Vurdering af Finanslovsforliget 2008

Regeringen har for 7. gang indgået et samlet finanslovsforlig med Dansk Folkeparti. Ny Alliance har tilsluttet sig forliget. I den samlede finanslov indgår også en række delforlig indgået med en bredere kreds af partier. I notatet vurderes finanslovsforliget og de nye initiativer.

Finanslovsforløbet har denne gang været særlig på grund af valget i november 2007. Det oprindelige finanslovsforslag blev fremlagt i august 2007, men blev den 5. februar 2008 suppleret med et revideret finanslovsforslag.

Hovedlinierne i finanslovsaftalen for 2008 er fortsat en opstramning i den statslige økonomi med gennemførelsen af en obligatorisk opsparingsordning på 1 pct. på alle områder på nær politiet og uddannelsesområdet. Den tidligere meget højtprofilerede kvalitetsreform er bortset fra de initiativer, der følger af trepartsaftalerne, blevet langt mindre ambitiøs og der lægges i stedet op til en meget markant stramning af den statslige styring i forhold til den kommunale økonomi.

Hertil kommer, at finanslovsforliget indebærer meget voldsomme besparelser på kvalitetsud-viklingen af de erhvervsrettede videregående uddannelser som alvorligt svækker de nye pro-fessionshøjskolers og erhvervsakademiernes muligheder for at leve op til regeringens egen målsætning om uddannelser i verdensklasse og 50 pct. af de unge i videregående uddannelse.

Det er FTF’s generelle vurdering, at finanslovsaftalen for 2008 er udtryk for et kursskifte fra regeringens side i forhold til ikke mindst meldingerne i valgkampen sidste år. Mere velfærd og kvalitet i den offentlige sektor er nu afløst af besparelser og strammere styring af kommunerne og ambitionen om uddannelser i verdensklasse er ikke længere en reel målsætning.

I det følgende kommenteres primært de nye initiativer i finanslovsaftalerne for 2008, idet der i øvrigt henvises til dels FTF’s notat fra den 28. august 2007og FTF’s notat fra den 5. februar 2008 om det reviderede forslag til finansloven.

Kvalitetsreform – bedre kvalitet i den offentlige service
Regeringens endelige kvalitetsreform indeholder foruden trepartsaftalerne med fagbevægelsen fra 2007 en række initiativer bl.a. om afbureaukratisering, hvor der i stat og kommuner skal laves forpligtende handlingsplaner inden medio 2009, men også om en række nye målinger mv. såsom kommunale kvalitetskontrakter, brugertilfredshedsundersøgelser og akkrediteringer. Dertil kommer forsøg med øget frihed til institutioner, et nyt udbudsråd og forskning i offentlig ledelse. I alt er der afsat ca. 200 mio. kr. frem til 2011 til initiativerne inden for kvalitetsudvikling og afbureaukratisering, som for fleres vedkommende først igangsættes i 2009.

Derudover er der afsat 3 mia. kr. fra 2009 og frem mod 2015 til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi

FTF-vurdering
Udover de for længst indgåede trepartsaftaler er regeringens endelige kvalitetsreform en noget tynd kop te, når man tænker på de store fanfarer, som regeringens udspil sidste sommer med 180 initiativer og 8 delreformer blev præsenteret under. Regeringen lider af en gennemgående skizofreni, når den på den ene hånd vil afbureaukratisere og forenkle, mens den anden hånd vil indføre nye former for dokumentation, måling, akkreditering, kvalitetskontrakter osv. Desuden er meget af aftaleteksten forholdsvis luftig med karakter af blot at være en overordnet ramme.

FTF er selvfølgelig positivt indstillet overfor afbureaukratisering i den offentlige sektor. Det var vigtigt at få sat det på dagsordenen ved sidste års trepartsaftaler, og det er helt afgørende med en massiv afbureaukratisering i hele den offentlige sektor, hvis kvaliteten og medarbejdernes arbejdsglæde skal højnes. Derfor er det bekymrende, når der i den indgåede ramme-aftale kun lægges op til en scanning på udvalgte serviceområder. Der er en klar risiko for, at initiativet kan blive en syltekrukke, idet der formentlig ikke udmøntes noget konkret vedrørende afbureaukratisering før om 1½-2 år. Desuden er det for FTF helt afgørende for udviklingen af ny dokumentation mv., at medarbejdernes inddrages – hvilket overhovedet ikke fremgår af aftaleteksten.

