Mundtlig beretning: FTF

Mundtlig beretning fra Årsmødet i Region Midtjylland den 27. oktober 2007

Mundtlig beretning til udskrift (pdf fil)

Beretning 2007.

Politisk afsnit.

Trepartsaftale

Efter mange overvejelser indgik FTF i juli i lighed med LO og AC en trepartsaftale med Regeringen, KL og Danske Regioner.

Aftalen indeholder en række forbedringer for FTF’s offentligt ansatte. Det drejer sig f.eks. om udvidelse af optaget på nogle grunduddannelser, på efter - og videreuddannelsesområdet for FTF’s grupper samt en ny specialuddannelse på kræftområdet. Desuden er der en pulje til seniorpolitiske forbedringer samt en ret til diplomuddannelse i ledelse for nuværende og fremtidige ledere.

Aftalen kom først i stand efter fornyede forhandlinger, da FTF ikke kunne acceptere den oprindelige aftale som var indgået med LO og AC. Trods de arrogante bemærkninger fra regeringen, lå der alligevel 14 dage efter et nyt udkast til en aftale, som betød at regeringen måtte til lommerne og finde lige knap en milliard mere til FTF området.
Man kan vel sige, at regeringen havde mere brug for FTF´ s underskrift end omvendt, og i sådan en situation er det vigtigt at have lidt is i maven og stå fast på sine krav.
Regeringen har blandt andet fundet penge til uddannelse af mellemledere og seniorordninger til FTF-grupperne. Regeringen har dermed indset, at også FTF’s medlemsgrupper har stor betydning for velfærdssamfundet, og kom derfor med et tilbud, som FTF´ s forretningsudvalg accepterede. Aftalen gavner ikke kun FTF’s medlemmer, men er en investering i udviklingen af fremtidens velfærd til gavn for borgerne. FTF’s ønske om ret til efter- og videreuddannelse er desværre ikke med denne aftale blevet imødekommet til andre end lederne, så dette krav vil fortsat stå højt på FTF’s dagsorden.

Aftalen indeholder blandt andet flere elementer, der direkte eller indirekte skal implementeres via samarbejdet i MED- udvalgene. Det drejer sig for eksempel om indsatsen for systematisk kompetenceudvikling med blandt andet obligatoriske MUS- samtaler og indsats for et bedre arbejdsmiljø gennem måling af medarbejdernes tilfredshed og trivsel. Så der vil blive mange opgaver for vores repræsentanter i de kommunale og regionale medbestemmelsesudvalg.
Til forskel fra den oprindelige aftale med LO og AC, er der til de forskellige puljer i FTF - aftalen tale om "nye" penge til et løft i indsatsen på de forskellige FTF - områder.
FTF centralt vil derfor meget nøje holde øje med at pengene bliver udmøntet i overensstemmelse med aftalen.
Det afgørende bliver naturligvis om organisationerne og medlemmerne kan sige om et år eller to, at aftalen har gjort en forskel.

Kvalitetsreform

I august kom så regeringens udspil til en kvalitetsreform og skatteændringer.
Regeringens oplæg til kvalitetsreform indeholder en række initiativer, der har til hensigt at bidrage til udviklingen af kvaliteten i den offentlige sektor.
Det er FTF´ s opfattelse, at forslagene er utilstrækkelige og ikke skaffer den nødvendige arbejdskraft, eller sikrer den nødvendige kvalitet, som ellers var hele formålet med forslaget til en kvalitetsreform.
Det er FTF’s holdning, at udspillet er mangelfuldt, for eksempel indeholder oplægget ikke initiativer til udligning af lønforskellene mellem offentligt og privat ansatte, og det er yderst tvivlsomt, om de økonomiske rammer regeringen ønsker at lægge for den offentlige sektors udvikling, er tilstrækkelige.

Regeringen har endnu ikke fortalt præcist hvor mange ressourcer man regner med der skal afsættes til driftsudgifter til kvalitetsreformen, men derimod at Regeringen vil afsætte 50 mia. kr. til offentlige investeringer i moderne offentlige institutioner.
Man glemte så vist lige i farten at regne alle de statslige bygninger med. Vi må konstatere, at de 50 mia. blot er nødvendige og forventelige investeringer og ikke noget løft.

I regeringens 2015-plan er der lagt op til, at væksten i den offentlige sektor frem til 2015 skal begrænses til 1 pct. årligt, hvilket er væsentlig mindre end væksten har været i regeringsperioden frem til nu. I betragtning af, at den offentlige sektor allerede nu er belastet af at have været stramt styret fra 2002 til 2007, ja så må en endnu strammere styring fra 2008 til 2015 forventes at gøre det overordentligt svært at gennemføre en kvalitetsreform.

Efter vores opfattelse, er der ikke rigtig sammenhæng mellem de gode hensigter og de reelle økonomiske rammer.

Ifølge folk fra den alternative velfærdskommission, som for eksempel økonomen Henrik Herløv Lund er kvalitetsreformen mere en styrings- administrationsreform.
Citatet er fra en kronik den 20.10.07 - Hvilken offentlig sektor skal vi have ?

