FOA og LD

I gennem et stykke tid har der i medierne været rettet et kritisk lys mod Lønmodtagernes Dyrtidsfond’s (LD) og FOA’s formand Dennis Kristensen har i denne uge svunget moralens kølle og dasket til både den tidligere direktør og til bestyrelsen.

Det kan være godt med lidt køllesvingning og jeg er da ogsÃ¥ meget enig med Dennis i, at moralen og habilitet skal være i orden, nÃ¥r man bestyrer andre folks penge. Derfor har bestyrelsen for LD ogsÃ¥ i gang sat en uvildig undersøgelse af de kritisable forhold, der er dukket op. Bestyrelsen har desuden, for flere mÃ¥neder siden, ændret løn- og ansættelsesforhold for ledelsen i LD. Der er med andre ord taget handling. Det bliver derfor en smule patetisk at lytte til Dennis, nÃ¥r jeg ved, at han ikke var flink til at passe sin bestyrelsespost i LD i de Ã¥r, han sad der. Moral er for mig ogsÃ¥ at passe de tillidsposter, man bestrider pÃ¥ sine medlemmers vegne. SÃ¥ vidt jeg husker deltog Dennis i 1 ud af 12–13 bestyrelsesmøder, før han overlod posten til FOA’s Mona Strib. Dennis siger, at det var svært at rÃ¥be bestyrelsen op og det er jo klart, hvis man ikke deltager i møderne. Jeg skylder at sige, at Mona har passet sin bestyrelsespost og desuden rejst en diskussion om LD’s bonusprogrammer. Det er derfor ærgerligt, at man i dagspressen kan læse, at FOA har trukket sig fra bestyrelsen, da vi godt kunne bruge FOA's kritiske røst i de kommende bestyrelsesdiskussioner. Moral handler vel ogsÃ¥ om at orientere sine bestyrelseskolleger direkte om den kritik man har, frem for via pressen.

Hilsen Bente, som også er næstformand i LD