Vi har behov for en sammenhængende og proaktiv sundhedspolitik
Danskernes sundhed og mulighederne for gode og effektive behandlingstilbud er af helt central betydning for den enkelte og for samfundet. Et velfungerende sundhedsvæsen er derfor en central grundpille i det danske velfærdssamfund og for den danske arbejdsstyrkes høj erhvervsdeltagelse. Et sundhedsvæsen i verdensklasse er således et nødvendigt fundament for at et samfund kan skabe vækst og velstand.
Grundlæggende skal organiseringen og økonomien indrettes så borgerne og patienterne får den behandling, de har behov for og til rette tid. Men lige så væsentligt er det at fokusere på forebyggelse og sundhedsfremme, som et grundliggende element i et sundhedsvæsen, der samlet set skal sikre og forbedre borgernes sundhed til gavn for både den enkelte og samfundet.
Sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres i dag for lavt og for usystematisk. Der bør opstilles nationale, forpligtende mål for kommunernes og regionernes indsats, hvis den danske folkesundhed skal forbedres. Sundhedspolitikken skal med andre ord være langt mere proaktiv end den er i dag.
Bedre muligheder
Den medicinske og teknologiske udviklingen går meget stærkt. Det betyder bedre behandlings muligheder for mange sygdomme, men også en række udfordringer. Et højtspecialiseret sygehusvæsen med stadig kortere indlæggelsesforløb stiller desuden nye krav til det kommunale sundhedsvæsen, der skal kunne imødekomme nye behov for pleje, behandling, træning og rehabilitering. Dette kombineret med en befolkningsudvikling, som medfører at der kommer flere ældre og flere patienter med kroniske sygdomme øger presset på de eksisterende sundhedsydelser samt behovet for at udvikle nye tilbud. Antallet af kronisk syge vil, ifølge Statens Institut for Folkesundhed, eksempelvis stige fra 1,7 millioner i dag til 2 millioner i 2020. Det siger sig selv at det vil sætter sundhedsvæsnet under et enormt pres.
Det er derfor stærkt bekymrende at der ikke tages politisk initiativ til at få sikret en sammenhængende og langsigtet løsning på de nødvendige prioriteringer på området. Prioriteringer der bør indebære at vi begrænser uligheden i sundhed, så alle får lige ret og adgang til sundhedsydelser. At de private og offentlige tilbud bliver ligestillet, hvad angår økonomi og forpligtigelser. At medarbejderne i sundhedsvæsnet har de nødvendige grunduddannelser og løbende efteruddannes. At der sikres rammer for et stærkt samspil mellem sygehusene og de øvrige sundhedstilbud i kommuner og regioner. Og ikke mindst at der arbejdes målrettet med forebyggelsesstrategier, så flere borgere og ikke mindst kronisk syge får tilbudt den nødvendige patientrettede forebyggelse tidligt i deres sygdomsforløb.
Bente
Ovenstående er bragt i Frederiksborg Amts Avis torsdag d. 24.2.2011
Kommentarer til artiklen
Viser resultaterne 1 til 4 af 4
Bred indsats
Kære Gunner
Du har ret i at sundhed ikke er så let at putte i kasser. Som du skriver er en stor del af det, vi kalder sundhedsvæsenet jo mere præcist et sygdomsvæsen, som ikke har til formål at gøre folk sunde, men raske. Og vi glemmer tit at en lang række sociale, pædagogiske og terapeutiske tiltag, er en forudsætning for funktionsduelighed og betingelsen for et godt og sundt liv.
Hertil er jeg helt enig, men jeg ved ikke om jeg er helt enig i dit forslag om at velfærdsdiskussionerne i meget højere grad skal opdeles i samfundets sygdomsbehandling, og i de mange konkrete forebyggende og rehabiliterende indsatser. For mig at se er begge dele en forudsætning for det sunde liv og alle elementerne skal tænkes med i den samlede indsatsen overfor patient og borger.
Mange hilsner
Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 01.03.2011
Bred sammenhængende indsats, men differentieret de
Kære Bente
Det er helt rigtigt, at alle de omtalte faktorer indgår i og betinger sygdom og sundhed og det gode liv. Min pointe var blot at sige, at denne vanskelige debat om "det hele" på een gang, har brug for at blive opdelt og set på fra de forskellige vinkler. Det er den bedste garanti for, at hvert velfærdselement bliver vurderet ud fra sine egne præmisser, og ikke alle filtreres gennem den sygdomsspecialiserede linse. Det er efter min mening, det der alt for ofte sker i "sundheds-" væsenet. Mvh Gunner
Kommentar af:
Gunner Gamborg, 01.03.2011
Enig
Kære Gunnar
Helt enig i at vi skal se på det gode liv og sundhed fra flere vinkler.
SÃ¥ ja til brede og differentiering.
Hilsen Bente
Kommentar af:
Bente Sorgenfrey, 02.03.2011

Der er forskel på raskhed og sundhed
Jeg er meget enig med dig i, at Danmark trænger til en mere prioriteret og specificeret sundhedspolitik i bred forstand. Men sundhed er noget kompliceret noget at få afgrænset. En stor del af det, vi kalder sundhedsvæsenet er jo mere præcist et sygdomsvæsen, som ikke har til formål at gøre folk sunde, men raske (læs: fri for sygdom). Og så er der en lang række sociale, pædagogiske, omsorgsfaglige og terapeutiske tiltag, som er rettet mod funktionsduelighed, vilkår og betingelser for et godt, sundt liv.
Så i tillæg til dine forslag, vil jeg mene, at velfærdsdiskussionerne i meget højere grad skal opdeles i samfundets sygdomsbehandling, og i de mange konkrete forebyggende og rehabiliterende indsatser.
"Sundhed" biver nemt til et diffust debatemne, hvor "sygdom" og sygdomsbehandlingernes stærke argumenter i virkeligheden vinder over alt det andet, der også sikrer sundhed og velfærd. Så lad os få en konkret sygdomsbehandlingspolitik og en sundhedspolitik med fokus på forebyggelse og inklusion af alle medborgere som højeste mål.
mvh Gunner Gamborg, formand for Ergoterapeutforeningen, www.etf.dk
Kommentar af:
Gunner Gamborg, 25.02.2011