"Selvom velfærden er angivet som hovedmålet for Kvalitetsreformen kan der stilles spørgsmål ved om overskriften er dækkende for indholdet? Reformen udgøres af 180 enkeltforslag. Og et ganske dækkende billede af Kvalitetsreformen fås ved at se på, hvad slags forslag reformen rummer, dvs. hvem forslagene retter sig imod og/eller hvad de handler om?

En sådan undersøgelse viser, at samlet set vedrører kun 17 pct. af forslagene direkte borgerne og heraf er det kun relativt få forslag – kun op mod 5 procent -, der omhandler forbedring af de egentlige borgerrettede ydelser<//u>. Lidt flere – omkring 20 % af forslagene - rummer forbedringer for de offentlige medarbejdere, især på uddannelsesområdet. Der er i stort set alle tilfælde tale om de resultater, som fagbevægelsen fik forhandlet igennem i trepartsdrøftelserne.

Derimod udgør forslag vedr. organisering, styring og administration af den offentlige sektor op mod 2/3 af hele forslagsmassen og omkring 1/3 heraf går på markedsregulering (især) eller markedsgørelse. Det er den største gruppe af forslag. Mens en næsten lige så stor andel af forslagene (lidt under 30 pct.) vedrører mere traditionelle metoder og redskaber indenfor ledelse, styring, planlægning, opgavetilrettelæggelse og administration af det offentlige.

Kvalitetsreformens forslag handler således kun i begrænset omfang om at genoprette og udbygge serviceniveauet og kvaliteten af offentlige velfærdsydelser. Kvalitetsreformen er langt overvejende en styrings og administrationsreform. Og i den forbindelse handler den klart mest fremherskende type forslag i Kvalitetsreformen om udbygning af markedsgørelse og markedslignende regulering".

FTF ser positivt på en omlægning af skatten fra arbejde til andre skatteområder, herunder også energi og miljøafgifter. Mange af FTF’s medlemmer vil få glæde af de skatteændringer, regeringen lægger op til, men efter FTF’s opfattelse har omlægningen dog en skæv social profil med kun begrænsende skattelettelser for de dårligst lønnede.

Finanslovsforslag

Den offentlige sektor kommer på smalkost.
Regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til, at væksten i den offentlige sektor bliver mindre i de kommende år, end den har været de seneste år.
Kvalitetsreformen og velfærdsforbedringer kan ikke realiseres, hvis regeringen ikke er parat til at bevilge flere penge til velfærden.

Regeringens finanslovsforslag for 2008 lægger op til, at væksten i den offentlige sektor må stige med 37 mia. kr. over seks år. Det lyder af meget, men vil reelt kun svare til en vækststigning på 1 procent i de kommende år. Gennem de seneste år har væksten i den offentlige sektor reelt været på 1,5 procent årligt. Så den offentlige vækst vil blive mindre fremover.

For så vidt angår efter - og videreuddannelse, er der igen tale om væsentlige besparelser, og de store tilførsler af ressourcer i 2008 via Globaliseringsaftalen, går stort set uden om FTF’s medlemsorganisationer, fordi det er aftalt at prioritere de kortuddannede.
Men som de aftalte initiativer i trepartsaftalen dog i nogen grad kan være med til at råde bod på.

Samlet set er det helt utilfredsstillende, at den fortsatte kompetenceudvikling af medarbejdere med korte eller mellemlange videregående uddannelser er så stærkt nedprioriteret. Det er ikke desto mindre en kendsgerning, der står i stærk kontrast til den stigende efterspørgsel efter velkvalificeret arbejdskraft, også på disse områder.
Nye ressourcer til efter - og videreuddannelse med fokus på FTF’s medlemsorganisationer, som er aftalt i Trepartsaftalen og som indgår i regeringens kvalitetsreform, er ikke indarbejdet i finanslovsforslaget, men forventer vi bliver indarbejdet i ændringsforslaget.
Disse ressourcer er målrettet efteruddannelsesindsatsen på de offentlige serviceområder.

Et løft af den videregående voksen- og efteruddannelsesindsats målrettet den private sektor indgår tilsyneladende slet ikke i forslaget.

Kommunalreformen

De nye kommuner og regioner har nu fungeret i næsten et år. I tiden frem til starttidspunktet blev der brugt mange ressourcer på at gøre alt klar til reformen. Man kunne så håbe, at der efterfølgende blev mere ro og tid til at klare de normale opgaver i region og i kommunerne. Det er dog ikke den oplevelse, vi har.

Der er fortsat problemer med at få indkørt nye procedurer, og der er forslag til omfattende strukturændringer på blandt andet sygehuse, plejehjem, institutioner og skoler som giver usikkerhed. Mange kommuner har fortsat meget svært ved at få budgetterne til at hænge sammen. Alle disse forhold gør, at arbejdsforholdene for medarbejderne bliver dårligere. Konsekvenserne kan blandt andet ses i et markant stigende sygefravær.

