Arbejdsopgaver i bestyrelsen.
FTF har centralt vedtaget flg. overordnede målsætninger for det regionale arbejde:
- at markere FTF´s synspunkter i den regionale, faglige og politiske debat,
- at varetage FTF-områdets interesser regionalt, være dagsordenssættende og øve markant politisk indflydelse på regionale myndigheder,
- at være forum for erfaringsudveksling og koordinering af lokale samarbejdsopgaver af fælles inte-resse,
- at samarbejde med relevante organisationer
Lokalt vil bestyrelsen derudover forsøge at være synlige indadtil i forhold til organisationerne og udadtil i forhold til offentligheden. Bestyrelsen er valgt for hele regionen, og initiativer i forhold til lokalt samarbejde – også med andre organisationer - skal støttes
På nogle områder tager FTF initiativer og markerer selvstændigt FTF interesser, men på en række områ-der sker det også i samarbejde med LO eller AC, eller alle 3 hovedorganisationer, såvel centralt som regi-onalt og lokalt.
Samarbejdet mellem hovedorganisationerne giver som regel initiativer mere slagkraft og tyngde.
Regionalt og lokalt er der gode samarbejdsrelationer med LO og AC, f.eks. vedrørende
• MED- området,
• RBR/LBR-området,
• Regionalt Vejledningsråd, Midt/Vest,
• Baggrundsgruppe til regionalt vækstforum,
• Baggrundsnetværk til regionalt beskæftigelsesankenævn.
Fælles aktiviteter og samarbejde mellem hovedorganisationerne skal ikke kun måles på medlemsdelta-gelse, men også på værdien af det strategiske samarbejde.
FTF centralt har besluttet følgende 3 indsatsområder:
MED – området.
Uddannelsesområdet.
Beskæftigelsesområdet.
Årsmødet har desuden vedtaget følgende indsatsområde:
Arbejdsmiljø.
Derudover foreslås følgende indsatsområder til beslutning:
Velfærdsområdet.
1. maj samarbejdet.
Opgaver på indsatsområderne:
Samarbejde/koordinering m/ eksterne samarbejdspartnere, faglige organisationer, a-kasser
og FTF-C.
Informere og koordinere i regionsbestyrelsen.
Planlægge og arrangere aktiviteter, f.eks. konferencer, medlemsmøder i samarbejde m/faglige organisati-oner.
På de 3 første ”skal” områder nedsættes faglige fora, hvor regionsbestyrelsen i samarbejde med FTF-C står for tilrettelæggelse og afvikling af møder.
MED-området.
FTF-K medlemmer af bestyrelsen varetager følgende opgaver:
- Udpegning og godkendelse af MED – aftaler.
- Beslutter principper og procedurer for udpegning.
- Medvirke i forbindelse med oprettelse af og aktiviteter i kommunegrupper.
- Beslutter forretningsorden for kommunegrupper.
- Samarbejde med FTF-C, herunder tilrettelæggelse og afvikling af møder i det faglige forum.
- Tager initiativ til evt. øvrige aktiviteter.
FTF vil arbejde for, at repræsentanterne i samarbejdsudvalg og medindflydelsessystemerne i den private og offentlige sektor kvalificeres til at indgå i en koordineret og bredere indsats for at skabe attraktive ar-bejdspladser.
FTF vil arbejde for, at arbejdsmiljøarbejdet i højere grad bliver integreret i det øvrige lokale medindflydel-sesarbejde, så FTF også lokalt kan være i offensiven med at skabe sunde arbejdspladser, godt psykisk arbejdsmiljø og håndtere arbejdsbetinget stress.
Det vil være en særlig opgave at servicere det Faglige Forum for MED- repræsentanterne på det regiona-le og kommunale område.
Aktiviteter:
FTF vil løbende udvikle og formidle strategier og handlingsoplæg, som kan kvalificere det arbejde, som lokale repræsentanter udfører i samarbejdsudvalg og medindflydelsessystemer.
De inspirationsmaterialer, som laves til det Faglige Forum, skal også gøres anvendelige for repræsentan-ter i den statslige og den private sektor.
FTF centralt vil lave inspirationsmaterialer og vejledninger til den lokale indsats for at skabe attraktive ar-bejdspladser fx vedr.: styreformer, udstødning og sygefravær, integration, budgetforhold, arbejdsbetinget stress, seniorpolitik og kompetenceudvikling.
Hvor det er relevant, vil der ligeledes blive udarbejdet en ledelsesvinkel i inspirationsmaterialerne med hen-blik på, at inspirere FTF-lederne i deres arbejde.
I Fagligt Forum for MED- repræsentanterne skal der arrangeres temamøder og konferencer, som kan styrke indflydelsesarbejdet. Det kan fx være om:
- Hvordan opnår jeg indflydelse?
- Fokus på arbejdet som næstformand i et MED-udvalg
- Budgetkonference om den kommunale økonomi
For at give repræsentanterne i samarbejdsudvalg og medindflydelsessystemerne i den private og offentli-ge sektor mulighed for at kvalificere sig yderligere og samtidig udnytte deres kompetencer til at få en me-ritgivende uddannelse, vil FTF centralt udvikle og udbyde et tilbud om en uddannelse på diplomniveau for (fælles)tillidsrepræsentanter og repræsentanter i samarbejdsudvalg. Uddannelsen forventes at kunne star-te i 2008 i samarbejde med en offentlig uddannelsesinstitution.
Opgaverne løses i et tæt samarbejde mellem de centrale organisationsrepræsentanter på MED- området og regionsbestyrelserne. Serviceringen af de kommunale MED- repræsentanter vil ske i et tæt samarbej-de med Det Kommunale Kartel.
