Kommentarer til artiklen
Viser resultaterne 1 til 132 af 132
Til lykke til Bente med hendes nye blog.
Det kræver mod og mands- eller rettere kvindehjerte i den grad at stille sig til disposition for medlemmernes interesser og spørgelyst. Jeg vil derfor straks kvittere for initiativet med at fortælle om mit argument for at have anbefalet min hovedbestyrelse medlemskabet af FTF.
Pseudo-akademisering er blevet et udbredt problem på det danske arbejdsmarked og dermed en tikkende bombe under vores velfærd.
Det er skam ikke kun indenfor sygeplejefaget, at uddannelserne er blevet for akademiske med tab af praktiske færdigheder til følge. Senest har hospitalslægernes godt nok kritiseret sygeplejerskeuddannelsen, men overlægernes udsagn kunne ligeså godt have været fremsat af andre arbejdsgivere overfor andre uddannelser og ansatte i helt andre brancher.
Det danske uddannelsessystem er over en bred kam blevet ramt af ambitioner om at gøre uddannelserne så akademiske som overhovedet muligt. Dermed har man kun opnået at lukke uddannelserne i “bunden” og dermed afskåret mange fra at uddanne sig. Desuden har man skabt nogle uddannelsesforløb, hvor arbejdsgiverne reelt ikke kan bruge de nyuddannede på grund af manglende praktiske færdigheder. Samfundsøkonomisk er det en katastrofe!
For nogle år siden havde vi f.eks. et særdeles velfungerende uddannelsessystem i Merkonomuddannelsen som er en uddannelse for praktikere, der ønsker at have styr på teorien. Det var et fantastisk tilbud til den håndværker, kontormedarbejder eller forretningsdrivende, der gerne ville udvikle sin teoretiske forståelse for at drive en forretning eller komme mere end bare på omgangshøjde i sit job.
Merkonomuddannelsen, som vi kendte den, blev imidlertid ofret i bestræbelserne på at skabe et nyt og omfattende uddannelsessystem, hvor alle uddannelser skulle være meritgivende til at fortsætte helt op til kandidatniveau. Imidlertid havde kun 5 % af dem der læste merkonom ambition om at læse til kandidatniveau. Til gengæld læste mange ekstra merkonomfag for derved at uddanne sig i bredden. De ville såmænd blot dygtiggøre for at blive endnu bedre til deres arbejde og de selv samme mennesker honoreres i dag med en attraktiv gennemsnitsløn for deres indsats på omkring kr. 37.000 iflg. den officielle lønstatistik fra merkonomerne.
Introduktionen af merkonomuddannelsens erstatning - den såkaldte Akademimerkonom-uddannelse - gav både anledning til at antallet af tilmeldte studerende faldt markant og til protester fra arbejdsgiverne. Akademimerkonomuddannelsen stillede for høje krav, både til ansøgerens uddannelsesniveau og til den tid, man som studerende skal afse for at gennemføre uddannelsen. Samtidig fik uddannelsen en alt for teoretisk drejning, som betød, at arbejdsgiverne kom til at mangle den klassiske merkonom, der har en solid praktisk basis og et fornuftigt, ajourført teoretisk grundlag. Omkring 100.000 mennesker har haft glæde af merkonomuddannelsen som er den største uddannelsessucces nogensinde, her i blandt mange FTF’ere.
Kravet om akademisering af de videregående uddannelser er i høj grad er kommet fra de faglige organisationer. Ideerne om en teoretisering af arbejdsmarkedsuddannelserne har imidlertid slået rod i forvaltningen. De problemer, der opleves i forhold til at skaffe praktisk kvalificerede nyuddannede sygeplejersker såvel som praktisk kvalificerede medarbejdere til erhvervslivet, gør sig gældende indenfor en bred vifte af fagområder - og situationen kalder derfor på en helt ny tilgang til tilrettelæggelsen af de korte og mellemlange uddannelser.
Merkonomernes Hovedorganisation har hidtil stået forbavsende alene med vores kritik af uddannelsessystemet. Andre faglige organisationer har ganske enkelt ikke villet høre på os, når vi argumenterede for, at akademiseringen af uddannelsessystemet rent faktisk ville skade egne medlemmer. Mange, også i vores egen kreds, har udtrykt stor forståelse for dilemmaet, men har øjensynligt haft andre prioriterede hensyn.
Hos merkonomerne har vi dog i år kunnet mærke, at vindene er ved at vende. Vi er ad politisk vej kommet igennem med at få genåbnet for optagelsen på merkonomstudierne af studerende, der har et lavere teoretisk grundlag end eksempelvis studentereksamen eller højere handelseksamen. Vi har også fået ændret selve uddannelsen, så den igen rettes mod at skabe praktikere med et solidt teoretisk grundlag frem for rene teoretikere. Selv undervisningsministeren er på linie med MH og erkender, at uddannelse på lavere niveau bare er bedre en slet ingen uddannelse på højt niveau!
Selvom vi er nået meget langt i forhold til vores relativt beskedne ressourcer handler det nu for merkonomerne om at holde fast i en positiv udvikling og håber naturligvis via medlemskabet af FTF på ekstra opbakning fra andre fremsynede organisationer og enkeltpersoner i FTF-familien som måske selv har haft erfaringer med merkonomuddannelsen og selvfølgelig ikke mindst fra formandskabet og hovedbestyrelse og uddannelsesudvalg.
Med venlig hilsen
Joakim Perk
Formand for Merkonomerne
Kommentar af:
Joakim perk, 06.10.2006
Kære Joakim
Tak for dine mange overvejelser. Jeg deler dog ikke din store bekymring for akademiseringen af uddannelserne. Jeg mener at diskussionen om at der er for meget teori i blandt andet sygeplejerskernes uddannelse er overdrevet. Mange arbejdsfelter bliver i disse år mere og mere komplicerede og et af svarene for at kunne løse nye og mere komplekse opgaver er viden. Vi skal naturligvis altid overveje hvordan uddannelserne bedst opbygges, så de modsvarer det arbejdsmarked de skal virke.
Forsat god weekend hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 08.10.2006
Uddannelse og velfærd!
Kære Bente
Jeg vil tillade mig at bygge videre på kommentar 3 og 4 således:
Alle er vel enige om, at det er uddannelse, der har muliggjort Danmarks position som en af verdens mest vellykkede økonomier, hvilket udgør det materielle grundlag for velfærd.
Du har som FTF- formand en enestående chance for at sikre og bedre FTF’s greb i hele det merkantile område.
Den mislykkede reform af Merkonomuddannelse kostede Danmark det meste af 3 – 4 årgange af Merkonomer. Denne reform var et meget kedeligt udslag af pseudo-akademisering. Hvad denne manøvre i aktiv anvendelse af skyklapper kombineret med manglende jordforbindelse har kostet Danmark – og dermed vores muligheder for at udvikle vores velfærd – er vanskeligt at opgøre, men det er næppe småpenge.
Patienten – Merkonomuddannelsen – er nu opereret. Vi afventer nu, at succesen i form af tilmeldinger til og afslutninger af uddannelsen skaber nye solide årgange af Merkonomer primært men ikke kun til erhvervslivet.
Læren må være, at det tilsigtede løft ødelagde uddannelsen. Det viser debatten - der tog udgangspunkt i sygeplejeområdet - desværre også er sket på andre områder.
Jeg kunne tænke mig, at du satte dig i spidsen for en massiv indsats for at sikre og fremme uddannelserne på det merkantile område af VVU. På denne måde ville du og FTF blive kendt som den hovedorganisation, der aktivt sikrer erhvervslivet den tilgang af dygtige medarbejdere – ikke mindst Merkonomer - praktikere med teorien i orden!
Uddannelse er grundlaget for vores velfærd – men hellere lidt uddannelse end slet ingen!!!
De komplekse opgaver du omtaler i kommentar 4, kan så jo klares ved videreuddannelse – længere op af stigen til det akademiske niveau, som naturligvis skal være åben for alle, der måtte ønske det.
Uddannelse er velfærd!!!
De bedste hilsener
Bjarne von Osmanski
Adm. dir. MH/MA
Kommentar af:
Bjarne von Osmanski, 08.10.2006
Hej,
I disse tider med fagforeninger under pres, virker det godt, at nogen tør stille op i debatten. Det har vi ssavnet har vi savnet. Medlemmerne forsvinder og politikerne sviner fagforeningerne til. Hvorfor er fagforeningerne tavse.?
Kommentar af:
Bjarne Elgaard, 08.10.2006
Trist hvordan det overhovedet kan ske. Vi kan naturligvis ikke sammenlgnemed hvad der sker i Danmark. Men alligevel. Kan vi sige hvad vi tror. Tror de hvad vi siger. Og gør fagforenongernenoget som helst for at beskytte os?
Kommentar af:
Bjarne Elgård, 09.10.2006
Kære Bjarne
For FTF er ytringsfrihed for ansatte afgørende - uden den ingen retssikkerhed for den enkelte lønmodtager eller leder.
Det nytter ikke noget, hvis offentlige ansatte ledere eller medarbejdere ikke må sige deres mening om nedlæggelse af eksempelvis psykiatriske sengepladser eller nedlæggelser af en skole.
Retten til at ytre sig er afgørende, hvis vi også i fremtiden vil ha’ dialog om den offentlige sektors udvikling.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 09.10.2006
Serveren svarer ikke, så jeg prøver igen. Jeg er ikke stædig. Det hedder vedholdende!
Altså, hende Bente er svær at blive uenig med, men i spørgsmålet om medlemsfrafaldet i de gamle betonorganisationer i LO, vover jeg alligevel pelsen. Lad os dog kalde en spade for det den er, eller mere præcist i dette tilfælde: ”Man ligger som man har redt” og i min optik er der kun tale om løn som forskyldt.
Faglige medlemmer er selvstændigt tænkende væsener og ingen moderne mennesker ønsker at underlægge sig et diktatorisk regime, endsige betale for, at blive betragtet som et nummer i en lang og endeløs grå række og hvorfor skulle de også det, når der er så mange andre, der har andet og måske tilmed mere vedkommende og relevant at byde på til samme pris eller billigere?
Individet er i centrum og solidariteten udfordres på ny og sætter nye grænser. Det skal faglige organisationer forholde sig til, hvis de vil overleve. Måske kan nogle få magtfulde personer være medvirkende til at forsinke udviklingen, men standse uret kan de ikke. Erfaringer kan derfor ofte være pinefulde og i mange tilfælde kun en nyttesløs billet til et tog, der er kørt!
Vores fremtid som organisation ligger ikke i at begræde andres fejltagelser, men at forholde os (pro)-aktivt til den virkelighed som vores medlemmer virker i og så skal organisationerne, ellers bare og efter bedste evne, vise vejen og levere varen i overensstemmelse med medlemmernes behov og ønsker.
Faglige organisationer har ingen fremtid, hvis de kun kan klø hinanden på ryggen i sammenspiste fora, hvis det er på ryggen af medlemmerne det klør!
Kommentar af:
Joakim Perk, 12.10.2006
EF domstolen gør det jo klart, at uens løn er Ok, hvis den er anciennitetsbestemt. Der er altså intet nyt under solen og ingen grund til at misfortolke EF domstolen.
Kommentar af:
Tom Søndergaard, 14.10.2006
Som Bente synes jeg også, det er utrolig trist, at fagbevægelsen generelt set mister medlemmer.
En stor del af merværdien til vores medlemmer ligger i at få indflydelse og tage medansvar, når der er mulighed for det. Det kan være i globaliseringsrådet, velfærdskommissionen eller i VEU-forhandlingerne. Alle steder skal vi profilere fagbevægelsen som en troværdig forhandlingspart…så vi også har troværdigheden i behold, hvis der kommer en situation, hvor vi må sige nej - og kæmpe.
Jeg tror årsagen til LO’s medlemstilbagegang er bestemt af flere faktorer, og de skal, som alle vi andre, arbejde med Union Governance for at relancere fagbevægelsens rolle og synliggøre mulighederne for som medlem at få indflydelse.
En stærk fagbevægelse er en garant for en fortsat demokratisk balance i udviklingen af vores velfærdssamfund, og hvis den balance skal opretholdes, kan vi ikke bare læne os tilbage og glæde os over FTF’s succes…vi skal sammen med LO udvikle hele fagbevægelsens rolle. Ellers mister vi alle - også FTF - indflydelse på velfærdssamfundets udvikling.
Kommentar af:
Michael Budolfsen, 16.10.2006
Blot for at påpege, at der eksisterer “Selskab til sikring af lægers ytringsfrihed” som gerne ser henvendelser fra offentligt ansatte, såfremt deres ytringsfrihed er et reelt problem. Se evt. www.laegersytringsfrihed.dk
Med venlig hilsen
Torben Ishøy, læge
Kommentar af:
Torben Ishøy, 17.10.2006
Kære Torben
Tak for dit link og din opfordring til at kontakte “Selskabet til sikring af lægers ytringsfrihed”.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 17.10.2006
Hej Bente m.fl.
Fremtiden kan kun blive god (Læs: bedre), hvis “vi” i nutiden, bruger læringen fra vores fortid. :-)
Det er sørgmodigt, at kunne observere, at der er en helt del organisationer der beklager sig over at medlemmerne ikke mere syntes de er attraktive …
Har de pågældende organisationer kigget sig selv i det store panoramaspejl, og stillet det store spørgsmål; “Hvad er det jeg har, som i dag giver værdi til medlemmerne…?” Hvis ikke spørgsmålet er stillet er det om at komme i gang med det - og så forhåbentlig lyttet grundigt til svaret. Og her er det ikke det svar der havde været passende i 1899, men det der er gældende i 2010!
Organisationer er kun relevante, hvis medlemmerne finder dem relevante - og her er det “de valgte” … har forpligtigelsen til at lytte til medlemmerne - og dernæst agere inden det er for sent.
I dag er det mit postulat, at det IKKE mere er lønkampen der er den afgørende. For i en tid, hvor vi - stort set - alle betaler topskat, og der er generel mangel på arbejdskraft er det jo de ansatte der har alle mulighederne, hvis de ellers tør benytte dem?!. Hvis der er så slemt der hvor man er (hvilket også kan være dårligt arbejdsmiljø mv.) - hvorfor finder de ansatte så ikke et andet sted at være - læs aviserne, de skriger efter ansatte.
En rettidig faglig interesseorganisation kombinerer begreberne
“standsforening, fagforeningen, politisk forening, brugsforening … ” på en dynamisk måde, og laver ikke et enten eller billede. I Ingeniørforeningen gjorde vi det for alvor for ca. 1½ år siden, og tak skaber et ramaskrig der medførte blandt mange andre faglige organisationer. Vi satte kontingentet ned - og gav endnu flere - meget forskellig artet - tilbud til medlemmerne end tidligere. Hvorfor? - Fordi medlemmerne alle sammen er individer der har hver deres egen gode bevæggrund til at være medlem, og det kun så længe organisationer giver dem nytteværdi.
Så stop klynket - og her er det altså ikke Bente (FTF) jeg mener - og kom i arbejdstøjet og få bragt de respektive organisationer i overensstemmelse med medlemmerne, inden medlemmerne gør det - gennem deres udmeldelser …
Det er vejen til indflydelse - at medlemmerne bakker organisationen op.
:-) :-) :-)
/LBO
Kommentar af:
Lars Bytoft, 21.10.2006
Jeg tror, det er meget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, også i den offentlige sektor Jeg har selv været ansat i sektoren gennem de sidste 10 år og har ikke haft betænkeligheder ved at ytre mig om min arbejdsplads, der som en af sine værdier, forsøger at efterleve åbenhed i kommunikationen, internt og eksternt, hvilket imidlertid langt fra er det samme som at rende til pressen, hver gang man som medarbejder er utilfreds med dette eller hint,
Men ægte loyalitet indebærer nu engang ret og pligt til at være uenig, hvis det er det man er og så i øvrigt give udtryk for sin mening, hvad enten der er tale om store eller mindre anliggender. Personlige meninger indebærer imidlertid ikke altid øget popularitet for budbringeren, hvilket vel heller ikke er noget mål i sig selv?
Selvfølgelig prøver de fleste at løse interne problemer forinden de luftes blandt øvrigheden. Desuden ved de fleste offentligt ansatte, at det kan være dybt frustrerende at arbejde på en politisk styret arbejdsplads, hvor slingrekursen er til at få øje på, ligesom interessegrupperne hidtil har fået lov til at boltre sig efter forgodtbefindende.
De udtalelser Bente henviser til om frygten for at blive fyret, tjener snarere som undskyldning for ikke at foretage sig noget som helst! Så bliver man nemlig heller ikke uvenner med nogen, end ikke kollegerne som tilsammen udgør en betydelig magtfaktor i sektoren. Desuden er ”kværulanteri” sjældent den mest direkte vej til magtens tinder.
Egentlig er det vel heller ikke særlig sandsynligt, at offentligt ansatte umiddelbart læner sig op ad en fyreseddel, hvis de er åbenmundede. Som i resten af samfundet kæmper den offentlige sektor en desperat kamp mod den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft og jeg kan ikke se nogen som helst grund til, at gruppen behøver at frygte for trygheden i ansættelsen, hvis de ellers selv vil levere varen.