Det er helt uacceptabelt, at problemerne endnu ikke er løst.
Det har også resulteret i protestaktioner fra medarbejdergrupper, for eksempel den 2. oktober i forbindelse med Folketingets åbning.

Regeringen må sikre de ansatte ordentlige løn og arbejdsvilkår, og sikre kommunerne og regionen nogle rammer og muligheder for at opgaverne kan løses.

OK 08

Med folketingsvalget er risikoen for et regeringsindgreb ved forårets OK forhandlinger blevet forøget væsentligt.
Med diverse udmeldinger fra flere af folketingets partier om at ville øremærke mia. beløb til udvalgte faggrupper, har man på forhånd vanskeliggjort forhandlingerne inden de overhovedet er begyndt for alvor.
Forhandlingerne på enkelte områder kan meget vel blive præget af taktiske manøvrer for at opnå et forhandlingssammenbrud, fordi man forventer og kalkulerer med et regeringsindgreb til egen fordel.
FTF tager afstand fra et regeringsindgreb og advarer om, at det kan danne præcedens, hvor den forhandlingsret Folketinget normalt respekterer, i fremtiden kan blive sat under pres.
Arbejdsmarkedets parter skal selv aftale deres overenskomster ved forhandlingsbordet.
Regering og Folketingets partier er velkommen til at udskrive en stor check til OK forhandlingerne, men fordelingen klarer organisationerne selv ved forhandlingsbordet.

Budgetter i kommuner og region – år 1 med kommunalreform

Regeringen og Danske regioner har indgået aftale om økonomien for 2008. Aftalen indebærer et løft på 2,3 mia.kr. til sundhedsområdet og en aftale om principperne for de kommende års investeringer i en ny sygehusstruktur.

Det er positivt og tiltrængt, at området får et økonomisk løft. Flere behandlinger og nyt udstyr kan forbedre kvaliteten. Men samtidig øger det presset på de ansatte, når der samtidig kræves fortsatte produktivitetsstigninger. De ansattes arbejdsvilkår er i forvejen presset og der er mangel på kvalificeret personale. Det bliver derfor svært at løfte opgaven, hvis man ikke også investerer i at forbedre de hårde arbejdsvilkår.

Bedre løn og arbejdsvilkår kan være med til at forhindre, at medarbejderne søger væk, og tilsvarende være med til at tiltrække flere til jobbene. Ved at forhindre afgang og ved at tiltrække flere til jobbene, kan sygefraværet formentlig reduceres.
Det er afgørende, ellers kan regeringen næppe indfri sine løfter om bedre kvalitet og kortere ventelister.

Regeringen og KL har indgået aftale om kommunernes økonomi 2008. Aftalen indebærer at kommunerne får et løft på 850 mio. kr., som dækker finansieringshullet efter kommunernes 2006-regnskaber, Der afsættes 1,3 milliarder kroner til ældre og børn samt 300 millioner kroner til genoptræning. Desuden kan der over tre år bruges 2 milliarder kroner hvert år til investeringer.

FTF finder det umiddelbart positivt, at regeringen med aftalen har givet kommunerne mulighed for at fastholde – og i begrænset omfang – forbedre niveauet for velfærdstilbuddene til borgerne. Det har der længe været behov for.

FTF har i flere år peget på, at den stramme styring af kommunernes økonomi samtidig med, at de har skullet implementere både kommunalreformen og udligningsreformen, har presset kommunerne ud i en situation, hvor de ikke har haft mulighed for at opretholde et ordentligt serviceniveau. Det har medført pressede medarbejdere, der i stort omfang bliver ramt af stress og de fysiske rammer er i stigende omfang blevet nedslidte.

Den stramme økonomiaftale svarer ikke til behovene, hvilket ses af de kommunale budgetters skattestigninger svarende til 1,5 mia. kr. mere end aftalt. Vi så også, at Regeringen blev bløde i knæene under valgkampen og lod overskridelserne være i fred – foreløbig i 2008.

Med aftalen er der ikke sikret et tilstrækkeligt grundlag for den nødvendige kvalitetsudvikling i velfærden og presset på det offentligt ansatte bliver næppe afhjulpet væsentligt på baggrund af aftalen.
Presset på de kommunalt ansatte skal lettes mere.
Aftalen om kommunernes økonomi er et lille skridt i den rigtige retning, men der er fortsat behov for mere kvalitet for borgerne og mindre nedslidning af de ansatte.

LO-udmelding om 1 hovedorganisation

Op til formandsvalget i LO var der et par morgenskarpe kommentarer fra LO´ s ugebrev A4 og Ugebrevet Mandag Morgen om LO´ s faldende medlemstal, svindende indflydelse og behovet for at fusionere sig til flere medlemmer med FTF.

Det forekommer noget betænkeligt, når det skulle være begrundelsen.
FTF vil som udgangspunkt gerne have et politisk og praktisk samarbejde med LO og AC, men der er ingen planer eller overvejelser om at indgå i fusion med LO.

