Status på multimedieskat

Med skattereformen er der indført en såkaldt multimedieskat. Personer med adgang til arbejdsgiverbetalte telefoner, computere, internetadgang eller lignende skal fremover beskattes af kr. 3.000 ekstra. Der er dog visse undtagelser, som primært er kommet med i loven, fordi multimedieskatten blev mødt med en række protester, især fra faglige organisationer. De pegede blandt andet på det uhensigtsmæssige i at beskatte helt nødvendige arbejdsredskaber.

Folketinget vedtog før sommerferien de fleste af de lovforslag, der samlet udgør skattereformen. Som udgangspunkt træder de fleste ændringer i kraft pr.1.1.2010. En del af reformen består i ændring af satser og beløbsgrænser, men også nye beskatningsformer indgår i lovpakken, herunder en såkaldt multimedieskat.

Multimedieskat vil ramme vilkårligt

Multimedieskatten gav, efter indgåelse af forliget om skattereformen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, anledning til en del protester, fordi der i mange tilfælde er tale om, at der sker beskatning af helt nødvendige arbejdsredskaber. Derudover vil skatten ramme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, hvor muligheden for at arbejde hjemme, kunne tilkaldes, stå til rådighed mv. anses som vigtige elementer hos en moderne arbejdsstyrke med højt vidensniveau. På baggrund af protesterne ændrede forligsparterne i multimedieskatten, således at det oprindelige beløb til beskatning på kr. 5.000 blev sænket til kr. 3.000 og reglerne for beskatningen blev præciseret, så nogle grupper på arbejdsmarkedet kan undgå beskatningen.

Multimedieskatten koster mellem kr. 1.225 og kr. 1.700
Multimedieskatten er nu udformet således, at der tillægges kr. 3.000 (2010-niveau) til den enkeltes indkomst for adgang til privat brug af arbejdsgiverbetalte multimedier. Skatten består således af skatteværdien af kr. 3.000 for den enkelte. Hvis man ikke betaler topskat, betyder det, at ens skat øges med kr. 1.225 på grund af multimedieskatten, mens personer der betaler topskat skal betale ca. kr. 1.700 mere i skat.

Tilfældigt hvem der kan slippe for multimedieskat

Hvem er omfattet?
Multimedieskatten omfatter erhvervsdrivende og personer, der som led i et ansættelsesforhold får stillet multimedier til rådighed. Derudover personer, der er valgt til bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer og som i den forbindelse får stillet multimedier til rådighed.

Skattepligtige multimedier
Som udgangspunkt erstatter multimedieskatten beskatningen af fri telefon. Men da der er sket en voldsom teknologisk udvikling indenfor telefoni og medier har man altså valgt multimediebeskatningen for at få ligestillet de forskellige medier. Skatten omfatter derfor:

Juraen bag multimedieskat

·         telefon og telefoni, både fastnet og mobil, herunder oprettelse, abonnement, forbrug

·         computer med tilbehør, dvs. computerskærm, programmer, printer mv.

Vejledning om multimedieskat

·         Datakommunikation via Internet, herunder oprettelse, abonnement, forbrug

Det er ikke den arbejdsmæssige brug af multimedier, der ønskes beskattet, men adgangen til privat brug. Det betyder, at selv om man ikke benytter de multimedier arbejdsgiveren har stillet til rådighed privat, beskattes man alligevel, fordi muligheden er der.

Har lønmodtageren fx en bærbar computer på arbejdspladsen, skal der ikke betales multimedieskat, men – som der står i bemærkningerne til loven – tages denne med hjem bare én gang, skal der betales skat. Til gengæld vil privat brug af multimedier på arbejdspladsen ikke give anledning til beskatning.

Multimedieskat på usikre skøn

Særligt for lærere
I lovens bemærkninger er dog et særligt eksempel for lærere skrevet ind. En lærer kan låne en af skolens computere med særligt programmel med hjem til forberedelse og efterbehandling af undervisning uden at blive beskattet. Forudsætningen er, at den kun lånes hjem i ”ny og næ”, kun bruges erhvervsmæssigt og at der kun er et begrænset antal til rådighed.

Mobiler og PDA’er kan undtages
Med hensyn til brug af mobiltelefoner er der lagt op til, at multimedieskatten kan undgås. Fx hvis der er tale om, at telefonen er i hjemmet, fordi tilkaldevagt eller arbejdets udførsel gør det nødvendigt. Telefonen må dog kun anvendes i arbejdssammenhæng. Det er samtidig en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at det er tilfældet. Der er i følgelovens bemærkninger en meget stram fortolkning af, at telefonen kun bruges erhvervsmæssigt. Ringes der bare én gang fx til hjemmet, vil telefon skulle beskattes.

Multimedieskat: 10.000 siders opkaldslister skal tjekkes

Den samme mulighed for fritagelse for multimedieskat findes ikke, hvis det er computere eller internetadgang, der er tale om. Når telefoner kan undtages skyldes det, at telefonopkald kan dokumenteres med telefonlister, hvilket ikke gør sig gældende for internetadgang og computere. Dog har man valgt, at små håndholdte computere, de såkaldte PDA’er, som fx hjemmehjælpere bruger, defineres som telefoner, selvom de ofte også har adgang til Internet mv.

Tjenesterejser
Et andet særligt tilfælde, hvor multimedieskatten kan undgås, er i de tilfælde hvor en ansat har et multimedie med hjem på bopælen, fordi det skal anvendes på en tjenesterejse og det vil give unødigt besvær at aflevere det på arbejdspladsen.

Brev om multimedieskat til skatteministeren

Strammere regler end ved fri telefon
Selvom multimedieskatten tager sit udgangspunkt i den nuværende beskatning af fri telefon, er den på nogle punkter væsentlig strammere end reglerne for beskatning af fri telefon. Hvor en husstand i forhold til reglerne om fri telefon kun beskattes én gang, uanset om flere i husstanden har fri telefon, vil multimedieskatten pålægges hver enkelt person med arbejdsgiverbetalt multimedie.

Ved beskatning af fri telefon kunne egne udgifter til telefon modregnes, men det vil ikke være tilfældet med multimedieskatten.

Dog vil multimedier til en arbejdstager fra flere end én arbejdsgiver kun give anledning til én multimedieskat.

Aftaler med arbejdsgivere om medfinansiering af udstyr
Multimedieskatten har som nævnt virkning fra 1.1.2010. Men der er lavet en undtagelse for de aftaler arbejdstagere har indgået med arbejdsgivere om køb af udstyr, og hvor arbejdsgiveren betaler mindst 25 pct. af udgifterne. Her træder multimedieskatten først i kraft 1.1.2013. En betingelse er dog, at aftalen er indgået før 22. april 2009.

Læs mere om multimedieskat under "Skat"