Kommentar af:
Joakim Perk, 24.10.2006
flere fagforeninger organiserer ansatte OG LEDERE
bla DLF
det er et problem
foreningen kan ikke støtte ansatte
Kommentar af:
kristian bro, 25.10.2006
Det var måske ikke lige den vinkel Bente havde i tankerne, da hun præsenterede emnet om ytringsfrihed, men synspunktet fra Kristian Bro er som ellers interessant nok, om end det ikke det forekommer særlig sandsynligt, at der i dagens Danmark findes organisationer som ikke bakker deres medlemmer op.
At så nogle organisationer gør det bedre og mere helhjertet end andre er en helt anden sag.
Hos merkonomerne har vi eksempelvis masser af gode ledere som har valgt Merkonomernes Hovedorganisation som omdrejningspunkt for varetagelse af deres faglige interesser, herunder uddannelsesspørgsmål og som beredskab til imødegåelse af mulige tvister på deres arbejdsplads, men også som leverandør af forskellige afbødeforanstaltninger i forbindelse med eventuel arbejdsledighed.
Skulle en tvist opstå mellem to MH-medlemmer på samme arbejdsplads, hvad enten de betragter sig selv som ledere eller halvledere eller bare som almindelig ansatte har merkonomerne også en plan for det. De involverede medlemmer får hver deres egen sagsbehandler, men også deres egen advokat, alt sammen betalt af foreningen,
Mere interessant er måske den vinkel, hvor et medlem starter egen virksomhed eller arbejder som freelancer. Her har Merkonomernes Hovedorganisation nedsat en arbejdsgruppe som forventes at barsle med et responsum i foråret 2007. Bortset fra de økonomiske konsekvenser forbundet med servicering af denne gruppe, ser jeg ikke umiddelbart problemer i arrangementet før disse medlemmer begynder at ansætte deres egne medarbejdere.
Så opstår en ny situation, men når (eller hvis) det nu engang er udviklingen forholder vi os også til det i tide.
Venlig hilsen
Joakim Perk
Formand for Merkonomerne
Kommentar af:
Joakim Perk, 28.10.2006
Jeg ser også mange lighedspunkter mellem den almindelige danske kirke og den lige så danske fagbevægelse, mest fordi begge er i frit fald som følge af, at de ikke leverer den vare som efterspørges. Danskerne har i årevis meldt sig ud af folkekirken i hobetal og medlemmerne flygter fra de traditionelle fagforeninger. Jeg har selv meldt mig ud af folkekirken, fordi jeg simpelthen ikke forstod, hvad præsten sagde i kirken og ligefrem skifte ”psalmebogen” ud med en ordbog af samme tykkelse er jo heller ikke ligefrem lyksaliggørelse for et moderne menneske.
Man kan ikke have andet end stor sympati for næstekærlighed og solidaritet, men også det at være interesseret i de svageste i samfundet. Disse værdier som Bente kalder kærneværdier kan bare slet ikke længere stå alene. Var det så enkelt ville vi ende op med at have en forening for alle lønmodtagere.
Bentes kærneværdier sælger hverken billetter i kirken eller i fagforeningen. Der skal andre og flere boller på suppen før vi kan råbe dansken op.
Religion fylder paradoksalt nok mere og mere i mange danskeres hverdag, men interessen kanaliseres bare i retning af andre trosretninger end den gængse som er knap så farverig som så mange andre.
Den del af fagbevægelsen som gennem de sidste år har haft held til at slå igennem har sat en ren forsikringsordning for individet i centrum. Kan du hertil skabe en særlig profil er du godt på vej og er du rigtig god vil medlemmerne også honorere foreningens særlige indsats.
Hos merkonomerne kæmper vi fremdeles en intens kamp og vender hver sten for at udvikle vores foreningsprodukt og A-kasse godt hjulpet af alle dem som har vist os, hvordan det ikke skal gøres!
Kommentar af:
Joakim Perk, 29.10.2006
Torben, du har jo ret. Der er intet ændret med dommen. Mit indlæg var derfor også skrevet som en provokation. Jeg mener nemlig vi taler med to tunger, når vi på den ene side hylder anciennitets bestemt løn og på den anden side siger, at vi vil ha’ lige løn for lige arbejde.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 01.11.2006
hej
justitsministeriet har lige udsendt en folder om offentligt ansatte ytringsfrihed
jeg er af den mening, at det er et problem at fagforeninger organiserer alm. ansatte OG LEDERE
danmarks lærerforening fx
Bertil Haarder mener, lederne skal gå for sig selv
det i sig selv vil fremme almindelige læreres lyst til at ytre sig
kristian bro
Kommentar af:
kristian bro, 02.11.2006
Apropos den tredje interessent
- hvem er hvem og hvorfor?
I AF-Storkøbenhavn, hvor jeg har min daglige gang, foreløbig frem til årsskiftet, hvor AF stedes til hvile i historiebøgerne og aktiviteterne overføres til de nye jobcentre, har vi en løbende diskussion om, hvad vi kalder de mennesker som gør brug af de ydelser som tilbydes i AF-systemet.
Mange af mine kolleger er lige så afklaret som Bente: ”En offentlig arbejdsplads som f.eks. AF-Storkøbenhavn er per definition at betragte som et servicecenter for borgere”. Det er heller ikke helt forkert, men langt fra hele sandheden. De personer, som jeg rådgiver, er i ligeså høj grad repræsentanter fra erhvervslivet, hvorfor jeg kun kan betragte mine kontaktpersoner som det de er, nemlig kunder i butikken! Hvad skulle jeg stille op med opgaverne i AF, hvis jeg ikke have et tæt samarbejde med erhvervslivet? Det ville svare til at drive et hospital uden læger og sygeplejersker!
Sandheden er vel bare, at intet er sort og hvidt og at vi ikke kan undvære hinanden for det handler ikke om dem og os. Meget mere fremadrettet er det at spørge: ”Hvad kan vi nå sammen?”
Kommentar af:
Joakim Perk, 04.11.2006
Det er derfor det er vigtigt at blive ved med at måle på forbruget af sodavand og ikke den omsatte mængde i Danmark fremover.
Vi har over den seneste periode set en række tiltag på at flytte afgiftsbyrden for at gøre det danske indkøb frem for det udenlandske indkøb mere attraktiv.
Som økonomisk disposition mener jeg det er fornuftigt. Hvis afgiftslettelsen kan flytte indkøbet fra udlandet til Danmark er det en gevinst.
Men det er et tveægget sværd som du så rigtigt påpeger. Hvis det samlede forbrug stiger har vi skudt os selv i foden.
Noget af den vundne gevinst må altså reinvesteres for at holde forbruget nede. Eller måske endda nedsætte det.
En nedsættelse ville med afgiftsændringen være omkostningsneutral for den enkelte investering - men fra en samfundsøkonomisk betragtning en gevinst hvis man reinvesterer de 80 mio i sundhed.
Så hvilke er initiativerne der er rettede mod forbruget mon?
Kommentar af:
John Peter Jensen, 10.11.2006
Bentes seneste indlæg på ”Bentes blog” handler om ytringsfrihed, så lad os prøve det af i praksis. Til emnet er der nemlig endnu ingen kommentarer, så lad mig komme med det første.
FTF Kongres 2006 - Velfærd og vækst
Kongressen forløb helt udramatisk og uden de store overraskelser, i hvert fald i den tid jeg deltog i seancen. Dem der skulle vælges blev valgt uden modkandidater.
De absolutte højdepunkter var overrækkelsen af FTF prisen på kr. 100.000 som blev tildelt det sociale projekt Hus Forbi, der udgiver avisen af samme navn, men med til at løfte kongressen var også besøget af nogle af landets fremmeste ministre.
Finansminister Thor Petersen charmerede på sin sædvanlige frække, men intelligente gadedrengefacon tilhørerne i salen, selvom de fleste ikke ville indrømme det og hvad undervisningsminister Bertel Haarder mangler i showmanship, har han til gengæld i indhold, selvom han indledningsvis tørt konstaterede, at han ovenpå kongressens morgensang var i tvivl om, hvorvidt han var mødt for tidligt til Venstres landsmøde eller kommet for sent på højskolen.
Men ministre er meget travle mennesker og alt for hurtigt måtte kongressen slippe dem. Thor skulle tilbage for at svinge hammeren over husholdningsbudgettet, mens Bertel igen skulle slås med nogle vrangvillige gymnasieelever og lærere. Det ærgrede givetvis mange af kongresdeltagerne, at der ikke var tid til andet end en ultra kort opsamling som Bente selv satte sig på, inden vi måtte sige farvel til koryfæerne.
Jeg ville i hvert fald gerne officielt have takket undervisningsministeren for hans intervenering i afviklingsprocessen af merkonomuddannelsen. Faktisk havde jeg også forberedt mig på, at overbringe en varm tak på vegne af 100.000 danske merkonomer, heriblandt mange FTF’ere. Uden ministerens klarsyn og kontante indgriben havde det set sort ud for merkonomerne.
Nu kan erhvervsliv, studerende og handelsskoler i stedet se fremad og imødese vitaliseringen af uddannelsen som mest er for praktikere med teorien i orden, men også for alle dem som synes videreuddannelse på lavere niveau er meget bedre end slet ingen videreuddannelse på højt niveau.
En kongres har en alenlang dagsorden. Udover nødvendig og rettidig omhu omkring formalia skulle man tro, at alle andre forhold forinden var afklaret i forretningsudvalget. Forretningsudvalget er jo repræsentativt og demokratisk sammensat af sektionerne. Men nej, sådan skulle det heller ikke være denne gang for nu skulle vi i gang med ændringsforslagene til de temaer som forretningsudvalgt allerede havde aftalt skulle sendes til formel godkendelse på kongressen.
Ændringsforslag i selve opløbet tjener sjældent andet formål, end at fremprovokere de forskelligheder i holdninger som alle ved notorisk eksisterer i en stor familie som FTF.
En kongres er en vigtig institution og øverste myndighed; ikke en legeplads for folk som taler meget om og til sig selv, endsige ønsker at promovere sig selv i egne rækker. I valgperioden er det vigtigt, at formandskabet ikke bindes på hænder og fødder som en anden Pinocchio, men fremdeles har stor frihedsgrad i daglig brug af de personlige talenter og arbejdsmetoder som udgør selve valggrundlaget for formandskabet. Kun derved kan FTF fremstå som en troværdig og handlekraftig organisation og samarbejdspartner.
Kommentar af:
Joakim Perk, 18.11.2006
Ja, den kender vi alt for godt fra begrebet “ny løn”: Cheferne og deres egne, nemlig “djøf’erne” m.v., løber med kagen, og der bliver kun småpenge til overs til de øvrige offentlige ansatte (som i realiteten selv får lov til at betale).
Statsministeren og andre politikere skal holde fingrene langt væk fra overenskomstforhandlingerne!
Kommentar af:
Claus Lildholdt, 21.11.2006
Hvis regeringen vil have båret kvalitetsreformen igennem, må de droppe forslaget om lønstigninger efter borgernes vurderinger.
Resultatet vil blive, at lønnen bliver fordelt som drikkepengene på en restaurant: mest til dem, der har flest kontakter med borgerne, og mindst til dem, der knokler bag kulissen.
På et sygehus er det klart, at patienterne lægger mest mærke til de sygeplejersker, læger og SOSUer, der yder omsorg og behandling, mens de sjældent bemærker den indsats, som radiografer, køkkenassistenter og ikke mindst sygehusapoteket yder. For slet ikke at tale om det personale, der tager de hårde nattevagter!
De dygtigste medarbejdere er ikke nødvendigvis dem, som borgerne møder oftest og hvis evner de kan vurdere retvisende.
Jeg er ikke modstander af ny løn, men det skal være ny løn på rimelige vilkår.
Jeg er ikke i tvivl om, at drikkepengeforslaget er en rigtig dårlig idé!
Kommentar af:
Susanne Engstrøm, 21.11.2006
Jeg er heller ikke modstander af ny løn eller alternativ løn. Kollektive lønaftaler har som oftest den svaghed, at der efterlades lille eller intet incitament til at gøre en ekstra indsats, hvorved præstationerne og deres honorering har det med at tendere laveste fællesnævner.
Det handler herefter meget om at komme og ikke mindst gå til tiden. Hvad der sker ind imellem er knap så afgørende og kan i hvert fald ikke ses i lønningsposen. Det er selvfølgelig grundlæggende forkert og ligeså selvfølgeligt er det også, når nogen så spørger om vi ikke kan gøre det lidt bedre end hidtil. Det tror jeg nemlig vi kan!
Kvalifikationstillæg eller personlige engangstillæg er kun lappeløsninger som ikke kompenserer for et lønsystem, der for længst har spildet fallit. Specielt fordi disse personlige tillæg overvejende baserer sig på indstillinger fra lokale tillidsrepræsentanter. Det er naturligvis de lokale chefer, der skal have det objektive ansvar for, at lønkronerne fordeles retfærdigt.
På den baggrund kan der være god grund til at komme med helt nye input til løndannelsen på det offentlige arbejdsmarked og selvfølgelig hænger kvalitet i arbejdet sammen med honoreringen af arbejdsindsatsen.
Jeg forstår derfor ikke, at Bente og mange flere frabeder sig enhver form for indblanding i suppegryden. Der er da bestemt behov for nye idéer!
Hverken sygeplejersker, pædagoger, lærere, politifolk og mange andre ansatte i den offentlige sektor har opnået andet end middelmådige gennemsnitslønninger ved deres overenskomstforhandlinger, hvorved mange af disse medarbejdere kun ville profitere af en ny og anderledes løndannelse.
Jeg har været ansat i den offentlige sektor i 10 år og for mig at se, er der et kæmpe og altovervejende problem der trænger sig på, når vi taler om løndannelsen på offentlige arbejdspladser. Det er rigide målesystemer og offentlige ledere er sjældent klædt på til at tage kampen op med tillidsrepræsentanterne som reelt fordeler de ekstra lønkroner. Det kan kun blive bedre!
Kommentar af:
Joakim Perk, 21.11.2006
Dem som kender Bente ved også, at der er tale om meget andet end gold beton og tak for det!
I mine øjne er den verserende diskussion om løndannelsen på offentlige arbejdspladser imidlertid lakmusprøven på formandskabets gennemslagskraft og evner som rorgænger blandt mere end 100 organisationer med vidt forskellig opfattelse og vinkel på, hvad løn som fortjent vil sige i morgendagens Danmark
Jeg synes bestemt en omfordeling af lønkronerne i den offentlige sektor er på sin plads.
Der hersker ingen tvivl om, at alt for mange offentlige ansatte får for lidt, men ligeså sikkert er det også, at nogle får for meget, relativt set. Det kan ikke fortsætte! Den offentlige sektor skal ikke alene fastholde, men også tiltrække nye dygtige medarbejdere, hvilket forekommer usandsynligt med den nuværende løndannelse i relation til det fremtidige udbud af arbejdskraft. At så mange offentlige ansatte ikke ligefrem er årsunger gør blot presset på sektoren endnu større.
Nu betyder en omfordeling af lønkronerne ikke nødvendigvis direkte lønnedgang for offentlige ansatte, andet end i reallønnen for de personer som ikke stiger i løn for at andre kan gøre. Det er nok noget i den retning vi vil opleve udviklingen, uanset vi synes om det eller ej. Måske var det også noget i den retning ”klassens frække dreng” mente, da han efter nogens opfattelse tabte fodslaget i debatten?
Det har i øvrigt ikke meget med ytringsfrihed at gøre, når han af den grund på det nærmeste overfaldes af sine nærmeste. Han har måske en plan og i hvert fald er han formand nu og sikkert også i næste valgperiode. Desuden må hans ord også tillægges vægt. Man bliver ikke topforhandler i forhandlingsfællesskabet for 560.000 ansatte uden at vide, hvad man taler om, men også at tænke sig godt om inden man gør det.
Kommentar af:
Joakim Perk, 23.11.2006
Det er godt, at du tager denne sag op. Den er vigtig for Finansforbundet og for hele fagbevægelsen. Det er helt urimeligt, at medarbejdervalgte ikke må rådføre sig med sin faglige organisation, når virksomheder skal fusioneres.
Det kan jo få uoverskuelig konsekvenser, hvis medlemmerne af en faglig organisation ikke kan få råd og vejledning for det betalte kontingent og derfor er dommen dybt bekymrende.
Det bliver spændende at følge sagen nu, hvor dommen heldigvis er blevet anket.
Kommentar af:
Susanne Engstrøm, 26.11.2006
Jeg er bekymret og berørt af, at sagen har haft tilstrækkelig substans til at føre til domsfældelse, men er i øvrigt enig i, at dommen skal ankes om det så skulle være hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol modtager klager fra borgere i medlemsstaterne, som mener at staten har overtrådt en eller flere af de menneskerettigheder som de har ifølge konventionen. Domstolen i Strasbourg vurderer gennem et klagesystem om staterne efterlever menneskerettighederne. Domstolens afgørelser om staternes brud på Menneskerettighedskonventionen er bindende, og har gennem tiden fået stor indflydelse på udviklingen inden for menneskerettighedsområdet.
Kommentar af:
Joakim Perk, 28.11.2006
Historien minder om historien med ægget og hønen. Med frit valg muligheden for medarbejdere landet over, ville behovet for grænseaftaler blandt organisationerne slet ikke eksistere. Jeg har svært ved at blive begejstret over, at organisationerne lytter og handler med udgangspunkt i medlemmernes interesser!
Hvad i alverden skulle de ellers lave?
