Skade på den danske model.

[ Bentes Blog ]

I dag 3 behandler folketinget ”genopretningspakken”, herunder fordobling af genoptjeningskravet til dagpengesystemet. Regeringens og Dansk Folkepartis forringelser af dagpengesystemet skader den fleksible danske arbejdsmarkedsmodel. Frem for udsigtsløse nedskæringer på dagpengeområdet bør der tænkes i en reform af arbejdsmarkedspolitikken. Det bør ske med udgangspunkt i inddragelsen af arbejdsmarkedets parter så den danske model styrkes gennem en markant satsning på uddannelse, forbedring af de aktive tilbud til de ledige, samt et mere attraktivt forsikringssystem.

Forlængelsen af beskæftigelseskravet fra 26 uger til 52 uger for genoptjening af dagpengeretten er en markant forringelse af mulighederne for dagpenge for de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet samt de grupper der har tidsbegrænsede ansættelser. Tidsbegrænsede ansættelser er almindelige på store dele af arbejdsmarkedet. Det gælder på det pædagogiske område med et stort omfang af vikarstillinger og andre tidsbegrænsede ansættelser på daginstitutionsområdet. På undervisningsområdet er mange undervisere fx på folkeoplysningsområdet ansat tidsbegrænset og på mindre end fuldt tid. På kulturområdet er langt hovedparten af kunstnerne ansat i kortvarige ansættelsesforhold. Disse områder vil blive ramt hårdt af forlængelsen af beskæftigelseskravet, og det vil blive vanskeligere at rekruttere arbejdskraft til de pågældende områder.

Dermed forringes fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, og lovforslaget er dermed et yderligere bidrag til at svække den danske arbejdsmarkedsmodel. I lovforslaget nævnes, at ændringerne gennemføres således at den enkelte får god tid til at indrette sig på konsekvenserne af lovforslaget. De pågældende ansættelsesforhold er imidlertid ikke defineret af lønmodtagerne, men af arbejdsgiverne og vilkårene på de pågældende arbejdsmarkeder. Permanent arbejde, som det omtales i lovforslaget, er således ikke alternativet på store dele af arbejdsmarkedet. Lovforslaget rammer ensidigt lønmodtagerne.

Bente

 

Ingen beskeder

Fandt ingen beskeder i gæstebogen

Kommenter artiklen

 
Følg Bente
 
  • Følg Bente på Flickr
  • FTF video
  • Linked-in
  • Facebook
  • Twitter
 
 
Seneste blogindlæg
 

24. maj 2012 | Konstruktørforeningen m.fl. søger undervisere til lønforhandlingskurser [Jobopslag]

Konstruktørforeningen har sammen med Arkitektforbundet og Teknisk Landsforbund pr. 1. april 2012 indgået en ny overenskomst der indebærer, at medlemmerne overgår fra et lønsystem med en 11-trins lønskala til et nyt lønsystem,...

24. maj 2012 | FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke op nu.

24. maj 2012 | FTF-Ledigheden - Marts 2012 [Notat]

I marts 2012 var der 9.319 fuldtidsledige inden for FTF-området.