Storbritannien vil stoppe al snak om finansiel EU-afgift

Den britiske finansminister, George Osborne, er godt og grundigt træt af at snakke igen og igen om en afgift på finansielle transaktioner, da den aldrig bliver til noget. FTF vender sig også imod, at transaktionsskatten indføres alene i EU. FTF mener, at en transaktionsskat kun giver mening, hvis den indføres globalt.

Storbritannien er imod, og det er blandt andre Irland og Sverige også, stod det klart efter EU-landenes økonomi- og finansministre mødes i Bruxelles.

Yderligere EU-nyheder på fagligt.eu

Hvad jeg finder svært at forstå, det er, at vi skal bruge endeløs tid på at diskutere den midt i en krise, der berører hele Europas økonomi, når det både står klart i eurozonen og landene udenfor, at der ikke er i nærheden af enstemmighed for den, sagde George Osborne efter mødet.

Den irske finansminister, Michael Noonan, sagde ifølge Irish Independent, at en afgift på de finansielle transaktioner direkte ville koste job. Noonan var ikke imod ideen om en afgift teoretisk set, men så skulle den dække bredt. Stod for eksempel Storbritannien udenfor, ville det koste masser af job.

Både den franske minister Francois Baroin og Tysklands Wolfgang Schäuble er tilhængere af en afgift. EU-kommissær Algirdas Semeta, der pæsenterede forslaget for ministrene, fandt, at der var bred tilslutning til forslaget, selv om enkelte var imod. Tilslutningen rækker langt ud.

Jeg refererer ikke kun til den støtte, der er udtrykt her i ECOFIN. Jeg taler også om støtten, vi har set blandt berørte, græsrodsbevægelser, offentligheden og økonomer, sagde Semeta efter mødet.

Ingen global aftale
G20-mødet i sidste uge i Cannes diskuterede en global afgift på de finansielle transaktioner, men det franske formandskab fik ikke støtte fra blandt andre USA eller Kina. Flere lande i EU og heriblandt Danmark ønsker netop, at der kommer en global aftale, da finansielle midler ellers kan forsvinde ud af EU og blive placeret andre steder.

EU-Kommissionen forsøger med forslaget at komme uden om problemet ved at lægge en afgift på stort set alle de finansielle transaktioner, hvor den ene part er en bank eller finansiel institution, der er placeret i et EU-land på den ene eller anden måde. Transaktionerne omfatter både køb og salg af aktier og obligationer og omsætningen af de nyere finansielle produkter som investeringsbeviser og derivater.

Semeta finder, at Kommissionen forslag gør en regional aftale mulig, fordi den rammer de finansielle institutioner, hvis de har aktiviteter i et EU-land, selv om hovedkontoret ikke ligger der.

Der er stor usikkerhed om, hvor meget en afgift vil indbringe. Kommissionen skønner, beløbet kan være fra 16,4 milliarder euro til 400 milliarder (3.000 milliarder kroner). Kommissionens bud er, at afgiften vil give 57 milliarder euro, men bemærker, at det det vil afhænge af reaktionerne på det finansielle marked. Det vil også afhænge af, hvilken sats de enkelte lande vil fastsætte. Kommissionen lægger op til en minimumsafgift på 0,1 procent for de almindelige aktiviteter, mens afgiften for de særlige derivater sættes til minimum 0,01 procent.

Kommissionen er endnu ikke kommet med oplæg til, hvad afgiften skal bruges til. Kampen kommer her til at stå mellem dem, der finder, at pengene skal blive i EU-systemet og dermed styrke EU’s budget og dem, der finder, at afgiften kan nedbringe EU-landenes direkte betalinger til systemet.

Kilde: fagligt.eu og Lisbeth Baastrup, FTF