Som hovedorganisation for meget store og vigtige gruppe af offentligt ansatte og som part i trepartsaftalen forventer FTF at blive inddraget i den videre udfoldelse af arbejdet med afbureaukratisering.

Investeringerne i ny teknologi er FTF i udgangspunktet positiv overfor, men med forudsæt-ning om kommunal medfinansiering risikerer også dette initiativ at blive en billig omgang for regeringen, da kommunerne formentlig vil få svært ved at finde finansiering inden for deres i forvejen trængte investeringsbudgetter.

Nye initiativer på sundhedsområdet
Der afsættes i 2008 548 mio.kr. til nye initiativer, som bl.a. omfatter hjerteområdet, kræftområdet, vaccination mod livmoderhalskræft og mod meningitis samt forbedret screening af donorblod. Herudover skal der udvikles forløbsprogrammer for kronisk syge, Den Danske Kvalitetsmodel videreudvikles og der indføres fast kontaktperson for patienterne på sygehusene.

FTF-vurdering
Sundhedsområdet er et afgørende velfærdsområde som trænger til et markant løft for at sikre den nødvendige kvalitet og kapacitet i tilbuddene. Finanslovsaftalen indeholder en række fornuftige initiativer, som vil bidrage til en forbedret kvalitet. Bl.a. vil forløbsprogrammer for kronisk syge være et klart fremskridt og en fast kontaktperson er også et skridt på vejen om end det ikke er det samme som en egentlig forløbskoordinator, som FTF tidligere har peget på.

Det skal endvidere understreges, at finanslovsaftalen ikke indeholder nye initiativer til styrkelse af forebyggelsesindsatsen. Behovet herfor er stort. Der er allerede i dag ca. 1.7 mio. kronisk syge og prognoser fra Sundhedsstyrelsen peger på, at vi i 2020 vil have helt op mod 2 mio. med kroniske sygdomme.

Forhøjelse af ældrechecken til 10.000 kr.
Som ofte før er ældrechecken blevet forhøjet i forbindelse med finanslovsforliget, således at maksimumbeløbet hæves fra 7.800 kr. til 10.000 kr. med virkning fra 2009. Rådighedsbeløbet for en enlig pensionist i lejebolig skulle da stige ca. 8 pct.

FTF-vurdering
Dansk Folkepartis succesen med at få afsat penge til de ældre på finansloven med de seneste års aftaler har muligvis givet flere penge til de ældre, men da kommunernes økonomi stadig styres stramt og nu skærpes yderligere med justeringerne i kommunernes aftalesystem, har det ikke givet noget reelt løft til ældreplejen.

Afskaffelse af servicebetalingen for førtidspensionister på den gamle ordning
Med forslaget skal førtidspensionister ikke længere betale den særlige service, som følger med et ophold i botilbud. Det skulle forhøje deres rådighedsbeløb med 10.-20-000 kr. årligt.

FTF-vurdering
Det er for så vidt et sympatisk forslag, da det forbedrer dagligdagen for nogle af det samfundets svage grupper. Men det er et meget selektivt opgør med brugerbetalingen i den offentlige sektor, hvor FTF meget gerne ser en mere principiel diskussion om omfanget af brugerbetaling i den offentlige velfærdsservice.

Et sundt måltid mad i daginstitutionerne og bedre kvalitet i børnepasningen

Senest fra januar 2010 forpligtes kommunerne til at levere et sundt måltid til førskolebørn i daginstitutioner. Madordningen bliver forældrebetalt. Regeringen vurderer, at madordningen i gennemsnit vil øge forældrebetalingen med ca. 300 kr. pr. måned. For forældre med friplads eller søskenderabat vil betalingen til madordningen blive gratis eller til nedsat pris. Kommunerne kompenseres for merudgifterne, der er beregnet til 150 mio. kr.