Der er ingen tvivl om, at fagbevægelsen står stærkest når alle 3 hovedorganisationer er enige, men vi ser også ind imellem eksempler på, at egne interesser skygger for det fælles sammenhold, senest i forbindelse med trepartsforhandlingerne.

FTF klarer sig godt medlemsmæssigt, blandt andet i kraft af medlemsorganisationernes klare og stærke erhvervs- og professionsprofiler.
FTF har i dag indflydelse på en række forskellige områder, og søger hele tiden konstruktive løsninger på de mange opgaver og udfordringer.

Organisatorisk afsnit.

Regionsbestyrelsen

Sektion P:

Peter Gårdsdal Sørensen Finansforbundet
Knud Dreier Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

Line Wulff Farmakonomforeningen

Sektion S:

Gert Remme Politiforbundet i Danmark

Vagn Nielsen Dansk Teknisk Lærerforbund

Jakob E. Jørgensen Centralforeningen af Stampersonel

Sektion K:

Claus Pedersen Danmarks Lærerforening

Jette Nielsen Kost & Ernæringsforbundet

Søren Andersen Dansk Socialrådgiverforening

Kirsten Pedersen Danske Fysioterapeuter

Mette Thomsen Danske Bioanalytikere

Poul Engholm Dansk Sygeplejeråd

Tine Honoré BUPL

Thor Jensen Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere

Udvalgsstruktur, arbejdsopgaver.

Regionsbestyrelsen har nedsat følgende udvalg:

MED – udvalg

Beskæftigelsesudvalg

Uddannelsesudvalg

Arbejdsmiljøudvalg

Prioriterede opgaver og indsatsområder:

MED – området

Beskæftigelsesområdet

Uddannelsesområdet

Velfærd

Arbejdsmiljø

Samarbejde med andre hovedorganisationer

Kommunikationsstrategi (internt/eksternt)

IT – ansvarlig/ redaktør.

Begrundelse for de 3 "skal" opgaver.

FTF centralt har besluttet, at regionsbestyrelserne som minimum skal arbejde med 3 opgaver.

FTF´ s repræsentationer er et væsentligt omdrejningspunktet for FTF´ s regionale og lokale arbejde,

De 3 centrale områder hvor FTF har de fleste, og de vigtigste repræsentanter er:

MED – området,
Uddannelsesområdet,
Beskæftigelsesområdet.

På disse områder er der en lang række opgaver, hvor FTF´ s interesser skal varetages på kvalificeret og forsvarlig måde, og derfor er det 3 områder som regionsbestyrelsen skal arbejde med.

Evaluering af bestyrelsens arbejde.

"Godt i gang"

Regionsbestyrelsen lægger rammerne for arbejdet med indsatsområder og arbejdsopgaver på baggrund af forslag og indstillinger fra udvalg og bestyrelsesmedlemmer. På nogle områder sker det i samarbejde med FTF centralt, hvor det er relevant eller besluttet på anden vis.
Bestyrelsen fastlægger indsatsen for at øve politisk indflydelse de relevante steder, i overensstemmelse med beslutninger vedtaget på kongressen eller i FU.
Det prioriteres og tilstræbes, at alle bestyrelsesmedlemmer bidrager til arbejdet i bestyrelsen.

Regionsbestyrelsen har en opgave med at foretage udpegninger og indstillinger på en række områder, for eksempel MED- området, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet.

Det prioriteres, at regionsbestyrelsen ikke blot skal være et "udpegningskontor", men har en vigtig opgave med at øve politisk indflydelse for at forfølge FTF´ s overordnede synspunkter i praksis i det regionale og lokale arbejde.

Det prioriteres, at regionsbestyrelsen skal være katalysator for, og understøtte det tværgående samarbejde i regionen, og i særdeleshed det tværgående lokale samarbejde i kommunerne, for eksempel vedrørende kommunal fællesrepræsentation, TR aftaler, formøder til Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR), velfærdsaktiviteter og 1. maj samarbejde.

Der er flere gode eksempler på, at samarbejde på ét område i en kommune, udvikles og udvides til andre områder, til gavn både for samarbejdet lokalt og samarbejdet mellem hovedorganisationerne i regionen.

Generelt er regionsbestyrelsen kommet godt i gang med arbejdet.
Alle har vist et meget stort engagement i diskussionerne og har bidraget med ideer og forslag til bestyrelsesarbejdet.
Det har været en styrke for arbejdet med en "stor" bestyrelse på 14 medlemmer. Det giver flere til at deltage i arbejdet, og giver flere spændende vinkler på mange diskussioner.

FTF region Midtjylland er resultatet af en hel eller delvis sammenlægning af 4 amtskredse.
I regionsbestyrelsen er det en særlig opgave og udfordring at skabe samarbejde og en "regionsbestyrelseskultur",
- at der tænkes og arbejdes som en FTF bestyrelse for hele regionen,
- og ikke først og fremmest ud fra eget lokalområde eller kun ud fra egen faglig organisation.

