Medarbejdere på danske arbejdspladser har som udgangspunkt gode muligheder for at påvirke og udvikle arbejdsgange, produkter og ydelser. Lav magtdistance og flade ledelsesstrukturer giver god dynamik, og selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen er en væsentlig del af medarbejdernes faglighed. Det har afgørende værdi for borgere og kunder – og må ikke sættes over styr, hvis Danmark skal bevare sin stærke internationale position.

En række forhold presser i stigende grad fagligheden: Overflødig kontrol med de ansatte, øgede resultatmål, dokumentations- og styringsformer, der hæmmer frem for styrker fagligheden og en vigende anerkendelse af, at fagligt dygtige medarbejdere kan udrette og udvikle meget selv, hvis de får plads, tillid og ansvar.

Der er behov for at genskabe respekten for og tilliden til fagligheden. Ikke snævert for medarbejdernes skyld, men fordi det er det bedste for borgere og kunder og den mest fornuftige udnyttelse af samfundets ressourcer. Der skal skabes bedre muligheder for at udvikle jobindholdet og gennemføre nye ideer, ligesom der skal være lettere adgang til ny viden og bedre dosering af kontrol og dokumentation.

Faglighed og jobudvikling med kvaliteten i centrum
Høj kvalitet i opgaveløsningen er det centrale mål med fagligheden. Både den rent faglige kvalitet hos medarbejderne, den organisatoriske kvalitet i form af rammer, ressourcer og ledelse – og den borger/kunde-oplevede kvalitet. Derfor et der vigtigt, at den fagligt dygtige medarbejder formår at sætte sig i borgerens og kundens sted, og at der er de fornødne ressourcer og ledelsesmæssige rammer for, at medarbejderne kan levere høj kvalitet i opgaveløsningen.

Fokus på både faglig og borgeroplevet kvalitet kan udvikle fagligheden og jobindholdet. Det betyder, at medarbejderne fortsat skal bruge indsigterne fra borgerinddragelsen til at udvikle fagligheden. Fagligt dygtige ansatte er borgerens og kundens sikkerhed for, at der sikres kvalitet og lige muligheder i de tilbud der gives. 

FTF skal fremme nye og udviklende måder at inddrage på – reel brugerdreven innovation – så lige muligheder sikres og medarbejderne har det rum og de kompetencer, det også kræver at sætte borgeren og kunden i centrum.

FTF skal samtidig arbejde for større sammenhæng på tværs af de myndigheder, systemer og brancher, som borgeren møder. Også her er udfordringen at bruge dette til en udvikling frem for en udtynding af kvalitet, jobindhold og faglighed.

Medarbejdernes løsninger skal bruges til udvikling
Medarbejdernes ideer skal bruges til at udvikle fagligheden og opgavevaretagelsen.

Kun 28 pct. af danske virksomheder udvikler nye produkter eller processer over en to årig periode, og det placerer kun Danmark i midterfeltet i EU-sammenhæng. Der er langt til indfrielsen af regeringens målsætning om, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden.

I en globaliseret verden, hvor vi konkurrerer på viden og adgang til kvalificeret arbejdskraft, er det helt oplagt at satse yderligere på medarbejderne som kilden til nye løsninger, der kan imødegå fremtidens udfordringer.

FTF skal arbejde for, at systematisk inddragelse af medarbejderen og realisering af deres forslag til nye løsninger bliver et centralt middel til at gøre offentlige og private arbejdspladser mere innovative – til gavn for borgere/kunder og som en vej til vækst og nye arbejdspladser.

FTF skal samtidig arbejde for, at hele arbejdspladsen gennemsyres af en innovationskultur, som sikrer en systematisk og bred inddragelse af medarbejderne i udviklingen af nye produkter og processer. Det gavner hele samfundet – produkterne bliver bedre, medarbejderne får større arbejdsglæde, og det er alt sammen med til at videreudvikle fagligheden.

