Vedtaget på FTF’s kongres den 16.11.2006 kl. 14.35

Velfærd og vækst

FTF har et medansvar for, at det danske velfærdssamfund bevares og udvikles. Vækst i viden og økonomi er en nødvendig forudsætning – ligesom velfærdssamfundets ydelser til borgere og virksomheder er nødvendige forudsætninger for vækst og arbejdspladser i Danmark.

Samfundet er i disse år præget af store forandringer, der følger af øget globalisering, hurtig teknologiudvikling, demografiske forskydninger og stigende fokus på individuelle værdier. Danmarks udfordringer adskiller sig ikke fra mange andre landes, men de danske svar på udfordringerne har været unikke i international sammenhæng.

Den særlige danske samfundsmodel bidrager både direkte og indirekte til at styrke Danmarks position i den globale konkurrenceøkonomi – såvel ved at sikre velkvalificerede og fleksible medarbejdere som ved at skabe en samfundsmæssig sammenhængskraft og stabilitet, der er til såvel borgernes som virksomhedernes fordel. Den danske velfærdsmodel skal udvikle sig løbende - med en afgørende respekt for de grundpiller, som Danmarks gunstige økonomi og gode leve- og arbejdsvilkår hviler på:

Grundpillerne i den danske samfundsmodel er:

• Et universelt velfærdssystem med fri og lige adgang til velfærdsydelserne for alle.
• En driftssikker og udviklende offentlig sektor, der leverer velfærdsydelser af høj kvalitet til borgere og virksomheder - og er demokratisk kontrolleret.
• En fleksibel privat sektor, der relativt hurtigt tilpasser sig og udnytter ny viden og nye produktionsmåder.
• En veluddannet og innovativ arbejdsstyrke og et højt niveau af voksen- og videreuddannelse gennem hele arbejdslivet.
• En arbejdsmarkedsmodel, der kombinerer fleksibilitet, tryghed og aktiv arbejdsmarkedspolitik (flexicurity).
• En udbredt forhandlings- og samarbejdskultur på arbejdsmarkedet, i virksomhederne og i samfundsudviklingen mere bredt - med arbejdsmarkedets parter som centrale aktører på alle niveauer.

Velfærd og Vækst er i det lys ikke hinandens modsætninger, men understøtter og betinger i den danske samfundsmodel hinanden på samme måde som den offentlige og private sektor understøtter hinanden.

Under det fælles tema Velfærd og Vækst vil FTF i kongresperioden 2007-2009 arbejde med fire indsatsområder, der beskrives nærmere på de følgende sider:

• Kvalitet i velfærden styrker Danmark
• Kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne
• Velfærd og vækst i EU-perspektiv
• Indflydelse i lokalt perspektiv

1. Kvalitet i velfærden styrker Danmark

Den danske samfundsmodel udgør en særlig styrke i forhold til at bevare og udvikle velfærden og væksten. FTF vil arbejde for at fastholde og udvikle en samfundsmodel, hvor velfærden og den offentlige sektor er dynamo for vækst. Det skal sikre borgerne et samfund med social tryghed og lighed, fællesskab, demokratisk kontrol og mange og gode arbejdspladser.

Samfundsmæssig udfordring
Det er en udfordring for det danske samfund fortsat at skabe bedre velfærd for borgerne og sikre kvalitet i velfærdsydelserne.

Bredden og kvaliteten i velfærden er et mål i sig selv i den danske samfundsmodel. Store dele af velfærden er også en grundpille under den gunstige danske vækst og økonomi. Det er en udfordring at sikre, at velfærdsydelserne og den offentlige sektor udvikles, så den både indfrier befolkningen krav om kvalitet i velfærden og sikrer den private sektors produktions- og konkurrencebetingelser.

Det er derfor også en opgave at sikre en udvikling af velfærden, der bidrager aktivt til vækst i viden og økonomi, og kan sikre, at vækst ikke blot veksles til øget velstand for et udsnit af befolkningen, men bruges til at finansiere en forbedring af velfærden i hele samfundet.

Globaliseringen skærper den internationale konkurrence. Det er derfor nødvendigt på samme tid at bevare og udvikle den danske samfundsmodel, så dens kvaliteter sikres for borgere og virksomheder i en åben verdensøkonomi.

Med udsigt til en stadig tættere kamp om ressourcer og arbejdskraft, vil de politiske krav til produktionen af velfærdsydelserne pege i retning af øget produktivitet, konkurrenceudsættelse, evaluering, kontrol mv. Samtidig ser man tendenser til, at finansieringen af velfærden ændres i retning af forsikringsordninger og mere brugerbetaling – for at kunne lette skattetrykket og tiltrække investeringer og kvalificeret arbejdskraft.

FTF’s politiske udfordring
FTF har et medansvar for, at grundpillerne i den danske samfundsmodel bevares og udvikles på en måde, der kan fremtidssikre borgernes velfærd i en situation med stigende international konkurrence og mangel på arbejdskraft.

I internationale sammenligninger er der to samfundsmodeller, der klarer sig bedst: Dels den liberalistiske/amerikanske model, dels den danske/nordiske velfærdsmodel med flexicurity, en veluddannet og innovativ arbejdsstyrke og stærke velfærdsordninger, der giver flest muligt en reel mulighed for at være aktive på arbejdsmarkedet

Det synes ikke at være fremmende i konkurrencen mellem landene at forsøge at blande de to modeller. Det er en udfordring for FTF at bidrage til at dokumentere det positive og dynamiske samspil mellem velfærd og vækst i den danske samfundsmodel. Blandt andet er det en central udfordring at vise, at borgernes demokratiske kontrol og brede adgang til fælles finansierede offentlige velfærdsydelser er med til at skabe social sammenhængskraft og løfte centrale politiske mål om at øge arbejdsudbuddet, sikre flest mulig en god uddannelse, øge integrationen på arbejdsmarkedet mv.

Samtidig er det vigtigt at vise, at sammenhængskraften i samfundet er væsentlig for konkurrenceevnen – og at lighed i samfundet afgørende bidrager hertil. Tilsvarende er det væsentligt at vise, at øget ulighed vil påvirke samfundets sammenhængskraft og konkurrenceevne negativt.

