Statsministerens særlige redegørelse

Den nytiltrådte statsminister afgav den 14.4.2009 en særlig redegørelse til folketinget. Regeringen vil have sit primære fokus på den økonomiske krise, men kom ikke med konkrete bud på nye tiltag. Efter den massive kritik af multimediaskatten vil nye løsningsmodeller blive drøftet.

Efter skiftet på statsministerposten afgav den nytiltrådte statsminister den 14.4.2009 en særlig redegørelse til folketinget. Statsminister Lars Løkke Rasmussen inviterede til samarbejde i folketinget og tilkendegav, at regeringens overordnede mål ville blive videreført.

Den økonomiske krise
Hvor den tidligere regering var noget tøvende overfor at erkende den økonomiske krise, gjorde statsministeren i sin redegørelse meget ud af, at den økonomiske krise er en realitet og dybden og længden af krisen endnu ikke kan fastslås. Statsministeren pegede derfor også på, at det bliver nødvendigt med flere krisetiltag end de, der allerede er igangsat. Statsministeren udelukkede derfor ikke, at de 22 mia. kr. der er afsat i kvalitetsfonden til brug for kommuner-nes investeringer i skoler, daginstitutioner og på ældreområdet skal udmøntes hurtigere end oprindeligt planlagt. Men derudover var der ikke konkrete bud på tiltag mod effekterne af den økonomiske krise som regeringen vil igangsætte.

FTF kommentar
Det er positivt, at regeringen vil rette sit primære fokus pÃ¥ at bekæmpe den økonomiske kri-se. FTF bakker op om Regeringen tidligere krisepakker til fordel for enkelte sektorer i særlige vanskeligheder, hvilket har sikret kapitalbevægelser, samt øget det private forbrug. Der er dog kun i begrænset omfang gjort brug af offentlige investeringer, der ellers har en væsentlig stærkere effekt pÃ¥ økonomien. Det vil derfor være velkomment hvis den fremrykning af investeringerne fra kvalitetsfonden som statsministeren nævnte snart blev effektueret.  I betragtning af, hvor hurtigt prognoserne for bÃ¥de Danmarks og verdens økonomi forværres, er det forstemmende at statsministeren ikke kom med mere konkrete bud pÃ¥ tiltag, der kan rette op pÃ¥ den skrantende økonomi og sikre tryghed for de der allerede er havnet i ledighed eller forventer at blive afskediget.

Multimediaskatten
Statsministeren tilkendegav, at den tidligere regerings skattestop og skattelettelser vil blive videreført. Dog tilkendegav statsministeren i omtalen af den kommende skattereform, at mu-lige løsningsmodeller for en anden udformning af multimediaskatten vil blive drøftet med Dansk Folkeparti på baggrund af den massive kritik den skat har givet anledning til.

FTF-kommentar
Det er positivt at regeringen tilsyneladende har lyttet til kritikken fra FTF og andre og vil overveje andre løsninger. En skat på medarbejderes brug af IT og telefoni er ikke hensigtsmæssigt i et land der gerne vil være foregangsland på IT-fronten. Det hæmmer fleksibilitet, en effektiv tilrettelæggelse af arbejdet og en stadig udvikling af medarbejdernes kundskaber på IT-området. Derudover er multimediaskatten udformet så forenklet, at den rammer i flæng og ganske uensartet

Beskæftigelsespolitikken
Statsministeren tilkendegiver, at fortsatte reformer på arbejdsmarkedet skal minimere stigningen i ledigheden.
Der er ikke i talen konkrete bud på reformernes indhold, men statsministeren nævner behovet for at udvikle en beskæftigelsespolitik, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges kvalifikationer.

FTF kommentar
FTF er enig i, at der skal tages initiativer i beskæftigelsespolitikken, der kan modvirke stignin-gen i ledigheden. Højkonjunkturens retorik om hurtigst muligt i beskæftigelse må suppleres med en beskæftigelsesindsats, der målrettes de områder, hvor der fortsat er mangel på ar-bejdskraft.
FTF kan fuldt ud støtte statsministerens udmelding om en beskæftigelsespolitik, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges kvalifikationer. Den enkeltes forudsætninger bør vægtes på linje med arbejdsmarkedets behov, og det bør være det individuelle behov frem for objek-tive kriterier, der bestemmer indsatsen i forhold til den enkelte ledige.
De gode målsætninger må omsættes til konkret handling. Indtil nu har regeringen ikke i prak-sis ændret kurs eller taget nye initiativer. FTF har, set i lyset af den ændrede beskæftigelses-situation, fremlagt syv konkrete forslag til en mere målrettet beskæftigelsespolitik bl.a. et forslag om Voksenuddannede på mangelområder. Med statsministerens udmelding må vi forvente, at også regeringen er indstillet på de nødvendige justeringer i beskæftigelsespolitikken.

Styring og fleksibilitet i den offentlige sektor
Statsministeren kom i talen ind på behovet for et velfungerende og moderne velfærdssam-fund, hvor der er behov for at møde det moderne menneskes individuelle krav. Det blev poin-teret, at dette behov medfører meget andet og mere end udlicitering og frit valg. Det betyder bl.a. også, at iderigdom og virkelyst ikke skal kvæles af regering, folketing, kommuner og regioner i bureaukrati og detailregulering - blomster skal i stedet skyde op nedefra. Derfor skal tillid og ansvar følges ad i udviklingen af den offentlige sektor, og kvalitetsreformens initiativer skal bringes helt i mål.

FTF-kommentar
Det er prisværdigt, at statsministeren understreger behovet for at afbureaukratisere og for-enkle den offentlige sektor, så ideerne i stedet kan vokse op fra neden. Mere tid til kerneopgaverne, dokumentation der er udviklende frem for begrænsende for kvaliteten, samt større tillid til medarbejdernes faglighed vil både gavne kvaliteten af velfærden samt gøre de offentlige arbejdspladser mere attraktive, hvilket er yderst vigtigt i lyset af de store rekrutteringsmæssige udfordringer. Man må derfor håbe, at regeringen nu vil kaste flere kræfter ind i den kvalitets- og afbureaukratiseringsreform, som har levet en ret anonym tilværelse. Fraset tre-partsaftalerne er kvalitetsreformen foreløbig blevet lidt af en fuser, for selvom der har været flere gode elementer, indføres der også nye kontrolformer og målinger, ligesom der endnu ikke er sket det store på hele afbureaukratiseringsområdet.
Det er tillige positivt, at fleksibilitet og modernisering i den offentlige sektor iflg. statsministe-ren er meget andet end blot frit valg og udlicitering. Frit valg og udlicitering kan være ud-mærkede instrumenter i givne situationer, men der mangler generelt mere systematisk viden om de reelle effekter - herunder også de ikke-økonomiske effekter - af at konkurrenceudsætte den offentlige velfærd. Der skal være tid og rum til at de offentlige institutioner kan kvalitets-udvikle og skabe innovation - heriblandt indgå i udviklingspartnerskaber med private virksomheder, der er andet og mere end de traditionelle kunde-leverandør-forhold.