
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645
Repræsentanter for samtlige ansatte på sundhedsområdet mødes i dag for at diskutere sygehusenes økonomi med sundhedsministeren. FTF, LO og AC er bekymrede over, at de aktuelle og kommende fyringer af sundhedspersonale betyder forringelser for de borgere, der kommer i kontakt med sundhedsvæsenet.
Formændene fra FTF, LO og AC mødes i dag fra kl. 13-14 med sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i Sundhedsministeriet for at diskutere de økonomiske problemer på landets sygehuse. Mødet er kommet i stand, efter at de tre hovedorganisationer har sendt et brev til sundhedsministeren, hvor de opfordrer til en mere langsigtet planlægning af sygehusenes økonomi. Det skal sikre, at ventelistegarantien kan overholdes, og at sygehusdriften kan effektiviseres gen-nem blandt andet investeringer i nyt IT - og hospitalsudstyr.
”Vi er glade for, at sundhedsministeren er interesseret i at diskutere sygehusenes økonomi med de ansattes hovedorganisationer. For de fyringer vi ser i øjeblikket, virker panikagtige, fordi der er tale om budgetoverskridelser på under 1,5 procent. Økonomien i vores sundhedsvæsen skal være mere stabil end den er nu og bygge på en flerårsaftale”, siger Bente Sorgenfrey.
”Det er nødvendigt med både en stærkere økonomi, dvs. flere penge, til det danske sygehusvæsen og en stærkere økonomisk styring af hele sygehussektoren. Det er jo vanvid, at sygehusene i øjeblikket fyrer hundredvis af medarbejdere samtidig med, at patienter står i kø for at blive behandlet. Der er et stort behov for, at regeringen begynder at føre en langsigtet økonomisk politik for sundhedsvæsenet”, siger formanden for LO, Harald Børsting.
”Det er problematisk med den dag-til-dag-styring, der foregår i sundhedsvæsenet, hvor sty-ringsredskaberne er så mangelfulde, at det er beskrevet som at køre en Ferrari med bind for øjnene. Det er behov for flerårige budgetaftaler, der giver et bedre styringsrum for regioner og kommuner. Vi mangler samtidig en vision for, hvordan det sammenhængende sundheds-væsen skal håndtere patienterne i fremtiden på tværs af regioner og kommuner", siger AC’s formand Erik Jylling.
Den 20. januar sendte FTF, LO og AC et åbent brev til sundhedsministeren og finansministeren med forslag til en mere langsigtet plan for sundhedsvæsenet.
11.02.12 [FTF analyse]
Hundredevis af skattemedarbejdere bliver sparet væk de næste par år. Håbløs prioritering at fyre medarbejdere, der inddriver penge til samfundets slunkne kasse.
11.02.12 [FTF analyse]
Medarbejdere i SKAT henter store summer hjem til statskassen. Indenfor en række områder tjener medarbejderne deres løn hjem mange gange, viser en ny analyse fra FTF.
31.01.12 [FTF nyhed]
FTF er glad for, at EU’s regeringschefer ud over finanspagten blev enige om en væksterklæring, sådan som dansk og europæisk fagbevægelse har presset på for. Men FTF vil have regeringen til at garantere, at EU ikke...