
Marianne Heide
Personale- og administrationschef
Telefon: 3336 8803
Mobil: 2040 8803

FTF tilbyder sine medlemsorganisationer en lang række fordele i form af ekspert-bistand, indkøbsaftaler, kurser og og andre serviceydelser.
Det er nemlig en af FTF’s fire roller er at levere service til medlemsorganisationer, der via hovedorganisationen ønsker at købe fx IT-systemer, leje kursuslokaler, få hjælp til internetbaserede undersøgelser eller købe sagsbehandling af juridiske sager, sociale sager eller arbejdsskadesager.
Ved at gå sammen om ydelserne, sikrer FTF-organisationerne styrke til holde et højt fagligt niveau drevet på en langt mere rationel måde, end hvis hver organisation selv skal betale for den. Nogle ydelser følger med kontingentet til FTF, mens andre ydelser er tillægsydelser, som organisationerne kan vælge at købe sig til, hvis de har behov.
I FTF er samlet en række faglige specialister, der kan hjælpe medlemsorganisationerne, når behovet opstår.
Fx tilbyder FTF juridisk assistance inden for det kollektive og individuelle arbejdsretlige område samt ekspertise på arbejdsskadeområdet. Ligeledes har FTF socialrådgivere, der står klar til at hjælpe medlemsorganisationerne og deres medlemmer. FTF yder både rådgivning og sparring til medlemsorganisationers specialister og tilbyder konkret sagsbehandling.
FTF arrangerer derudover løbende en lang række kurser og konferencer for tillidsrepræsentanter, ledere samt ansatte og valgte i organisationerne. Eller FTF’s konsulenter skræddersyr den nødvendige undervisning til specifikke behov.
Endelig kan FTF’s IT-center tilbyde en række fordelagtige IT-løsninger, og medlemskabet af FTF giver organisationerne mulighed for at benytte forskellige rabatordninger og leje kursus- og it-lokale i FTF’s bygning i hjertet af København.
Der er også indkøbsaftaler inden for fx telefoni og kontorlokaler til meget attraktive priser.
Læs mere om de forskellige ordninger her på siderne. Du er også altid velkommen til at kontakte FTF, hvis du har spørgsmål til de forskellige medlemsfordele.