Straf er ikke vejen til beskæftigelse – det er uddannelse

Under overskriften Arbejdsmarkedsreform har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt markante stramninger i dagpengesystemet, blandt andet halveres dagpengeperioden fra 4 Ã¥r til 2 Ã¥r. 

Sammen med en halvering af dagpengeperioden fordobles beskæftigelseskravet for genoptjening af dagpenge fra 26 uger til 52 uger. Det vil særligt ramme de grupper, hvor korte og varierende ansættelser er den mest almindelige ansættelsesform. Det gælder f.eks. hele det kunstneriske område, Hvor skuespillere, musikere med flere endnu engang står særligt for skud. Senest var det tilfældet, da regeringen og Dansk Folkeparti greb ind overfor de supplerende dagpenge.

Aftalen begrundes med, at det vil øge beskæftigelsen, fordi de ledige vil blive mere aktive i deres jobsøgning. Et modigt synspunkt i en situation, hvor vi oplever et historisk fald i beskæftigelsen. Der er i øjeblikket ikke jobs at søge for de mange tusinder, der ind til nu er blevet ledige. Situationen er snarere, at de jobs, der kommer, ikke passer til de mange langtidsledige, der allerede er et resultat af krisen. Da man senest i 90-erne reducerede dagpengeperioden var det under en langvarig højkonjunktur og med et langt mindre fokus på de lediges jobsøgning end man har i dag. Derfor kan erfaringerne fra tidligere ikke bare overføres til situationen i dag.

Det er derfor stærkt bekymrende, at regeringen og Dansk Folkeparti slet ikke ser på mulighederne for en styrket uddannelsesindsats af de ledige, men alene går efter forringelser. En halvering af dagpengeperioden uden at føre en mere aktiv beskæftigelsespolitik er dybt kritisabelt. Selv Arbejdsmarkedskommissionen havde forslag til en mere aktiv beskæftigelsesindsats. Regeringens henvisning til sidste uges beskedne udspil mod bekæmpelse af langtidsledighed er nærmest komisk Den danske flexicurity-model er for alvor kommet i ubalance.

(Ovenstående indlæg er i dag bragt i Børsen)

Bente