Regional konkurrenceevneredegørelse 2009

Ny rapport viser, at de fem regioner alle har været ramt af den økonomiske krise. Stadig er der dog ret store forskelle på deres generelle økonomiske forhold og konkurrenceevne.

Hvert år udgiver regeringen en konkurrenceevneredegørelse, som nu er blevet fulgt op af en ny rapport, der belyser de fem regioners konkurrenceevne.

Se hele den regionale konkurrenceevneredegørelse her

Rapporten indeholder mange interessante statistikker, der viser noget om regionernes præstationer og rammevilkår inden for uddannelse, iværksætteri og innovation. Alle forhold, som har stor betydning for regional udvikling og vækst, og som hver region selv kan bidrage til at styrke gennem de regionale vækstfora og EU’s strukturfonde.

Den overordnede konjunktursituation er, at alle regioner har oplevet svag eller negativ økonomisk vækst samt stigende ledighed. Ledigheden er steget kraftigst i Vestdanmark. I international sammenhæng var Region Hovedstaden i 2006 den 16. rigeste region i Europa (målt ved BNP pr. indbygger). Den lave danske produktivitet, som for tiden er et centralt emne i debatten om Danmarks fremtidige vækstmuligheder, varierer meget mellem regionerne. Region Hovedstaden har en produktivitet (målt på værditilvækst pr. arbejdstime), der er 10 pct. højere end landsgennemsnittet, mens Region Midtjylland ligger ca. 8 pct. under landsgennemsnittet.

På uddannelsesområdet er andelen, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, stagnerende i alle regioner. Der er flest i Midtjylland (86 pct.) og færrest i Sjælland (82 pct.). En forklaring på stagnationen er frafaldet på erhvervsuddannelserne, som er steget drastisk i de senere år i alle regioner. På de videregående uddannelser ligger Hovedstaden højest, da 48 pct. af en årgang her forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Lavest ligger Sjælland på 40 pct. Hovedstaden er i øvrigt også den region i Europa med den 6. højeste andel af videregående uddannede. På voksen- og efteruddannelsesområdet er antallet af kursister i forhold til indbyggere størst i Syddanmark og mindst i Hovedstaden.

Alle regioner har haft relativt mange iværksættere gennem en årrække, men i takt med den økonomiske krise er antallet af nystartede virksomheder faldet det seneste års tid. Ca. 80 pct. af de nye virksomheder overlever første år, mens ca. halvdelen stadig lever efter 4 år – overlevelsesraten er lidt lavere i Hovedstaden end i de øvrige regioner. Der findes dog kun tal fra før krisen. Lidt over 10 pct. af iværksætterne bliver vækstiværksættere (dvs. de har en vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. om året). Det er Hovedstaden, Syddanmark og Nordjylland, der har flest vækstiværksættere. Nordjylland har også den relativt højeste forbrug af de såkaldte vækstkautioner, som er et af Vækstfondens muligheder for at hjælpe iværksættere med kapital. Omfanget af venturekapital, hvor virksomheden både tilføres kapital og kompetencer fra en investor, er noget større i Hovedstaden end i de øvrige regioner.

Innovationen har det svært i alle regioner, idet under 30 pct. af virksomhederne er innovative. Flest er der i Hovedstaden, hvor 29 pct. af virksomhederne indført nye produkter eller processer, mens Sjælland ligger lavest med 24 pct. innovative virksomheder. Det er også i Hovedstaden, at nye varer udgør den største andel af virksomhedernes samlede omsætning, mens Midtjylland her ligger lavest. Et af rammevilkårene for innovation er de private investeringer i forskning, udvikling og innovation. Her er Hovedstaden igen i front med private investeringer på ca. 5 pct. af BNP, mens investeringerne i Sjælland ligger på lidt under 1 pct. Et andet rammevilkår er andelen af højtuddannede medarbejdere i de private virksomheder. I Hovedstaden er andelen næsten 30 pct., mens Sjælland og Nordjylland begge ligger på omkring 15 pct. Endelig viser tallene, at virksomhederne har et begrænset samarbejde om innovation med offentlige institutioner. Det samarbejde, der foregår, er primært med universiteter, og det er mest udtalt i Hovedstaden. Kun 1-3 pct. af de innovative virksomheder samarbejder med andre offentlige institutioner (sygehuse, skoler, dagsinstitutioner mv.).