Der har været kulturforskelle i de tidligere amtskredse, forskellige måder at arbejde og gøre tingene på.
Den første og vigtige opgave i forandringsprocesser er ofte at blive enige om, at "plejer" er afskaffet.

Ting tager tid, og forandringer med fusionsprocesser tager tid.
Derfor må vi regne med, at der går nogen tid endnu, inden vi kan sige, at nu fungerer det helt som vi ønsker det.

Efter det første års arbejde hvor der er gjort nogle erfaringer i bestyrelsen, og der samtidig sker flere udskiftninger i bestyrelsen, er det hensigten, at det første møde i den nye bestyrelse bliver et heldagsmøde, hvor de gensidige forventninger kan drøftes og afstemmes. Desuden vil det være oplagt, at der drøftes og fastlægges arbejdsform, ansvarsområder, udvalg og udvalgsopgaver osv..

Den samlede vurdering af det første års arbejde er, at bestyrelsen er kommet godt i gang, men at der er plads til forbedringer.

Fremadrettet

Det kommende år vil naturligt nok blive præget af OK forhandlingerne, næsten uanset resultatet vil det medføre megen diskussion og måske behov for initiativer til støtte for medlemsorganisationerne.

En central opgave bliver også at få dannet en baggrundsgruppe til FTF repræsentanten i Professionshøjskolens bestyrelse og et fagligt forum på uddannelsesområdet. Et arbejde der allerede er taget hul på med de 2 møder i 2007 om professionshøjskolen.

Undersøgelsen af MED – aftalerne vil blive taget op i FTF-K udvalget, med henblik på initiativer og temamøder, for eksempel vedrørende
Målstyring, dokumentation, budgetter, stress, arbejdsmiljø.

På beskæftigelsesområdet vil der foregå drøftelser af jobcentrene indsats i det nye beskæftigelsessystem. På baggrund af det begrænsede fremmøde på de foreløbig 3 afholdte regionale møder for LBR repræsentanterne, vil det fortsat blive drøftet hvordan vi kan sikre samarbejde, netværk og eventuelt modvirke "Palle alene i verden" effekten.

MED

I forbindelse med kommunalreformen skulle der også forhandles og laves nye MED-aftaler i kommunerne og i regionen. På trods af meget kort tid lykkedes det stort set at få lavet aftaler alle steder - og de fleste steder også til tiden. Der er foretaget en samlet undersøgelse af de indgåede aftaler. Konklusionen på undersøgelsen er:

Som helhed er 2. generation af de lokale MED-aftaler betydelig bedre end 1. generation. De lokale parters erfaringer med MED-rammeaftalen har tydeligvis gjort en forskel.

De lokale aftaler er generelt meget kvalificerede. Der er dog stadig plads til forbedring især i forhold til arbejdsmiljøarbejdet.

Konklusionen er, at de centrale parter kan overveje, hvorvidt der skal udarbejdes fælles vejledninger og lign. i forbindelse med de mange evalueringer, som de lokale parter har aftalt.

Det kan også overvejes hvorvidt udformningen af den centrale MED-Rammeaftale skal gennemgås med henblik på at gøre den mere forståelig

Der har i forbindelse med overgangen været et forholdsvist stort arbejde med udpegninger til hovedudvalg mv. i de nye kommuner. Der har været afholdt udpegningsmøder i mange kommuner, sekretariatet har udsendt skrivelser til organisationer og kommuner, der er opfordret til, at der i de enkelte kommuner oprettes kommunegrupper. Der er dog kun kommet tilbagemelding på oprettelse af yderligere kommunegrupper i enkelte kommuner. Vi vil kraftigt opfordre til, at der oprettes kommunegrupper i alle kommuner.

Vi har afholdt 2 temamøder for repræsentanter i hovedudvalgene omkring retningslinier for kommunale budgetter og arbejdsmiljø.
I starten af 2008 vil der blive arrangeret et heldags temamøde om arbejdsmiljø.

Uddannelse

I disse år sker der også store omvæltninger inden for uddannelsesområdet. Blandt andet dannes der såkaldte professionshøjskoler, der omfatter en meget stor del af de uddannelsesområder, som FTF-medlemsgrupperne er omfattet af.

Professionshøjskolerne skal – i konkurrence med universiteterne - i de kommende år tiltrække flere unge til de videregående uddannelser, der sigter på beskæftigelse indenfor de offentlige velfærdsområder og vækstområder på det private arbejdsmarked. Det skal ske både ved at styrke de nuværende professionsbacheloruddannelser og ved at udvikle nye uddannelser, der imødekommer behovet for ændringer i fagligheder og kompetencer.

Professionshøjskolerne skal løfte den helt afgørende efter - og videreuddannelsesopgave for de mange voksne på arbejdsmarkedet, der har et stigende behov for opkvalificering. Det gælder ikke mindst efter - og videreuddannelsesbehovene i sammenhæng med den kommende kvalitetsreform, som bør styrke såvel den faglige opkvalificering som lederuddannelse.