Kommentar af:
Joakim Perk, 02.12.2006
Kære Joakim! Du trænger til at lære kunsten at glæde sig over det gode der sker, frem for at surmule over “selvskabte selvfølgeligheder” For mig f.eks. er en medlemsreaktion som denne:”Tak for denne dejlige nyhed, vil du godt viderebringe min meddelelse…, nu er der da endelig håb for at vi kan komme videre.” “Brændstof” til at fortsætte det faglige arbejde på.
For også de “små” sejre skal vindes i vores faglige arbejde, der jo mere end noget andet handler om hvilket menneskesyn der skal gælde i samfundet og på arbejdsmarkedet. Så Joakim, fokuser på osten, frem for på hullerne i osten!Glædelig december. Henrik Frimand-Meier
Kommentar af:
Henrik Frimand-Meier, 04.12.2006
Kære Henrik! Du kender mig dårligt, hvis du tror jeg surmuler over andres succeser. Det ligger mig meget fjernt! Casen du nævner er vel blot et godt eksempel på det som jeg henviser til i mit indlæg, nemlig at personen nu handler i den butik, hvor vedkommende forventer at købe den bedste vare til prisen, men også fordi det ikke er en option, endsige kan betale sig at lave varen selv. Personen træffer nu et frit og personligt valg og lader manageren DFL klare resten. Jeg kan da kun glæde mig over, at DFL har leveret varen og så er vi præcis der, hvor jeg mener vi skal være, nemlig der, hvor organisationerne understøtter medlemmernes interesser og ikke omvendt.
Også god jul til dig
Joakim Perk
Merkonomerne
Kommentar af:
Joakim Perk, 05.12.2006
Kære alle
Et STORT tillykke til DFL og FTF - men ikke mindst medlemmerne med at denne sag nu er bragt på plads - efter mange, lange og til tider ørkesløse krumspring.
Sagen var en af dem der var så grotesk, at den indeholdt kimmen til en forståelig, generel vrede mod fagbevægelsen blandt medlemmer og andre.
Godt at sagligheden sejrede til sidst.
God jul og godt nytår til alle
Klaus Lunding
Kommentar af:
Klaus Lunding, fra mit st, 09.12.2006
Vi har mange hos os i FRIE Funktionærer som gerne ville arbejde et par år mere, HVIS de kunne bevare deres fulde efterlønsret! Hvorfor vil beskæftigelsesministeren ikke tillade at den enkelte efterløns berettigede tager “forskud” på velfærdsforliget og vælger at “forhøje” sin efterlønsalder til 62 eller 63 allerede nu? Forliget er jo lavet for at spare penge så det kan ikke være økonomien der hindrer en mere fleksibel løsning. Vi ved fra en stor undersøgelse vi har lavet at mange af vore medlemmer ville vente med at gå på efterløn til de var 62-63 hvis de kunne bevare den fulde ret hertil, som planen er i velfærdsforliget.
Hvad mener FTF om muligheden for større fleksibilitet på dette område?
Kommentar af:
john hansen, 12.12.2006
Ideen om efterløn som et fleksibel tilbud mellem livet på fuldtid og den egengtlige pensionsalder er en oplagt tanke, som vi hos merkonomerne har talt for allerede før den offentlige debat “opfandt” problemet med udviklingen i befolkningens aldermæssige sammensætning.
Det var måske netop en ting at se på i såvel politisk som FTF sammenhæng.
Tiden er simpelthen løbet fra stive rammer og snærende bånd….
Kommentar af:
Bjarne von Osmanski, 12.12.2006
Ham John Hansen er sikkert også bare merkonom; i hvert fald har han indlysende ret i det han skriver. Hvad FTF i øvrigt mener, kan jeg ikke udtale mig om, det afgøres i andre lønrammer end min, men det kunne være interessant at høre et par synspunkter fra dem som har divergerende synspunkter til de fremsatte.
For mig handler det meget om personlig frihed. Kunne jeg være sikker på, at jeg ville blive tilbudt opgaver og honoreret for det jeg er bedst til og derfor sikkert også bedst kan lide at beskæftige mig med, er alderskriteriet en underordnet faktor og hvem ved, hvor længe jeg så ville fortsætte for levealderen er som bekendt stigende og hvis jeg er heldig, gælder det også mig?
Verdens hidtil ældste kvinde, den 116-årige Elizabeth Bolden, er netop død på et hospital i Memphis, Tennessee i USA. Hun nåede at levere to døtre, 40 børnebørn, 75 oldebørn, 150 tipoldebørn, 220 tip-tipoldebørn og 75 tip-tip-tipoldebørn, direkte til arbejdsbierne, men mændene plejer selvfølgelig at leve et par år mindre, men et eller andet sted imellem er nok mere passende;
60 år er nok lige i underkanten!
Kommentar af:
Joakim Perk, 12.12.2006
Kære John
FTF ønskede ikke, i forbindelse med Velfærdsaftalen, en forhøjelse af efterlønsalderen til 63 år. I stedet ønskede vi en fleksibel efterløn.
I 2004 arbejdede kun 6 pct. af efterlønsmodtagerne ved siden af efterlønnen – en endnu lavere andel end før efterlønsreformen i 1998, der fjernede reglen om 200 timers arbejde uden modregning. I 1997 arbejde 14 pct. af efterlønsmodtagerne ved siden af.
Alt for mange mennesker trækker sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi de kun får valget mellem fuld kraft frem eller ingenting. Vores forslag vil give staten besparelser på udgifterne til efterløn, samtidig med at flere forbliver længere på arbejdsmarkedet. Der er ingen undskyldning for at lade være.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 13.12.2006
Kære Bente,
Jeg bliver glad og gerne på arbejdsmarkedet så længe jeg har det godt med det. Jeg er lige blvet 61 år, arbejder fuldtid på apotek.
Fællesskabet, samværet med andre mennesker og selvfølgelig de faglige udfordringer, giver mig så meget, og alt dette ønsker jeg ikke at undvære. Jeg har ingen planer om at stoppe, og håber at jeg kan blive ved til jeg er 65 år. Jeg har et godt helbred, som selvfølgelig er en forudsætning for at det kan lade sig gøre. En arbejdsplads med en god blanding af “ældre” og yngre medarbejdere, er afgjort at foretrække, vi kan inspirere og lære noget af hinanden.
Med venlig hilsen
Inge-May Petersen
Farmakonom
Kommentar af:
Inge-May Petersen, 18.12.2006
Led ej efter spøgelser, hvor ingen spøgelser er; et godt emne for et forsinket nytårsforsæt som i hvert fald kan være lige så godt som at have droppet smøgerne, smide en masse overflødige kilo eller bekende sig til umådeholdne fysiske udskejelser, hvor det alligevel sjældent lykkes at bevare fokus i længden.
Bente giver 2 årsager til at holde igen med sin grundlovssikrede ytringsfrihed. (Jeg synes vi har haft fat i dette emne før, men jeg deltager gerne i debatten igen, idet jeg er meget enig i, at ytringsfriheden spiller en central rolle som drivkraft for oplysning, uddannelse og udvikling.)
Dels taler Bente om frygten for kammeratlige samtaler med ledelsen med henblik på at blive banket på plads, dels frygten for en stækket karriere.
Den første mulighed virker søgt i dagens Danmark, hvor alle skriger på kvalificeret arbejdskraft og jeg tror simpelthen ikke på, at alle offentligt ansatte opfører sig som frygtsomme kyllinger. Vi ser - og har set - masser af eksempler på, at offentligt ansatte, (godt nok i flok), siger fra; der er snarere tale om en rigtig dårlig undskyldning for ikke - på egen hånd - at leve op til sin pligt om at være ægte loyal, mere end bare øjentjener. Desuden er der her tale om omsorgssvigt så det batter, dels overfor egen person og kolleger, men også over for sin stand, hvad enten man er leder, halvleder eller bare helt almindelig lønmodtager.
Loyalitet, indebærer både ret og pligt til at være uenig, hvis det er det man er!
Den anden mulighed om frygten for en stækket karriere (og ny løn eller hvad vi nu vælger at kalde slangen i paradiset) er meget mere reel og plausibel og jeg er overbevist om, det er her skoen trykker.
At sige sin uforbeholdne mening er heller ikke altid den hurtigste vej til magtens tinder, men pynter alligevel på dit billede i spejlet. Prøv det!
Og gem så Admiralens Vise til mere festlige lejligheder. Den gamle satiriske vise fra Pinafore er sjov og umådelig indsigtsfuld. Kan du huske den? ”Politisk set var jeg Liberal socialistisk, højresindet, radikal jeg stemte altid med den største flok o.s.v.”
Visen publiceres ofte med et citat af Willi Senff:
“Den, der kender sandheden, og ikke
lader den komme frem - han er i
sandhed en ynkelig pjalt.”
GODT NYTÅR
Kommentar af:
Joakim Perk, 05.01.2007
Det er dejligt at læse Bentes kommentarer til min kronik, og jeg håber, at mange af jer læsere har gjort det samme, for det er en fin refleksion over de udfordringer, vi har i det offentlige.
Når mere dokumentation og flere krav og regler på ældreområdet er vigtigt, er det ikke for at fratage de ældre, den service de er visiteret til. Tværtimod er det målet at få kvalitet ind i ældreplejen, og det indebærer naturligvis også ordentlige medarbejderforhold og en tiltro til, at medarbejderne ønsker at gøre arbejdet så godt som muligt. Naturligvis skal den ældre have den pleje eller omsorg, han eller hun er visiteret til, men der skal også være et frirum for initiativer fra de ansattes side, hvor behovet helt åbenlyst kommer den ældre borger bedst til gavn. Jeg behøver næppe nævne mere end to eksempler – afføringsskemaer og væskeskemaer – for at sige, at det offentlige har forsøgt at kontrollere sig ud af den omsorg og pleje, vi alle ønsker at give de ældre.
Jeg foreslog derfor regeringen, at vi i kommunen ville fjerne ti dårlige regler, der fjerner fokus fra en god service til de ældste borgere. I samme ombæring opfordrede jeg regeringen til også at fjerne ti regler, for de er som lovgivende magt med til at pålægge kommunerne det stigende krav om dokumentation, der fjerner medarbejderne fra deres kerneopgave, nemlig omsorgen.
Jeg vil nu arbejde for, at vi i kommunen går ud og hører medarbejderne direkte, hvor de føler, at skoen trykker mest med dårlige regler, hvis nytteværdi kan diskuteres. Ældreområdet er et af de områder, hvor kravet om dokumentation er størst, og hvor vi sætter i gang nu. Men jeg er klar over, at det også omfatter andre områder. Derfor har vi i Københavns Kommune sat ind med en række initiativer for at skabe bedre ledelsen og fremme trivslen. For dårlig ledelse smitter ofte af på et meget højt sygefravær. Det er jeg helt klar over. At skabe en attraktiv arbejdsplads for de tusindvis af medarbejdere i Københavns Kommune bliver en af de vigtige opgaver, vi skal løse som politikere og som arbejdsgiver. Medarbejderne her skal med rette føle, at de har ”det vigtigste job i byen”.
Kommentar af:
Ritt Bjerregaard, overbor, 23.01.2007
Hej Bente,
Hvor er det egentlig befriende at læse din opinion i Børsen og nu din blog om den offentlige sektors MULIGHEDER fremfor begrænsninger. Atter en gang slår det mig, hvor lidt offentlige ledere benytter sig af muligheden (for ikke at tale om pligten) til at tage ledelsesordet og skabe en fortælling om de helt unikke potentialer og vilkår, der gør den offentlige scene til en helt central spiller i Danmarks globale innovationsstrategi. Og det er i mine øjne helt centralt for kvaliteten af den indsats der skal lægges i det offentlige i reform-kølvandet. Ledelse skaber ikke bare retning men også ønske og tro på at noget bedre kan nåes.
Jeg har selv gjort mig lidt pinlig i forskellige fora om dette. Bl.a. NYFO2006 konferencen (www.nyfo2006.dk) om nytænkning og fornyelse i den offentlige sektor samt på følgende adresse: http://www.innovationsbloggen.dk/offentlig_innovationsledelse_et_eventyr_eller_et_mareridt
Et eksempel på en offentlig innovationsfordel:
Engagerede borgere! Som borger er det simpelthen svært ikke at interessere sig for den offentlige sektor. Den er overalt omkring dig.
Du finder ikke mange voksne, der vil acceptere at holde fri fra karrieren og sidde på en kold plads i 2-3 uger foran LEGO, Danfoss, B&O domiciler for at klage over en ledelsesbeslutning. Ikke desto mindre var det netop det titusinder af borgere (forældre) i efteråret 2006 gjorde foran rådhuset i Århus.
Dette bruger-engagement er blot eet eksempel på de helt unikke vilkår som den offentlige sektor bør prise sig lykkelig for - og anvende proaktivt i arbejdet med at skabe fremtidens samfund. Kan man ex. forestille sig at disse borgere fik lov at anvende deres engagement - og kompetencer - til fordel for udviklingen af de komunale ydelser. Disse ressourcer kan næsten ikke gøres op i kroner og ører.
Visioner er vigtige. Det vi kigger på, får vi nemlig mere af.
Kommentar af:
John Lassen, Zalto A/S, 26.01.2007
Hvor har du dog ret.
Men hvem vil sætte sin fremtid på spil for at give chefen den information han ikke vil have?
Chefer i det offentlige vælges jo netop blandt dem, der er gode til at skyde ansvar fra sig og
sikre systemet mod forandring.
Dem, der kan leve bekvemt ud fra devisen: 90% af alle problemer løses af tiden. Resten sendes
videre i organisationen!
Uden den grundholdning kan cheferne ikke bruge deres tid på de skattepengebetalte, personlige
magtkampe om næste trin på karrierestigen.
Kommentar af:
triw, 28.01.2007
Kære John
Tak for dit indlæg og dit fokus på, hvordan man i højere grad kan bruge de ressourcer som borgerne har.
Jeg er helt enig.
Skal vi fortsat ha’ en dynamisk og udviklende offentlig sektor, og det skal vi, får vi det kun i et tæt samspil med borgerne. De ved hvor skoen trykker og kan i et tæt samspil med de fag professionelle skabe en innovativ offentlig sektor.
Derfor er de demokratiske processer, omkring den offentlige sektor, også afgørende, så fru Hansen og Memet’s mor høres og tages alvorligt.
Blandt andet, bruger bestyrelser og borger undersøgelser kan være med til at skabe interesse og engagement.
p.s. FTF har sammen med Børsens Forlag udgivet en lille bogserie til ledere.
Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 29.01.2007
På den lange bane er der næppe tvivl om, at traditionelle overenskomster spiller en stadig mindre og mindre rolle, men som dog hurtigt kan udvikle sig til særlig disciplin, der går ud på at bevare de faglige organisationer i deres nuværende form for enhver pris, mere end det tjener medlemmernes interesser, som i dag mere går i andre retning af opfyldelse af individuelle behov.
Solidariteten er bestemt ikke hvad den har været og 1. maj er blot en ekstra fridag for den som tidligere skrålede om kap i Fælledparken. I eftermiddag sender DR2 – meget apropos - en udsendelse om en svunden tid: ”Danskerne vil hellere shoppe end gå i Fælledparken 1. maj, hvor et forkølet socialdemokrati med lunken hornmusik spadserer fra arbejdermuseet til fælledparken. Gurli Wolter er 77 år og har været til 1. maj hele livet. Men der er ikke længere brug for arbejdernes kampdag, mener hun”, (citat slut).
Meget tyder på, at hun ikke rammer helt ved siden af og et langt liv, har lært hende, at tingene ændrer sig.
Hos Merkonomernes Hovedorganisation tror vi på partnerships mellem arbejdstager og arbejdsgiver som hver for sig optræder både som leverandør og kunde i et tidssvarende arbejdsforhold.
Kommentar af:
Joakim Perk, 04.02.2007
Kære John
Tak for ovenstående ideer til hvordan man kan arbejde med tillid.
Og som du skriver, har ham Jim fra SFC fat i den lange ende, når han siger “Central management will take you from “poor” to “average” - but if you are looking for “good” or even “excellent” central management. You need local commitment.”
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 08.02.2007
I Skotland har man i tænketanken Scottish Council Foundation (SFC) sat fokus på begrebet “tillid” i samfundsudviklingen. Social tillid - i familien, i nabolaget, på arbejdspladsen, i samfundet - anses for at have afgørende del i et samfunds økonomiske og sociale præstationsevne - Nogle analytikere vil gå så vidt som til at sige, at tillid kan være en stærkere faktor i økonomisk vækst end ex. uddannelsesniveau, hvilket afgjort gør dette til et væsentligt samtaleemne.
Jim McCormick, der leder SFC, besøgte i efteråret Danmark ifm. NYFO2006 konferencen om nytænkning og fornyelse i den offentlige sektor. Han bidrog med rigtig mange interessante erfaringer fra skotsk side, hvor man har arbejdet indgående med ledelse af innovation i den offentlige sektor noget længere end vi har herhjemme. Men eet citat noterede jeg mig særligt, da han kom ind på hvordan man øger kvaliteten af innovation (det kunne også have været pleje, uddannelse, teknik, kultur…)i de store offentlige enheder. Han sagde:
“Central management will take you from “poor” to “average” - but if you are looking for “good” or even “excellent” central management can’t, it just can’t. You need local commitment.”
