Millionkrav for dårligt arbejdsmiljø
Jeg har tidligere her på blog skrevet om, at det er alt for svært at få anerkendt en psykisk arbejdsskade og få en efterfølgende erstatning. Systemet stiller meget store krav til, at der skal være en entydig sammenhæng mellem påvirkning og arbejdsskaden. Det er meget vanskeligt at dokumentere, når det drejer sig om psykiske skader, og det betyder at alt for få får erstatning.
Derfor følger vi i fagbevægelsen med stor spænding en sag, der netop er gået i gang i Højesteret. En sygeplejerske har lagt sag an mod sin tidligere arbejdsplads, en medicinsk afdeling på et sygehus. Sygeplejersken kræver via sin faglige organisation, Dansk Sygeplejeråd, 1,2 millioner i erstatning. Sygeplejersken har fået konstateret nedsat erhvervsevne på grund af en psykisk lidelse, som sagsøgerne nu skal overbevise dommerne om hænger direkte sammen med dårligt arbejdsmiljø på afdelingen.
Jeg håber, at sygeplejersken får en fair mulighed for at få en ordentlig kompensation. Når arbejdspladsen skader folk alvorligt på psyken er det mindste man kan gøre at sørge for det kan få en ordentlig erstatning. Ligesom hvis sygeplejersken var kommet alvorligt til skade fysisk.
Kommentarer til artiklen
Viser resultaterne 1 til 2 af 2
Ja, helt enig!!! Når man tænker på hvor udbredt stress er, og hvor vigtig en faktor arbejdsmiljø er her, så er det da utroligt! Fandt denne side, hvor der lidt fakta om stress. http://www.amine.dk/worklife/9fe2837e2dcf4d85835850409bb655ad/Facts_om_stress.aspx
Interessant læsning!
Kommentar af:
hans, 05.01.2009

Forebyggelse må være et mål.
Selfølgelig skal pyskiske arbejdsskader kompenseres for i lighed med fysiske arbejdsskader, men det må dog være et lige så højt prioriteret mål, at have et redskab til forebyggelse af de psykiske skader.
Det ideelle vil jo være at kunne identificere de arbejdspladser, som indeholder en risiko for skaden og i den sammenhæng forebygge skaden med psykisk viden.
Det er almindeligt kendt, at man inden for visse erhverv anvender fysisk træning for at opnå en bedre fysik, måske skulle man i lighed hermed indføre "psykisk træning" som redskab til at blive bedre stillet psykisk.
Professionelle folk på det psykiske område må kunne identificere ehvervsområderne og give bidrag til arbejdspladsvurderingerne om risikofaktorer for psykiske belastninger. I disse erhvervs APV'er bør deltagelse i "psykisk træning" være et must.
Mange steder roterer man i jobbene for at minimere skadelige påvirkninger. Måske skal denne rotation tages alvorligere.
Hvis medarbejderne bliver bedre til at identificere egne reaktioner og tale om dem, vil vi være kommet et stykke af vejen. Men de skal tilegnes denne viden.
Kommentar af:
Magnus Pedersen, 23.04.2008