Parternes ret til at indgå pensionsaftaler
Den danske regering er gået ind i en tysk pensionssag ved EU domstolen og forsvare, at Tyskland indgår aftaler om offentligt ansattes arbejdsmarkedspensioner uden at lægge dem i offentligt udbud.
Regering mener at der er åbenlyse danske interesser i denne sag og fremhæver, at EU bør respektere at de enkelte landes arbejdsmarkeder og vælger løsninger der sikre, at eksempelvis arbejdsmarkedspensionssystemer er bæredygtige.
Det er FTF’s opfattelse, at bestemmelserne i en overenskomst om pension, ikke er omfattet af udbudsdirektivet. EF domstolen har tidligere undtaget kollektive aftaler, med baggrund i tungtvejende socialpolitiske og arbejdsmarkedspolitiske hensyn og det må man sige at pensioner er.
Vi har været aktive omkring denne sag og overværede i dag, at Regeringen overfor EU domstolen klart tilkendegav, at bestemmelserne i en kollektiv overenskomst om alderspension, som vederlag i henhold til Traktatens artikel 157, må antages at være omfattet af begrebet arbejdsaftale i udbudsdirektivets forstand, og derfor ikke omfattet af nogen udbudspligt og tak for det.
Taber Tyskland sagen mod EU kommissionen er det et ubærligt slag mod de årelange traditioner vi har på det danske arbejdsmarked, med opbygningen af arbejdsmarkedspension til sikring af alderdommen. Arbejdsmarkedspensioner er ikke bare en vare der kan sendes i udbud, de er en del af en samlet kollektiv aftale der indgås mellem arbejdsmarkedsparter og pilles der ved undermineres hele den danske aftale model.
Bente
Ingen beskeder
Fandt ingen beskeder i gæstebogen

Bente Sorgenfrey - om "Vi har behov for en sammenhængende og proaktiv sundhedspolitik "
Kære Gunnar Helt enig i at vi skal se på det gode liv og sundhed ...
Gunner Gamborg - om "Vi har behov for en sammenhængende og proaktiv sundhedspolitik "
Kære Bente Det er helt rigtigt, at alle de omtalte faktorer indgår ...
Bente Sorgenfrey - om "Vi har behov for en sammenhængende og proaktiv sundhedspolitik "
Kære Gunner Du har ret i at sundhed ikke er så let at putte i kasse...