Pointen i denne lidt abstrakte opstilling er jo, at topledelse ikke kan trække kvaliteten højere op, end de systemer man har magt til at iværksætte. Resten er helt op til den enkeltes indsats, hvis vi vil længere op på skalen. Og det, der binder enderne sammen i denne skala er: tillid.
1. Tillid fra ledelsen til at når jeg giver slip så vil andre tage kompetent og ansvarligt over.
2. Tillid fra medarbejdere til at når de begynder at tage ansvar, så gives de de nødvendige rammer og den opbakning - i form af rygdækning, ressourcer, kompetencer, empowerment - der er nødvendig for at lykkes.
Tillid er den spids som enhver organisation balancerer på. Vi benytter selv modellen “Tillidsdiamanten” til at synliggøre sammenhængen af dette - http://www.zalto.dk/p49.asp - og erfaringen er jo også, at selvom ordet tillid fremkommer i 3 af 4 værdigrundlag herhjemme, så er det stadigvæk et område, man har svært ved at løfte i praksis. Er det for banalt, er danskere for konfliktsky til at tale om ømme relationer, det lettere at lede igennem frygt/faglighed/fravær…?
Under alle omstændigheder tror jeg at det er svært at (gen-)oprette tillid ved at slanke regelsystemet. Jeg tror at det er vigtigt at ledere træder i karakter lokalt og
- tager begrebet tillid alvorligt og sætter det i tale i enheden
- tager de dialoger, konflikter og korrektioner, der skal tages
- er til stede som ledere i organisationen - i hverdagen hvor medarbejderne har brug for opbakning og anerkendelse
Mere om SFC og de ovennævnte rapporter kan ses her: http://www.scottishcouncilfoundation.org/page.php?id=7
Kommentar af:
John Lassen, 09.02.2007
Hej Bente,
lad os kalde det innovationsdemokratiet…
Der hvor vi alle har indflydelse på hvor godt det kan blive.
Vi sidder faktisk nogle stykker, som er på nippet til at påbegynde en dialog om hvordan man kan beskrive en vision for netop dette. Synliggøre hvordan mennesker kan drive udviklingen i samfundet, så det store potentiale kan frigives.
Det vil naturligvis stille store krav til politikere, ledere og medarbejdere - og derfor er det også væsentligt, at man begynder at udarbejde scenarier for hvordan dette kan ske i praksis. Jeg tror, du ville synes det er spændende.
Må jeg have lov at sende dig en invitation ved lejlighed…?
Vh
John
Kommentar af:
John Lassen, 09.02.2007
Kære John
Fokus på menneskelig vækst kan vi ikke få nok af. Så det er dejligt at nogen sætter det lange lys på og diskuterer visioner for dette.
Du er meget velkommen til at sende en invitation.
Mange hilsner Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 09.02.2007
Kære Bente
Det var en fin tur til Bornholm.
Mødets andet tema var jo klare mål, og her gjorde jeg mig på Lægeforeningens vegne til talsmand for, at patienter i Danmark bør have et sæt patientrettigheder. Jeg skal ikke gøre mig klog på andre områder, men syge mennesker er som udgangspunkt den svage part i mødet med sundhedsvæsenet, og har brug for hjælp. Sundhedsvæsenet er notorisk kendt for på visse områder at umyndiggøre sine patienter, og der er behov for at ændre på den balance.
Nogle vil måske frygte, at rettighederne kun bliver til gavn for de ressourcestærke. Jeg vil hævde, at rettigheder, der sikrer systemet feedback, som det bliver nødt til at rette ind efter, er et alternativ til, at de ressourcestærke får deres på det tørre fx at lave et stort nummer ud af skandaløse enkeltsager.
Den bedste måde at give alle en god kvalitet på er generelt at sørge for, at der ikke er noget at brokke sig over, at der er fastlagt klare standarder og grænser for, hvad man har ret til, og hvad der skal leves op til. Det handler netop om at få et system til at virke og undgå enkeltsagsbehandling. Og når en ressourcestærk finder et korn, skal det komme alle til gode.
Vi har gode erfaringer i sundhedsvæsenet i forbindelse med arbejdet omkring patientsikkerhed: vi prøver at lave et system og at få patientsikkerhed til ikke bare at handle om skandalen med dem der fejlopereres. Det er en del af et markedssystem, at man skal lære af sine erfaringer. På sundhedsområdet virker det ikke bare med den, der hedder: kunderne forsvinder.
Patientrettigheder skal ikke være detailbestemmelser, men generalklausuler a la god skik, der skal være grundbestemmelsen i loven, og som på et hvilket som helst tidspunkt dynamisk og fagligt kan udmøntes. Det er helt nødvendigt, at det sker, for har systemet ingen klare mål at styre efter, skal der nok blive brok og enkeltsager!
Se mere debat på min blog: www.jenswintherjensen.dk
Med venlig hilsen
Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen
Kommentar af:
Jens Winther Jensen, 12.02.2007
Kære Jens
Ja turen til Bornholm var fin og tak for din kommentar.
Det med rettigheder kan lyde fint og skal naturligvis diskuteres. Der hvor den svære diskussion ligger er vel i diskussionen om, hvilke rettigheder skal der være og hvem skal fastsætte disse rettigheder?
Er det Regeringen, Folketinget, Regionen eller det enkelte sygehus?
Og hvad skal ikke være omfattet af rettigheder?
Er rettigheder på kræftområdet vigtigere en rettigheder på hjerteområdet?
Og kan man tage sine rettigheder med til udlandet?
Jeg kan godt se at du skriver, at patientrettigheder ikke skal være detalibestemmelser, men generalklausuler. Skal de indføres er jeg meget enig i dette synspunkt.
Jeg er bare lidt luren ved rettighedstanken. Se bare på hvordan det er gået med fx. garantierne på ventelisteområdet. Man jagter garantiere og nedprioriterer derfor andet.
Mange hilsner
Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 14.02.2007
det nu hedengangne AF eller Arbejdsformidlingen under Arbejdsmarkedsstyrelsen kaldte vi det ”pinderytteri”.
Medarbejderne lavede fortrinsvis de funktioner som politikere og den lokale ledelse ønskede, alt sammen indbefattet i en såkaldt resultatkontrakt som var en opsummering af rigide, men målbare resultater. Ja, Bente. Du er inde på noget væsentligt!
Kommentar af:
Joakim Perk, 15.02.2007
Principielt bør organisationerne ikke, hvad enten der er tale om paraplyorganisationer eller faglige organisationer i det hele taget, bruge medlemskroner på andet end deciderede kernefunktioner, hvilket 50.000 kr. til AIDS sagen eller kr. 100.000 til det sociale projekt Hus Forbi (for de husvilde) ikke just er de bedste eksempler på. Organisationer skal ikke bare udskrive checks, fordi de synes det er opportunt i situationen.
For hvad er der tale om, andet end mediestunts, ligesom proportionerne er parkeret hinsides?
En flad tier eller mere fra medlemmer som er tilknyttet FTF ville have været en langt bedre forretning for AIDS-sagen, så kære FTF’er glem bare, at din hovedorganisation har spyttet symbolsk i bøssen og kom selv til lommerne!
Jeg har meget stor sympati for støtte til kampen mod AIDS, ikke mindst fordi jeg selv har haft dette uhyre tæt inde på livet. Min bror døde i 1987. Han blev kun 21 år.
Indsamlinger til den slags formål er personlige anliggender og jeg håber, at mange deltager i denne og andre indsamlinger til godtgørende formål, uanset det er tale om sygdomme eller naturkatastrofer rundt på moder Jord.
Kommentar af:
Joakim Perk, 15.02.2007
Kære Joakim
Dejligt at også du støtter Danmarks Indsamlingen.
I FTF har vi en solidaritetskonto som netop er beregnet til at kunne støtte ovenstående projekter.
Det kan man naturligvis altid diskutere og det gør du jo også.
Jeg er bare ikke enig med dig.
Vi er nemlig en hovedorganisation med ikke kun en faglig, men også socil profil.
En af FTF’s prioriterede opgaver er nemlig, via Ulandssekretariatet, som vi driver sammen med LO, at bidrage til organisatorisk og faglig udvikling i verdens mest fattige lande.
Landsindsamlingen på lørdag passer fint i forlængelse af dette arbejde.
FTF’s opgaver står naturligvis altid til diskussion. Men så længe flertallet af FTF’s medlemsorganisationer bakkker op om dette arbejde prioriteres det.
Mange hilsner og god weekend
bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 16.02.2007
Lars Storr - Hansen og jeg har nu drukket en kop the sammen. Og tingene bliver altid mere nuanceret når man sidder overfor hinanden, frem for at diskutere via læserbreve. Vi fik da også en god snak om den offentlige sektors problemer og muligheder.
I FTF har vi på vores sidste kongres besluttet, at et udvidet samarbejde mellem den offentlige og private sektor skal afprøves. Og det kunne for os være intressant, at analyse forskelle mellem konkurrence- og partnerskabsmodellen.
I store dele af den offentlige sektor er det nemlig i selve procesen, hvori værdien skabes og det ligger i teorien om partnerskabsmodellen. Og her kan vi måske udvikle et samarbejde med Lars og hans organisation HTS.
Jeg fik desværre ikke tynde lår af al den the, men istedet nuancer på diskussionen om, blandt andet offentlig - privat partnerskab.
Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 20.02.2007
Lige vendt hjem fra ferie, glædede jeg mig til at begynde mit arbejde igen som centerleder på et plejecenter for demente og psykisk syge beboere.Jeg er en af de mange mennesker der er glad for mit arbejde og altid har været det, siden jeg blev uddannet i 1979. Ellers havde jeg jo skiftet branche… Jeg er glad for det personale der er ansat på stedet, og synes at de arbejder godt,men meget travlt, inden for de rammer vi har. Men ved første TV avis søndag aften d. 18/2 07, ser jeg de skræmmende optagelser med et skjult kamera…
* Skræmmende fordi det jeg ser, uanset om det er taget ud af en helhed, ikke er hvad jeg anser for at være næstekærlighed, eller god etik eller god opførelse. Det er ikke til at bortforklare ! Hvad er det dog der sker ? Dog tillader jeg mig selv at sidde med en stolt fornemmelse over, at være sikker på, at det hvertfald ikke sker på min arbejdsplads…. !..
* Skræmmende fordi, der er en person, der udgiver sig for at være en anden end den han er, nemlig ikke en vikar, men en fotograf– og hvordan kan han være beskuer til det han oplever
og filmer i så lang tid, uden at reagere, til en kollega, eller til sin leder ??
* Skræmmende fordi, jeg dagen efter læser i en avis, at vores statsminister siger at her er tale om et alvorligt omsorgssvigt, der kan løses ved at ledere og medarbejdere uddanner sig bedre !
Jeg er sikker på, at alle os der arbejder inden for det sociale og plejemæssige område, med de absolut dårligst stillede borgere i vores samfund, altid har den bedste hensigt med vores “kald”. Men vi er også ramt af en dårlig økonomi, ment på den måde :
*1) ca. 8oo - 1000,- kr. årligt gennemsnit til hver medarbejder på uddannelses/kursusbudgettet. Da alle kurser eller temadage er dyrere end det, kan det kun blive en lille brøkdel af alle medarbejder/ledere der kommer afsted, eller at et mindre kursus bliver hjemkaldt…
*2) hvis og når man så kommer afsted på kursus, er det nødvendigt med vikardækning. Her opstår næste problem, for har vi nogle vikarer ?
*3) Vi har rekrutteringsproblemer inden for vores områder, og det er da meget klart hvorfor. Hvorfor skal de unge uddannelsesøgende mennesker søge ind i en branche, der igennem de seneste år er blevet genstand for en pressehetz, med Plejebosagen- en sag fra Nordjylland osv.. og nu disse sager ! Når de kan gå som ufaglærte postbude og tjene flere penge og undgå vagter hele døgnet rundt, hele året rundt !
*4) Der er ikke nogen status i at arbejde inden for vores områder mere. Vi bliver udsat for meget vold fra vores beboeres side,(slåen / kradsen,kasten med genstande og spyttet på ). Vi adskiller og skærmer beboerne fra hinanden, da de ofte er så afmægtige i deres “forsvundne” livsformåen og vi udsættes for verbal vold og trusler fra afmægtige kriseramte pårørende. Jeg tror ikke, politikerne med vores statsminister i spidsen, er klar over, hvilken enorm opgave det er at passe og pleje disse vores medborgere ! Der er jo en grund til at de bor på vores institutioner/bosteder!
*5) Der bliver talt så meget om penge og normeringer, men hvad om gav os nogle flere midler, altså at vi fik ansat flere mennesker på landtes institutioner. Jeg kan fortælle at vores svært demente, ofte voldsomt udadreagerende beboere, bliver passet med et timetal svarende til ca. 3½ timer pr. døgn !!! Indefor den tid, skal foruden den personlige pleje, også indgå alt hvad der hedder dokumentation, handleplanbeskrivelse, kontakt til læger, pårørende, medicinændringer, ja, alt.. Vores ansigt til ansigts tid er blevet reduceret..
Hvornår bliver der mulighed for alt det socialpædagogiske arbejde, som er så vigtigt for al trivsel, tryghed og nærvær kan finde sted ????
Jeg kunne blive ved i spaltevis, men vil stoppe her med nogle spørgsmål ?
** Hvor er de gode historier henne ? Alle de beboere der er glade for at bo på et bosted !
** Hvornår kommer der en større bevågenhed på vores område, uden at den skal skabes som skandalehistorier?
** Hvorfor skaber det så stort foruer at man et sted i Nordsjælland giver hjemmehjælperne 7000 kr. ÅRLIGT mere i lønningsposen ??? Var der nogle af vores politikere eller andre gode skatteborgere i vores land, der synes at det er en enorm sum penge ? ( det er ca. 3½ kr, i timen)
** Hvornår finder man ud af at penge er meget værd, forstået på den måde, at hvis vi skal rekrutere flere unge til vores uddannelser, ja så skal det give mere i løn, end ca. 125 kr.i timen.
Venlig hilsen
fra en Centerleder, der trods alt, stadig er glad og faglig stolt !
Birte Fester
Kommentar af:
Birte Fester, 22.02.2007
Kære Birte
Tak for din kommentar og tak fordi du trods alt, stadig er glad og faglig stolt.
Du sætter i dit indlæg foden på nogle af den offentlige sektors ømme tæer.
Som du kan se, et andet sted, på bloggen har Regeringen sat arbejdet med en kvalitetsreform i gang. Men ændre en evt. reform ikke ved noget af det du i dit indlæg peger på, blandt andet spørgsmålet om status, efteruddannelse og rekrutering så rykker det ikke.
I aften skal jeg og andre, trodse snemasserne, og mødes med statsministeren, for at diskutere hvordan vi kan skabe mere kvalitet i den offentlige sektors ydelser og netop det du peger på vil være noget af det jeg vil bringe med ind i det videre arbejde.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 22.02.2007
Kære Bente!
Jeg er meget enig i dine kommentarer. Et godt signal for mænds ligestilling. Og dejligt med en accept af det store arbejde tillidsrepræsentanterne gør ude på arbejdspladserne. Det giver god inspiration til debat i egen organisation.
Susanne
Kommentar af:
Susanne Engstrøm, 28.02.2007
Ja, jeg er så til gengæld meget uenig. Religion kan aldrig være en privat sag, for din religiøse overbevisning har en kæmpe indflydelse på den måde den tænker på og dermed også den måde, du agerer på i samfundet omkring dig. Religion er en personlig sag, jovist. Men det er også noget ganske andet.
Derudover er det en misforståelse, hvis man tror man kan integrere religiøse mennesker i et samfund, hvis man ikke netop har religionen med i debatten. Det, vi går og gemmer på og holder for os selv kan let blive kimen til splittelse folk imellem - især når det gælder noget, der er så vigtigt som religion er for den troende.
Derfor gælder det om at få religionen mere markeret i det offentlige rum, så vi kan snakke sammen om, hvad vi er enige om og uenige om, så vi ved, hvor hinanden står og derved kan opnå en større forståelse for hinandens synspunkter. Det er jo det, der kendetegner et sandt demokratisk samfund: at vi taler sammen og at samtalen intensiveres på de områder, vi finder mest vigtige.
Omvendt bør vore institutioner være religionsneutrale, dvs. at de ikke skal lave særregler for folk af forskellig religiøs overbevisning, men derimod sørge for at der er mulighed for at bruge sine fridage og sine pauser, som man finder rigtigt. En muslim og en kristen kunne således (f.eks. i de år, hvor julen ikke støder sammen med ramadanen) meget passende dække hinanden ind på hinandens helligdage.
Se, det ville være en god måde, hvorpå vi som borgere og kolleger kan supplere hinanden.
mvh.
Per Holbo Rasmussen
Folketingskandidat for Kristendemokraterne
Kommentar af:
Per Holbo Rasmussen, 07.03.2007
Kære Per
Naturligvis har religiøs overbevisning en stor indflydelse på den måde vi tænker på og dermed også på den måde, man agerer på i samfundet.Jeg mener naturligvis også at vi skal tale sammen om vores religion, den optager os jo som alt andet. Men jeg mener, at religionen ikke skal overskygge vores fælles fundament, det danske samfunds demokratiske principper. Det offentlige rum - er for mig fx.offentlige institutioner.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 07.03.2007
Hej Bente (på innovations bloggen)
Du rammer ligen ned i en af mine kæpheste - for vi kan konstatere at visse fagforeninger på mange måder også svigter sit ansvar i forhold til medlemmerne. Mere specifikt deltager mange af fagforeningerne som leverandør af “fleksible medarbejdere” - via diverse former for kursusvirksomhed. Jeg mener således at fagforeningerne kan få en uheldig dobbeltrolle hvor fagforeningens kerneydelse burde bestå i ‘modelig omsorg’ og ‘faderlig omtanke’ for medlemmerne? (Jeg mener, med Henriks Jensen i tankerne, at tendensen lige nu ligger med hovedvægten på “omklamrende omsorg”.).
