Splittelse i EU om skat på finansielle transaktioner

EU-Kommissionen har spillet ud med det ventede forslag til en skat på finansielle transaktioner.

Formanden for Kommissionen, José Manuel Barroso, begrundede i Europa-Parlamentet i Strasbourg udspillet med, at den finansielle sektor har fået milliarder af euro i støtte. Derfor er det kun fair, at den også bidrager til at få EU’s økonomi på fode igen.

Yderligere EU-nyheder på fagligt.eu

Hvis vore bønder, hvis vore arbejdere, hvis alle vore økonomiske sektorer fra industrien til service, hvis de alle betaler bidrag til samfundet, så burde også banksektoren give et bidrag, sagde José Manuel Barroso.

Han understregede, at der var behov for at få flere skattekroner ind. Spørgsmålet var så, om de skulle komme fra arbejdsindtægter eller forbrug. Hans svar var, at det var mere fair at få pengene hjem gennem en skat på finansielle aktiviteter. Sektoren betalte i nogle lande slet ikke de bidrag, de forholdsmæssigt burde i forhold til sektorens størrelse.

Men næppe var forslaget vedtaget i Kommissionen og lagt frem i Europa-Parlamentet, før uenighederne om forslaget brød ud. Centrum-venstre i Europa-Parlamentet hylder udspillet, der også har støtter blandt en række medlemmer af centrum-højregrupper. Den europæiske fagbevægelse, EFS, taler også varmt for forslaget. Generalsekretær Bernadette Ségol siger, at forslaget er et stort skridt fremad og noget, EFS længe har kæmpet for.

Kritikerne deler sig i dem, der er totalt imod forslaget, og dem, der finder, at der skal en global aftale til, så penge ikke bliver flyttet til lande uden for reglerne, og transaktionerne bliver foretaget der. Blandt regeringer i EU står Storbritannien i spidsen for modstanden. En kilde i det britiske Finansministerium siger da også til BBC, at regeringen ikke støtter et forslag, hvis der ikke er en aftale om globale regler.

Forslaget kan give 57 milliarder euro om året
EU-Kommissionen lægger op til, at der bliver en afgift på 0,1 procent på de forskellige finansielle transaktioner. Kommissionen understreger dog, at afgiften er rettet mod den finansielle sektor og ikke borgere og virksomheder. Banklån, boliglån og borgeres og virksomheders almindelig bankaktivitet hører til de 15 procent af de finansielle aktiviteter, der holdes ude fra afgiften.

Beregninger viser, at det samlede beløb fra afgiften vil blive 57 milliarder euro om året. Det skal sammenholdes med, at finanssektoren i EU har belastet landene med 4,6 trillioner euro i forpligtelser. Samtidig har den nydt godt af lave skatter og dermed haft en skattefordel på 18 milliarder euro på grund af netop en fritagelse fra moms på transaktionerne.

Kommissionen hæfter sig samtidig ved, at der i dag er en eller anden form for afgift i 10 medlemslande. Kommissionens forslag skal ses som et minimumsforslag, så landene kan have en højere afgift, hvis de ønsker det. Der skal blot være en mindste afgift, som vil sikre mere ensartede konkurrenceregler i EU.

Danskere splittet
I Europa-Parlamentet er de danske medlemmer uenige om en skat på de finansielle transaktioner. Venstres Jens Rohde finder, at en afgift vil gøre det dyrere at være europæer, hvis den ikke bliver indført over hele verden. Øgede udgifter er ikke lige det, borgerne har brug for.

Hvis skatten som foreslået alene gennemføres i Europa, vil handlerne og dermed likviderne flytte uden for Europa. Stort set alle bankerne har jo søsterselskaber uden for Europa, så det bliver en smal sag, siger Jens Rohde.

Kommissionen erkender da også, at der er en fare for, at kapital forsvinder ud af Europa. En konsekvensanalyse siger ifølge Reuters, at det kan føre til et lavere BNP på 1,76 procent i EU på længere sigt.

Socialdemokraternes Ole Christensen mener også, at en global aftale er nummer et. Men Socialistgruppen mener alligevel på linje med Kommissionen, at der er så store fordele ved afgiften, at EU godt kan tage hul på den.

Det er gigantiske summer, der dagligt omsættes på de finansielle markeder. Alene i Storbritannien er omsætningen på over 1850 milliarder dollar og i Danmark på 120,5 milliarder. En afgift kan betyde, at den rene spekulation bliver mindre, og det vil være positivt, siger Ole Christensen.

Også SF’s Emilie Turunen er positiv over for en afgift.

Det har SF sukket efter længe. Det er kun rimeligt, at bankerne bidrager til løsningen af den økonomiske krise, siger Emilie Turunen.

EU vil have sin andel af pengene fra afgiften
Det er imidlertid ikke kun selve afgiften, der er delte meninger om. I den videre debat bliver der også strid om, hvem der skal have pengene. EU-Kommissionen lægger op til, at både EU-Kommissionen og medlemslandene får en andel af indtægten. EU-Kommissionen kæmper for at få øget sine egne indtægter, som ikke kommer hjem via bidrag fra landene.

Medlemslande kæmper imidlertid for, at de bevarer de penge, som EU i dag ikke bruger. De samme lande ventes at kræve, at de får nedsat bidrag, hvis EU-Kommissionen får et øget budget via egne indtægter.

Det spørgsmål kan der ventes en voldsom debat om, og den kommer også op i Europa-Parlamentet, hvor mange går ind går at øge EU’s egne indtægter, siger Ole Christensen.

Kilde: fagligt.eu