Det er afgørende for FTF at vise, at modellen med en driftsikker og udviklende offentlig sektor, der ikke skal levere et overskud til en kreds af private aktionærer, er samfundsmæssigt attraktiv - både i forhold til at sikre høj kvalitet og driftssikkerhed i de afgørende velfærdsydelser og i forhold til at skabe den stærkeste samfundsøkonomi via en konkurrencedygtig privat sektor. Udfordringen består også i at bidrage konstruktivt og langsigtet til, at den offentlige sektor er konkurrencedygtig og indfrier borgernes og samfundets forventninger i en globaliseret verden, hvor også velfærdsydelser udsættes for indenlandsk og udenlandsk konkurrence fra kommercielle aktører.

Det er i samfundets interesse og en udfordring for FTF at bidrage til, at medarbejderne i den offentlige sektor deltager aktivt i udformningen og udviklingen af sektoren ”indefra” – som det beskrives nærmere i indsatsområdet om lokal indflydelse. FTF vil arbejde for, at relevante parter og samfundsinteresser inddrages i de politiske processer for at sikre bredde og fælles ansvarlighed i velfærdens fremtidige udvikling. Aktiv deltagelse af arbejdsmarkedets parter i den udvikling er på alle niveauer en forudsætning for indflydelse og dermed for at bidrage til en fremtidssikring af grundpillerne i den danske samfundsmodel.

Det er tilsvarende en udfordring for FTF at bidrage til en langsigtet samfundsudvikling, hvor den økonomiske vækst anvendes til at skabe den rette balance mellem attraktive arbejdsindkomster, der kan sikre tilstrækkelig arbejdskraft, og de nødvendige midler til at bevare og udvikle velfærden via det offentlige forbrug.

Mere konkret indebærer disse udfordringer, at FTF i kongresperioden 2007-2009 blandt andet vil have følgende fokuspunkter i arbejdet med velfærd som dynamo for vækst:

Kvalitet i velfærden
FTF vil arbejde for at sikre borgerne kvalitet i velfærdsydelserne. Borgernes behov skal være i centrum for udviklingen af velfærden. Velfærden skal give borgerne mulighed for et aktivt og godt liv med balance mellem familieliv og arbejdsliv.

Man skal fx kunne gå på arbejde i tryg forvisning om, at børn og unge trives, udvikles og dannes i daginstitutioner og fritidstilbud, lærer for livet i skolen, at ens forældre får den nødvendige omsorg på plejehjemmet, og at sundhedssystemet og myndighederne leverer en personlig, hurtig og fagligt kompetent hjælp, hvis man får brug for det.

FTF vil arbejde for at forbedre de rammebetingelser, som den offentlige sektor har for at udvikle kvalitet og bredde i velfærdsydelserne som en væsentlig forudsætning for at fremtidssikre samfundets velfærd og vækst. Kvalitet i velfærden skal være med til at sikre den enkelte og arbejdsmarkedets behov for kvalificeret og produktiv beskæftigelse.

De offentligt betalte velfærdsydelser bidrager direkte og indirekte til virksomhedernes konkurrenceevne og gør kun en stadig videreudvikling af kvaliteten mere central. FTF vil arbejde for at dokumentere den offentlige sektors og velfærdsområdernes positive betydning i bred forstand. FTF vil samtidig arbejde for at synliggøre og sprede positive erfaringer med kvalitetsudvikling, der kan bidrage til at forbedre kvaliteten og mangfoldigheden i det brede offentlige udbud af velfærdsydelser.

FTF vil arbejde for, at de positive langsigtede effekter af samfundets investering i velfærd bliver tydeliggjort - for eksempel på vitale områder som børns udvikling, uddannelse, sundhed og forebyggelse, samt forskning.

FTF vil arbejde for, at både ressourcer og styreformer i den offentlige sektor fremmer medarbejdernes og ledernes muligheder for at sikre og udvikle kvaliteten i velfærdsydelserne og dermed bidrage til at give borgerne et bedre liv.

FTF vil arbejde for, at finansieringen af velfærdsydelserne skal være solidarisk og skattefinansieret. Velfærdsproduktionen bør primært være placeret i den offentlige sektor med fri og lige adgang til ydelserne for alle – som forudsætning for at bevare samfundets sammenhængskraft og opnå den bredeste effekt på befolkningens uddannelsesniveau, sundhed, beskæftigelse og personlige velfærd.

Balance mellem mål og rammer

FTF vil arbejde for en reel mål og rammestyring af offentlige institutioner med en afgørende balance mellem målene og de økonomiske rammer. Der skal ske en meningsfuld dokumentation af resultater og effekter, der kan synliggøres for borgerne og give afsæt for en saglig og demokratisk debat blandt de politikere, der først og sidst har ansvaret for mål og rammer.

FTF vil arbejde for, at mål og rammestyring i stat, kommuner og regioner og på de enkelte offentlige institutioner udvikles som et attraktivt og konkurrencedygtigt alternativ til mere markedsorienterede modeller. Et balanceret mål og rammestyring gør det muligt at møde borgerne med en øget mangfoldighed i udbuddet af velfærdsydelser, ligesom mål og rammestyring bidrager til mere udviklingsorienterede og attraktive offentlige arbejdspladser.

De sidste årtier har der været talt meget om udvikling af den offentlige sektor og mål og rammestyring som et middel til det. I samme periode har de fleste institutioner fået pålagt skærpede krav om kontrol, dokumentation og evalueringer, der har virket negativt på institutionernes muligheder for innovation og har gjort det vanskeligt for medarbejderne at arbejde professionelt med afsæt i uddannelse og forskning. FTF vil arbejde for, at mål og rammestyring giver ledere og medarbejdere mulighed for at levere og løbende udvikle kvaliteten inden for deres område med afsæt i deres faglighed og innovative muligheder.

