De psykiske arbejdsskader bliver stadig ladt i stikken
Politiken skriver i går om vanskelighederne med at få anerkendt en psykisk arbejdsskade og få erstatning. Det er på trods af en lovændring stadig sådan, at næsten alle psykiske arbejdsskader bliver enten afvist eller resulterer i en beskeden erstatning. I 2006 blev 97 procent af alle skader afvist. Det er en problematik som FTF har peget på gentagne gange i løbet af de seneste år.
Den såkaldte arbejdsskadereform i 2005 skulle netop bane vej for flere anerkendelser af de psykiske arbejdsskader. Det er ikke sket. Arbejdsskadestyrelsen har det problem, at det er meget svært at dokumentere sammenhængen mellem påvirkning og sygdom, når det handler om psykiske arbejdsskader. Kravene om, at årsagen til en arbejdsskade skal dokumenteres meget entydigt stammer fra en tid, hvor de fleste arbejdsskader var fysisk, og matcher ikke det moderne arbejdsmarked, hvor det psykiske arbejdsmiljø er den største trussel for de fleste på arbejdsmarkedet.
Når politikerne har gennemført en stor lovændring uden den ønskede effekt, så er det politikernes ansvar at skride til handling.
Derfor undrer det mig dybt, når Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, siger til Politiken, at han ikke får søvnløse nætter over de mange afviste arbejdsskader. Når han siger "Men jeg tror, at der også tit spiller personlige forhold ind hos dem, som anmelder arbejdsskader", så negligerer han den stressede og meget pressede hverdag som bl.a. mange FTF´ere har i disse år.
Nu må politikerne vågne op. Når arbejdsmarkedet skader folk alvorligt på psyken, er det mindste man kan gøre at sørge for, at de får en fair mulighed for økonomisk kompensation. Ligesom hvis de var kommet alvorligt til skade fysisk.
Hvad mener du?
Kommentarer til artiklen
Viser resultaterne 1 til 3 af 3
Kære Joakim
Ideen med en særlig ombudsmand er måske ikke så ringe enda, men skal den realiseres skal den dække hele arbejdsmarkedet. Derfor er det efter min opfattelse ikke et overenskomst anliggende, men noget der bør indføres via Folketinget.
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 24.01.2008
Det hele menneske
Tiden og viden er nu inde til ikke at splitte mennesket op i en psykisk og en fysisk del. Det er 2 sider af samme mønt. Når mennesker bliver syge af stress, skyldes det at "kravene" er så store, at binyrerne overproducerer overlevelseshormoner. Foregår det over flere år, så ødelægger disse hormoner hjernecentrene hippocampus, hvor hukommelse, indlæring og serotoninproduktionen foregår. Man bliver mere eller mindre hjerneskadet. Altså bliver det en fysisk sygdom! Arbejdsskadestyrelsen undersøger i øvrigt ikke engang, om det er ens arbejde, der har været årsagen. De kikker blot på en utidssvarende liste, og da diagnosen ikke passer med nutidens arbejde, ja så kan de bare afvise sagen. Man skulle ikke tro, at det kunne foregå i et retsamfund som Danmark. Politikere er ikke altvidende mennesker, men så må de nedsætte et kompetent medicinsk/psykiatrisk rådgivende udvalg. Det er deres ansvar at udmønte den 3 år gamle lov. Ændr den forældede erhvervsygdomsfortegnelse! At få anerkendt mange flere arbejdsskader pga stress, er den eneste måde at få de dårlige arbejdsgivere til at tage deres ansvar for vores arbejdsmiljø. Jeg håber, at Jens Vibjerg får personlig erfaring med stress - så vil han opleve, hvad søvnløse nætter gør ved krop og sjæl. Mener i øvrigt, at nuværende ombudsmand kan bruges indtil videre.
Kommentar af:
Marianne Christensen, 10.04.2008

Ombudsmanden
Måske var tiden inde til, at man også på dette område fandt en særlig ombudsmand til formålet og hvorfor kunne det egentlig ikke blive et emne ved kommende overenskomstforhandlinger?
Kommentar af:
Joakim Perk, 23.01.2008