Sælg ikke skindet før bjørnen er skudt.

Er på vej til Århus for at deltage i en paneldebat, om sygefravær, på KL’s Kommunaløkonomiske Forum. Sidder derfor i toget og tænker over hvad der fik FTF til at indgå trepartsaftalen om at nedbringe sygefravær i september 2008.

For FTF var der mindst tre gode grunde.

For det første er der mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor FTF-områder og et højt sygefravær forværrer mangelsituationen samtidig med at det belaster og nedslider de medarbejdere, der skal udføre ekstra opgaver for de sygemeldte. Desuden forringer et højt sygefravær kvalitet af den service og velfærd som borgerne modtager.

For det andet ved vi, at et langvarigt sygefravær giver større risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet/ - og blive afskediget på grund af for mange sygedage. Og den situation vil alle gerne undgå.

For det tredje ligger der en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at begrænse udgifterne til sygedagpenge. 

Jeg deler dog ikke regeringens optimistiske beregninger på effektiviseringsgevinster i kommunerne ved et lavere sygefravær og vil advare imod jubeloptimister, der tager glæderne på forskud. En ny sygedagpengelov og andre gode indsatser er ikke en mirakelkur, der fra den ene dag til den anden, helbreder syge mennesker.

Strategien for at omsætte effektiviseringsgevinsterne på nedbragt sygefravær bør derfor have som udgangspunkt, at besparelserne realiseres før omsætning til andre konti.

De kommunale budgetter er i forvejen stramme og giver ikke megen ”luft” til omstillinger, fx i form af at kunne iværksætte sundhedsfremmende tiltag, der på sigt kan reducere sygefravær. Så en umiddelbar ”afregning” for sparede sygedagpenge, risikere at presse kommunernes institutioner så meget at effekten bliver den modsatte.

En FTF undersøgelse viser desuden, at der er altså en klar sammenhæng mellem et højt sygefravær uden vikardækning og belastninger i arbejdet med risiko for nedslidning.

Derfor sælg ikke skindet før bjørnen er skudt.

Bente.