Den offentlige sektor skal kunne dokumentere sine resultater – både for at legitimere sit forbrug overfor skatteyderne og de bevilgende myndigheder og som et redskab i sektorens egen udviklingsproces. FTF vil arbejde for, at evaluering af den offentlige sektors mål og rammestyring baseres på en meningsfuld dokumentation af resultater og effekter – frem for stadig mere kontrol og bureaukrati i forbindelse med arbejdets udførelse. Resultaterne af den faglige indsats bør være det helt primære frem for administration og rapportering.

FTF vil arbejde for, at rammerne og samarbejdskulturen i den offentlige sektor giver mulighed for øget kvalitetsudvikling på arbejdspladserne blandt andet gennem medarbejder- og brugerdreven innovation og gerne i et konstruktivt samarbejde med den private sektor.

Bedre samspil mellem offentlig og privat sektor
FTF vil undersøge muligheder, barrierer og udviklingspotentialer i samarbejdet mellem den offentlige og private sektor – som et middel til at skabe den bedst tænkelige samfundsmæssige dynamik mellem de to sektorer.

FTF vil arbejde for, at et udvidet samarbejde mellem den offentlige og private sektor afprøves med henblik på kvalitetsudvikling. En kombination af de to sektorers kompetencer - herunder brugen at offentlige investeringer - kan bidrage til at udvikle velfærden og produktionsmetoderne og kan dermed også give baggrund for øget privat eksport af varer og viden.

Samtidig vil FTF arbejde for at få styrket rammerne for innovation i såvel den offentlige som den private sektor - for at forbedre grundlaget for udvikling af nye produkter og løsninger, der kan afsættes på et marked eller kan forbedre kvaliteten og produktiviteten i den offentlige sektor til borgernes bedste.

FTF vil arbejde for, at erhvervspolitikken lægger vægt på at udvikle bruger- og medarbejderdrevet innovation med afsæt i de gode muligheder herfor på danske arbejdspladser med flade hierarkier og stor selvstændighed hos medarbejderne.

FTF vil arbejde for, at erhvervspolitikken samtidig kommer til at handle om virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft, viden, kapital og infrastruktur – herunder ydelser fra den offentlige sektor.

2. Kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne

Tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne i den private og offentlige sektor er afgørende for at sikre den danske velfærd og vækst - og gode arbejdsvilkår for de ansatte. Med udsigt til kamp om arbejdskraften vil FTF arbejde for, at FTF-områderne er attraktive og kan tiltrække flere unge, fastholde flere i beskæftigelse og få flere til frivilligt at udskyde deres tilbagetrækning.

Samfundsmæssig udfordring
Det er afgørende for samfundet at sikre, at alle menneskers ressourcer anvendes bedst muligt.

Den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken fremover er under voldsomt pres. Konsekvenserne af den demografiske udvikling for arbejdsmarkedet er den helt centrale samfundsøkonomiske udfordring på kort og langt sigt. Dette er også omdrejningspunktet i velfærdsaftalen fra juni 2006.

Behovet for arbejdskraft generelt og fordelingen af arbejdskraften mellem den offentlige og private sektor vil i stigende grad være på den politiske dagsorden. Det er en forudsætning for at udvikle velfærden, at der findes løsninger, der både sikrer det økonomiske underlag for velfærden og en tilstrækkelig arbejdsstyrke til at levere velfærdsydelser af høj kvalitet til borgerne.

Det er en samfundsmæssig udfordring – og potentiel ressource - at der i dag er mange hundrede tusinde borgere i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet bør i langt højere grad integrere den gruppe, herunder de mange indvandrere, der i dag ikke er aktive på arbejdsmarkedet.

De kommende års knaphed på arbejdskraft skærper kravene til at fastholde og tiltrække tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til det danske arbejdsmarked. Arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser vil formentlig vokse i de kommende år, og det vil være vigtigt at skabe det rette incitament til at arbejde i Danmark under respekt for danske overenskomster og arbejdsvilkår.

På det private arbejdsmarked vil mangel på kvalificeret arbejdskraft betyde tab af konkurrenceevne på grund af øget lønpres, øget risiko for nedslidning og tilbagetrækning blandt medarbejderne og en begrænsning af den mulige vækst, fordi virksomhederne hæmmes i deres udvikling og må takke nej til nye opgaver. På det offentlige område vil mangel på arbejdskraft resultere i dårligere velfærd for borgerne og samtidig en øget risiko for udstødning, nedslidning, tidlig tilbagetrækning og øget sygefravær blandt de ansatte.

Den samfundsmæssige vækst er afgørende betinget af et højt uddannelses- og vidensniveau. Det er en udfordring at udvikle uddannelsessystemerne, så de matcher fremtidens krav.

Stress er efterhånden et anerkendt samfundsproblem ikke mindst blandt FTF-grupperne. Det er velkendt og dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem stress og sygefravær, tidlig tilbagetrækning og udstødning fra arbejdsmarkedet.

I både den offentlige og private sektor indebærer presset på medarbejderne derfor en betydelig risiko for øgede offentlige udgifter til behandling og forsørgelse – og et lavere afkast af den samfundsmæssige investering i at uddanne arbejdsstyrken. Det er en samfundspolitisk udfordring at opnå en ligeværdighed imellem disse hensyn til produktion og velfærd.

I en periode med mangel på arbejdskraft er det samtidig en forudsætning for velfærd og vækst, at produktionen både i den private og offentlige sektor anlægges på et højt vidensniveau, hvor vækst i viden og produktivitet i nogen grad kan kompensere for den begrænsning på væksten, som mangel på arbejdskraft giver. I den sammenhæng er det også en opgave for samfundet at hæve arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og uddannelsernes kvalitet. Det er afgørende i en verden, hvor mange andre lande med grundlæggende andre leve- og arbejdsvilkår også satser hårdt på uddannelse som vej til vækst.

Konkret er der også aftalt mål for det i velfærdsaftalen fra juni 2006, men det er i høj grad en politisk opgave at få disse mål indfriet, og fordrer en indsats på mange niveauer med både at begrænse restgruppen, der aldrig søger uddannelse, begrænse frafaldet og fejlvalg, tiltrække studerende fra andre lande.