Du har dog ret i dette så langt, at virksomhederne i virkeligheden kan vinde medarbejderne ved at de selv går den vej - en del af én sådan vinderstrategi kunne udemærket bestå i at virksomhed, og fagforening, fravælger visse “ydelser”. Ressourcerne kan så anvendes på viden om produktudvikling inden for kerneområdet. (Når HK og FTF eksempelvis udbyder de samme kurser, som alle andre, er slutresultatet jo virkeligheden at medlemmerne bare får overdraget endnu mere ansvar. Det jeg savner er altså organisationer og ledere som har ben i næsen og tør at tage ansvaret fra medarbejderne. Risikoen er at “medarbejder inddragelse” udvikle sig yderligere i den gale retning.
Alternativet til den nuværende, trendstyrede, udvikling er at skabe en større faglig sammenhæng mellem ‘produktet’, medarbejdere og kunde - det er virksomheden som designer sammenhængen. I den forbindelse viser det sig at ‘inddragelsen’ betyder at man tænker produktet bredere end hidtil - jeg har foreslået at man (på et taktisk konceptuelt niveau) udvikler ‘produkt og faglighed’ i en gensidig iterativ proces. (Se også mit sidste indlæg under ‘Den innovative medarbejder - drøm eller virkelighed?’)
Ud over ‘Det faderløse samfund’ kan jeg henvise til ‘jeg-automaten’ og www.etik.dk (desuden det arbejde som Karen Lisa Salomon og Kirsten Marie Bovbjerg har gjort. Det problem som jeg mener disse (og flere) påpeger - består i at vi ikke individuelt som enkelt personer ‘kan’ vurdere konsekvensen af den igangværende forandringskultur. Vi er mao. ramt af ‘Fremtids chok’ og organisationerne sender sådan set bare aben videre til den enkelte - omvendte ‘tror’ vi os selv så alvidende at vi ikke opdager konsekvensen. Det jeg efterlyser er at der er ledere med ’statsmands visioner’ som træder til - hvis ikke det sker bliver vi fanget i en evig udvikling/afvikling.
MVH Per Olsen - Asset Concept
Kommentar af:
Per Feldvoss Olsen, 21.03.2007
Kære Per
Jeg mener der er meget at vinde og lidt at tabe ved inddragelse af medarbejderne.
Få vil i dag finde sig i en dikteret arbejdsdag, uden muligheder for indflydelse.
Inddragelse handler nemlig om omsorg ikke kun for produktet, men også for de der frembringer produktet.
Og jeg er meget enig i at der skal skabes sammenhæng mellem kunden, produktet og den ansatte.
Mange hilsner Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 26.03.2007
Hej Bente
Jeg tror ikke du har forstået hensigten med mit indlæg? Prøv at sætte dig ind i hvad der ‘faktisk’ foregår på arbejdesmarket - du kan starte her http://www.cbs.dk/nyheder_presse/arrangementer/2007/juni/2007_06_18_15_30_00_
medarbejder_eller_mod[..] - det handler ikke om omsorg, desværre.
Når I får tid til at reagere skal du være velkomme, så kan vi snakke om hvilke alternativer FTF kan opstille.
MVH Per
Kommentar af:
Per Feldvoss Olsen, 26.03.2007
Ja, hold fast i den holdning. Jeg har været dybt bekymret for at blive overhalet indenom af egne fagforeningsfæller. Når der skal flere penge til hjemmehjælpere, pædagoger og skolelærere samtidig med et skattestop, så bliver jeg alvorligt bekymret for os andre offentlige ansatte og de kommende overenskomstforhandlinger. Og det er løn vi snakker om og ikke bløde værdier som integration og kompetenceudvikling.
Kommentar af:
Bolette Brødsgaard, 16.04.2007
Tak for opbakningen til konflikten på SOSU og VUC, Bente. Det luner, når min hovedorganisation kommer på banen. Jeg repræsenterer SoSu-lærerne i DLF’s hovedstyrelse efter Formidlernes fusion med DLF og S81.
Lærerne vil fortsat gerne levere en professionel undervisning, så de uddannede er kvalificerede og kompetente til at løse mange af velfærdssamfundets kerneydelser. Samfundet har i høj grad brug for fagligt veluddannede SOSU-hjælpere, PGU’ere og ambulancereddere m.fl. Borgerne forventer med rette, at den nødvendige pleje, omsorg og støtte er til stede, når man har brug for det - vel at mærke på et højt fagligt og troværdigt niveau.
Det er absurd, når staten ikke ’snupper den oplagte mulighed’ at lade arbejdstidsaftalen med amterne løbe, indtil vi forhandler overenskomster i 08. Den aftale indeholder nemlig de muligheder for fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse, som staten efterlyser. Det skal bare aftales - længere er den sådan set ikke.
De bedste hilsner
Ulla Maria Mortensen
ernærings- og husholdningsøkonom
medlem af DLF’s hovedstyrelse
Kommentar af:
Ulla Maria Mortensen, 24.04.2007
Der har sandelig i ugens løb og i lang tid været først en tørklæde politik og debat om samme. At et tørklæde og en burka kan få så megen opmærksomhed både i aviser, fjernsyn og på nettet er mig dog en gåde. Vi lever i et demokratisk land og sammen har vi opbygget nogle regler og love som skal overholdes af alle uanset race, farve, køn mv.
Vi har ligestilling her i landet og det er rigtigt, at man kan vælge, hvem man vil give hånd til eller ej. Hvis det kommer dertil, at man pga. af religiøse holdninger ikke vil give hånd til mænd men gerne til kvinder, er det efter min mening direkte diskriminering af kønnene og for mig at se er der bestemt ikke plads til en person med disse holdninger i et dansk folketing.
Det er ganske enkelt og burde være ligetil. Vi har som sagt opbygget nogle regler og love her i landet som skal overholdes uanset, hvilke religion man tilhøre.
Én ting undre mig dog og vil sikkert blive ved med det. Hvordan kan det være, at alt den snak og mediebevågenhed og alt indvandre politik for det meste (hvis ikke altid) kun handler om muslimer?
Jeg mener, - der er da andre indvandre i Danmark. Hvad med hinduer, jøder, katolikker, osv.
De forskellige rettroende går jo ikke rundt med tørklæde og tegnet af enten et kors eller en stjerne på toppen. Næ! Der bæres et diskret symbol i en kæde om halsen.
Lad os skønne på den frihed og demokrati vi har i dette land og passe godt på den. Lad os se fremad og ikke tilbage. En ny global verden med mennesket i centrum uanset race, køn eller religion, hvor religion og politik kan holdes adskilt.
Kommentar af:
Henriette Hansen, 08.05.2007
Kære Bente
Til en indledning skal jeg bare udtrykke, at jeg finder det yderst fornuftigt og helt nødvendigt at I forlod forhandlingerne således som de udviklede sig. Det er svært at være uenig i den korte gennemgang af begrundelser, som du her giver.
Jeg deltog 20. juni i DKK og FTFs konference for næstformænd i hovedudvalg. Her gennemgik FOAs forbundssekretær aftalen. Jeg kunne da fint glæde mig over, specialt aftalen om voksenlærlingepladser, men også resten af de forhold som offentligt ansatte med korte eller ingen uddannelse får. Den “gode oplægsholder” havde da også meget svært ved at fremhæve de generelle forbedringer. Der er jo i stort omfang tale om, at man bekræfter at vi skal gøre noget af det der allerede bliver gjort de fleste steder.
Der er da også en række formuleringer, f.eks. om arbejdsmiljø der peger på, at parterne vil holde loven. Og det er da ikke så ringe, men….
Du har helt ret. Det løft som blev bebudet, specielt til pædagoger, sygeplejersker, politifolk, lærere m.fl. er totalt udeblevet. Havde I sagt ja på de betingelser, så havde vi overfor medlemsflokken haft endog svære forklaringsproblemer. Der skal helt andre og mere kontante tilbud på bordet!
kh
Arne Mikkelsen, Odsherred.
Kommentar af:
Arne Mikkelsen, 23.06.2007
Kære Bente Sorgenfrey
Ret overraskende at læse din ‘klumme’ om den såkaldte trepartsaftale, en aftale som jeg personligt har været meget skeptisk med. Alene det at regeringen, som i snart 5 år har fjernet mange milliarder fra det offentlige område, nu kan sole sig med at give 3-5 miliarder tilbage, gør jo at vi stempler denne minimalstatsregering som værende ‘god nok’ de er een af vore. Men det var nu mere afsnittet med Kristeligt Dagblad som skriver at Fogh købte de forkerte venner!!. Mig bekendt er mindst 1/3 del af mine medlemmer tilknyttet Venstre eller Dansk Folkeparti og de fleste af dem er faktisk funktionærer, så det med at man er ‘bedre’ som funktionær i stedet for timelønnet siger klart at her mangler journalisten noget samfundslære. Skolelærere Pædagoer og sygeplejesker er vel heller ikke alle enige om, at Fogh købte de forkerte venner i LO i stedet for FTF, jeg har selv bekendtskab med pædagoer der stemmer på regeringen, en regering som bestemt ikke vil dem noget godt, men sådan er livet i Danmark. Til sidst tror jeg ikke regeringen kan tåle at I holdes ude, så mon ikke I får samme ret til efteruddannelse, en efteruddannelse som er nødvendig hvis vi skal være med i tiden. Jeg har selv kæmpet for betalt efteruddanelse i min tid som kabelmontør i Københavns belysningsvæsen, men her gik 90 procent at midlerne til de ufaglærtes AMU-kurser - truck, kørekort o.s.v, vi havde jo en 4½ årig uddannelse og kunne klare os selv!!!
Hilsen Kim Mertz fagsekretær i Dansk El-forbund københavns afdeling
Kommentar af:
kim mertz, 24.06.2007
Hej Bente,
Det er naturligvis ærgerligt at vi ikke er med i trepartsforhandlingerne, hvilket der har været grunde til.
Jeg er også ærgerlig over kun at læse om sygeplejersker, lærerere, pædagoger og politifolk i medierne og på denne side i f.m. 3-partsforhandlingerne. Som du skriver er de “velfærdens kernetropper”.
Jeg er ikke en af de nævnte 4 slags.
Jeg er ansat som konsulent i SKAT, en virksomhed, der i lige så høj grad som andre faggrupper har brug for midler til opgradering (og sikring) af både personlige og faglige kompetencer, samt har brug for afbureaukratiserings-tiltag og forenklingsinitiativer så vort arbejde kan udføres mere rationelt. M.m.
Der ikke er meget “velfærd” i os, jvf. fokus på andre offentlige ansatte, men vi er her jo. Og leverer også med vores arbejde til en del af velfærden. Hvorfor er velfærden kun defineret til at omfatte faggrupper som beskæftiger sig med de “bløde fag”? Det er der jeg ser forskellen på “dem” og “mig/os”.
Jeg opfordrer meget til, at FTF blir i arbejdet med kvalitetsreformen, og at os offentligt ansatte i “min” virksomhed, bliver fokuseret på i lige så høj grad som de øvrige faggrupper.
Kommentar af:
Jette Erichsen, 27.06.2007
Kære Jette
Jeg er ligesom du ærgelig over at regeringen ikke viste vilje til at få os med i treparts aftalen.
Det har ikke været let at få de statsansatte placeret centralt i hverken kvalitetsreform eller trepart og du skal vide at vi har knoklet for det.
SKAT’s medarbejdere er i høj grad kernetropper, for uden jer ingen penge til velfærden. Jeg husker at I, i forbindelse med SKAT’s sidste omlægning/nedskæringer, påpegede at det betød manglende indrivelse af skat på mere end det vi fik tilbudt (dvs. 1 mia.kr)ved trepartsforhandlingerne. Så I betyder meget, ikke mindst for den økonomiske sammenhængskraft i det danske samfund.
FTF har ikke trukket sig fra arbejdet med kvalitetsreformen og vi arbejder stadig på at vores områder bliver en del af den samlede reform, når den kommer efter sommerferien.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 27.06.2007
Hej Bente
Tak for dit svar. I så fald savner jeg mere synlighed. God sommer.
Kommentar af:
Jette Erichsen, 29.06.2007
Jeg har været ansat i det offentlige i flere år men har de sidste 5 år haft
mit eget reklamebureau. I den
forbindelse har jeg været vidt omkring fordi jeg laver
søgemaskineoptimering af firma
hjemmesider - og det er bestemt ikke mit indtryk at der er forskel på folks lyst
til at ytre sig - det handler mere om hvad det er for typer personer. Du har
også i det offentlige en masse at tabe hvis ledelsen bliver sure.
Kommentar af:
Karsten Nygard, 29.06.2007
Så har også FTF prostitueret sig. For at tækkes regeringen, har man nu opgivet al anstændighed. Man mindes med ubehag den Storm P’ske tegning, hvor hunden fodres med den egen hale.
Bente Sorgenfrey bør på ingen måde være hverken tilfreds med eller stolt over det makværk af en aftale, hvor regeringen ikke har givet mere, end den på forhånd havde været nødsaget til at gennemføre, aftale eller ej.
Hendes forhandlingsevne plettes nu af dette unødige knæfald for en regering, der mildest talt ikke ønsker det godt for de offentligt ansatte.
Det er en ommer, og det klæder tolderne og Danmarks Lærerforening, at de trods alt var intelligente nok til at gennemskue denne, på alle måder, elendige aftale.
Som eftertiden allerede har dømt Bush og Fogh, vil eftertiden også vise at denne skændige aftale burde have været afvist.
Det er vist på tide at FTF får set sig om efter en kompetent formand, der ikke bare løber regeringens ærinde.
Kommentar af:
Jørgen Cseh, 01.07.2007
I en tid hvor borgerne oplever forringelser i den kommunale service, må det være en glæde for finansminister Thor Pedersen, at han og regeringen nu gennem de såkaldte trepartsforhandlinger har aftaler med både LO, AC og FTF.
Trepartsftalerne skulle angiveligt have til formål at forbedre kvaliteten i den offentlige sektor. Ansvaret for denne kvalitet er først og fremmest regeringens. Det er nu lykkedes regeringen at få LO, AC og FTF til at tage medansvar for regeringens politik.
Organisationerne giver således regeringen støtte til den valgkamp, der allerede er begyndt. Valgkampmillionerne tages af offentlige midler.
Ministeren har under forhandlingerne understreget, at trepartsdrøftelserne ikke er det samme som overenskomstforhandlinger, men derimod et bidrag til den kommende kvalitetsreform. På trods heraf forlyder det i Politiken 2.7., at nogle af punkterne konkret skal udmøntes ved overenskomstforhandlingerne til efteråret!
Kommentar af:
Søren Gellov, 02.07.2007
Kære Søren
Tak for din kommentar vedr. FTF’s aftale, selvom vi ikke deler synspunkt.
Som partipolitisk uafhængig hovedorganisation, er det vores opgave at fokusere på bolden frem for på manden.
Vi er helt bevidst om, at denne aftale ikke løser den offentlige sektors problemer.
Den giver bla. nogle forbedrede efter - og videreuddannelses muligheder for FTF medlemmerne og en ret for alle nuværende og fremtidige ledere til en diplomleder uddannelse.
Der tilføres 100 mio.kr. til lærernes grunduddannelse og 50 mio.kr. til lærernes efteruddannelse, penge der fx. kan anvendes til pædagogisk diplom indenfor linjefag.
Desuden er der lagt op til en forenklingsindsats på bla. folkeskoleområdet, heri vil indgå arbejdet med bla. elevplaner.
Og ja, det er korrekt at der til brug for ovenskomst forhandlingerne i 2008, er henholdsvis 250 mio.kr ekstra til efter - og videreuddannelse og 300 mio. kr. til seniorprojekter til FTF’s medlemmerne.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 02.07.2007
Jeg er meget interesseret i undersøgelsen af off. medarbejderes hang til at ytre sig, så hvorledes finder man undersøgelsen?
Kommentar af:
Michael Bjørnbak Martense, 31.07.2007
Kære Michael
Her er et link til FTF’s undersøgelse:
http://ftfdk.ftf.net/magasinet-resonans/nummer/artikel/hver-anden-offentligt
-ansa[..]
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 03.08.2007
Dansk Folkeparti forslog i går på et pressemøde, at der skal afsættes 5 mia. kr. til brug for et lønløft af de dårligt lønnede offentligt ansatte, primært SOSU assistenter og hjælpere.
En sympatisk tanke, men som kan blive startskuddet til en lang række strejker.
Jeg er nemlig ikke det mindste i tvivl om, at en særlig pulje til social- og sundhedsansatte, vil få alle andre offentligt ansatte til at gå på gaden med krav om mere i løn.
Vi har set mange FTF grupper, lige fra de ansatte hos SKAT, politibetjente, det militæret personel, til lærere indenfor alle undervisningsområder, pædagoger, socialrådgivere m.fl. som har markeret, at de har for lav løn en løn i forhold til opgave og uddannelse.
