Ansvarlig økonomi handler også om prioritering

Modernisering og effektivisering af den offentlige sektor – ja tak. Stimulering af vækst gen-nem udvikling af ny viden – ja tak.   De udsagn kan nok ikke bestÃ¥ banalitetstesten – for det bliver svært at finde nogen, der er uenige i dem. Og dog, nÃ¥r det drejer sig om fordeling af de sparsomme ressourcer til forsk-ning og udvikling, som ligger i globaliseringspuljen, er enigheden indlysende. Pengene skal da gÃ¥ til universiteterne, som de plejer.

Af FTF's formand, Bente Sorgenfrey,
Bragt i Frederiksborg Amtsavis, 12. oktober 2010

Det er tilsyneladende helt naturligt at, at forskning og udvikling foregår på universiteterne, og det kun er her, det kan betale sig at investere.

Det er bare ikke rigtigt. Halvdelen af alle videregående uddannelser gennemføres på en pro-fessionshøjskole eller et erhvervsakademi. Det er uddannelsesinstitutioner, der sørger for ud-dannelse og efteruddannelse af så forskellige grupper som sygeplejersker, it-professionelle, ergoterapeuter, ledere, finansøkonomer og folkeskolelærere for nu at nævne nogle få af man-ge forskellige uddannelser. Det er ikke lige meget, hvilken kvalitet deres uddannelse har. Det er heller ikke lige meget, hvilken ny viden de har adgang til, når de arbejder som professionel-le inden for den private eller offentlige sektor.

Professionshøjskoler og erhvervsakademier har ikke uddannelse som eneste opgave. De har en forpligtelse til at udvikle ny viden og til at fungere som videncentre regionalt og nationalt. De skal samarbejde med universiteter og andre forskningsinstitutioner, og med private og offentlige virksomheder. De skal være væsentlige aktører i den regionale vækst og udvikling. Det er opgaver, som institutionerne både kan og vil påtage sig. De udvikler i dag ny viden, der er direkte anvendelig i undervisningen af de studerende og ny viden, der er direkte anvendelig i mødet med borgeren, kunden og den pårørende.

Derved adskiller de sig fra størstedelen af universiteternes forskning. Deres videnudvikling adskiller sig også fra universiteternes ved, at den stort set er ufinansieret af staten. Erhvervs-akademierne får NUL kroner til at varetage deres videncenterfunktion og betjeningen af regi-onen med ny viden. Professionshøjskolerne får en bevilling fra globaliseringspuljen på godt 60 mio. kr. i 2010, 2011 og 2012 – og så er det slut. Det er en bevilling der svarer til knap 2 pct. af, hvad der var i globaliseringspuljen til forskning og udvikling i 2009.

Regeringen har i sin årlige konkurrenceevneredegørelse bl.a. konstateret, at når det drejer sig om nyttiggørelse og kommercialisering af forskningsresultater ligger Danmark under OECD-gennemsnittet.

Jeg mener derfor, at det ikke bare er klogt men ansvarlig samfundsøkonomisk at anvende en større andel af globaliseringsmidlerne til den videnudvikling, der finder sted på professionshøj-skoler og erhvervsakademier. Det er nemlig viden, der tages konkret i anvendelse og betaler sig selv tilbage i form af en moderniseret og mere effektiv offentlig sektor og fremme af regi-onal vækst.

Jeg ved godt, der ikke er mange penge at rutte med, men de politikere, der i øjeblikket for-handler globaliseringspuljen bør prioritere andre former for videnudvikling end den traditionel-le. Giv erhvervsakademier og professionshøjskoler en solid og flerårig bevilling til anvendel-sesorienteret forskning og videnudvikling – stil krav til dem om resultater, og stil krav til uni-versiteterne om at samarbejde med dem. Så vi kan anvende de sparsomme offentlige midler til forskning og udvikling mest effektivt til glæde for hele samfundet.