Danmark har i bred forstand en succesrig samfundsmodel, der hidtil har sikret et højt velfærdsniveau for borgerne samtidig med høj konkurrenceevne og høj beskæftigelse. Men det er også en samfundsmodel, der er udfordret både nationalt og internationalt og trænger til udvikling, hvis vi fortsat skal stå stærkt i den globale økonomi og kunne udvikle velfærden.
Den danske succesmodel har bygget på et tæt samspil mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system. Der er skabt resultater gennem overenskomstaftaler og trepartsaftaler. Aftaler der ikke kun har været til gavn for arbejdsmarkedets parter, men også har haft en samfundsøkonomisk holdbarhed i sig – for eksempel opbygningen af arbejdsmarkedets pensionssystem i 1980’erne, arbejdsmarkedsreformerne i 1990’er og dette årtis trepartsaftaler om den offentlige sektor. Det har bidraget til et stærkt velfærdsamfund og et fleksibelt, trygt og velorganiseret arbejdsmarked.
Den succesrige danske samfundsmodel er imidlertid på afgørende punkter under pres – og samtidig har den internationale økonomiske krise ramt dansk økonomi. Forventningerne til de kommende år er præget af økonomisk usikkerhed, stigende ledighed, offentligt underskud og afsætningsproblemer for dansk eksport. Det udfordrer det danske samfund bredt og skærper behovet for at forny den danske samfundsmodel.
Den fornyelse vil FTF bidrage til – nationalt, internationalt og på de offentlige og private ar-bejdspladser.
Løsningen er at genfinde vores styrker og skabe den nødvendige videreudvikling - i de tre grundpiller, vores succesfulde samfundsmodel hviler på: Det fælles velfærdssamfund, det fleksible og trygge arbejdsmarked - og den danske aftalemodel:

