Godt at der atter kommer fokus på offentligt ansattes ytringsfrihed

[ Bentes Blog ]

Enhedslisten fremsætter beslutningsforslag (B59) om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed. Forslaget indebærer, at der etableres et centralt uafhængigt nævn med både en rådgivende som en støttende funktion, ligesom der indføres omvendt bevisbyrde i de sager, hvor offentligt ansatte udsættes for sanktioner, efter at de har brugt deres grundlovssikrede ret til at ytre sig.

Det er et godt forslag og jeg er glad for, at der atter er fokus pÃ¥ offentligt ansattes ytringsfrihed. Ytringsfrihed er en livsnerve i et demokrati, og det er helt afgørende, at borgernes grundlovssikrede ret til at ytre sig respekteres. Offentligt ansatte skal kunne gøre brug af deres ytringsfrihed uden at frygte at blive mødt af repressalier fra arbejdsgiveren, men det er desværre ikke altid tilfældet i dag.

Nævnet, der foreslås, har ingen håndhævende kompetence. For FTF er det derfor afgørende, at reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed kombineres med forbedret ansættelsesretlig beskyttelse i form af bedre beskyttelse af jobbet, anvendelse af omvendt bevisbyrde og et forhøjet godtgørelsesniveau.

Nævnet vil være et sted, hvor den offentlige ansatte kan henvende sig og – anonymt – få saglig, uvildig rådgivning og støtte. Nævnet skal, efter FTF’s opfattelse, ikke være den eneste spiller på banen. De faglige organisationers særlige kompetencer i sager om ytringsfrihed bør også bringes i spil sideløbende med nævnets behandling af sagerne.

Ytringsfriheden skal styrkes. Ikke kun for de ansattes skyld, men også for borgernes skyld. Når ansatte i stat, regioner og kommuner giver deres besyv med, opkvalificeres den offentlige debat. Den offentlige sektor udvikler sig derimod ikke ved at uddele mundkurve. Enhedslistens forslag vil derfor være et godt skridt henimod at sikre de offentligt ansattes ytringsfrihed.

Bente 

Kommentarer til artiklen

Viser resultaterne 1 til 1 af 1

Ytringsfrihed - ytringsret

Kære Bente
Jeg er fuldstændig enig. Jeg håber Enhedslisten kommer igennem med deres lovforslag. Vi har eksempler på, at -særligt - de offentlige ledere, vælger at holde mundet lukket om åbenlyse kritisable forhold. Grunden er, at kommunerne væver et mere og mere fintmasket loyalitestnet og hvor der er huller, fyldes op med pressepolitik, der kan være vanskelig at gennemskue betydningen af. Anvendt ytringsfrihed er ikke karrierefremmende
Ytringsfrihed er en ret der også burde være en pligt

Kommentar af:

Michael Egelund, 26.11.2009

Kommenter artiklen

 
Seneste blogindlæg
 

11. februar 2012 | HÃ¥bløs prioritering at fyre skattemedarbejdere [FTF analyse]

Hundredevis af skattemedarbejdere bliver sparet væk de næste par år. Håbløs prioritering at fyre medarbejdere, der inddriver penge til samfundets slunkne kasse.

11. februar 2012 | Skattemedarbejdere tjener deres løn hjem op til 35 gange [FTF analyse]

Medarbejdere i SKAT henter store summer hjem til statskassen. Indenfor en række områder tjener medarbejderne deres løn hjem mange gange, viser en ny analyse fra FTF.

10. februar 2012 | Delhøring over lovforslag L 80 [Høringssvar]

SKAT har sendt dette lovforslag i delhøring. Lovforslag nr. L 80 om ændring af kildeskatteloven, pensions-afkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven (Ændret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger...

10. februar 2012 | Græsk minimumsløn ned med 22 procent [EU-info]

Den græske finansminister tager til et møde med eurozonens finansministre uden en fuldstændig aftale om reformer.

10. februar 2012 | Kommune frifundet for at aldersdiskriminere jobansøger [Info]

Højesteretdom: Afslag på jobansøgning var ikke begrundet i ansøgers alder