En samfundsmæssig udfordring er også, at den almindelige velstandsudvikling giver flere og flere en økonomisk mulighed for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet for at vælge frihed frem for arbejde. I det lys er der ikke mange alternativer til at skabe et mere attraktivt arbejdsmarked baseret på frivillighed.

FTF’s politiske udfordring
De demografiske ændringer er store i både den offentlige og private sektor. Inden for stort set alle områder står store grupper medarbejdere med videregående uddannelser over for at trække sig tilbage. I samme periode er det små ungdomsårgange der træder ind på arbejdsmarkedet.

Alene befolkningsudviklingen betyder, at en større andel af de unge skal rekrutteres til uddannelser inden for FTF-områderne, hvis tilgangen og afgangen af arbejdskraft skal modsvare hinanden, så FTF-områderne får den kvalificerede arbejdskraft, der er behov for.

Det er en særlig udfordring for FTF at bidrage til at højne FTF-områdernes status – i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i offentligheden. FTF’ere har ofte en nøglerolle i mødet med borgere og kunder, og det er afgørende, at FTF-grupperne kan levere ydelser og produkter af høj kvalitet i det møde.

Udvikling af kvalitetsuddannelser og attraktive arbejdspladser på FTF-områderne er en central udfordring for FTF. Bedre grunduddannelser og bedre muligheder for efter- og videreuddannelser skal gøre FTF-uddannelserne mere attraktive. Samtidig skal status og omdømme ved job på FTF-områderne forbedres gennem bedre arbejdsvilkår, bedre arbejdspladser og bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv for de ansatte.

Det vil også bidrage til at mindske udstødningen fra arbejdsmarkedet og afgangen fra fagene. Der kan være tale om udstødning fra arbejdsmarkedet på grund af ledighed, sygdom, fysisk og psykisk nedslidning samt stress eller mere frivillig afgang i form af deltid, afgang til andre fag eller tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er derfor også en politisk udfordring for FTF at begrænse udstødningen fra fagene og medvirke til, at flere har lyst til og muligheder for at blive længere på arbejdsmarkedet.

FTF skal samtidig bidrage til integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet – og arbejde for at FTF-grupperne afspejler samfundets pluralitet i mødet med borgere og kunder. FTF skal arbejde for et mangfoldigt og tolerant arbejdsmarked og arbejdsmiljø, der afspejler samfundet bredt og kan rumme langt flere af dem, der i dag er uden for arbejdsmarkedet. Alle mennesker skal betragtes som værdifulde ressourcer uanset deres køn, etniske oprindelse, handicap, alder, religion, seksuelle orientering mv. – og den holdning skal være styrende for indretningen af et åbent arbejdsmarked med plads til forskellighed.

Hvis tilskyndelsen til at blive på arbejdsmarkedet skal styrkes, kræver det, at den enkelte ser udviklingsmuligheder og udfordringer i jobbet – og at arbejdspladserne giver mulighed for individuelle hensyn til medarbejdernes ønsker og behov. Det er en opgave for FTF og medlemsorganisationerne at gøre arbejdspladserne mere attraktive for den enkelte.

Tre overliggende hensyn skal indgå i FTF’s politikudvikling. For det første er det væsentligt at udvikle forebyggelsesstrategier. Politikperspektivet i dag er i for høj grad knyttet op på symptombehandling, efter at skaden har vist sig i form af ledighed, sygdom, nedslidning eller stress. En højere grad af forebyggelse vil kunne nedbringe både de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger.

For det andet bør der i højere grad anlægges et livstidsperspektiv. Den enkeltes ønsker og behov i forholdet mellem arbejdsliv og fritidsliv ændres gennem livet, og det er for sent at motivere ældre til at udskyde tilbagetrækningsalderen, hvis mulighederne for jobudvikling først gives sent i arbejdslivet.

For det tredje er det en målsætning at udvikle kollektive arbejdsrelaterede løsninger. Der er en stærk tendens i tiden til at individualisere problemer som sygdom og stress, der i høj grad er arbejdsrelaterede. Det er også en udfordring at udvikle kollektive løsningsmodeller til at forbedre balancen mellem arbejdsliv og familieliv, hvor der er behov for individuelle valgmuligheder for den enkelte.

Mere konkret indebærer disse udfordringer, at FTF i kongresperioden 2007-2009 blandt andet vil have følgende fokuspunkter i indsatsen for at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til FTF-områderne:

Udvikling af kvalitetsuddannelser på FTF-områderne
For at højne FTF-professionernes mulighed for at levere kvalitet til borgerne vil FTF arbejde for, at der skabes en bedre og mere attraktiv erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelsessektor. Uddannelserne skal give langsigtede faglige kompetencer og sikre fleksibilitet, omstillingsevne, innovation og muligheder for videreuddannelse. Uddannelserne skal give de uddannede mulighed for at møde borgere og kunder på en kærlig og kompetent måde og levere en tidssvarende kvalitet. De uddannede skal kunne udvikle deres faglighed i takt med omverdenens krav til kvaliteten – og selv være en ressource til udvikling af kvalitet og effektivitet på deres arbejdsfelt.

FTF vil arbejde for, at den innovative og decentrale danske uddannelsestradition videreføres og udvikles med rum til forsøgsvirksomhed, forskellighed og en faglig dialog inden for fagene i samspil med arbejdsmarkedets behov. FTF vil arbejde for, at grunduddannelsernes kvalitet også udvikles ved et tættere samspil med forskningen - med udgangspunkt i professionernes behov.

En attraktiv og kvalitetsbevidst uddannelsessektor vil også medvirke til at øge professionernes status og sikre FTF-områderne tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. FTF vil arbejde for, at uddannelser og job på FTF-området er attraktive, giver udviklingsmuligheder og bliver værdsat bredt i samfundet. FTF vil arbejde for at begrænse frafaldet undervejs i uddannelserne gennem bedre vejledning og udvikling af attraktive studiemiljøer.