Det er aftalt, at afskaffe løsrevne lukkedage på almindelige arbejdsdage i daginstitutioner fra 2009. Daginstitutioner må kun holde lukket på dage, hvor fremmødet af børn i institutionerne er lavt. Fra kvalitetspuljen afsættes 50 mio. til finansiering

FTF-vurdering
Det er positiv, at aftalepartierne ønsker, at alle førskolebørn skal have et sundt måltid i daginstitutionen. Den beløbsramme, der afsat til finansiering er imidlertid langt fra tilstrækkeligt, da mange institutioner i dag ikke har de fysiske faciliteter til lave et sundt måltid. Konsekvensen kan derfor blive at børnene ikke får serveret mad som er sundt og tilpasset børnene behov.

Regeringen har ikke, som lovet i valgkampen, afskaffet lukkedagene, men i stedet lavet en aftale som er meget svagt defineret og som giver mulighed for mange fortolkninger. Det må derfor forventes, at meget få lukkedage bliver afskaffet som følge af aftalen. Det afspejler sig alene i det lille beløb som er afsat til finansieringen, som også skal dække finansieringen af et trygt alternativt pasningstilbud i en anden institution.

Forbedringer for svage og udsatte grupper – satspuljeaftale for 2008
Med årets satspuljeforlig er der afsat lidt over 4 mia. kr. over de næste fire år til forbedring af vilkårene for svage og udsatte grupper. Initiativerne er dækker mange forskellige tiltag, bl.a. en undersøgelses- og behandlingsret for børne-/ungdomspsykiatrien, en handlingsplan om lige muligheder vedr. udsatte børn og unge, hjemløsestrategi samt vederlagsfri fysioterapi for handicappede.

Satspuljeforliget er som sædvanligt indgået med alle partier på nær Enhedslisten.

FTF-kommentar
Formålet med satspuljen kan FTF selvfølgelig kun bakke op om, og langt de fleste af de mange konkrete initiativer er utvivlsomt fornuftige. Men set fra et overordnet perspektiv er det betænkeligt, at satspuljen som en ”social honningkrukke” forhandles helt løsrevet fra statens øvrige økonomi med støtte til alle mulige større og mindre initiativer. Det giver unægtelig associationer til det, som amerikanerne kalder ”pork-barrel” politik, hvor det i beslutningerne nogle gange kan være de respektive politikeres individuelle præferencer, der vejer tungere end de saglige og faglige overvejelser, som må være meget væsentlige, når det drejer sig om, hvad der virker for samfundets allersvageste.

Det kommunale aftalesystem
Efter at kommunernes udgifter og skattestigninger for 2008 overskred det aftalte med regeringen, strammes aftalesystemet om kommunernes økonomi nu op. For det første indføres en modregning i næste års tilskud, hvis kommunerne overskrider budgetterne i år. Dernæst justeres aftalesystemet fremover således, at skattestigninger modregnes i statens bloktilskud til kommunerne, og derudover gøres en portion af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne i deres budgetlægning overholder den med regeringen aftalte ramme. Justeringerne sker ved lov.

FTF-vurdering
Stramninger i aftalesystemet gør det endnu mere vanskeligt for kommunerne at få deres økonomi til at hænge sammen, hvilket FTF tager klart afstand fra. Det kan meget vel resultere i besparelser rundt omkring i kommunerne. Kommunerne er lige ved at have fundet deres ben efter at have gennemført en kommunalreform uden ekstra midler, samtidig med at de til stadighed presses af udmeldinger om bedre kvalitet og service fra centralt hold. Truslen om straf allerede i år kan så tilmed betyde, at de kommuner, som har lagt meget stramme budgetter for 2008 i forsøget på at overholde økonomiaftalen med regeringen, kommer til at overskride budgettet med en økonomisk straf til følge, mens andre kommuner, som i budgetlægningen overskred aftalen, ikke straffes.

FTF mener, at problemet ikke er aftalesystemet, men derimod at kommunernes økonomiske rammer grundlæggende har været meget stramme over en årrække. I stedet for som nu at diktere voldsomme indgreb i det kommunale selvstyre havde det været langt bedre, om regeringen var indgået i en dialog med kommunerne om aftalesystemets fremtid og de bagvedliggende grunde til, at aftalerne ikke er blevet overholdt.

