Skade på den danske model.

[ Bentes Blog ]

I dag 3 behandler folketinget ”genopretningspakken”, herunder fordobling af genoptjeningskravet til dagpengesystemet. Regeringens og Dansk Folkepartis forringelser af dagpengesystemet skader den fleksible danske arbejdsmarkedsmodel. Frem for udsigtsløse nedskæringer på dagpengeområdet bør der tænkes i en reform af arbejdsmarkedspolitikken. Det bør ske med udgangspunkt i inddragelsen af arbejdsmarkedets parter så den danske model styrkes gennem en markant satsning på uddannelse, forbedring af de aktive tilbud til de ledige, samt et mere attraktivt forsikringssystem.

Forlængelsen af beskæftigelseskravet fra 26 uger til 52 uger for genoptjening af dagpengeretten er en markant forringelse af mulighederne for dagpenge for de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet samt de grupper der har tidsbegrænsede ansættelser. Tidsbegrænsede ansættelser er almindelige på store dele af arbejdsmarkedet. Det gælder på det pædagogiske område med et stort omfang af vikarstillinger og andre tidsbegrænsede ansættelser på daginstitutionsområdet. På undervisningsområdet er mange undervisere fx på folkeoplysningsområdet ansat tidsbegrænset og på mindre end fuldt tid. På kulturområdet er langt hovedparten af kunstnerne ansat i kortvarige ansættelsesforhold. Disse områder vil blive ramt hårdt af forlængelsen af beskæftigelseskravet, og det vil blive vanskeligere at rekruttere arbejdskraft til de pågældende områder.

Dermed forringes fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, og lovforslaget er dermed et yderligere bidrag til at svække den danske arbejdsmarkedsmodel. I lovforslaget nævnes, at ændringerne gennemføres således at den enkelte får god tid til at indrette sig på konsekvenserne af lovforslaget. De pågældende ansættelsesforhold er imidlertid ikke defineret af lønmodtagerne, men af arbejdsgiverne og vilkårene på de pågældende arbejdsmarkeder. Permanent arbejde, som det omtales i lovforslaget, er således ikke alternativet på store dele af arbejdsmarkedet. Lovforslaget rammer ensidigt lønmodtagerne.

Bente

 

Ingen beskeder

Fandt ingen beskeder i gæstebogen

Kommenter artiklen

 
Følg Bente
 
  • Følg Bente på Flickr
  • FTF video
  • Linked-in
  • Facebook
  • Twitter
 
 
Seneste blogindlæg
 

17. maj 2012 | På vej til professionerne. [Regioner]

Forskningsdirektør Søren Gytz Olesen, VIA UC holdt oplæg om analysen "På vej til professionerne" ved regionsbestyrelsesmødet den 8. maj 2012

16. maj 2012 | Her er kravene til fremtidens ledere [Leder-info]

Kravene til fremtidens ledere er mange og store. FTF tilbyder en hel uge med inspiration, ny viden og debat om ledelse og lederkompetencer.

16. maj 2012 | Der er gået sport i kommunernes spareplaner [FTF nyhed]

Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF