Lyt til hverdagens eksperter

Der er mange fordele, når det offentlige og private arbejder sammen i helt nye former, skriver jeg sammen med formand for LO, Harald Børsting, og formand for AC, Erik Jylling, i en kronik i Jyllands-Posten i dag.

Rundt om i landet er kimen lagt til en helt ny samarbejdsform mellem offentlige institutioner og private virksomheder.

F.eks. når plejepersonalet forebygger nedslidning med en helt ny intelligent arbejdstrøje, der registrerer uhensigtsmæssige bevægelser.

Eller når plejehjem eller andre offentlige institutioner sammen med private virksomheder udvikler maden til beboerne/brugerne med fokus på kulinarisk kvalitet, sundhed og økonomi.

I begge tilfælde er det resultatet af, at man har formået at kombinere medarbejdernes faglighed, ekspertise og kommercielle indsigt i henholdsvis den private og offentlige sektor på en ny måde.

Fordelene er til at få øje på hele vejen rundt: Virksomhederne har fået nye afsætningsmuligheder, borgerne bedre offentlig service, og de offentligt ansatte har videreudviklet deres kerneydelser.

Eksemplerne på de nye samarbejdsformer er stadig få, men lærerige. De viser, at hvis tavlen viskes ren efter den ophedede udliciteringsdebat, og man ser fordomsfrit på andre samarbejdsformer mellem offentlig og privat end lige udlicitering og traditionelle udbud, så er der meget at hente for både virksomheder, offentligt ansatte og ikke mindst borgerne.

Uddannelsesminister Morten Østergaard, som også har ansvaret for regeringens innovationspolitik, sad ikke mange dage i stolen, før han proklamerede, at Danmark skal have en ny innovationsstrategi i 2012.

Som noget afgørende nyt lægger strategien op til at skabe en helt ny kultur for samarbejde mellem den offentlige sektor og private virksomheder om at udvikle nye løsninger.

Målet er ambitiøst. Vi skal ikke bare blive bedre til at innovere os ud af de udfordringer, vi selv står over for i vores egen lille andedam - f.eks inden for velfærd, klima - etc. Sigtet er, at vores løsninger og ideer skal blive eksportvarer, da mange andre lande vil stå med samme udfordringer. Her kan den offentlige sektor gøre meget mere for at samarbejde med private virksomheder om fælles løsninger og forretningsmodeller. Og samtidig kan de private virksomheder også blive bedre til at forstå og tolke de behov og udfordringer, den offentlige sektor har.

Den offentlige sektor står over for at skulle tænke i helt nye baner. Med en stram økonomi så langt øjet rækker, vil krav om effektivisering og nytænkning være konstante. Derfor skal vi også blive meget bedre til at udnytte samspillet mellem offentlig og privat. Gamle fordomme skal lægges på hylden.

Vi skal ikke se den offentlige sektor som en vækstbremse, men tværtimod som en vigtig platform, hvorfra vi kan udvikle, afprøve og afsætte nye velfærdsløsninger - i nye alliancer mellem medarbejdere og ledere i offentlige og private virksomheder.

Når Danmark skal have ny innovationsstrategi i 2012, skal der derfor tænkes langt mere offensivt om, hvordan den offentlige sektor kan komme i spil. Tiden er løbet fra den snævre dagsorden om at stimulere udlicitering af offentlig service og/eller drift til private firmaer blot med henblik på besparelser. Erfaringerne med udlicitering af borgernære kerneydelser har ikke altid levet op til forventningerne. De traditionelle udbud og udliciteringer er utilstrækkelige i udviklingen af den offentlige sektor.

Vi skal drage fordel af helt nye modeller for offentligt-privat samspil, hvor effektivisering er en sidegevinst, men hovedformålet er innovation og vækst, som kan styrke både den offentlige og den private sektor.

En række nyere samarbejdsformer har allerede set dagens lys, men de handler typisk om byggeri og anlæg samt drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Det store potentiale er at styrke samarbejdet om at udvikle nye og bedre måder at producere eller levere de bløde serviceydelser på og ved at inddrage medarbejderne tæt i ideudviklingen. Det kan eksempelvis ske ved såkaldt offentligt-private innovationspartnerskaber (OPI).

OPI adskiller sig ganske væsentlig fra de øvrige partnerskabsmodeller, da samarbejdet ikke vedrører leverance af en nøje defineret ydelse, men har fokus på udvikling af nye ideer, produkter og ydelser i et tæt, innovativt samarbejde mellem den offentlige og den private part. De nye modeller såsom OPI er endnu i deres vorden, men der findes allerede flere lærerige eksempler, hvor det offentlige forbedrer sine arbejdsgange samtidig med, at det private skaber nye arbejdspladser, og borgerne får bedre service.

Gentofte Kommune har f.eks i samarbejde med softwarefirmaet Assemble, udviklet en mobil kommunikationsplatform som forbedrer samarbejdet mellem ansatte og forældre på daginstitutioner. Platformen skaber nye kontaktpunkter mellem forældre og institution, bl.a. ved at forældrene kan se dagbog og billeder fra børnenes hverdag og få praktiske informationer direkte på deres mobiltelefoner. Alt dette er med til at lette de pressede afleverings- og hentesituationer samt skabe større forældretilfredshed, og arbejdsglæde blandt pædagogerne. Samtidig har softwarefirmaet kunnet sælge løsningen til andre kommuner også. Aarhus Kommune har i samarbejde med den private virksomhed Yoke udviklet en intelligent arbejdstrøje, der registrerer uhensigtsmæssige arbejdsbevægelser som led i at modvirke nedslidning. Udgangspunktet for projektet var at udvikle et hjælpemiddel til at forbedre arbejdsgange og dermed det fysiske arbejdsmiljø for medarbejdere med fysisk belastende arbejdsfunktioner. Arbejdstrøjen er udviklet og testet i samspil mellem medarbejdere i Aarhus kommune og Yoke, der har udarbejdet tekstilet og står for det videre salg og implementering.

I projektet har der været fokus på at inddrage medarbejderne, da de er hverdagens eksperter i arbejdsfunktioner og i, hvordan de skal kortlægges. Produktet er således løbende blevet tilpasset og udviklet baseret på medarbejdernes vurdering og feedback.

Hvad skal der så til, for at de offentlige og private samarbejdspotentialer realiseres? Vi peger på tre vigtige skridt:

• Det er vigtigt at erkende, at medarbejdere og ledere spiller en central rolle i nytænkning og innovation. Innovative processer er ikke kun noget, der sker oppefra og ned. Man fÃ¥r mest ud af det, hvis medarbejderne inddrages og deres ideer bruges. Medarbejderne er hverdagens eksperter og har dermed et indgÃ¥ende kendskab til borgernes behov, arbejdsgange og arbejdsfunktioner.
• Der er der behov for en mere strategisk tilgang til OPI. Der er flere aktuelle velfærdsteknologiske initiativer i gang i form af nationale puljer mv., og der er gode eksempler pÃ¥ konkrete projekter og ideer rundt omkring pÃ¥ institutioner, kommuner og regioner. Men vi har brug for en mere strategisk og helhedsorienteret tilgang til velfærdsinnovation og -teknologi, og en mere systematisk opsamling og videnspredning af ideerne. Det kan bl.a. ske ved, at der arbejdes mere bevidst med innovationsstrategier blandt offentlige myndigheder, og ved at etablere et nationalt center for velfærdsinnovation, der skal opbygge viden om omrÃ¥det og rÃ¥dgive offentlige og private aktører om nye samspilsformer mv.
• Mulighederne i OPI skal analyseres nærmere, og barriererne skal fjernes. F.eks. bliver OPI-processer forsinket og besværliggjort af uklarheder i de nuværende udbudsregler. Der er desuden uklarheder om rettighederne til de ideer, der udvikles i samarbejdet mellem den offentlige og den private part.

Når uddannelsesministeren indleder arbejdet med den nye innovationsstrategi, kan han notere sig, at hverdagens eksperter i den offentlige sektor er klar til at indgå nye velfærdsalliancer.

Det er en bunden, men samtidig perspektivrig opgave med hele tre mulige gevinster: forbedret service i den offentlige sektor, øget indtjening i den private samt nye, spændende arbejdspladser begge steder.

Kronikken er også bragt i Jyllands-Posten