Sorte udsigter for dansk økonomi

Regeringens seneste prognose for dansk økonomi tegner et dystert billede af udviklingen. Det er i lighed med prognoserne fra Nationalbanken og Det økonomiske Råd. Der er udsigt til begrænset vækst og stigende ledighed. Men FTF må advare mod at det fører til, at man tror man kan spare sig ud af krisen. Målrettede investeringer i vækst og job er derimod en del af svaret på krisen.

Regeringen har offentliggjort Økonomiske Redegørelse, december 2011. Redegørelsen viser et langt mere dystret billede af dansk økonomi end tilfældet var i Økonomisk Redegørelse fra august 2011. Regeringen har således måttet nedjustere skønnet for en lang række af de økonomiske nøgletal.

Ringe udsigter for væksten

Regeringen regner med at der både i 2011 og i 2012 bliver tale om en begrænset vækst på 1,0 pct. af bruttonationalproduktet, BNP. Der er tale om et væsentligt ringere skøn for væksten end for bare fire måneder siden i august 2011, hvor regeringen skønnede en vækst i BNP for 2011 og 2012 på hhv. 1,3 og 1,8 pct. Fra 2013 regner regeringen med lidt mere fremgang i økonomien og at væksten bliver på 1,4 pct.

Den ringe udvikling i væksten sker på trods af, at regeringen har planlagt en kickstart af økonomien med fremrykkede offentlige investeringer på 18 mia. kr. fordelt over 2012 og 2013. Uden kickstarten ville vækstudsigterne for dansk økonomi være dårligere.

En af årsagerne til, at udsigterne for dansk økonomi må nedjusteres er, at danskerne åbenbart har mistet tilliden til økonomien og beholder pengene i lommen. Således har regeringen måttet nedjustere det private forbrug i 2011 fra en lille stigning på 0,3 pct. i august-skønnet til et direkte fald i det private forbrug på 0,8 pct. i det nye skøn for privatforbruget i 2011. Selvom regeringen regner med en stigning i privatforbruget i 2012 på 0,8 pct. er der tale om en stor nedjustering idet der i august blev regnet med en stigning på 2,4 pct.

Regeringen er ikke alene om at se sort på udsigterne for dansk økonomi. De økonomiske vismand nedjusterede i Det økonomiske Råds efterårsprognose for anden gang i 2011 deres vækstskøn og regner med vækst i BNP på 1,3 og 1,1 pct. i hhv. 2011 og 2012, hvilket dog er en smule højere end regeringens skøn.

Også nationalbanken følger trop med prognose om ringe vækst i BNP i 2011 og 2012, nemlig hhv. 1,0 og 1,1 pct.

Ledigheden stiger

Den begrænsede udvikling i den danske økonomi betyder at regeringen også regner med at ledigheden stiger i det kommende år. I august regnede regeringen med at bruttoledigheden - der tæller både registrerede og aktiverede ledige - ville falde marginalt fra 2011 til 2012 med ca. 1000 personer, men med de nye skøn regnes der nu med en stigning i bruttoledigheden på ca. 9000 personer fra 163.000 ledige i 2011 til 172.000 ledige i 2012. Regeringen regner dog med at ledigheden vil aftage igen i 2013, så bruttoledigheden bliver på 163.000 personer.

De samme udviklingstræk gør sig gældende for regeringens prognoser for nettoledigheden - dvs. personer, der modtager dagpenge eller personer der er jobklare kontanthjælpsmodtagere - bortset fra, at her regner man ikke med et fald i 2013, men derimod med at nettoledigheden udvikler sig fra 109.000 i 2011 til 122.000 i 2012 for derefter at fortsætte stigningen til 126.000 i 2013.

Regeringen deler i forhold til udviklingen i ledigheden Det økonomiske Råds forudsigelser, mens Nationalbanken regner med at stigningen i ledigheden fra 2011 til 2012 hhv. fra 110.000 til 119.000 personer afløses af et fald i ledigheden til 114.000 personer i 2013.

