Hvad mener din EU-kandidat om dine forhold på arbejdsmarkedet?

[ Bentes Blog ]

Den 7 juni er der EU Parlamentsvalg. Det er et vigtigt valg, og jeg synes det er vigtigt, at så mange som muligt bakker op ved at stemme. Vi står midt i den største økonomiske krise siden Anden verdenskrig, og den kan vi kun løse i et tæt samarbejde med andre lande både indenfor og udenfor EU. Op til valget har vores nordiske samarbejdsorganisation (som jeg er formand for) derfor udarbejdet et papir med vores fælles holdninger til Europapolitikken. Det har vi forkortet til 4 kerneområder, som vi har bedt deltagerne i parlamentsvalget om at kommentere på. Klik på overskriften til hver af de fire emner for at se politikernes svar og kom gerne selv med en kommentar.

1: Offensiv for et socialt Europa

Den tidligere kommissionsformand Jacques Delors betonede, at det indre marked behøvede en social dimension. Det er også den vej vi mener, at EU bør gå. Det er nødvendigt med flere rettigheder for alle Europas lønmodtagere. Disse må vedtages i form af minimumsrettigheder, således at intet land kan gå under EU-minimumsrettigheder samtidig med at det sikres, at de enkelte lande kan vælge højere niveauer.

Hvad mener du om, at sikre ensartede minimumsrettigheder ad den vej?

2: Forsvar for rimelige arbejdstidsregler

Det forslag, som kommissionen lagde frem som svar på EU-domstolens afgørelse om arbejdstid, ville betyde en forringelse af lønmodtagernes rettigheder. Det giver ikke folkelig opbakning med forringelser på et så væsentligt område. Vi mener, at direktivet burde strammes op og at man må forhindre, at landene får en mulighed for at friholde sig fra direktivet.

Er du enig i dette synspunkt, eller ser du andre løsninger?

3: Ja til kollektive aftaler, nej til løndumping

Virksomheder, som opererer i et andet EU-land, skal respektere værtslandes kollektive aftaler og lovgivning. I det seneste år har der været flere EU-domme, som har undermineret dette princip. Udstationeringsdirektivet bør derfor klargøre, at der ikke accepteres forskelsbehandling af nationale arbejdstagere og vandrende arbejdstagere fra andre EU-lande.

Hvordan mener du vi i Danmark og i EU bør agere for at sikre, at nationale, kollektive aftaler og lovgivning ikke underlægges retten til fri bevægelighed?

4: Fælles EU-politik mod arbejdsløshed

Europa gennemlever nu sin værste økonomiske krise siden 30'erne. EU må samordne en økonomisk politik, som sikrer bevarelsen af lønmodtagernes købekraft og derved begrænse arbejdsløsheden. Det er også vigtigt, at Lissabon-strategien fornyes i 2010, således at der skabes en baggrund for jobskabelse og vækst.

Hvad er din holdning til dette problem?

 

Ingen beskeder

Fandt ingen beskeder i gæstebogen

Kommenter artiklen

 
Følg Bente
 
  • Følg Bente pÃ¥ Flickr
  • FTF video
  • Linked-in
  • Facebook
  • Twitter
 
 
Seneste blogindlæg
 

23. maj 2012 | Ny bog om dynamisk ledelse [Leder-info]

Forfatter, jurist og reserveofficer Susanne Teglkamp, har skrevet bogen "Ledergruppen - Det dynamiske omdrejningspunkt" som beskriver, hvad ledergruppen kan gøre for at blive det dynamiske omdrejningspunkt i organisationen.

23. maj 2012 | Det psykiske arbejdsmiljø er lige sÃ¥ vigtigt som det fysiske [Bentes Blog]

Det psykiske arbejdsmiljø er en af vor tids store udfordring. Alligevel halter indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø langt efter indsatsen for det fysiske arbejdsmiljø. Læs min kronik i Information i dag.

22. maj 2012 | Mangler i kommissorium [FTF nyhed]

FTF's forretningsudvalg gav tirsdag aften mandat til, at FTF's formand Bente Sorgenfrey kan gå videre i forhandlingerne med regeringen om et kommissorium for trepartsforhandlingerne.