Et fælles og solidarisk finansieret velfærdssamfund
Danmark har en enestående position i verden i kraft af et fælles og solidarisk finansieret vel-færdssamfund – med en bevidst omfordeling af ressourcerne og en offentlig og privat sektor, der understøtter og betinger hinanden. Velfærd og økonomisk vækst er hinandens forudsætninger, og Danmark kan styrke begge dele ved at udvikle det dynamiske samspil mellem den offentlige og private sektor. Borgernes lige adgang til velfærd og sociale sikkerhed er et mål i sig selv, og velfærdsydelserne styrker samtidig danske virksomheders konkurrencekraft og jobskabelse.
For at fastholde kvaliteten i velfærden og de grundlæggende solidariske principper for vel-færdssamfundet skal der findes løsninger på de udfordringer, der følger af samfundsudviklin-gen. Det gælder bl.a. et øget forventningspres fra borgerne, et stærkt demografisk pres på økonomien, mangel på kvalificeret arbejdskraft, øget fokus på individ frem for fællesskab, øget ulighed i adgangen til velfærd, øget markedsgørelse og konkurrenceudsættelse.
Medarbejdernes mulighed for at bruge og udvikle fagligheden til gavn for borgere og kunder er samtidig truet af bureaukratiske styreformer, skærpede indtjeningskrav, for dårlig spredning af ny viden og af for meget kontrol og måling. Den økonomiske krise og underfinansierede skattelettelser sætter såvel den offentlige som den private sektor under yderligere pres.
Den danske succesmodel bør fornyes og styrkes ved en bevidst fordeling af økonomiske res-sourcer med henblik på at forebygge stor social ulighed, ved at udvikle medarbejdernes og ledernes faglighed, eksperimentere med nye styre- og ledelsesformer, omsætte medarbejdernes erfaringer og ideer til nye løsninger, sørge for en hurtigere omsætning af ny viden til praksis - og skrue ned for bureaukratiet. Der er samtidig behov for reelle og økonomisk holdbare prioriteringer med fokus på kerneydelser, kvalitet og faglighed i opgaveløsningen.
Et fleksibelt, trygt og højt kvalificeret arbejdsmarked
Den anden grundpille i den danske succesmodel er et arbejdsmarked, der kombinerer fleksibilitet, økonomisk tryghed, mobilitet, høje kvalifikationer og aktiv hjælp til ledige med at få nyt job og nye kvalifikationer. Vi har et arbejdsmarked hvor både mænds og kvinders erhvervs-frekvens er meget høj, hvilket er unikt i både EU og globalt. Et arbejdsmarked baseret på alles deltagelse kræver en indretning af samfundet, der understøtter ligestilling i.f.t køn, etnicitet mv. Prioriteringen af et højt dansk uddannelsesniveau og lønmodtagernes mobilitet og faglige udvikling har central betydning både for den enkeltes liv og job - og for Danmarks evne til hurtigt og fleksibelt at møde udfordringerne i den globale økonomi.
Danmark er i knivskarp international konkurrence, og andre lande investerer kraftigt i at give mange flere en uddannelse. Samtidig er andelen af danskere, der gennemfører en uddannelse, ikke bare stagneret, men begyndt at falde. Trods krise bremser manglen på arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer stadig både vækst og fornyelse – og indskrænker den velfærd, der skulle gavne borgere og samfund.
Flexicurity-modellen og arbejdsmarkedet er dertil udfordret – dels af en lav lønkompensati-onsgrad ved ledighed, forringelse af de supplerende dagpenge og et massivt pres på og politisk usikkerhed om dagpengesystemet. Dels af den omlægning af beskæftigelsespolitikken, der i dag har et alt for snævert fokus på den korteste vej til job frem for at give ledige nye og mere fremtidssikre kvalifikationer.
Den danske succesmodel bør styrkes ved at satse intenst på at løfte det danske uddannelsesniveau, forbedre uddannelsernes kvalitet og sikre ny læring gennem hele arbejdslivet. Børn og unge skal desuden sikres nogle opvækstbetingelser, der gør dem til livsduelige, aktive og deltagende samfundsborgere. Uddannelse har stor værdi for den enkelte og for arbejdsmarkedet, og den enkeltes trivsel, samfundsmæssige bevidsthed og evne til at fungere i fællesskaber, har afgørende betydning for samfundet og for den enkelte borger.
Samtidig skal beskæftigelsespolitikken forbedres, så den i højere grad forener det enkelte individs krav på beskæftigelsessikkerhed, tryghed ved ledighed og dygtiggørelse hele livet med kravene fra et arbejdsmarked med behov for øgede kompetencer og hurtig omstilling. Erhvervspolitikken skal fremme vækst og skabelsen af nye job ved at knytte uddannelsespolitik, beskæftigelsespolitik og forskningspolitik tættere sammen. Ny teknologi skal også anvendes mere til at afhjælpe manglen på arbejdskraft.
Den danske aftalemodel
En tredje grundpille er den danske aftalemodel og samarbejdskultur, der hviler på en høj organisationsgrad, hvor parterne på arbejdsmarkedet indgår i en dialog på alle niveauer og ta-ger medansvar for samfundet og økonomien. Den ansvarlige dialog og aftalemodellen er et helt grundlæggende fundament for et velfungerende arbejdsmarked med både vækst, udvikling og gode arbejdspladser.
Internationalt er aftalemodellen og samarbejdskulturen udfordret stærkt fra EU med lovgiv-ning og direktiver, der præger danske arbejdsvilkår - men uden en tilsvarende stor inddragelse af parterne. Der er aktuel risiko for, at arbejdsvilkårene og arbejdsmiljøet i Danmark bliver undergravet på grund af parternes manglende deltagelse. EF-domstolens nyere domme om retten til at konflikte, mindstelønsbetalinger m.m. risikerer at føre til en underminering af den danske aftalemodel.
Den danske aftalemodel skal sikres i et stadig mere integreret Europa. Samtidig skal der skabes en ansvarlig og forpligtende dialog mellem parterne på europæisk niveau – bakket op af et nyt europæisk tvisteløsningssystem. Ikke mindst i lyset af krisen er der behov for en mere offensiv EU-politik, hvor gode arbejdsvilkår og forhandlede aftaler sikres gennem etablering af en række sociale grundrettigheder, som sikres national forankring i form af kollektive aftaler eller lovgivning. EU-regulering i form af partsaftaler og globale anbefalinger f.eks. om ramme-bestemmelser for sektorer og virksomheder, er at foretrække.
Nationalt oplever mange ansatte, at de i stigende omfang er pressede i deres job - og efterlyser mere fokus på udvikling af et godt arbejdsliv, bedre sammenhæng mellem arbejdslivet og privatlivet - og bedre mulighed for gradvis tilbagetrækning fra arbejdslivet. Det er vigtigt for den enkelte og vigtigt for at fastholde nuværende medarbejdere og tiltrække flere til fagene.
Det er en fælles opgave gennem overenskomster, trepartsforhandlinger, lovgivning og lokale aftaler at bekæmpe stress, sygefravær og udstødelse – og sikre gode arbejdspladser gennem hele livet. Medarbejderne skal mødes dér, hvor de er: Arbejdslivet skal udfordre, men også indrettes, så det kan matche forskellige behov, værdier og ønsker til forskellige faser af livet.
Vi tager ansvar – og kræver indflydelse
Alle tre grundpiller er fundamentale for, at Danmark kan klare sig godt som et lille, åbent land i den globale økonomi. Alle tre grundpiller bliver imidlertid udfordret i dag – lokalt, nationalt og internationalt.
FTF er parat til at tage et medansvar for at forny den danske succesmodel – og vil bidrage til både at finde og skabe opbakning til holdbare løsninger til gavn for samfundet, arbejdspladserne og lønmodtagerne. Forudsætningen er, at regeringen og de private og offentlige arbejdsgivere er parat til at give reel indflydelse til FTF i løsningen af de afgørende udfordringer for det danske samfund.
FTF vil sammen med organisationerne udvikle nye løsninger, der konstruktivt kan præge samfundsudviklingen i de kommende år. Løsninger, der værner om grundpillerne i den danske succesmodel. Løsninger, der bidrager til at skabe et dynamisk samspil mellem organisationerne. Løsninger, der bl.a. bygger på samfundsrelaterede FTF-politikker bl.a. inden for uddannelse, sundhed, infrastruktur, finans mv. FTF vil gå i dialog med diverse interessenter, herunder repræsentanter for de offentlige og private arbejdsgivere, om udmøntningen af disse løsninger.
Det vil FTF gå i offensiven for med tre indsatsområder for kongresperioden 2010-2012:

· Faglige løsninger til gavn for borgere og kunder

· Danmark skal vinde på kvalificeret og fleksibel arbejdskraft

·Gode arbejdspladser gennem hele livet

(Se mere i boksen til højre)