Vi risikerer derfor en kæmpe konflikt forud for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, hvis politikerne kaster penge efter en udvalgt faggruppe.
Det er fint og særdeles tiltrængt, at afsætte en større ramme til de offentlige overenskomstforhandlinger, men folketinget skal ikke blande sig i fordelingen af rammen. Det vil være ødelæggende for den danske model og for både de kommende og fremtidige overenkomstforhandlinger.
Som du kan se af ovenstående har FTF har sendt et forslag om en særlig lønreformkommission til statsministeren. Baggrunden er, at lønnen i den offentlige sektor kunne trænge til et grundigt eftersyn, ikke mindst i lyset af udviklingen indenfor blandt andet frynsegoder.
Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 03.08.2007
100.000 tager ikke fejl
Merkonomerne forventer det allerbedste fra ministerens hånd; ikke kun fordi samme Bertel Haarder i sin tid lancerede begrebet ”hverdagens helte” med direkte adresse til merkonomerne for hvem det overvejende er lykkedes at efteruddanne sig til særdeles velbetalte jobs overalt i Danmark og udenfor landets grænser, simpelthen fordi efterspørgslen efter merkonomer og ligestillede er og har altid har været ubestridelig!
Alene i de sidste måneder har Merkonomernes Hovedorganisation sendt gratis tilbud om fri afbenyttelse af lønstatistikken for merkonomer til næsten 1000 virksomheder som alle har efterspurgt ansøgninger fra merkonomer i dagspressen.
Uden i øvrigt at blande mig i politik i øvrigt håber jeg på og regner med at Bertel fortsætter en ny regeringsperiode i udannelseshierarkiet – også efter valget, hvilket dog intet har at gøre med partipolitik, men mere en bevist evne - eller klarsyn om du vil – hos enkeltpersoner, herunder den nuværende minister til at tilgodese realkompetencer og udnytte dem i samfundets interesse og tjeneste!
Uddannelsen gennemføres sædvanligvis i fritiden til trods for et krævende fuldtidsarbejde og sociale forpligtigelser, herunder og ikke mindst familiemæssige forhold.
Her er altså ikke tale om medarbejdere der tages ud af arbejdsstyrken og skal undværes der i længere perioder for at sidde på skolebænken for skatteydernes regning. De studerende eller deres arbejdsgiver betaler selv en (alt for) stor del af uddannelsen. Som oftest aftaler parterne, at arbejdsgiveren betaler skolematerialer, herunder bøger, mens den studerende ofrer en del af sin fritid for at dygtiggøre sig. Sådan, det er en model som virker!
Strukturen kan tilrettelægges så alle bliver vindere og tabere eksisterer ikke i det spil. Jo, det er helt på sin plads at omtale denne gruppe som ”hverdagens helte” og merkonomer udgør i dag rygraden i mange danske virksomheder og det er også ligeså relevant, når merkonomerne omtales som ”praktikerne med teorien i orden”.
Merkonomtankerne er en begrebsverden for de indviede og uddannelsen kan i dag ikke kan kaldes en blindgyde for så vidt angår adgangen til højere uddannelsesniveauer for dem som måtte ønsket det.
Jeg forestiller mig en ny fremtid, hvor det bliver mere overkommeligt at studere ad merkonomvejen eller tilsvarende, dels økonomisk, men også geografisk. Mange studerende kører i timevis for at få fat i guldet.
Merkonomtanken har for længst vist vejen for en praktisk gennemførlig måde at efteruddanne alle de kernemedarbejdere som ikke – af mange forskellige årsager - er startet erhvervskarrieren med et guldrandet papir i inderlommen!
Joakim Perk
Kommentar af:
Joakim Perk, 18.08.2007
Hej Bente!
Handler det ikke lidt om, at kvinder ikke er helt så aggressive når de skal sælge sig selv til en jobsamtale? At de ofte er lidt for beskedne til at sætte værdi på egen person og evner?
Hilsen Lene.
Kommentar af:
Lene Mørk Blaabjerg, 04.09.2007
I modsætning til så mange andre har Merkonomernes Hovedorganisation valgt at fastholde en opdeling mellem kvinder og mænd i den årlige lønstatistik.
Kun derved kan vi nøje følge lønudviklingen mellem kønnene.
Statistikken er meget efterspurgt af såvel arbejdsgivere som arbejdstagere, heriblandt mange FTF’ere. Ambitionen er, at vi i løbet af december hvert år tilvejebringer fakta fra september lønningerne, så de er klar til årets lønforhandlinger, der ofte starter primo året for merkonomernes vedkommende.
Vi har konstateret, at der stort set ingen forskel er imellem lønnen for kvinder og mænd. I nogle tilfælde ligger pigerne hos merkonomerne sågar over gennemsnittet for begge grupper.
Statistikken er veldokumenteret og baserer sig som regel på omkring 10.000 indberetninger fra medlemmer og gruppen i det hele taget.
Når vi rådgiver omkring lønforhold anbefaler vi naturligvis den højeste dokumenterede betalte løn for tilsvarende arbejde.
En anden observation vi har gjort er den, at der øjensynligt er proportionalitet mellem de højere stillingsniveauer og pigernes generelle lønproblemer. Samtidig er vi opmærksomme på, at enhver tale om kønskvotering til pigernes fordel har den ulempe, at de antagelig skydes i skoene, at de har fået jobbet mere som følge af, at de er kvinder og ikke fordi deres kvalifikationer fuldt ud berettiger dem til det.
Merkonomerne behandler i øvrigt emnet i næste nummer af Merkonombladet som også indeholder svarskemaer til brug for udarbejdelsen af lønstatistikken for dem som foretrækker denne rapporteringsform, frem for den elektroniske. Merkonombladet er på gaden ultimo denne måned.
Fokusområdet for indsatsområdet bør være alle de steder, hvor modstand mod udvælgelse alene på baggrund af personlige kompetencer konstateres. Alt andet er hverken etisk; endsige lovligt!
I forvejen slås pigerne med barselsproblematikken og det er ikke alene fordi, mændene ikke tør passe deres egne børn.
Kommentar af:
Joakim Perk, 05.09.2007
Kære Lene
Jo det gør det nok også. Så derfor må vi droppe beskedenheden og blive bedre til at argumenterer for hvad vi kan. De fleste både mænd og kvinder ved jo godt hvad de har af kompetencer, men forskellen er bliver åbenbart mærkbar når vi skal sælge varen.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 06.09.2007
Kære Joakim
Fint med kønsopdelte lønstatistikker. Men ellers bare en kommentar til din sidste bemærkning om mænd, kvinder og barsel. Min påstand er, at så længe vi ikke reservere en del af barslen til mændene og dermed giver dem en rettighed til samvær med deres børn, så sker der ikke en disse.
Al den frivillighed rykker ikke nok, så lad os få ændret reglerne for barselsorlov, så fx 3 måneder reserveres til mændene og bruger de den ikke falder den bort.
Det vil bidrage til gode relationer mellem barn og far og skabe bedre balance i familien. Island har en sådan ordning og den er meget populær blandt begge køn.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 06.09.2007
Ekstra bidrag i debatten fra Joakim, læs mere her http://ing.dk/artikel/81193
Kommentar af:
Joakim Perk, 08.09.2007
Det gik langt bedre end frygtet!
Merkonomernes Hovedorganisation MH havde på forhånd taget afstand til demonstrationen; ikke så meget p.gr.a. de paroler som Bente nævner, men mere fordi vi nærede en begrundet frygt for, at demonstrationen sagtens kunne have endt i en politisk manifestation vendt direkte mod den siddende regering; men sådan gik det slet ikke!
Hverken FTF eller Merkonomernes Hovedorganisation MH tager del i partipolitik, men har ellers klare meninger om, hvilken udvikling vi ønsker for samfundets ve og vel. Vi har erklærede og krystalklare mål som vi arbejder hårdt for, men tager altså ikke del i, hvem der skal stå ved rorpinden for at føre os derhen. Det overlader vi til medlemmernes sunde fornuft, når de går til stemmeurnerne, for sådan skal det være i dagens begunstigede Danmark, hvor velfærd derfor står øverst på dagsordenen!
Blandt de paroler som Bente ikke nævner i sit oplæg var også “Stop nedskæringer”, “Vælt Fogh”, “Fogh ud af Irak og Afghanistan”, “Stop eliteuddannelserne”, “Mere i løn” og “Show me the money”.
Som altid ved den slags demonstrationer er der stor forskel på, hvor mange der deltog i demonstrationerne. Demonstranterne siger et og andre noget helt, helt andet. I hvert fald var der mange teenagere som sikkert havde håbet på mere fest i gaden end tilfældet blev. Men heldigvis kan vi fortsat demonstrere og ytre os frit i Danmark, så længe det ikke udarter til meningsløs vold og hærværk, men denne gang var der altså bare for mange kokke; i stedet for højreb avec endte det hele med en gryderet!
Kommentar af:
Joakim Perk, 06.10.2007
Kære Lene og Bente, og alle andre.
Det er måske også værd at bemærke, at det ikke kun handler om at kvinder bliver mere aggressive (og mænd måske mindre) til lønforhandlinger. Ofte opfattes den slags aggressiviet eller mangel på beskedenhed ikke som særligt kvindeligt eller feminint (og omvendt for mænd). Opfører man sig ikke i overenssemmelse med sit biologiske køn, kan man opfattes som suspekt og er ofte mere udsat end andre. Derfor handler det også om at vi får blødt grænserne mellem acceptabel ‘feminin’ hhv. ‘maskulin’ adfærd op.
Kommentar af:
Camilla Christensen, 16.10.2007
Kære Camilla
Helt enig i, at vi må ha’ blødt grænserne op mellem det vi traditionelt opfatter som feminint og maskulint. Vores egne forestillinger kan sikkert være en hæmsko for bedre løn til kvinderne. Mit ærinde er ikke at kvinder skal være aggressive, men bare bedre til at droppe beskedenheden og argumenterer med afsæt i kompetencer og viden.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 18.10.2007
har i glemt ½ af befolkningen/stemmerne, hvorfor skal de have den halve løn i det offentlige. Der er ingen frønsegoder som i det private,der er masser af stress, der er masser af kontrol, der er masser af dårlig samvittighed fordi det handler om mennersker/brugere der ikke er tid til, ja de er politik, omfordeling og ressourcer for både personale og brugere.
Kommentar af:
Grethe Stenbøg, 06.11.2007
Kære Grethe
FTF har ikke glemt 1/2 delen af befolkningen. Vi har ønsket, at folketinget afsætter flere penge til forårets OK forhandlinger. Desuden er vi kommet med forslag til oprettelsen af en lønreformkommision, der kan arbejde efter OK forfandelingerne, så vi kan få afdækket lønnen i henholdsvis den offentlige og den private sektor.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 06.11.2007
Hej Bente
Tak for din hilsen
Vi har i mange år både arbejdet tæt sammen og udfordret hinanden på en række spørgsmål. Det har været med til at udvikle vores holdninger og styrke vores argumentation i forhold til det fagpolitiske arbejde.
I den kommende tid er der masser af spændene opgaver. Et stærkt samarbejde mellem blandt andet FTF og LO er en klar styrke i forhold til at forbedre lønmodtagernes vilkår. Det samarbejde glæder jeg mig til at fortsætte som ny formand for LO.
Med venlig hilsen
Harald Børsting
Kommentar af:
Harald Børsting, 06.11.2007
Kære Bente
Vil du overbringe den nye formand en hilsen?
Kære Harald Børsting
Til lykke med valget – også fra merkonomerne, MH.
Din forgænger Hans Jensen pegede på 3F som det gode eksempel og storebror for andre, bl.a. dem der fik bank i skolegården, hvad 3F sikkert også er i mange sammenhænge; men bare ikke i sagen om Nørrebro Bryghus.
En helt og aldeles utålelig situation som er ødelæggende for hele den danske fagbevægelse og som leder tanken hen på kollektivt selvmord i LO-familien! Desuden giver det megen fagforeningslede; det er ikke just det vi har brug for netop nu!
Hvad hjælper det, når FTF-organisationer, som f.eks. Merkonomernes Hovedorganisation kæmper som desperate for at legitimere den danske fagbevægelse, når ”storebroderen” i LO og potentiel samarbejdspartner med FTF vælter sig rundt i glasbutikken som en anden elefant!
Du har overtaget en meget dårlig sag og vi ser frem til at bevidne din gennemslags- og sunde dømmekraft i sagen om Nørrebro Bryghus.
Venlig hilsen
Joakim Perk
Formand hos Merkonomernes Hovedorganisation
Kommentar af:
Joakim Perk, 06.11.2007
Hej Bente
Jeg er en af dem der stadigvæk ikke ved hvem jeg skal stemme på, og kigger derfor med lys og lygte på internettet efter de sidste detaljer.
Nu faldt jeg lige over din kommentar med skjult bruger betaling, og jeg er selv en af dem der yder mit for at det kan løbe rundt i ungernes børnehave.
Vi må reperere børnehavens legestativ, da der ikke er nok penge til et nyt, og da man ikke kan få overført penge fra året i forvejen, bliver der aldrig råd til et nyt.
Næ de må bruge deres penge på en masse nyt legetøj, som jo også er godt, men der er ikke rigtigt brug for det, men pengene skal jo bruges på et eller andet, ellers går de jo tabt.
Jeg kan ikke se hvad der er i vejen med at kunne overfører penge til året efter, for at få råd til de lidt størrer ting.
Kommentar af:
Thoma Snorrason, 09.11.2007
Kære Thomas
Du har fuldstændig ret i at det ville være meget bedre, hvis man måtte overfører penge mellem årene.
Det må man man nogle steder, men ikke alle og det burde være standard.
I går bragte DR 1 et indslag, der bygger på en FTF historiere, om dårlige bygningsmæssige rammer.
Her kunne vi se mug og skimmelsvamp, utætte vandrør og dårligt vedligeholdte politiets lokaler på station 1 i København.
Det er elt urimeligt - både for ansatte og borgere.
I et rigt velfærdssamfund, som det danske, har vi råd til ordentlige bygninger, legeredskaber m.m.
Så kære politikere husk at prioriterer velfærden - herunder de bygningsmæssige rammer, både ude og inde.Valgløfter er ikke nog - vi vil se handling.
Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 11.11.2007
Derfor mangler der måske penge i kassen
Fra pålidelig kilde ved jeg eksempelvis, hvad rengøringspersonalet udsættes for på landets skoler. Et mageløst svineri møder ofte rengøringspersonalet, når de tager fat på dagens arbejde. Synderne er notorisk eleverne som øjensynligt helt og aldeles mangler opdragelse hjemmefra, herunder at vise respekt for fælles værdier.
Affald flyder overalt, der skæres og snittes i borde, stole o.a., der også dekoreres med tags efter tidens smag; det generelle indtryk er uorden og meningsløs hærværk!
Jeg vil i hvert fald ikke betale en eneste krone ekstra i skat for, at andres unger kan vandalisere og hærge!
Kan forældrene ikke give deres børn reelt indhold i rygsækken med hjemmefra, bør ungerne selv gøre rent og rydde op efter deres svineri!
Kommentar af:
Joakim Perk, 11.11.2007
Sådan er der så meget
Det er på sin plads, når landets førstemand maner til besindighed ved forestående OK-forhandlinger og ligeså rigtigt er det, at den økonomiske fremgang sættes over styr, hvis alle, uanset indsats, kræver en del af kagen som de ikke har fortjent! Men uanset, hvad der ligger bag statsministerens tanker tror jeg faktisk slet ikke på, at selv en kraftig stigning i lønsummen for den offentlige sektor er noget problem i sig selv, hvis blot effektiviteten følger med.
Offentlige ansatte er ikke én stor homogen gruppe af individer, men tæller medarbejdere med alskens kompetencer; fra de skarpeste knive i skuffen til de sløveste af slagsen.
Udviklingen i en sektor som samlet set står for omkring 50 % af BNP gælder også for løndannelsen for mere end 800.000 arbejdsduelige mænd og kvinder, svarende til omkring 30 % af arbejdsstyrken er derfor altid et primært fokusområde. Sådan må det nødvendigvis også være.
En overenskomstmæssig ansættelse i det offentlige betyder, at alle i princippet får samme i løn.
Derfor indførte man Ny Løn i den offentlige administration; problemet er bare, at dynamikken er gået fløjten og organisationerne er over en bred kam ikke uden skyld der i.
Tildelingen af lønmidler fra Ny Løn afslører ingen officiel pejleretning for den del af personalet som går efter guldet og understøtter dermed ikke effektiviteten i det offentlige maskineri som uundgåeligt tenderer laveste fællesnævner.
Organisationerne har en stor og fornem opgave i at sikre medlemmerne de bedst mulige vilkår på arbejdsmarkedet ikke mindst for så vidt angår indtjeningsmulighederne på det generelle plan, men bør efter min personlige opfattelse afholde sig fra at blande sig i tildeling af individuelle løntillæg.
Det er alene en opgave og samtidig et uundværligt værktøj for enhver ledelse
Kommentar af:
Joakim Perk, 06.01.2008
Hvad mener du ?
