Forretningsorden for FTF Hovedstadens bestyrelse

1. Møder
1.1 Ordinært regionsbestyrelsesmøde afholdes mindst 4 gange årligt.

1.2. Ekstraordinært regionsbestyrelsesmøde afholdes, hvis formanden skønner det nødvendigt, eller hvis 3 bestyrelsesmedlemmer forlanger det med angivelse af motiveret dagsorden.

2. Dagsorden
2.1. Dagsorden med bilag sendes normalt 8 dage før mødets afholdelse.

2.2. Forslag, der ønskes optaget på dagsorden, skal være formanden i hænde senest 10 dage før mødet. Faste dagsordenspunkter er budget og regnskab, regnskab aflægges minimum 1 gang pr. kvartal, MED-området, samt uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Dagsordenen opdeles i 1. punkter til beslutning, 2. punkter til drøftelse, 3. punkter til orientering.

2.3. Regionsbestyrelsen kan på selve mødet - i enighed - træffe beslutning om at behandle et punkt, der ikke forinden er sat på dagsorden. 

3. Beslutningsdygtig og mødedeltagere
3.1 Regionsbestyrelsen er beslutningsdygtig, såfremt mindst 4 bestyrelsesmedlemmer samt formanden eller næstformanden er til stede.

3.2. Regionsbestyrelsens møder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden.

3.3. Alle afgørelser træffes af bestyrelsens medlemmer ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed kan sagen udsættes til næste møde, med mindre afgørelsen er uopsættelig. I så tilfælde er formandens stemme udslagsgivende.

3.4. Såfremt et bestyrelsesmedlem er forhindret i at deltage, skal afbud sendes til formanden/sekretæren.

3.5. Suppleanter får tilsendt dagsorden med bilag. Bestyrelsen kan indkalde suppleanter efter behov. Ved et bestyrelsesmedlems forfald har en suppleant stemmeret. Det enkelte bestyrelsesmedlem orienterer i den situation selv suppleanten.

4. Referat
4.1. Sekretæren deltager i Regionsbestyrelsens møder uden stemmeret og udfærdiger samtidig mødereferat.

4.2. Regionsbestyrelsens beslutninger optages i et referat. Referatet udformes som et beslutningsreferat.

4.3. Ethvert bestyrelsesmedlem kan på begæring få ført særstandpunkter til referat.

4.4. Udkast til referat udsendes til Regionsbestyrelsen og suppleanter senest 10 dage efter mødet. Eventuelle indsigelser til referatudkastet meddeles formanden og sekretæren inden 8 dage efter udsendelse. Såfremt der ikke foreligger indvendinger, betragtes referatet som værende godkendt. Referatet sendes herefter til bestyrelsen og suppleanter samt lægges på FTF Hovedstadens hjemmeside.

5. Arbejdsudvalg
5.1 Regionsbestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg.


5.2. Medlemmer af nedsatte udvalg, samt medlemmer, der er udpeget som repræsentanter for FTF Region Hovedstaden, kan inviteres til at deltage i behandlingen af sager på Regionsbestyrelsens møder.

Vedtaget på regionsbestyrelsens møde den 13. januar 2012 

 
Emneord:
 
 
 
 
Kontakt Region Hovedstaden
 
Formand, Alice Linning

Formand, Alice Linning

Telefon: 47 31 59 90

Mobil:

 
Kommende arrangementer
 
13.06.2012
Møde for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter
22.06.2012 09:00 - 12:00
Bestyrelsesmøde
22.08.2012
Kursus i budgetforståelse
06.09.2012 09:00 - 12:00
Bestyrelsesmøde
04.10.2012 09:00 - 12:00
Bestyrelsesmøde
19.11.2012 16:00 - 16:30
Årsmøde
05.12.2012 10:00 - 15:00
Bestyrelsesmøde