - åben eller skjult - fra arbejdsgivers side, bør du straks kontakte din faglige organisation.