Aftale om en Jobplan
Aftalens hovedelementer er:
• Sikkerhed for retten til førtidspension
• Folkepensionister skal have bedre muligheder for at arbejde
• Skattenedslag til 64 årige i arbejde
• Reglerne om supplerende dagpenge justeres samtidig med at der arbejdes for flere fuldtidsstillinger
• Øget indsats for international rekruttering
• Nedbringelse af sygefravær
• Flere voksenlærlinge

Det skønnes, at jobplanen har en beskæftigelseseffekt på knap 7. 000 personer i 2012.

Herudover indeholder Finanslovsaftalen en udvidelse af perioden med arbejdsgiverbetalt dag-pengegodtgørelse (G-dage) fra 2 til 3 ledighedsdage

FTF-kommentar
Aftalen om en jobplan vil kun have en begrænset effekt på arbejdsudbuddet. Tværtimod vil flere af initiativerne virke direkte skadeligt for arbejdsmarkedet. Således vil indgrebet i de supplerende dagpenge tvinge ledige væk fra de fag, de er uddannet til, og vil ikke løse det reelle problem, der handler om, at arbejdsgiverne ikke udbyder fuldtidsstillinger nok.

Udvidelsen af G-dagene til 3 ledighedsdage vil yderligere svække fleksibiliteten på arbejds-markedet. Ikke mindst daginstitutionsområdet vil blive ramt. De eksisterende to G-dage hæmmer allerede i dag daginstitutionernes brug af vikarer, der er simpelthen ikke økonomi til afledte lønudgifter. Med den øgede udgift vil anvendelse af vikarer blive yderligere reduceret, med fare for at det medfører mere nedslidning af det øvrige personale.

Jobplanen indeholder en øget indsats for international rekruttering, der bredt åbner for at uddannet arbejdskraft får lettere adgang til det danske arbejdsmarked. Det er positivt, at der bliver mulighed for at øge udenlandsk rekruttering af arbejdskraft på mangelområder. Men det er ikke tilfredsstillende at arbejdsmarkedets parter ikke involveres i ændringerne af jobkortordningen. Det fremgår af aftalen at ansættelse af udenlandsk arbejdskraft skal ske på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Men aftalen giver ikke muligheder for at kontrollere om udenlandsk arbejdskraft rekrutteres til danske vilkår.

Skattenedslaget for de 64-årige vil formentligt have en mindre positiv effekt på arbejdsudbuddet, men er fordelingsmæssigt skævt, fordi det tilgodeser de mennesker på arbejdsmarkedet, der har mulighed for at arbejde helt frem til de 65 år.

Forbedringer og besparelser på uddannelsesområdet
Finanslovsaftalen indebærer på uddannelsesområdet, at uddannelsestaxameteret til hhx løftes med 3.900 kr. pr. årselev i 2008 og med 5.200 kr. pr. årselev i 2009 og frem, så det kommer på niveau med de almengymnasiale uddannelser. Samtidig er der afsat en pulje på 30 mio. kr. årligt i 2008 og 2009 til kvalitets- og institutionsudvikling på erhvervsakademierne og ingeniørhøjskolerne. En væsentlig del af finansieringen for 2008 og 2009, kommer fra uforbrugte forsøgs- og udviklingsmidler på Undervisningsministeriets område.

Den obligatoriske opsparingsordning på 1 pct. af uddannelsesinstitutionernes samlede drifts-ramme nedsættes til 0,5 pct. i 2008. Det fremgår af aftalen, af finansieringen er fundet ved at udskyde forhøjelse af børnefamilieydelsen for de 0-2årige. Samtidig er det aftalt, at gennem-føre yderligere en effektiviseringsbesparelse på de selvejende institutioner på mellem 0,1-0,3 pct. af undervisnings- og fællesudgiftstaxametrene. Effektiviseringen henføres til indkøbsaftaler i 2. fase af Statens Indkøbsprogram. Provenuet fra den nye effektiviseringsbesparelse går til finansiering af flerårsaftalen for Kriminalforsorgen.