Gode Bente
Du skriver i din tekst: "På KL’s og Danske Regioners område er der dog, i forlængelse af trepartsaftalen, nu indgået aftale om, at lønmodtagerne skal have mulighed for at få fuldtid. En sådan aftale har det – uvist af hvilken grund – ikke været muligt at få med staten som arbejdsgiver! Det skulle Claus Hjort Frederiksen måske lige investere lidt energi i at få bragt på plads, før jagten sættes ind på lønmodtagerne."
Betyder det, at der i dag ikke er tilstrækkeligt med fuldtidsstillinger, og der derfor er mange på deltidsstillinger, som derfor modtager supplerende dagpenge ?
I givet fald, så vil jeg da gerne vide, hvor mange fuldtidsstillinger, der mangler ?
Hvis jeg har misforstået, hvad du skriver, må du gerne forklare det igen.
de bedste hilsner
Louis Clément
www.pressekontakt.dk
Kommentar af:
louis, 08.01.2008
Kære Louis
Tak for din kommentar og dine spørgsmål. Ja også på statens områder er brugen af deltidsstillinger udbredt. Omkring 20 pct. af de statsansatte har en ugentlig arbejdstid på under 37 timer. Nu er det på statens som på det øvrige offentlige arbejdsmarked kun en meget lille del af de ansatte, der arbejder mindre end fuldtid, der får supplerende dagpenge. Men universiteterne har igennem mange år har nedlagt faste stillinger og erstattet dem med midlertidige stillinger med nedsat timetal. Et godt eksempel herpå er den artikel du finder i Politiken den 12. januar 2008, side 1 i Debat om universiteternes udnyttelse af løst ansatte. Det er ikke mindst de offentlige arbejdsgiveres overforbrug af løst ansatte, der er årsagen til brugen af supplerende dagpenge. Det er ikke fair at løse dette ved at straffe de ledige, der ikke kan få fuldtidsbeskæftigelse
Mange hilsner Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 14.01.2008
Åbenhed om hvad tog med dig fra BUPL til FTF
Det er jo godt med åbenhed og jeg synes du skal oplyse hvad du fik med dig da du forlod BUPL og tog til FTF. Søgte du ikke selv jobbet hos FTF? Hvorfor skulle du så malke BUPL? Synes du det er i orden som Tine Aurvig-Huggenberger forsøger at rage til sig? Synes du også det var korrekt som Jørgen Poulsen tog for sig i Dansk Røde Kors? Det er vigtigt at kende til jeres opfattelse af rimelighed - også når det gælder jer selv. Svar udbedes.
Kommentar af:
Rolf Nielsen, 16.01.2008
Spamfilter hos FTF
Spamfilteret hos FTF er vist mere udbygget end normalt? Hvad hedder det Spamfilter - er det en som du tog med dig fra BUPL? Hvad kostede det egentlig BUPL at du skiftede job til FTF? Vi vil så gerne have den åbenhed som du forsøger at give udtryk for, men lad os nu få dine tal på bordet. Eller har du allerede fortrudt at du ville have tingene frem i lyset? Også dine egne forhold? Hvad kostede det BUPL ialt at du skiftede job til FTF?
Kommentar af:
Rolf Nielsen, 16.01.2008
Kære Rolf
Det er rigtigt, at jeg fik en fratrædelsesordning da jeg forlod BUPL. Pengene var dog ikke længe i min lomme, da jeg valgte at betalte dem tilbage til BUPL. Jeg tog derfor også initiativ til at der i min nuværende aftale blev indskrevet, at evt. anden løn indkomst skal modregnes i fratrædelsesordningen. Personligt mener jeg, at der skal være forskel på om man bliver væltet eller selv vælger at gå. Mine vilkår skal diskuteres på FTF’s næste kongres og her forventer jeg at vi ser på alle de vilkår jeg har.
Venlig hilsen
Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 16.01.2008
Folkevalgte og deres afgang i tide eller ikke
Den aktuelle ophedede debat om pampervældet i LO-familien giver anledning til selvransagelse i alle faglige organisationer. Gør vi det ikke lidt bedre?
Bortset fra Rolf, er der vist ingen i FTF-familien som ikke er klar over, at Bente for længst har fraskrevet sig rettigheder som de hos bl.a. HK gældende.
Det giver også god mening, men vidner desuden om sublim situationsfornemmelse hos formandskabet i FTF som i øvrigt har tilbagebetalt fratrædelsesbeløbet fra BUPL.
Derom er der for længst refereret i dagspressen.
Hos MH www.mh.dk har vi præciseret, hvad der menes med udbetaling af honorar til afgående formænd. Medlemmerne har krav på den information.
Joakim Perk
Formand for MH
Kommentar af:
Joakim Perk, 16.01.2008
Ombudsmanden
Måske var tiden inde til, at man også på dette område fandt en særlig ombudsmand til formålet og hvorfor kunne det egentlig ikke blive et emne ved kommende overenskomstforhandlinger?
Kommentar af:
Joakim Perk, 23.01.2008
Kære Joakim
Ideen med en særlig ombudsmand er måske ikke så ringe enda, men skal den realiseres skal den dække hele arbejdsmarkedet. Derfor er det efter min opfattelse ikke et overenskomst anliggende, men noget der bør indføres via Folketinget.
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 24.01.2008
Mod og hjerte til etisk investering!
Tak for dit mod, og din indsats for fastholdelse af etisk ansvarlighed i investeringsstrategi og profil. Som selvstændig erhvervsdrivende (psykolog) er ATP ikke aktuelt for mig - til gengæld har jeg netop bedt om at få overflyttet min pensionsopsparing til et selskab, der ikke investerer i klyngebomber,men giver mig mulighed for at give mit lille bidrag til en bedre verden via investering direkte i produktion af vedvarende energi.Som psykolog med kontakt til mange mennesker, der stress-belastes eller endda traumatiseres af urimelige arbejdsforhold, finder jeg det særdeles relevant, at de etiske overvejelser også gælder, om pensionsmidler skal investeres i kapitalfonde, der ved overtagelse af en virksomhed skaber urimelige arbejdsvilkår. Sammen med 2 kolleger afholder jeg i maj et kursus: "Kvindelig leder - med hjerte og kraft", hvor vi netop sætter fokus på bæredygtighed, basal menneskelig etik og balance i jobbet som kvindelig leder eller bestyrelsesmedlem. Med Tor Nørretranders ord er vi måske på vej mod "Civilisation 2.0", hvor det bestemt bliver foreneligt med højt afkast at investere etisk ansvarligt. Hvor grænserne går mere præcist kan og skal der selvfølgelig være dialog omkring - og dog har vi vel en basal menneskelig etik, som når det kommer til stykket gør valget let. Hvis vi har mod til at investere også med hjertet i behold!
Kommentar af:
Lise Maj Jensen, 21.02.2008
Det hele menneske
Tiden og viden er nu inde til ikke at splitte mennesket op i en psykisk og en fysisk del. Det er 2 sider af samme mønt. Når mennesker bliver syge af stress, skyldes det at "kravene" er så store, at binyrerne overproducerer overlevelseshormoner. Foregår det over flere år, så ødelægger disse hormoner hjernecentrene hippocampus, hvor hukommelse, indlæring og serotoninproduktionen foregår. Man bliver mere eller mindre hjerneskadet. Altså bliver det en fysisk sygdom! Arbejdsskadestyrelsen undersøger i øvrigt ikke engang, om det er ens arbejde, der har været årsagen. De kikker blot på en utidssvarende liste, og da diagnosen ikke passer med nutidens arbejde, ja så kan de bare afvise sagen. Man skulle ikke tro, at det kunne foregå i et retsamfund som Danmark. Politikere er ikke altvidende mennesker, men så må de nedsætte et kompetent medicinsk/psykiatrisk rådgivende udvalg. Det er deres ansvar at udmønte den 3 år gamle lov. Ændr den forældede erhvervsygdomsfortegnelse! At få anerkendt mange flere arbejdsskader pga stress, er den eneste måde at få de dårlige arbejdsgivere til at tage deres ansvar for vores arbejdsmiljø. Jeg håber, at Jens Vibjerg får personlig erfaring med stress - så vil han opleve, hvad søvnløse nætter gør ved krop og sjæl. Mener i øvrigt, at nuværende ombudsmand kan bruges indtil videre.
Kommentar af:
Marianne Christensen, 10.04.2008
Forebyggelse må være et mål.
Selfølgelig skal pyskiske arbejdsskader kompenseres for i lighed med fysiske arbejdsskader, men det må dog være et lige så højt prioriteret mål, at have et redskab til forebyggelse af de psykiske skader.
Det ideelle vil jo være at kunne identificere de arbejdspladser, som indeholder en risiko for skaden og i den sammenhæng forebygge skaden med psykisk viden.
Det er almindeligt kendt, at man inden for visse erhverv anvender fysisk træning for at opnå en bedre fysik, måske skulle man i lighed hermed indføre "psykisk træning" som redskab til at blive bedre stillet psykisk.
Professionelle folk på det psykiske område må kunne identificere ehvervsområderne og give bidrag til arbejdspladsvurderingerne om risikofaktorer for psykiske belastninger. I disse erhvervs APV'er bør deltagelse i "psykisk træning" være et must.
Mange steder roterer man i jobbene for at minimere skadelige påvirkninger. Måske skal denne rotation tages alvorligere.
Hvis medarbejderne bliver bedre til at identificere egne reaktioner og tale om dem, vil vi være kommet et stykke af vejen. Men de skal tilegnes denne viden.
Kommentar af:
Magnus Pedersen, 23.04.2008
Tag jer sammen
Ja, vi tager os gerne sammme , hvis bare tid og råderum hænger sammen med de opgaver og ansvar vi har- Hvilket er et ledelsesproblem
Kommentar af:
Karen Nielsen, 20.05.2008
godt gået bente
Super udtalelse i TV 2 news i onsdags
Kommentar af:
lisbeth andersen, 05.06.2008
Tak
Kære Lisbeth
Tak skal du ha' - håber den kommende uge rykker.
Mange hilsner
Bente
Kommentar af:
bente Sorgenfrey, 08.06.2008
Lønkommissionen apropos
Opgør med fagbevægelsens utidige indblanding i personlige løntillæg på det offentlige arbejdsmarked indenfor rækkevidde til trods for, at flere fagforbund vender tomlen nedad.
Omsider ser det ud som om politikerne har fået øjnene op for det magtmisbrug som bl.a. HK udøver på de offentlige arbejdspladser. Jeg har netop fået præsenteret Finansministeriets beskrivelse af kommissoriet for lønkommissionens arbejde og det jeg indtil videre har set og hørt fra den kant bekommer Merkonomerne vel.
MH, Merkonomernes Hovedorganisation – Det Merkantile Hus, www.mh.dk har heller aldrig konstateret særlige problemer med løndannelsen som følge af køn. Hos MH er det ligegyldigt, hvorvidt du er mand eller kvinde for løndannelsen; en omfangsrig lønstatistik, giver i hvert fald ikke grund til at tro meget andet og ser jeg mig omkring f.eks. på min daglige arbejdsplads, som er en offentlig en af slagsen, virker det heller ikke som om kvinderne ligefrem er i undertal; det kan naturligvis sagtens være helt OK, så længe kompetencerne følger med.
Alligevel hilser merkonomerne lønkommissionen velkommen for der er nok at tage fat på!
For at sikre et dynamisk lønsystem skal personlige tillæg til lønnen afspejle enkeltpersonernes flid, engagement og uddannelse samt ikke mindst resultater. Hertil kræves en gennemsigtig model med klare og entydige pejlemærker! Løntillæg skal tildeles af den lokale ledelse og ikke af fagbevægelsens tillidsrepræsentanter som principielt skal blande sig helt uden om, hvilke medarbejdere der skal honoreres for en god indsats. Ingen skal begunstiges ekstra fordi de er medlem af en bestemt faglig organisation som desværre fortsat tillades at uddele personlige tillæg til lønnen efter turnusordning, eller det der er værre, blot for husfredens skyld, og tillige på bekostning af dem som ellers har fortjent det.
Merkonomernes Hovedorganisation håber på, de gamle faglige organisationer besinder sig og stopper deres kritik af et spændende tiltag som kan føre til et tiltrængt løft for dygtige, engagerede og arbejdsomme mennesker på de offentlige arbejdspladser.
Venlig hilsen
Joakim Perk
Bestyrelsesformand
Merkonomernes Hovedorganisation - Det merkantile Hus
Website: www.mh.dk
Tlf. 2210 3002
Kommentar af:
Joakim Perk, 18.09.2008
suk...
Har selv haft stress! Ikke sjovt :( men der findes gode råd, fx her http://www.amine.dk/worklife/2e493f3ddc2847bbbe786fbd1ef430c6/Stress_ned.aspx
Kommentar af:
maya, 07.10.2008
Jeg er ikke enige...
Jeg er muslim, og jeg er ikke enige i, at man ikke må bære tørklæd eller lignend, som skolelærer for der er ingen forklaringer, om hvorfor det er tørklædet er intet problem, men burka ville jeg nok være imod.
Kommentar af:
Mig..., 31.12.2008
Ja, helt enig!!! Når man tænker på hvor udbredt stress er, og hvor vigtig en faktor arbejdsmiljø er her, så er det da utroligt! Fandt denne side, hvor der lidt fakta om stress. http://www.amine.dk/worklife/9fe2837e2dcf4d85835850409bb655ad/Facts_om_stress.aspx
Interessant læsning!
Kommentar af:
hans, 05.01.2009
Frihed til at organisere sig og ytringsfrihed
Kære Bente
Jeg synes, det er rigtigt godt, at fagbevægelserne i den vestlige verden støtter de lande ,der har lang vej igen før der er rimelige vilkår og hvor de rettigheder som vi tager for givet ikke gælder for dem. Det er desværre ikke alle steder på kloden, at det er tilladt at organisere sig og retten til at ytre sig er en selvfølge. Hvert år er der fagforeningsrepræsentanter, der mister deres liv i forsøget på at skabe nogle bedre vilkår for deres medlemmer. Jeg er derfor rigtig glad for, at FTF støtter andre steder i verden og er med til at sætte fokus på ,hvordan det bør være at være i fagforening uanset hvor man bor i verden.
Vh
Vibeke
Kommentar af:
Vibeke Bredsdorff Sørense, 13.01.2009
Hjemmearbejdspladsen er også truet - og fleksibili
Kære Bente,
Hvor er det godt at se at der er nogen som løfter flaget og advarer mod at man modarbejder fleksibilitet i arbejdslivet.
Det er desværre ikke kun fri tlf eller frit bredbånd der er i farezonen - det ligner en meget stram tolkning, som vil gøre at man bliver skattepligtig, hvis bare man tager kontorets bærbare med hjem og sidder og arbejder hjemmefra - selv hvis et var over selvbetalt adsl (eller konens beskattede adsl.).
Der er en god artikel her, som beskriver hvor hårdt angrebet bliver på fleksible arbejdspladser og vidensmedarbejdere:
http://www.comon.dk/news/selv.arbejdsredskaber.rammes.af.multimedia-skatten_399[..]
Kommentar af:
Jens Andersen, 02.03.2009
på vej mod afgrunden igen
Så har en Venstre ledet regering igen sat kursen mod afgrunden - nøjagtig som Hartlings smalle regering iværksættes ufinansierede skattelettelser på et tidspunkt hvor der er behov for at rebe sejlene og målrette investeringerne i en retning der giver holder samfundshjulene i gang. (Nu fosser pengene for alvor ud af statskassen - og valutakassen). En ny kartoffelkur venter i horizonten). Åhh, var det SP der var spørgsmålet, ingen tvivl om den sag penge skal selvfølgelig over i en ratepension så regningen til den unge generation kan vokse sig endnu større. De unge får bestemt brug for alle skattelettelserne når deres boligudgifter stiger på grund af den ungdomsfjendske nedsættelse af rentefradraget. Endnu engang slipper generationen som fik de store rentefradrag for at betale en rimelig skat af det afkast opsparingen i vore boliger giver.
Kommentar af:
Jakob, 03.03.2009
Kommentar af:
, 01.04.2009
Kommentar af:
, 16.07.2009
Afbureaukratiserings plan uambitiøs
Enig Bente - regerings forslag svarer til at skyde kanoner med gråspurve. Udviklingen af offentlige velfærdsydelser er meget mere og andet end at neutralisere papirtigeren
Kommentar af:
Michael Egelund, 07.10.2009
Kære Michael - er forslagene på børneområdet OK?
Hilsen
Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 07.10.2009
Kære Bente
Et lille ja og et stort NEJj
Afskaffelse af obligatorisk sprogtest er ok. Det er utroligt vigtigt at vise tillid til de professionelle pædagoger og give plads til de faglige vurderingen, så der kan sættes ind der hvor behovet er.
Nedsættelse af den kriminelle lavalder er ren populisme og ud fra et faglig synspunkt tåbeligt - vi har rigeligt med dokumentation på, at straf ikke dæmper, men snarere motiverer til en kriminel livsbane. Det er hyklerisk og gennemskueligt. DF skulle have en luns, for at kunne stemme for den kommende finanslov. For at få det til at glide ned, blev skabt en historie om børn i skudsikre veste i Taastrup og så var den sag legitimeret. Imidlertid er der ikke fugls føde på den, men det er der nok ikke mange der opdager
Derudover har jeg lige gennemgået vores kommuner (BUPL Storkøbenhavn) ) ud af 12 kommuner gennemfører 9 besparelser på børneområdet, nogle mere end andre. Sagen er, at besparelser på normalområdet er et angreb på det forebygende arbejde, da kommunernes inklusionsstrategier lægger større og større byrder netop på "Børnehuset Mariehønen", men institutionen får mindre at gøre godt for. Det hænger altså ikke sammen. Og slet ikke når vi hører skiftende ministre tale om, at der aldrig har være flere penge de i kommunerne.