Professionshøjskolerne skal tillige være stærke centre for udvikling af viden fra praksis og profession. Det skal ske i samarbejde med aftagere, organisationer, virksomheder, vækstfora med flere. Det forudsætter også et forpligtende samspil med forskningen.

Professionshøjskolerne skal desuden være platform for en styrkelse af de erhvervsrettede videregående uddannelsers internationale samarbejde og anerkendelse.

I region Midtjylland dannes der en professionshøjskole (VIA), der blandt omfatter uddannelsen af sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere – og så er alle endda ikke nævnt. Det bliver altså en meget stor institution, og der har da også været stor interesse for, hvordan denne skal organiseres.

Vi har inviteret organisationer og repræsentanter fra de nuværende CVU- bestyrelser til 2 møder for at drøfte strategi, samarbejde og det videre arbejde.
Hensigten med at invitere til disse 2 møder var også at forberede etablering af en baggrundsgruppe til en evt. repræsentant i bestyrelsen og at forberede etablering af et fagligt forum på uddannelsesområdet.

Vi har henvendt os til den midlertidige bestyrelse og fremført begrundelser for at FTF og FTF’s organisationer bliver repræsenteret i bestyrelsen og i uddannelsesudvalg.

Resultatet er blandt andet, at der i bestyrelsen bliver en repræsentant fra FTF, og at der bliver 2 organisationspladser i de forskellige uddannelsesudvalg.

Vi vil fortsætte arbejdet med at få etableret en baggrundsgruppe og et fagligt forum på uddannelsesområdet.

Beskæftigelseområdet

I det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) vil arbejdet i 2008 ( ligesom i 2007) være koncentreret om at sikre en analyse- og overvågningsindsats på FTF – områderne, både den private og offentlige sektor.

I marts måned besluttede rådet, at der skulle nedsættes kontaktgrupper, bestående af repræsentanter fra de faglige organisationer og beskæftigelsesregionen. Formålet er at medvirke til at kvalificere denne indsats. På FTF – området er der nedsat følgende grupper: social- og sundhedsgruppen, IT – gruppen og finansgruppen.

Det er ikke tilfredsstillende, at beskæftigelsesregionen har været meget længe om at starte grupperne indenfor FTF, og få dem indkaldt. Efter vedholdende pres, er det nu lykkedes at få to af grupperne i gang. ( IT – gruppen holder det første møde den 14. december).
Kontaktgrupperne vil i 2008 være et vigtigt element i at give beskæftigelsesregionen viden og fakta om rekrutteringsproblemerne, således at vi får en bedre og mere retvisende opgørelse på arbejdsmarkedsbalancen og den årlige flaskehalsliste. Det har ret afgørende betydning for den aktivitetsliste som efterfølgende bliver lavet, og som bruges i jobcentrene til at bevilge uddannelse og efteruddannelse til de ledige.

Vi opfordrer derfor til at de involverede organisationer prioriterer denne opgave i 2008.

I de Lokale Bekæftigelsesråd (LBR) foregår arbejdet og samarbejdet ganske fornuftigt inden for de givne rammer. De fleste steder holdes der formøder med LO og AC for at forberede møderne.
Som nævnt, er det vanskeligt at få samlet LBR repræsentanterne til regionale møder, men det vil fortsat blive overvejet og drøftet hvordan det kan løses.

Som led i det nye beskæftigelsessystem, er der også nedsat et regionalt beskæftigelsesankenævn. Med flere repræsentanter fra de enkelte organisationer og som betyder at der næsten altid er forskellige repræsentanter til de forskellige møder, kan det være særdeles vanskeligt at sikre kontinuitet og linie i afgørelserne.
Derfor har lønmodtagerne etableret et netværk som mødes jævnligt for at drøfte problemstillinger og sager af fælles interesse.
Det er umiddelbart vurderingen, at Statsforvaltningen gør et kompetent og godt stykke arbejde med at forberede sagerne. Det betyder blandt andet, at temmelig mange sager fra kommunerne bliver omgjort eller sendt retur til fornyet behandling fordi love eller regler ikke er overholdt.

Arbejdsmiljø

Dårligt psykisk arbejdsmiljø fylder ikke kun i avisoverskrifterne, men også i statistikkerne. I dag er psykiske lidelser den mest almindelige årsag til førtidspension. Konsekvenserne af et højt stressniveau og et dårligt psykisk arbejdsmiljø begynder nu at få langvarige konsekvenser for en række lønmodtagere. Siden år 2005 har psykiske lidelser været den mest almindelige årsag til, at en lønmodtager fik tilkendt førtidspension.

Samtidig er antallet af anmeldelser af arbejdsbetingende psykiske lidelser steget. Stigningen hænger sammen med, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet hårdere de senere år.
På en femårig periode er der sket en stigning på 160 procent. Anmeldelser af fysiske arbejdsskader er i samme periode faldet med fire procent.