FTF vil arbejde for, at der både på det offentlige og private område etableres nye uddannelser, der modsvarer behovene på arbejdsmarkedet. Dette vil også kunne bidrage til andre mål om at forbedre integrationen af indvandrere på FTF-arbejdsmarkedet og skabe mere lige kønsbalance på FTF-uddannelserne.

FTF vil arbejde for, at uddannelsesområdet udbyder efter- og videreuddannelse, der matcher behovet på både det offentlige og private arbejdsmarked - og formidler den nyeste viden og forskning. FTF vil arbejde for, at et stærkt efter- og videreuddannelsesmiljø bliver et synligt og opprioriteret område i uddannelsesinstitutionernes opgaver.

Forebyggelse af stress og dårligt arbejdsmiljø
FTF vil arbejde for et godt arbejdsmiljø uden stress - som et vigtigt element i at sikre attraktive arbejdspladser og tilstrækkelig arbejdskraft i de kommende år.

På trods af, at stress er et anerkendt samfundsproblem, er der stor forskel på de løsninger, forskellige aktører ønsker at tage i brug. Mange satser på individuelle løsninger som ”stressmanagement” frem for kollektive arbejdsrelaterede politikker til forebyggelse af stress. FTF vil arbejde på at få udviklet og gennemført mere kollektive løsninger til forebyggelse og bekæmpelse af stress. FTF vil arbejde målrettet på, at FTF’s medlemsgrupper også får andel i den forebyggelsesfond, der er aftalt som en del af velfærdsaftalen fra juni 2006.

I den forbindelse vil FTF arbejde på at forbedre dokumentationen for, at stigningen i antallet af stressramte primært er arbejdsbetinget, og placere et klart arbejdsgiveransvar for at forbedre arbejdsmiljøet på det punkt. FTF vil bidrage til at afdække stressende arbejdsvilkår og sprede positive erfaringer med stressforebyggelse og stressbekæmpelse på tværs af arbejdsområder og sektorer.

Forebyggende og tidlig indsats i jobcentrene
FTF vil arbejde for, at indsatsen i de nye jobcentre understøtter FTF-gruppernes behov og interesser. De nye centre har fået som opgave at få alle grupper hurtigst muligt i job, hvad enten det gælder arbejdsmarkedsparate ledige, kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, sygedagpengemodtagere eller revalidender. Der er en risiko for, at jobcentrenes arbejde vil blive styret af en snæver økonomitænkning.

FTF skal arbejde for, at jobcentrenes indsats tager højde for andre afgørende hensyn som formidlingen af ledige til relevante jobs, muligheden for hurtig opkvalificering af ledige med behov, effektiv arbejdsfastholdelse af syge samt en uddannelsesrevalidering målrettet områder med gode jobmuligheder. En forstærket indsats på disse områder vil medvirke til, at personer på kanten af arbejdsmarkedet mere varigt kan fastholde et aktivt liv og bidrage til arbejdsstyrken.

Skabelsen af attraktive arbejdspladser
Forbedringer i arbejdsmiljøet og en effektiv indsats mod stress vil reducere udstødningen og gøre FTF-arbejdspladserne mere attraktive. FTF skal arbejde for, at arbejdspladserne gøres mere attraktive gennem større faglige udfordringer, selvstændighed i jobbet og bedre muligheder for efter- og videreuddannelse. FTF vil arbejde for at understøtte en generel og langsigtet personalepolitik, der set i et livstidsperspektiv gør det attraktivt for den enkelte at være mange år i jobbet. FTF vil herunder arbejde for at udbrede og udvikle seniorpolitik, hvor ældre medarbejdere kan få tilpasset deres arbejdsvilkår mod slutningen af arbejdslivet.

I velfærdsaftalen fra juni 2006 er det aftalt, at der skal ske en styrket og udvidet seniorpolitisk indsats i den offentlige sektor. Der skal gennemføres drøftelser med arbejdsmarkedets parter om at styrke ældres beskæftigelsesmuligheder med henblik på at sikre, at ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. FTF vil deltage i dette arbejde med fokus på, at den forstærkede indsats får karakter af en generel styrkelse af personalepolitikken og ikke udelukkende særlige tiltag for udsatte ældre.

Bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv
FTF vil arbejde for at sikre de ansatte på FTF-områderne en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. På det samlede arbejdsmarked oplever hver sjette beskæftigede, at arbejdets krav mindst en gang om ugen påvirker familielivet negativt. For hver tiende påvirkes familielivet negativt flere gange om ugen. Denne problematik gør sig særligt gældende for ansatte på FTF-områderne. Konsekvensen er blandt andet stress og øget sygefravær. En anden konsekvens er, at FTF-grupperne i høj grad vælger deltidsarbejde. Hver tredje FTF’er arbejder mindre end 37 timer om ugen.

FTF vil arbejde for at afdække og skabe synlighed omkring det potentiale, der er for at øge arbejdsudbuddet og den enkeltes velfærd og sundhed, hvis der opnås en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv.

3. Velfærd og vækst i EU-perspektiv

Den danske arbejdsmarkedsmodel er en grundpille under den danske velfærd og vækst. FTF vil arbejde på, at EU-reguleringen respekterer det kollektive danske aftalesystem – som en forudsætning for at fremme kollektive aftaler i EU-reguleringen. FTF vil arbejde for en øget satsning i EU på uddannelse og beskæftigelse som vej til sikre EU-landenes konkurrencedygtighed og velfærd for borgerne i bredeste forstand.

Samfundsmæssig udfordring
I Europa står det danske arbejdsmarked med flexicurity og en høj grad af partsindflydelse som en model til inspiration, fordi den i høj grad har formået at skabe beskæftigelse og vækst gennem social tryghed, fleksibilitet og omstillingsevne på arbejdsmarkedet. Modellen har vist sin konkurrencedygtighed overfor såvel mere lovregulerede som mere liberale arbejdsmarkedsmodeller. For Danmark er det afgørende både nationalt og i EU at værne om og fortsat udvikle og udbrede modellens kvaliteter som en vej for EU til fremtidig velfærd og vækst. Hvis EU derimod forringer vilkårene for den danske arbejdsmarkedsmodel, vil det have negativ indflydelse på den danske velfærd og vækst.