Offentligt forbrug udvikler sig svagt

Ligesom det er tilfældet med det private forbrug har regeringen i deres skøn for 2011 måtte vende en forventning om en stigning til en forventning om fald. I august regnede regeringen med en stigning i det offentlige forbrug på 0,1 pct. mens de nu regner med et fald på 0,1 pct. Til gengæld er skønnet for offentligt forbrug opjusteret fra 0,4 pct. i august-skønnet til 0,6 i december skønnet.

Nationalbanken har skøn for det offentlige forbrug på linje med regeringen, men Det økonomiske Råd regner med et fald i det offentlige forbrug i 2013, hvor både regeringen og nationalbanken regner med en – meget svag – stigning.

Store offentlige underskud

Den økonomiske krise og kickstarten slår voldsomt igennem på det offentlige underskud. I 2012 regner regeringen med et underskud på 100 mia. kr. svarende til 5,5 pct. af BNP. Det forventes dog at falde til 2,6 pct. af BNP i 2013 svarende til 46 mia. kr., således at Danmark kan overholde EU-kravet til budgetunderskud på maximalt 3 pct. af BNP.

I forhold til udviklingen i den offentlige saldo er der enighed mellem regeringen, Nationalbanken og Det økonomiske Råd, om end der er mindre afvigelser i vurderingen af størrelsen på underskuddet.

Regeringen forklarer det store underskud i 2012 blandt andet med, at der bruges midler til kickstarten i form af godt 10. mia. kr. i fremrykkede offentlige investeringer og udbetaling af efterlønsbidraget på ca. 17 mia. kr. til de, der vælger at droppe ordningen.

Betalingsbalanceoverskud stort

Betalingsbalancen adskiller sig fra de øvrige økonomiske nøgletal ved, at der sker en opjustering i december-skønnet i forhold til august-skønnet. I august var der en forventning om et betalingsbalanceoverskud i 2011 på 4,7 pct., nu er forventningen et overskud på 5,9 pct. af BNP. For 2012 forventedes i august et overskud på 4,1pct. af BNP, nu regnes med 5,3 pct. af BNP.

Det store overskud på betalingsbalancen dækker dog over, at der regnes med et fald i eksportmarkedsvæksten fra 6,3 pct. i 2011 til 3,3 pct. i 2012. Men det begrænsede privatforbrug betyder også at der sker opbremsning i importen, så overskuddet på betalingsbalancen kan vedblive med at være stort.

Både Det økonomiske Råd og Nationalbanken har i deres prognoser helt parallelle vurderinger af udviklingen i betalingsbalanceoverskuddet med regeringen, nemlig store, men svagt faldende overskud.

FTF vurdering

Den økonomiske redegørelse fra regeringen tegner i lighed med nationalbanken og Det økonomiske Råd et meget dystert billede af dansk økonomi. Men FTF må advare mod at det fører til, at man tror man kan spare sig ud af krisen. Det er rigtigt at forsøge at få gang i økonomien med regeringens kickstart og regeringen må holde et skarpt øje med om der er brug for andre initiativer til at sætte gang i økonomien. Det er vigtigt at holde fast i, at målrettede investeringer i vækst og job er en del af svaret på den krise, vi er havnet i.

Der er lagt op til meget lav vækst i den offentlige sektor, og det plejer at føre til spare- og fyringsrunder, når budgetterne skal balancere rundt om i landet. Der kan være en risiko for, at regeringen allerede nu vil stramme for meget til skade for beskæftigelsen og velfærden og fordi fokus i for høj grad er på at tilfredsstille rigide EU-krav, som ikke tager det fornødne hensyn til, at økonomien i verden generelt – og især i Europa - er i krise.

Den stigende ledighed giver anledning til bekymring. Der kan være behov for at kigge på de værktøjer, som kan hindre ledighed og ikke mindst langtidsledighed blandt de unge, fx med endnu mere brug af jobrotation og efteruddannelse for at undgå en situation, hvor en årgang eller generation tabes permanent.