De medarbejdergrupper, der anmelder de fleste psykiske lidelser, er ifølge statistikken ansatte inden for bl.a. kontor og administration, hjemmepleje og døgninstitutioner, undervisning og forskning, dag- og døgninstitutioner for børn og unge, sygehuse samt militær og politi.

Den tendens bekræftes af et forskningsprojekt fra Århus Universitet fra 2006. Her fastslås det, at medarbejdergrupper, der arbejder med mennesker, har størst risiko for at få psykiske lidelser.

I bestyrelsen har vi planlagt en temadag i foråret for sikkerhedsrepræsentanter. På temadagen vil vi bl.a. fokusere på det psykiske arbejdsmiljø. Vi håber på rigtig mange deltagere på denne dag.

Velfærd

Hvornår er det velfærden betyder allermest – er det ikke når vi har allermest brug for den?

Hvis vi selv får brug for en læge, eller et sygehus, ja så mærker vi på vores egen krop, hvor vigtigt det er at have gode offentlige velfærdsydelser. Hver dag – både når vi er syge og raske – så overlader vi en del af ansvaret for vores liv til andre.

Det gælder, når man afleverer sit barn i skolen eller børnehaven, eller hvis ens forældre skal på plejehjem. Kvaliteten betyder alt.

Den offentlige velfærd er derfor for vigtig til ikke at blive prioriteret, særligt nu, hvor den økonomiske velstand aldrig har været større.

Mange danskere har ikke noget imod skatteniveauet i Danmark – men de forventer som modydelse, at den offentlige velfærd er i top. Selvom der kan gå lang tid mellem man selv bruger offentlige ydelser i større stil, betaler man gerne til andre og for selv at have trygheden for at blive godt behandlet, når man får brug for det. Når man er syg skal man kunne stole på, at man får en ordentlig behandling. Ligesom man skal kunne det, når man afleverer sine børn i vuggestuen eller hvis man skal have sine forældre på plejehjem. Tilliden er helt central.

Men tilliden til den offentlige sektor kan lide et knæk, når velfærd underprioriteres og ophidsede ministre skælder ud på borgmestre, socialrådgivere og kalder forældre for forkælede og ansatte for socialistiske ballademagere.

Efter vores mening handler debatten grundlæggende om, hvordan vi som borgere og skatteydere vil udvikle vores samfund. Og den debat er vigtig. Rigtig vigtig.

Det svækker tilliden, hvis den private velstand stiger, mens velfærden stagnerer. Når vi har råd til at rejse til den anden side af jordkloden, skal der også være råd til ordentligt kvalitet på vores sygehuse og tidssvarende undervisnings materialer i vores skoler.

FTF har gennemført en undersøgelse af den offentlige velfærd: To ud af tre offentligt ansatte mener, at der er blevet mindre tid til borgerne! Og 85 pct. mener, de har fået flere opgaver uden at der er fulgt ressourcer med. Det er rystende læsning fra virkelighedens verden og som burde få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang når de udtaler sig om velfærd. Det er ikke hvem-som-helst der udtaler sig, de offentligt ansatte FTF-grupper ved, hvad de taler om. Det er ikke mindst dem, der har direkte kontakt med borgerne.

FTF er nemlig "450.000 ansigter du kender". Det er vores medlemmer: politifolk, socialrådgivere, sygeplejersker, folkeskolelærere og mange flere - der ansigt til ansigt møder borgernes behov og skal opfylde dem i praksis. Også når kravene er blevet for store til rammerne.

Det er fuldstændig uholdbart, at politikerne giver borgerne forventninger om at der holder en skinnende rød Ferrari og venter når de har brug for den offentlige velfærd, og det der så møder dem er en gammel, rusten Fiat 500.

Det er afgørende, at tilliden til den offentlige velfærd er til stede og det er vigtigt, at den offentlige sektor udvikler sig i takt med samfundet i øvrigt.

Derfor blander vi os i diskussionen, og vi støtter lokale, fælles initiativer og aktiviteter, og som Georg Brandes sagde det: "Sætter problemerne under debat".

FTF har støttet en række velfærdsaktiviteter: "Slip velfærden løs", 2. oktober, lokale budgethøringer med byrådspolitikere.

FTF vil fortsat støtte fælles initiativer der slipper diskussionen om velfærden løs.

Jo mere vi får at vide, at "der ikke er noget at komme efter", jo stærkere står

Poul Henningsens (PH) ord, om "tvivlen er den kraft, som man flytter bjerge med".

Vækstforum i Region Midtjylland

Vækstforum for Region Midtjylland er et partnerskab mellem kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner og regionen.

Vækstforums opgaver er:

at overvåge udviklingen i regionen og

at udforme strategi og handlingsplaner for, hvordan der kan arbejdes for vækst og udvikling i Region Midtjylland.

Vækstforum har valgt at fokusere på Uddannelse og kompetenceudvikling, Innovation og forskning og Iværksætteri, hvor der vil blive iværksat en række initiativer.