På centrale punkter bliver den danske arbejdsmarkedsmodel udfordret. I den nationale politik ser man bl.a. en svækkelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik, begrænsninger i parternes aktive rolle og en politik, der skaber mere ulighed. På EU-niveau udfordres den danske model af detaljeret regulering via direktiver – og hidtil er udviklingen af juridisk forpligtende partsaftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på europæisk niveau blevet hæmmet kraftigt af den utilstrækkelige organiseringsgrad på såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerområdet samt at der ikke findes et europæisk arbejdsretligt system, der kan give aftalerne juridisk forpligtelse og kan sanktionere eventuelle aftalebrud.

Med EU’s Lissabon-strategi er den europæiske beskæftigelsesstrategi blevet en del af en koordineret strategi. Formålet er større synergi mellem EU’s forskellige politikker og en bredere politisk forankring og synlighed om EU-indsatsen såvel på EU-niveau som nationalt. I dag har Lissabon-strategien og den europæiske beskæftigelsesstrategi kun beskeden indflydelse på den førte politik i medlemslandene inklusiv Danmark. En stærk involvering af arbejdsmarkedets parter er en overliggende målsætning og forudsætning i EU’s Lissabonstrategi, og det er også for den danske regering en udfordring at bidrage til dette arbejde – såvel nationalt som i EU.

Hvis den danske arbejdsmarkedsmodel undergraves indefra eller udefra indebærer det for den danske økonomi en betydelig risiko for tab af beskæftigelse, skattegrundlag og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Samme risiko er der, hvis modellen og parternes konstruktive indspil ikke løbende udvikles til at kunne løse de aktuelle nationale og internationale udfordringer på arbejdsmarkedet.

FTF’s politiske udfordring
Det er en politisk udfordring for FTF både nationalt og i EU-samarbejdet at vise, hvordan den danske arbejdsmarkedsmodel er en grundpille for velfærd og vækst – herunder vise betydningen af den afgørende balance og dynamik, der er mellem enkeltdelene i den danske model. I den forbindelse er det også en udfordring for FTF at vise, at presset på den danske model ikke kun skyldes et ydre pres fra f.eks. globalisering, men i høj grad også et indre pres fra den nationale politik.

I FTF’s løbende arbejde med EU-regulering er det vigtig at bidrage med forslag, der på den ene side sikrer og udvikler den danske model og på den anden side leverer tidssvarende løsninger på arbejdsmarkedernes aktuelle udfordringer.

Den danske arbejdsmarkedsmodel har sin egen historik og kan ikke forudsætningsløst overføres til eller kopieres på EU-niveau eller i andre lande. Det er derfor også en udfordring for FTF og andre at bidrage til konstruktive og realistiske løsninger, der kan udbrede de grundlæggende kvaliteter ved den danske model til en større kreds af lande og i EU-arbejdet mere generelt – som led i arbejdet med Lissabon-strategien og dermed til gavn for velfærd og vækst i EU generelt.

Mere konkret indebærer disse udfordringer, at FTF i kongresperioden 2007-2009 blandt andet vil have følgende fokuspunkter i den internationale indsats:

Den danske aftalemodel
FTF vil arbejde for, at man i forlængelse af Lissabon-strategien fremmer den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, så der i højere grad åbnes for indgåelse af partsaftaler. FTF arbejder i disse bestræbelser sammen med de øvrige danske og nordiske hovedorganisationer, og resultatet af initiativerne skal være, at man sætter spørgsmålet på dagsordenen i EFS og arbejder målrettet på at få accept også af de europæiske arbejdsgiverorganisationer til at forstærke initiativet mod indgåelse af europæiske partsaftaler som et ligeværdigt reguleringsinstrument til direktivvejen.

Muligheden for i højere grad at indgå transnationale partsaftaler understøttes af en ekspertgruppe under Kommissionen, der har udarbejdet et notat om hindringer og muligheder for i højere grad fremover at satse på partsaftaler frem for direktivregulering. FTF vil støtte op om dette initiativ med henblik på at udbrede anvendelsen af den danske aftalemodel.

FTF vil fortsat arbejde på, at der på europæisk plan indføres et arbejdsretligt system med henblik på at sikre, at overtrædelse af indgåede aftaler eller uenigheder om fortolkningen heraf kan finde sin afgørelse på en måde, der gør aftalerne bindende for aftalens parter og sikrer sanktioner, hvis aftalerne ikke overholdes. Partsaftalemodellen bør opnå status som et ligeværdigt reguleringsinstrument til direktivvejen.

FTF vil arbejde for, at partsaftaler kan ophøjes til direktiver som forhandlede direktiver indtil målet om oprettelse af et europæisk arbejdsretsligt system/et tvisteløsningssystem – som supplement til europæiske partsaftaler – er opfyldt.

FTF vil i forhold til EU-systemet, EFS og den danske regering arbejde for, at direktivreguleringen respekterer nærhedsprincippet og princippet om, at indgåede aftaler og overenskomster skal respekteres. Bl.a. med henblik på sikring af alle lønmodtagere vil der fortsat på nogle områder være et behov for minimumsregler besluttet via direktiver på arbejdsmarkedet, herunder partsaftaler der er ophøjet til direktiver, som efterfølgende skal implementeres i de nationale regelsæt.

I 2000 fik implementering af EU-direktivet om arbejdstid den konsekvens, at arbejdsmarkedets parter måtte affinde sig med, at der i tilknytning til de kollektive overenskomster og aftaler blev knyttet en følgelovgivning, der dækker de ikke-overenskomstdækkede områder. For FTF er det væsentligt, at der fortsat arbejdes for, at denne model til stadighed kommer til at betyde, at direktivreguleringer på arbejdsmarkedet respekterer de kollektive aftaler og overenskomster. FTF vil i arbejdet i regeringens implementeringsudvalg fortsætte bestræbelserne på at sikre, at denne følgelovgivningsmodel fortsætter.