Spred ny viden fra forskning og praksis
Faglige løsninger med kvalitet for borgere og kunder forudsætter, at medarbejderen anvender den nyeste viden på sit felt. FTF skal arbejde for at fremme såvel medarbejderens udvikling af egen viden som den systematiserede udvikling af ny viden. Systematiseret udvikling af ny viden sker bl.a. i udviklings- og forskningsprojekter.

Der udvikles viden i medarbejderens daglige praksis, dvs. i samspillet med borgere, kunder og kolleger, men denne viden fra praksis anerkendes og spredes ikke i tilstrækkeligt omfang. Der mangler tid på arbejdspladsen til refleksion, individuelt eller med kolleger, og udviklingen af metoder til indsamling, bearbejdning og spredning af viden fra praksis har lav prioritet. FTF skal arbejde for, at viden fra de professionelle medarbejderes praksis anerkendes – og derfor også indsamles, bearbejdes og spredes til andre arbejdspladser.

Ny viden, der er relevant for de faglige løsninger, udvikles også i udviklings- og forskningsprojekter. Der er også behov for bedre måder at udvikle og anvende denne viden på – og at øge gennemførelsen af udviklings- og forskningsprojekter med fokus på, hvordan faglige løsninger fra praksis skaber kvalitet for borgeren. En vigtig vej er at styrke samspillet mellem professionernes praksis og den videnudvikling, der foregår på erhvervsakademier og professionshøjskolerne og i de professionsrelevante forskningsmiljøer. FTF skal arbejde for at styrke det samspil. Det er samtidig nødvendigt at styrke forskningen indenfor professionernes arbejdsfelt, bl.a. med flere økonomiske ressourcer.

Ny viden fra praksis såvel som forskning skal formidles, så den kommer så mange som muligt til gavn. Også anvendelsen af efter- og videreuddannelse skal indgå mere bevidst i formidlingen og omsætningen af denne nye viden.

Videnudvikling sker naturligvis ikke kun nationalt. FTF skal arbejde for, at samarbejdet om at udvikle ny viden og dele den på tværs af landegrænser øges til alles gavn, og at viden fra praksis opnår synlighed og anerkendelse som led heri. Det skal bl.a. ske i det uddannelsespolitiske EU-samarbejde, hvor man søger at skabe den ”5. frihed” om fri udveksling af viden - og i Bologna-processens nye strategiske mål for samarbejdet i perioden 2010-2020.

Mere faglighed – mindre kontrol
Dokumentation er en uundværlig del af fagligheden - og en vis kontrol og dokumentation er nødvendig for sikring af den rette kvalitet i ydelserne og indfrielsen af borgerens rettigheder. De offentligt ansatte FTF’ere bruger imidlertid ca. 60 mio. timer om året på dokumentation og kontrol, og kan det enorme dokumentationsomfang blot reduceres lidt, kan medarbejderne få mere tid til kerneydelsen til gavn for kvalitet og faglighed – og i sidste ende også borgerne. Både i den offentlige og private sektor skal dokumentationsopgaven og opstilling af resultatmål først og fremmest indrettes efter, hvordan den kan udvikle kvaliteten i opgaveløsningen og medarbejdernes faglighed.

FTF skal derfor arbejde for, at medarbejderne vises tillid, og at de får mere ansvar og mere plads til faglige vurderinger i hverdagen. Der skal skrues ned for omfanget af kontrol og dokumentation f.eks. ved, at der opsættes konkrete målsætninger for afbureaukratisering i stil med målsætningerne for reduktion af erhvervslivets administrative byrder.

Som repræsentant for velfærdens kernetropper skal FTF gå forrest i diskussionen af nye styreformer i den offentlige sektor. Styringen har store konsekvenser for medarbejderne og deres muligheder for at udfolde fagligheden. FTF skal arbejde for at fremme tilliden til medarbejderne, og give dem ansvar og mulighed for at udvikle deres faglighed – med borgere og kunder i fokus. På den måde skal man gøre op med de negative sider af New Public Management. Tilsvarende skal FTF arbejde for, at medarbejderne sættes i centrum for udvikling af nye styreformer fra neden, f.eks. gennem styringslaboratorier.