Endelig er der aftalt oprettelse af administrative servicecentre for ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der fuldt indfaset forventes at medføre betydelige stordriftsfordele og en besparelse på 437 mio. kr. i alt i perioden 2008-2011. Også denne besparelse går til finansiering af flerårsaftalen for Kriminalforsorgen.

FTF-vurdering
Det er positivt, at hhx-problemet nu omsider har fundet en løsning. Det er også positivt, at den tvungne opsparing på 1 pct. er nedsat i 2008 og at der sker en delvis genopretning af besparelserne på kvalitets- og udviklingsmidler til erhvervsakademierne.

Men det er helt uantageligt, at finansieringen til forbedringer til dels findes inden for Undervisningsministeriets egen ramme, og at der samtidig aftales nye besparelser i form af yderligere indkøbseffektivisering på alle uddannelsesinstitutioner og administrative fællesskaber på ungdomsuddannelserne. Professionshøjskolerne især sidder nu tilbage med en situation, der på sigt er værre end den var, før finanslovsaftalen blev indgået. Der er grund til at være meget skeptisk overfor, om det overhovedet er muligt at indhente besparelser på indkøbsaftalerne, der er i den størrelsesorden, som besparelserne tilsiger.

Selvom de nævnte initiativer naturligvis vil blive opfattet som en håndsrækning, der hvor de præcist rammer, er der med det foreliggende forlig tale om en finanslov, der giver professionshøjskoler og erhvervsakademier meget dårlige vilkår for at løfte opgaven med at forny og udvikle uddannelserne, så de kan leve op til målsætningerne.

FTF vender sig stærkt imod, at uddannelsessektoren skal finansiere massive satsninger på andre ministerområder, når den politiske italesættelse fortsat er, at regeringen ønsker uddannelser i verdensklasse.

Globaliseringsaftalen på uddannelsesområdet
I forbindelse med finanslovsaftalen er der indgået aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne fra november 2006. Opfølgningsaftalen indebærer, at parterne er enige om at fortsætte forhandlingerne om udmøntning af Globaliseringspuljen i forbindelse med FFL 09. Der er også enighed om at mødes i efteråret 2008 for at tage stilling til evt. justering af rammerne for styring og udbud af arbejdsmarkedsuddannelserne.

Med henblik på at øget uddannelsesaktivitet i forbindelse med voksenlærlingeordningen tilføres Globaliseringspuljen i alt 154 mio. kr., og der afsættes en reserve på knap 200 mio. kr. i 2008-2011 til finansiering af et eventuelt merforbrug til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, ud over den aktivitetsreserve, der allerede er i Globaliseringspuljen. Reserven følges op af en årlig afrapportering fra regeringen om status på opfyldelse af målsætningerne om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 og mindst 50 pct. af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015.

Midlerne i 2008 til efteruddannelse af lærere på erhvervsuddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser og uforbrugte midler for 2007 meldes nu ud til institutionerne med henblik på efteruddannelsesaktiviteter, og en redegørelse for midlernes faktiske anvendelse vil danne grundlag for, hvordan midlerne fordeles for 2009.

Endelig er der aftalt reform for beregning af universiteternes beregning af overhead til forsk-ning i forbindelse med fondsstøttede projekter, og uden for aftalen er der mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti aftalt en omlægning af universiteternes tilskud, der skal belønne universiteterne for, at unge kommer hurtigere gennem uddannelserne.

FTF-vurdering
Det er positivt, at der omsider er fundet en praktisk løsning på fordeling af midler til efteruddannelse af lærerne på de erhvervsrettede uddannelser. Det er beklageligt, at midlerne fra 2007 i realiteten ikke har været mulige at anvende tidligere, og FTF opfordrer til, at politiske aftaler fremover implementeres meget hurtigere.

Det er også positivt og meget relevant, at der er aftalt en årlig opfølgning på status for indfri-else af regeringens mål om flere i uddannelse (95 + 50 pct. målsætningen). Det er FTF’s vurdering, at man må forvente meget store vanskeligheder med at indfri målene, medmindre regeringen tager sine egne ambitioner alvorligt og tilfører uddannelsesområdet flere ressourcer, uden samtidige besparelser.