Uddannelse
Samspil mellem EU-landenes uddannelsessystemer er i EU’s Lissabon-strategi udpeget som et centralt middel til at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi. Særligt to elementer er vigtige: Målet om en høj grad af gennemsigtighed i uddannelsessystemerne, og målet om at sikre gensidig anerkendelse af nationalt opnåede uddannelser og kompetencer. Det skal øge mobiliteten mellem landenes arbejdsmarkeder og uddannelsessystemer.

FTF-områdets uddannelser og erhverv er omfattet af de konkrete EU-initiativer, der er under udvikling eller implementering. Det drejer sig bl.a. om uddannelsesprogrammet om livslang læring, der træder i kraft januar 2007, om udviklingen af en europæisk ramme for kvalifikationer (EQF), om Bologna-processen (der omfatter videregående uddannelser ikke kun i EU, men også en række andre lande), og rammer for kvalitetssikring og implementering af direktivet om gensidig anerkendelse af erhverv, der omhandler alle lovregulerede erhverv i Danmark.

For FTF-grupperne er EU-samarbejdet om uddannelse vigtigt af især to grunde: For det første kan det medvirke til øget international anerkendelse af FTF’ernes uddannelser, så adgang til job og videreuddannelse i andre EU lande lettes. For det andet kan det medvirke til at sikre, at de nationale uddannelseskrav overholdes, når personer kommer til Danmark for at søge uddannelse eller beskæftigelse. FTF vil forfølge disse to politiske mål i arbejdet med de nævnte EU-initiativer.

Den europæiske beskæftigelsesstrategi
Trods en EU-målsætning om det modsatte er partsinddragelsen i udarbejdelsen af de nationale programmer i EU’s beskæftigelsesstrategi stærkt begrænset. FTF vil arbejde for at øge parternes inddragelse og FTF’s indflydelse i dette arbejde.

FTF vil arbejde for, at Lissabon-strategien og den europæiske beskæftigelsesstrategi får en betydelig stærkere forankring, der kan bidrage til at udvikle og forstærke beskæftigelsespolitikken på EU-niveau og på nationalt plan. Et af problemerne er, at den åbne koordinationsmetode, hvor landene har metodefrihed til at nå fælles EU-mål, men hvor EU løbende måler og vurderer landenes resultater.

Den metode har principielt en række fordele, men anvendes i dag så løst, at den reelt ikke forpligter landene til at opfylde de fælles EU-politiske mål. FTF vil nationalt og i EU arbejde for at styrke den åbne koordinationsmetode og den politiske efterlevelse af EU’s beskæftigelsesstrategi.

4. Indflydelse i lokalt perspektiv

Forhandlings- og samarbejdskulturen på arbejdsmarkedet bidrager til samfundets velfærd og vækst ved at skabe gode, fleksible og udviklende arbejdspladser. FTF vil arbejde for, at medarbejderne inddrages i arbejdspladsernes udvikling - og på at sikre, at de lokale og regionale FTF-repræsentanter får størst mulig indflydelse og kan udveksle erfaringer på tværs af offentlige og private arbejdspladser.

Samfundsmæssige udfordringer
Alle arbejdspladser i den private og offentlige sektor er under løbende omstilling. For samfundet er det afgørende, at disse omstillinger sker så fleksibelt, kvalificeret og konfliktløst som muligt, så man hurtigst muligt opnår den ønskede effekt for borgerne, kunderne og samfundsøkonomien.

Samfundet har i den forbindelse en klar interesse i, at arbejdspladserne i såvel den offentlige som den private sektor formår at inddrage medarbejderne som en innovativ ressource i udvikling af produkterne og velfærden og samtidig skabe medejerskab blandt de ansatte til den løbende omstilling og udvikling med henblik på en hurtig og fleksibel ændring af arbejdsrutiner og jobindhold.

Undergraves kvaliteten i den private eller offentlige produktion, påvirker det i høj grad samfundsøkonomien med risiko for tab af danske arbejdspladser og forringelse af både skattegrundlaget og samfundets sammenhængskraft.

Tilsvarende påvirker det i høj grad samfundsøkonomien, hvis omstillinger eller generelle arbejdsvilkår i den private og offentlig sektor betyder, at de ansattes sygefravær, udstødning eller tilbagetrækning forøges - eller hvis rekrutteringen, fleksibiliteten og udviklingskraften går tabt på grund af dårlige arbejdsvilkår eller mangel på lydhørhed mellem ledere og medarbejdere. Eksempelvis kan den praktiske gennemførsel af kommunalreformen få vidtrækkende konsekvenser.

FTF’s politiske udfordringer
FTF’s lokale og regionale indsats skal medvirke til at skabe attraktive og udviklingsorienterede arbejdspladser med en høj grad af medarbejderinddragelse og evne til at rekruttere, udvikle og fastholde arbejdskraften.

FTF’s overordnede synspunkter på velfærd og vækst skal forfølges i praksis i det regionale og lokale arbejde – og markeres i den lokale og regionale debat. FTF-repræsentanterne skal rustes til at varetage FTF-områdets interesser - sætte en dagsorden, udbrede gode samarbejdskulturer og øve markant politisk indflydelse de relevante steder.

Gennem de nye indflydelsesveje på beskæftigelses-, uddannelses- og samarbejdsområdet, der bl.a. følger af kommunalreformen, vil FTF udvikle politiske og organisatoriske forslag til arbejdspladsernes konkrete udvikling af velfærd og vækst.

De forandringer, kommunalreformen medfører, får omfattende konsekvenser for arbejdspladserne, og den praktiske gennemførsel skal i høj grad involvere medarbejderne som en ressource og med en tilstrækkelig økonomi – både at hensyn til de ansattes arbejdsvilkår og kvaliteten i velfærdsydelserne til borgerne.

I FTF’s nye regionale struktur er regionsbestyrelserne omdrejningspunktet i FTF’s regionale beskæftigelsespolitik, og bestyrelserne har en central rolle i at koordinere FTF’s indsats i de lokale beskæftigelsesråd. Det er en stor politisk og organisatorisk udfordring for FTF, medlemsorganisationerne og a-kasser samt FTF’s repræsentanter i beskæftigelsesrådene at sikre kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen for FTF-grupperne og dermed også bidrage til arbejdsmarkedets fleksibilitet.