Initiativerne vil understøtte de tre megasatsninger:

Energi og miljø

Sundhed og erhverv

Fødevarer

Megasatsningerne tager udgangspunkt i Region Midtjyllands styrkepositioner og skal være med til at sikre balancen i regionen.

Vækstforum ledes af en bestyrelse, hvor lønmodtagersiden kun har 1 repræsentant.

Vi har derfor etableret en baggrundsgruppe med deltagere fra FTF, LO og AC som holder formøder op til bestyrelsesmøderne, men også for at drøfte strategier, fælles problemstillinger, indstillinger med mere.
Det er blandt andet lykkedes, at få gjort uddannelse og kompetenceudvikling til et indsatsområde.
Vækstforum er også samarbejdspart til andre råd og bestyrelser, og bliver som sådan bedt om at indstille repræsentanter. Blandt andet kan nævnes, at vækstforum blev bedt om at indstille repræsentant til den midlertidige bestyrelse i professionshøjskolen og er i spil til en plads i den permanente bestyrelse.

Samarbejde med andre Hovedorganisationer,
herunder blandt andet 1. maj-samarbejdet.

FTF Region Midt har et godt samarbejde med LO og AC på en række forskellige områder.
Det gælder for eksempel beskæftigelsespolitik, vækstforum og beskæftigelsesankenævn hvor der holdes formøder eller er dannet netværk til at fremme koordinering og samarbejde.
Lokalt er der generelt et fornuftigt og godt samarbejde med
OAO (tidligere DKK) om MED – arbejdet,
og med LO og AC om arbejdet i De lokale Beskæftigelsesråd (LBR).
Vi har desuden et godt samarbejde med LO om aktiviteter og initiativer med henblik på at sætte velfærdspolitik til debat.
Dette samarbejde agter vi at bidrage til, så det også kan fortsætte fremover. FTF skal være med til at præge diskussionen om velfærdssamfundets udvikling.

FTF har også flere steder et samarbejde med LO om at arrangere 1. maj.
I lighed med at støtte lokalt samarbejde på andre områder, prioriterer regionsbestyrelsen at støtte lokalt 1. maj samarbejde.
FTF centralt har besluttet, at den økonomiske støtte derfra udgør 15.000 kr. til hver af de 4 store byer og 5.000 kr. til øvrige byer.
Regionsbestyrelsen har vedtaget, at det er den økonomiske støtte som regionen kan bidrage med til de byer hvor man ønsker at lave 1. maj arrangement sammen med LO.
Det er lokalt, at man beslutter om der skal laves 1. maj arrangement, og især på hvilket niveau og med hvilke udgifter.
Hvis man ønsker at arrangere 1. maj som indebærer medfinansiering udover det som regionen bidrager med, er det organisationerne eller klubberne lokalt, der koordinerer og aftaler det økonomiske grundlag med LO.

Repræsentationer i øvrigt

Ud over de repræsentationer, som er fremgået af beretningen hidtil, er vi repræsenteret i

Handelsskolebestyrelser

Regionalt vejledningsråd

Repræsentantskab for TV-Midt/Vest

Produktionsskolerne i Ringkøbing-Skjern og i Århus

Som eksempel på arbejdet for repræsentanter i disse fora, orienteres fra Århus Produktionsskole, hvor Søren Andersen i foråret 2007 afløste Else Kayser i bestyrelsen.
Skolens vision er at skabe en skole som gør det muligt for de unge at udvikle sig hen imod kvalificeret selvbestemmelse.

2007 har været et år, hvor Århus Produktionsskole skulle stabilisere sin økonomi, idet regnskabet for 2006 kom ud med underskud.
Skolen og de ansatte har gjort et stort stykke arbejde for at sikre skolen en god profil ud ad til og arbejde benhårdt på at nå det budgetterede antal årselever.

Alt tyder på at Århus Produktionsskole når det budgetterede antal årselever og dermed får stabiliseret økonomien.

Århus Produktionsskole arbejder med en række strategiske projekter der dels skal styrke skolens muligheder for at optage elever og give dem det rigtige tilbud dels give synergieffekt ved at samarbejde med områdets øvrige produktionsskoler.

Bestyrelsen har repræsentanter fra FTF, LO, Århus kommune, DA, Teknisk Skole og Købmandsskolen.

Kommunikationsstrategi/ hjemmeside.

Som led i udviklingen af en kommunikationsstrategi hvor vi har en regionshjemmeside på FTF´s hjemmeside, har bestyrelsen udpeget Knud Dreier som IT – ansvarlig.
I det videre arbejde har vi afventet, at FTF får nyt logo og skifter til helt nyt koncept for den centrale hjemmeside, og som går i luften i dag den 15. november.
Udover en generel modernisering, bliver FTF´s hjemmeside nu langt mere brugervenlig.
Det er meningen, at regionshjemmesiden skal indgå i både den interne kommunikation med organisationerne og den eksterne kommunikation med samarbejdspartnere, presse osv..

----

Som afslutning vil jeg sige en stor tak til