Så alt i alt, Bente. Regeringen obstruerer velfærdsudviklingen og de offentlige institutioners mulighed for at løse livsvigtige opgaver
Stor hilsen, Michael
Kommentar af:
, 07.10.2009
Efterløn
Det er godt nok noget af en melding dagspressen kommer med her til aften omkring forhøjelse af efterlønsalderen.
Tænk, hvis det er rigtigt, at min a-kasse, som jeg har været medlem af i 30 år, pludselig går de borgerliges ærinde med hensyn til en afvikling af efterlønnen. En ordning vi har gået og betalt til i en lang årrække.
Det kan godt være at mange har lyst og overskud til at arbejde udover de 60 år, men så synes jeg også at FTF i langt højere grad skulle arbejde på at det bliver rigtigt attraktivt, så flere frivilling forbliver på arbejdsmarkedet efter de 60.
Jeg mener, at du er med til at legitimere, at efterlønsordningen stille og roligt skæres i stykker.
Kan det være i vores interesse? (Et 57 årigt medlem)
Kommentar af:
Hans Henriksen, 19.11.2009
Fleksibel efterløn
Kære Hans
Det er ikke FTF - A, men hovedorganisationen FTF der har holdt kongres og her diskuteret hvordan vi sikre arbejdskraft i fremtiden. I den forbindelse har vi ønsker til ændringer i efterlønsordningen, så den eksemelvis bliver mere fleksibel. For os betyder det f.eks., at mulighederne for at arbejde ved siden af efterlønnen ikke skal blokeres afr besværlige regler, se notatet på forsiden af FTF's hjemmeside.
Jeg er meget ening med dig i at gode og attraktive arbejdspladser er det der virker bedst, hvis folk skal blive længere, så det er for FTF også et vigitigt indsatsområde med fokus på at opgave og tid skal hænge sammen, samt bedre sammenhæng mellem familie og arbejdsliv. Desuden er uddannelse også en nødvendighed for at fastholde folk, så derfor arbejder vi også meget aktivt på denne front. Se forslaget på forsiden, om voksenuddannelsesstøtte.
Hilsen
Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 21.11.2009
Ytringsfrihed - ytringsret
Kære Bente
Jeg er fuldstændig enig. Jeg håber Enhedslisten kommer igennem med deres lovforslag. Vi har eksempler på, at -særligt - de offentlige ledere, vælger at holde mundet lukket om åbenlyse kritisable forhold. Grunden er, at kommunerne væver et mere og mere fintmasket loyalitestnet og hvor der er huller, fyldes op med pressepolitik, der kan være vanskelig at gennemskue betydningen af. Anvendt ytringsfrihed er ikke karrierefremmende
Ytringsfrihed er en ret der også burde være en pligt
Kommentar af:
Michael Egelund, 26.11.2009
kvinde tro på dig selv
Jeg kan kun være enige i at der er for få kvinder på ledelsesposterne i den private sektor og at mange kvindelige ledere får mindre i løn end mænd på tilsvarende poster. Jeg er dog af den overbevisning at den største forhindring for ligestillingen ofte er kvindernes eget selvbillede og deres oplevelse af deres eget værd. I mit daglig virkelig som personlig succestræner og energybooster møder jeg mange kvinder i ledelsesstillinger og når talen falder på økonomi og hvor meget de er værd, falder stemmen en smule og kroppens tilstand mister energi for i bund og grund tror de ikke nok på dem selv til at sætte samme pris( kroner) på deres arbejdskraft som deres mandlige kollegaer gør. Disse kvinder har en frygt for at begå fejl, for at være en fiasko, frygter hvad andre tænker og mest af alt har de utrolig høje forventninger til hvad de skal/burde klare hvis de fik højere løn, hvilket i bund og grund er en ret god egenskab at have, hvis man vel og mærke ikke slår sig selv oven i hovedet, hvis forventningerne ikke opfyldes helt så perfekt som man ønskede.
Så til "kamp" i dag ville det være godt at vende blikket indad og se hvordan vi forhindrer os selv i at opnå de topposter vi siger vi gerne vil have og hvordan vi opnår den løn, vores mandlige kollegaer får.
Så kvinde, tag fat om din indre flamme og rejs dig fra dine egne indre forhindringer og tro på dit eget værd, så gør alle andre det også.
Christina Aros
Personlig Succestræner & Energybooster
ww.AROSbyAROS.dk
Kommentar af:
Christina aros, 08.03.2010
EU og mæglerne jagter vores pensioner
Kære faglige fællesskab
Nu har vi kæmpet for at få en god og rummelig pension, med midler fra aftaleforhandlingerne. Disse penge forvaltes af en for os god og nærværende pensionkasse, som vi enten er medajer af, eller har en tæt relatiopn til fagligt som fordelingspolitisk.
Nu, skal vi vel ikke umyndiggøres også på dette område, da pengene er vores og ikke er kommet ud af den blå luft. Uanset udbudsregler og andet, så må jeg som individ og medlem af et fagligt fællesskab vel have ret til at lad mit valg være gældende for hvor vi har pensionspengene stående, og ikke kunlade kapitalistiske grunde styre, hvor jeg får forvaltet mine penge.
Det er et meget uhyggeligt indgreb, der kan blive konsekvensen af dommen, hvis udbud bliver vejen frem. Lad os nu bruge vores faglige fællesskab til at blæse til samling mod dette helt urimelig krav.
Kommentar af:
Lars Bonde Eriksen, 03.05.2010
Manipulation
Du taler mod bedre vidende Bente! Der er ingen mæglere i Danmark, som udbyder egne pensionsordninger. Alle mæglere sælger pensionsordninger fra de 7 kommercielle pensionsselskaber i DK.
De store mæglere tilbyder så også at stå for den personlige pensionsrådgivning, ligesom nogle tilbyder medarbejderne at investere i særligt sammensatte fonde - der alle er baseret på fonde, som pensionsselskaberne selv udbyder. Mæglernes produkter er altså 100 % afhængige af, hvad pensionsselskaberne sælger.
Kunderne betaler for service hos mæglerne - det samme gør de, hvis de er direkte betjent af pensionsselskabet. Betaler de ikke det ene sted, skal de betale det andet sted.
Der er altså ikke tale om, at vores mere eller mindre surt tjente penge fosser ekstraordinært ud af vores pensionsopsparinger blot fordi der er en mægler inde over.
Og mæglernes fortjeneste, ja de ryger naturligvis i lommerne på aktionærerne, som lige så godt kan være danske som amerikanske, da aktierne handles frit på børsen i New York. På samme måde som overskuddet i Danica Pension, Nordea Liv & Pension, Topdanmark osv. også ender i lommerne på aktionærerne, der både kan være danske og amerikanske.
Og så er det vel også værd at bemærke, at fagbevægelsens egne pensionskasser jo heller ikke er de rene filantropiske foretagender befolket af frivillig arbejdskraft. De pæne hyrer til chefer, udgifter til flotte hovedkontorere osv. kommer ikke ud af det blå, men direkte fra os lønmodtageres lommer.
udgiften forsvinder fra blot fordi mægleren vælges fra.
Kommentar af:
Lars Jensen, 04.05.2010
PFA\'s kommercielle interesser skygger for lønmodt
Skal lønmodtagerne fastholdes i pensionsselskaber, hvor de ikke får uvildig rådgivning? Det koster på den personlige valgfrihed og på den økonomiske tryghed.
Uvildig rådgivning fører generelt til bedre vilkår, fordi konkurrence og åbenhed skaber skarpe priser til gavn for fremtidens pensionister.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey har på sin blog fremført anklager mod forsikrings¬- og pensionsmæglerne. Anledningen er, at EU kommissionen arbejder på nye regler om udbud. Bente Sorgenfrey beskylder mæglerne for at tage overpris og for at lokke kunderne til at investere i for dyre pensionsordninger.
Bente Sorgenfrey fremfører også et synspunkt, som PFA har gjort gældende i medierne, om at mæglerne indtager en dobbeltrolle, bl.a. fordi de angiveligt rådgiver kunderne til at placere midler i egne produkter for derved at maksimere egen indtjening. Dette skal måske ses i lyset af, at Bente Sorgenfrey er medlem af PFA’s kunderåd.
Mæglerens opgave er at sikre kunderne den bedst mulige pensionsopsparing, og derfor er mæglerne ikke lige populære hos alle pensionsselskaber.
PFA hævder, at servicering af pensionsopsparerne bedst kan klares af PFA selv, men en sådan service kræver uvildighed. Og PFA er ikke uvildige. Det er mægleren derimod - oven i købet ifølge loven.
Det er svært at forestille sig, at et pensionsselskab anbefaler sin kunde et produkt, hvor de nedsætter deres egen indtjening. En mæglers indtjening kommer kun fra kunden og er derfor uafhængig af den valgte pensionsløsning. Det er derfor det rene vås, at mæglerne rådgiver kunderne til at investere i for dyre pensionsordninger.
PFA hævder også, at de er bedst til at rådgive kunden om skadessituationer – uanset at det er PFA selv, som skal betale udgiften.
Derfor er synspunktet om mægleres dobbeltrolle simpelthen noget vrøvl.
Der er to deciderede fejl i Bente Sorgenfreys artikel:
1. Det er ikke rigtigt - og også i strid med gældende lovgivning - at mæglerne placerer midler i egne ordninger.
2. Det er ikke rigtigt, at mæglernes indtjening er langt over 1 milliard kroner. Den samlede omsætning for de danske forsikringsmæglere er 1 milliard – fordelt på ca. 150 virksomheder.
Mæglernes stigende omsætning skyldes, at flere og flere virksomheder har opdaget, at der opnås resultater med uvildig rådgivning – noget, som PFA ikke synes er sjovt, eftersom det tvinger selskabet til lavere priser.
En forsikrings- og pensionsmæglers opgave er at sikre sin kunde den bedste forsikrings- eller pensionsdækning til den bedst opnåelige pris. Herudover skal mægleren bistå sin kunde med at opnå den rigtige erstatning. Denne forpligtelse er lovfæstet.
Derfor siger det vel sig selv, at PFA har en klar interesse i at afskære kunderne vejen til uvildig rådgivning.
Med venlig hilsen
Flemming Kosakewitsch
Direktør, advokat
Forsikringsmæglerforeningen
Kommentar af:
Flemming Kosakewitsch, 04.05.2010
Mæglerne er ikke uvildige
Jeg kan godt forstå, at pensionsmæglernes interesseorganisation ærgrer sig over, at der er nogen, der er begyndt at interessere sig for mæglernes dobbeltrolle og for deres indtjening.
Det er fint nok, at der er private virksomheder, der gerne vil have hjælp til at styre en budrunde og forhandle en god aftale på en firmapension igennem med et pensionsselskab. Men jeg har ærligt talt lidt svært ved at se, hvad man skal med såkaldt uvildig rådgivning når først, man har valgt et pensionsselskab. Det er bare et fordyrende mellemled mellem pensionsselskabet og den enkelte medarbejder, der sparer op. Hvis man skal have justeret sin ordning eller trække på sin forsikring kan man godt selv finde ud af at ringe til pensionsselskabet.
Det er helt rigtigt, at jeg har interesser i denne sag. Fagforeningerne har brugt årtier på at sikre, at lønmodtagerne opbygger forsvarlige pensioner til deres alderdom, og vi interesserer os i høj grad for, at de penge kommer tilbage til lønmodtagerne og ikke ender i forkerte lommer. Og det er lønmodtagernes penge, der bruges til at betale for mæglernes ydelser.
Derfor interesserer vi os også for, at pensionsmarkedet er gennemskueligt og uden overflødige mellemled. En åben og fair konkurrence er helt fint.
Problemet er imidlertid, at mæglerne ikke er uvildige. Og at prisen for deres ydelser ikke er gennemskuelig. Mæglerne anbefaler i den ”uvildige” rådgivning ved budrunder, at man placerer penge i mæglernes egne pensionsprodukter, og at den personlige pensionsrådgivning også klares af mægleren selv. Det er ikke uvildigt i min optik.
Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 05.05.2010
Vel talt
"Vel talt" skal det lyde til såvel Bente som Lars Bonde. Vi må holde fast ved max indflydelse og optimering af vor pensionsindbetalinger.
Det gør vi bedst i samarbejde med vor pensionsselskab.
Mæglerne arbejder jo ikke for vor blå øjnes skyld.
De må jo tro at vi er "himmelråbende naive"
Så "keep up the good work"
Hilsen Tommy
Kommentar af:
Tommy Agerskov Thomsen, 05.05.2010
Input fra Willis
Kære Bente
Du har nogle synspunkter omkring mægler og udbud.
Det er fint, at FTF og PFA har et godt samarbejde. Imidleritd kan PFA pr. definition ikke være uvildige hverken på kontraktniveau eller ved rådgivningen af det enkelte medlem.
For din egen og ikke mindst dine medlemmers skyld burde du få inspiration fra andre end PFA´s Kunderåd.
Jeg vil derfor gerne invitere dig til et møde og fortælle dig om vores opfattelse af markedssituationen og vores rolle.
I Willis har vi et samarbejde med en række faglige organisationer, som jeg er sikker på, at vi må bruge som reference, hvis du er interesseret.
Du kan bare ringe 60 38 07 54.
Med venlig hilsen/Kind regards
Søren Lauridsen
Pensionsmægler
Willis
Kommentar af:
Søren Lauridsen, 06.05.2010
Kan godt tænke selv
Kære Mæglere
Det er korrekt at jeg sidder i PFA's kunderåd, hvilket fremgår af mit CV på denne hjemmeside.
Jeg sidder også i Nationabankens Repræsentantskab, i Lån og Spars bestyrelse, i Runa forsikrings bestyrelse, i ATP's bestyrelse og jeg er næstformand i LD.
Jeg er også med i en VL gruppe og har et netværk af pensionskasse direktører, samt mange ander realtioner.
Så min viden om pensioner og mæglere kommer mangte steder fra.
I FTF kan vi dog godt tænke selv og har ikke behov for at gå i byen for andre.
Vores interesse er at de aftaler vores medlemsorganisationer indgår er attraktive og at pensionspenge ikke ædes op af dyr rådgivning og administration.
Men tak for tilbuddet om mere viden, det vil jeg overveje at benytte mig af.
Venlig hilsen
Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 06.05.2010
Ny politik - nu!
Kære Bente. Mere end tankevækkende - det er skandaløst. Skattelettelsen prioriterede de der i forvejen har penge. "Genopretningplanen" vender den den tunge nedad. Sådan får de dårligst stillede to slag under bæltestedet. Der er kun en vej i mit perspektiv. Ny politik nu - og det leverer den siddende regering ikke.
Kommentar af:
Mihcale Egelund, 16.06.2010
Racistisk samfund
Helt enig med dig. Jeg er pære dansk, min kone kommer fra filippinerne hvor vi har boet i mange år. Vi flyttede til DK for 2 år siden sammen med vores søn som er dansk statsborger. Min kone er under uddannelse og vi har regnet ud at det vil tage ca. 8 år fra vi kom til DK før hun har mulighed for at få permanent opholdstilladelse. Det store problem ER at hvis der sker mig en ulykke (må gud forbyde) så vil min kone blive smidt ud af landet og da vores søn som er 6 år gammel taler flydende dansk, er dansk statsborger jo ikke kan bo alene uden sin mor, ja så ved jeg ikke længere hvad der skal blive af min søn hvis jeg dør eller lign. :-( IKKE for noget...men det er jo SYGT!. Hvordan kan politikkerne sove om natten ??
Kommentar af:
christian, 08.09.2010
Kære Bente,
Din blogg er et godt og nyttigt initiativ. Selv modtager jeg i disse uger dagligt mails fra offentligt ansatte, der giver deres hverdagsbeskrivelse af, hvordan VKO-partiernes sparekrav går ud over kvaliteten af den service, de skal yde os borgere. Samtidig fortæller flere af dem om det, I for få dage siden satte tal på i en FTF-undersøgelse, nemlig at der følger for få ressourcer med, når pædagoger, lærere og sygeplejersker skal påtage sig nye opgaver og servicere flere og flere borgere.
Et af eksemplerne var sprogscreening af børn i København. Københavns kommune har iværksat det fornuftige initiativ, at nogle kompetente folk screener børnenes sproglige færdigheder med det sigte, at skoler og daginstitutioner kan sætte tidligt og målrettet ind med særlig hjælp til de børn, der har et specielt behov - uanset om de er danske eller børn af indvandrere. Men Københavns kommune har ikke haft penge til at gøre noget særligt for de børn, der har dette behov. Tværtimod er der skåret ned på tolærerundervisningen i de små klasser for at få råd til screeningen!
Blot ét af mange eksempler på, at regeringens skattestop og stramme styring af kommunerne står i vejen for både kvalitet og særlig hjælp til dem, der har ekstra behov for det.
Jo, der er sandelig behov for en fagbevægelse, der slås for bedre velfærd og en offentlig sektor, hvor velfærden forbedres i samme takt som velstanden vokser.
Bent Gravesen, Søborg
Kommentar af:
Bent Gravesen, 06.10.2006