Udmøntningen af regeringens globaliseringsstrategi på uddannelsesområdet får væsentlig betydning for varetagelsen af FTF’s uddannelsespolitiske interesser regionalt – ikke mindst udmøntningen af den nye institutionslovgivning. Nye professionshøjskoler og stærkere akademier vil give nye rammer for det regionale arbejde såvel på grunduddannelserne som efter- og videreuddannelsesområdet. Det er en udfordring for FTF at sikre en koordinering af denne indsats.

Med etablering af Regionale Vækstfora er der ligeledes etableret et nyt initiativ, som vil være af betydning i den regionale udvikling, herunder også for beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen. FTF er i dag ikke direkte repræsenteret i de Regionale Vækstfora, men indgår på forskellige måder i arbejdet i regionerne og har her en platform, hvor FTF vil arbejde for at påvirke den lokale erhvervspolitik.

Med kommunalreformen er der også skabt en særlig opmærksomhed på samarbejdsrelationerne mellem ledere og medarbejdere. I alle de sammenlagte kommuner er der nedsat midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg og forhandlingsorganer vedr. nye MED-aftaler. I den sammenhæng er det en udfordring for FTF at sikre gode samarbejdskulturer og øget indflydelse til medarbejderrepræsentanterne. Tilsvarende er en udfordring for FTF at bidrage til bedre samarbejdskulturer og indflydelse for privatansatte FTF-grupper - og en spredning af gode erfaringer på tværs af sektorer.

På ledelsesområdet står FTF-lederne overfor store udfordringer i form af fusioner, effektiviseringer, strukturreformer og nye krav til velfærd, faglighed og dokumentation. Dygtige ledere er en forudsætning for at skabe gode arbejdspladser, der producerer med høj kvalitet og effektivitet. Det er en udfordring for FTF at bidrage til ledernes personlige og lederfaglige udvikling – også med henblik på udbredelse af mangfoldighedsledelse og et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø med gode samarbejdskulturer og inddragelse af medarbejderne som ressource til arbejdspladsens udvikling.

Det er også en udfordring for FTF at bidrage til, at det lokale og regionale arbejde kan støtte udviklingen af et mere fleksibelt arbejdsliv, hvor de ansatte får mulighed for en mere tilfredsstillende sammenhæng mellem arbejdslivet og privatlivet - og dermed bedre muligheder for at indgå i arbejdsstyrken på kort og langt sigt.

Mere konkret indebærer disse udfordringer, at FTF i kongresperioden 2007-2009 blandt andet vil have følgende fokuspunkter i den regionale og lokale indsats:

Optimering af den nye lokale beskæftigelsesindsats
FTF vil arbejde for, at de beskæftigelsespolitiske behov og interesser for FTF-grupperne afdækkes, synliggøres og så vidt muligt tilgodeses i den beskæftigelsespolitiske indsats - centralt, regionalt og lokalt. Det er afgørende både for de private og offentlige FTF-grupper, at der sikres kvalitet og resultater i den nye beskæftigelsesstruktur for såvel forsikrede ledige som for ledige med andre problemer end ledighed.

For at fremme FTF-gruppernes interesser i den regionale og lokale beskæftigelsesindsats skal FTF bl.a. fremme samarbejdet mellem de lokale jobcentre, koordinere FTF’s indsats i de lokale beskæftigelsesråd og i relation til de regionale vækstfora – og fremme lønmodtagersamarbejdet regionalt og lokalt.

Lokal og regional indflydelse på uddannelsesområdet
FTF vil nationalt, regionalt og lokalt arbejde for, at den nye regionale uddannelsesinstitutionsstruktur med store professionshøjskoler og stærkere akademier vil fremme udviklingen af kvalitet i FTF’ernes grunduddannelser og efter- og videreuddannelser. Den nye institutionsstruktur rejser et øget behov for koordinering af FTF-holdninger og initiativer på det regionale uddannelsespolitiske område. Højskolerne vil medføre ændringer i uddannelsesinstitutionernes ledelses- og styringsstruktur, og FTF vil arbejde for et tættere samarbejde mellem FTF-organisationerne for at få størst mulig indflydelse.

For at fremme FTF-gruppernes interesser i den regionale uddannelsesindsats skal FTF derfor bl.a. sikre FTF-området størst mulig indflydelse på alle niveauer i de nye professionshøjskoler og stærkere akademier. FTF skal koordinere indsatsen i forhold til regionens professionshøjskoler og akademier og i relation til de Regionale Vækstfora – og skal servicere FTF’s repræsentanter i handelsskolebestyrelser, lokale uddannelsesudvalg m.m.

Styrket indflydelse til medarbejderne
FTF vil arbejde for, at repræsentanterne i samarbejdsudvalg og medindflydelsessystemerne i den private og offentlige sektor kvalificeres til at indgå i en koordineret og bredere indsats for at skabe gode og udviklende arbejdspladser. FTF vil arbejde for, at et godt og dynamisk samarbejde mellem ledere og medarbejdere bliver en vigtig del i den indsats - ligesom udvikling af ledere og synet på ledelse er en del af indsatsområdet. FTF vil blandt andet arbejde for, at mangfoldighedsledelse sættes på dagsordenen både i private og offentlige virksomheder.

FTF vil arbejde for, at arbejdsmiljøarbejdet i højere grad bliver integreret i det øvrige lokale indflydelsesarbejde, så FTF også lokalt kan være offensiv med at skabe sunde arbejdspladser, godt psykisk arbejdsmiljø og håndtere arbejdsbetinget stress. En indsats for at identificere, forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress skal være et vigtigt element i alle typer samarbejdsudvalg.

For at fremme FTF-gruppernes interesser på medindflydelsesområdet skal FTF bl.a. understøtte og inspirere repræsentanterne på medindflydelsesområdet, styrke indsatsen for et bedre arbejdsliv og sætte fokus på arbejdsbetinget stress.