Ytringsfriheden skal støttes

For et år siden stod jeg i lang kø foran Bella Centeret med blandt andet afrikanere i for sommerligt tøj for at komme ind til Klimatopmødet. Mødet blev desværre ikke nogen succes. Det er muligt bedre dansk ledelse kunne have rykket en smule mere, men det afgørende var at Kina og arabiske olielande fik indgået en uhellig alliance med udemokratiske udviklingslande som Sudan.

Klimatopmødet var lærerigt ved at vise, at verdenssamfundet og FN systemet kan bremses af udemokratiske magter, der tænker mere på egne positioner end på nødvendige forandringer til glæde for verdens befolkning.

Igen i Ã¥r ser vi det udemokratiske Kina i en trist rolle. Den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo har fÃ¥et Nobels Fredspris, men han er i fængsel mens hans kone holdes isoleret fra omgivelserne. Ikke siden den tyske pacifist Carl von Ossietzky i 1936 skulle have modtaget Fredsprisen er den blevet uddelt uden at modtageren eller f.eks. familiemedlemmer har været til stede ved overrækkelsen.  Carl von Ossietzky havde skrevet om den hemmelige tyske oprustning, men blev en af de første fanger i de nye KZ lejre nazisterne oprettede. Her døde han to Ã¥r senere kort inden den verdenskrig, som han havde kæmpet imod, brød ud.

I Ã¥r udebliver ikke bare Kina men ogsÃ¥ repræsentanter for en række andre lande med ambassader i Oslo. Ifølge aviser udebliver ogsÃ¥ Rusland, Kazakhstan, Tunesien, Saudi-Arabien, Pakistan, Irak, Iran, Vietnam, Afghanistan, Egypten, Sudan, Cuba, Marokko og Algeriet.  Mange er selv diktaturstater – andre er formentlig bekymret over at fÃ¥ et dÃ¥rligt forhold til en økonomisk supermagt.

I mine unge dage havde jeg selv naive forestillinger om Kina, der dengang faktisk var både mere diktatorisk og langt fattigere. I dag er der statsledere også i Vesten, der kan være tilbageholdende i forhold til at udfordre en ny økonomisk stormagt. Men vi bliver nødt til at satse mere på kontakter til de demokratiske lande i verden, og ikke vakle i forhold til diktatur lande selv hvis de spiller en stor rolle i verdenshandlen. Frihed betyder også frihed til at ytre sig og ha’ mulighed for at være fagligt aktiv. Vi kan ikke undvære FN som et samlingspunkt for verdenssamfundet. Men vi kan i øget grad satse på at samarbejde med de demokratiske lande – f.eks. ved at indgå vidtgående klimaaftaler uden at lade os bremse af de mindst moderne stater. Udvikling må ikke blokeres af eftergivenhed overfor diktaturlande, selv hvis de er økonomisk magtfulde.