Det er et spørgsmål, om reserverne i globaliseringsaftalen til øget uddannelsesaktivitet overhovedet kommer i spil på det grundlag, der foreligger her. For rekruttering af flere unge til uddannelserne og fastholdelse af flere unge i uddannelserne er ikke noget, man bare lige gør. De sidste procenter op til 95 og 50 er de sværeste, og det er ikke nemt at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at indfri ambitionen. Vi kan i hvert fald konstatere, at når det drejer sig om KVU og MVU, så vil nye ressourcer til dette formål blive ædt op af besparelser.

Forskning
Der er aftalt indskud af 3 mia. kr. i Danmarks Grundforskningsfond. Indskuddet kan sikre, at fonden fortsætter sit virke de næste 25 år.

Indskuddet af kapital finansieres af overførsel fra staten, ved salg eller omlægning af statslige aktiver og ved ekstraordinære udlodninger fra investeringsfondene for østlandene og udvik-lingslandene.

FTF-vurdering
Sikring af Grundforskningsfondens uddelinger i en kommende årrække er et godt og nødvendigt initiativ, men den nærmere vurdering må ses i forhold til finansieringen af de 3 mia. kr., der tilføres. Der foreligger ikke præcise oplysninger herom, heller ikke om, hvad begrebet ”ekstraordinære udlodninger” dækker over. Det er håbet, at dansk grundforskning ikke sikres på bekostning af satsninger i det internationale hjælpearbejde.

Tryghedsindsats
Det indgår i finanslovsaftalen, at der skal sættes øget fokus på forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet og radikalisering, herunder afsættes der også en reserve på 25 mio. kr. til politiet til særlige indsatser og en reserve på 10 mio. kr. til nyt materiel.

FTF-vurdering
De aftalte reserver til særlige indsatser og nyt materiel svarer stort set til den grønthøsterbesparelse på 0,5 pct. svarende til 38 mio. kr. der gennemføres på 0,5 pct. i forhold til politiet. Der er således ikke tale om en reel styrkelse på området, men en omprioritering fra den ordinære indsats.

Det skal understreges, at den udprægede personalemangel i politiet gør det afgørende vigtigt, at der sikres et fuldt indtag på politiskolen i 2008.

Ny flerårsaftale styrker kriminalforsorgen
Regeringen har med Dansk Folkeparti og Ny Alliance indgået en fireårig aftale om kriminalfor-sorgen med sigte på øget uddannelse af fængselsfunktionærerne, arbejdsmiljø, de ansattes sikkerhed og uddannelse for de indsatte.

Den væsentligste del af aftalen finansieres ved yderligere effektiviseringer og besparelser på uddannelsesområdet.

FTF-vurdering
Der er tale om meget tiltrængte forbedringer i kriminalforsorgen, men der er behov for en mere omfattende indsats til bl.a. bedre uddannelse af de indsatte og mere systematisk udslusning og resocialisering af de indsatte og det er helt uacceptabelt at forliget på kriminalforsorgens område skal finansieres ved yderligere besparelser på uddannelsesområdet, hvor bl.a. professionshøjskoler og erhvervsakademier i forvejen rammes af ekstraordinære store bespa-relser.

Udviklingsbistand
Der afsættes yderligere 650 mil. kr. til udviklingsbistand i Afrika. Dette er uændret i forhold til regeringens finanslovsforslag. Prioriteringen er fortsat forbedring af kvinders rettigheder og muligheder og bekæmpelse af HIV/Aids. Finanslovsaftalen indeholder derudover, inden for rammen, en øget indsats om årsagerne til fejlernæring for børn i Afrika. Endelig indgår det i aftalen, at såfremt den budgetterede ramme for udviklingsbistanden kommer under 0,8 pct. Af BNI, vil der efterfølgende blive foretaget en opregulering af udviklingsbistanden til 0,8 pct. Af BNI.

FTF-vurdering
Der er stort set tale om en videreførelse af niveauet for bistandshjælp. I aftalen angives det, at der vil være en marginal stigning til 0,81 pct. Af BNI i 2008. Men der er desværre stadig ikke tale om en genopretning af niveauet fra før regeringsskiftet 2001.