Fokusområdet vil i høj grad kunne synliggøre FTF og understøtte målsætningerne om at være dagsor-densættende og markere FTF’s synspunkter i den regionale faglige og politiske debat.
Medarbejdere og ledere er sammen om at skulle skabe attraktive arbejdspladser. På ledelsesområdet vil FTF centralt arbejde for at inspirere regionerne til at sætte fokus på ledelse og ledere. Dygtige ledere er en forudsætning for gode arbejdspladser, der skaber god kvalitet og høj effektivitet. Ledernes efter- og videreuddannelse vil være et område, der løbende skal arbejdes med. FTF etablere en ny ’Lederpakke’ med forslag til temadage og foredrag om ledelse, som regionerne kan lade sig inspirere af. Endelig vil FTF arbejde på, at ledelse kommer på dagsordenen i SU- og MED-udvalg, da det kan være med til at sikre, at der blandt såvel medarbejdere som ledere er en fælles bevidsthed om og interesse i god ledelse.
Uddannelsesområdet.
Der nedsættes et udvalg, der skal skaffe overblik og udvikle strategi med henblik på at sikre repræsentati-on og indflydelse indenfor uddannelsesområdet, der p.t. er i gang med omfattende forandringer. Udvalget består af Søren Andersen, Poul Engholm, Claus Pedersen, Mette Thomsen.
Fokusområdet vil blive uddybet foråret 2007 når der er politisk afklaring af den nye uddannelsesstruktur med professionshøjskoler og stærkere akademier.
Beskæftigelsesområdet.
Der nedsættes et beskæftigelsesudvalg, med følgende medlemmer:
Thor Jensen, Claus Pedersen. Der er mulighed for at udvide udvalget.
Opgaver:
- Tilrettelægge møder i det faglige forum sammen med FTF-C.
- Orientere bestyrelsen om arbejdet i RBR, Beskæftigelsesankenævn, LBR.
- Koordinere øvrige aktiviteter på området.
Arbejdsmiljø.
Der nedsættes et arbejdsmiljøudvalg, med følgende medlemmer:
Søren Andersen, Kirsten Pedersen, Jette Nielsen,
Opgaver:
- Samarbejde og koordinering med eksterne samarbejdspartnere om møder og aktiviteter.
- Repræsentere FTF i relevante fora.
- Orientere bestyrelsen om arbejdsmiljøarbejdet.
- Tage initiativ til interne aktiviteter.
- Deltage i det centrale arbejdsmiljønetværk.
Velfærdsområdet
Kongressen har vedtaget dette indsatsområde, og med 3 fokusområder:
Kvalitet i velfærden,
Balance mellem mål og rammer,
Bedre samspil mellem offentlig og privat sektor.
I regionen er der mange steder et godt lokalt samarbejde på MED – området som har afsmittende virkning på andre samarbejdsområder. Flere steder er der etableret, eller overvejes det lige nu, at etablere fælles-kommunal repræsentation.
I naturlig forlængelse af dette samarbejde er der flere steder opstået et lokalt ønske og behov for samar-bejde på velfærdsområdet.
Regionsbestyrelsen støtter lokalt samarbejde på velfærdsområdet – både som led i FTF´s interesse i at være med til at præge velfærdsdebatten, og for at markere og synliggøre FTF, såvel regionalt som lokalt.
Så vidt som overhovedet muligt deltager lokale folk i styregrupper eller arbejdsgrupper.
I modsat fald er det regionsformanden som tager stilling til FTF deltagelse i konferencer, aktiviteter osv., med efterfølgende orientering i bestyrelsen.
FTF logo skal være med på brochurer, plakater, annoncer osv..
Medfinansiering til konferencer, aktiviteter osv. vil ske ved ansøgning til den centrale aktivitetspulje i FTF og aftales med regionsformanden.
1. maj samarbejdet
Formålet og hensigten med at indgå i 1. samarbejde lokalt er som på velfærdsområdet og øvrige områder:
- at styrke det strategiske samarbejde mellem hovedorganisationerne.
- at markere og synliggøre FTF´s interesser på centrale områder.
Det primære udgangspunkt er at markere fagbevægelsens synspunkter, ønsker og krav til politiske be-slutninger centralt, regionalt og lokalt.
Principper:
- at der så vidt muligt er lokal FTF repræsentation i styregrupper.
- at aftaler og grundlag sendes til godkendelse v/ regionsformanden (udgangspunktet vil være FTF´s
indsatsområder).
- at FTF logo skal være med på brochurer, plakater, annoncer osv..
- at medfinansiering alene udgør det centralt afsatte beløb til lokalt 1. maj samarbejde (p.t. 15.000 til
storbyerne og 5.000 til øvrige byer)
Øvrige bestyrelsesopgaver:
IT – ansvarlig.
Knud Dreier, DFL udpeges til IT-ansvarlig for regionsbestyrelsen.
Opgaver:
- Ajourføring af regionens hjemmeside (på FTF´s hjemmeside).
- Deltage i møder i FTF for IT-ansvarlige.
- Ad hoc opgaver.
Kommunikationsstrategi/synlighed.
FTF-C vil udvikle en samlet kommunikationsstrategi, hvor bl.a. FTF’s hjemmeside tilpasses til at kunne rumme styrkelsen af den lokalt og regionalt rettede indsats. FTF’s nye regioner skal have egne hjemmesi-der (i FTF regi), som kan understøtte arbejdet og synligheden.
Regionsbestyrelsen afventer samlet udspil til kommunikationsstrategi fra FTF centralt.
Thor Jensen







