Regeringens debatoplæg om Veje til vækst og Vækst i en åben verden

Regeringen har udsendt to debatoplæg om hhv. Veje til vækst og Vækst i en åben verden. Oplæggene giver ikke mange nye bud på indholdet i en fremadrettet vækststrategi.

Debatoplæggene er udarbejdet som grundlag for mødet i Regeringens Vækstforum den 15.-16- april 2010.

Her kan du finde dokumenterne på Statsministeriets hjemmeside

Der har op til mødet været en forventning om, at Regeringen ville bruge mødet til at lægge et spor i forhold til udviklingen af den danske vækstmodel. Den tidligere annoncerede dagsorden handler således om: Veje til vækst – principper for den danske vækstmodel. Oplæggene giver imidlertid kun en begrænset pejling på, hvordan Regeringen konkret har tænkt sig at udvikle og fremme den nødvendige vækst, der skal sikre en fortsat velstandsfremgang og grundlaget for det danske velfærdssamfund i den globale økonomi.

Regeringen udpeger fire udfordringer for dansk økonomi:

• for det første at produktivitetsvæksten i Danmark er lavere end i de lande vi normalt sammenligner os med
• den øgede globalisering og det danske lønniveau skærper kravene til omstillingsevne og produktivitet
• den demografiske udvikling svækker vores mulighed for vækst
• den finansielle og økonomiske krise vil påvirke den internationale og den danske økonomi mange år frem.

Med afsæt heri stilles i oplæggene en lang række meget åbne spørgsmål af relativ generel karakter.

FTF vurdering
Den økonomiske krise har lagt et massivt pres på den private sektor, på de offentlige finanser og på beskæftigelsen. Dette kombineret med, at vi i Danmark har en lav produktivitetsvækst sammenlignet med de øvrige OECD-landene gør, at vi står med en række udfordringer som ikke er set lignende i mange år.
I oplægget fokuseres der på, at Danmark er faldet tilbage i velstandsniveau målt på BNP pr. indbygger og i produktivitetsvækst. Det er vigtigt at være meget opmærksom på udviklingen i Danmarks relative velstand, men BNP måler ikke alle aspekter af et lands velstand. For tiden er der på ny gang i diskussionen om et alternativt velstandsmål blandt førende internationale økonomer, da BNP bl.a. ikke giver et ret præcist billede af produktionen i den offentlige sektor og heller ikke vægter bæredygtig udvikling.

Høj produktivitet er afgørende for at skabe vækst, beskæftigelse, sikre finansieringsgrundla-get for velfærdsamfundet, gode lønninger og en stærk konkurrenceevne og eksport. Stigende teknologisk og organisatorisk produktivitet kan betyde, at der sker en aflastning af den enkelte ansattes arbejdsbyrde, fordi nye teknologier og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet tager sig af en større del af produktionen. Derfor er det afgørende at sikre en høj produktivitet.

Men produktivitetsudviklingen, som oplægget peger på som en udfordring, er også en kompliceret størrelse. Det er nemlig vanskeligere at opgøre produktivitet i højtudviklede vidensamfund som Danmark, hvor der er en stor servicesektor og stor offentlig sektor, end i mere traditionelle industri- og produktionssamfund.

Generelle vækstvilkår og den offentlige sektors rolle
Regeringens oplæg beskriver, hvordan virksomhedernes beslutninger og muligheder påvirkes af de generelle rammebetingelser i samfundet, som fastlægges af det offentlige. Der peges primært på det offentliges rolle i forhold til at investere i uddannelse, forskning og innovation. Samtidig peges på det offentliges rolle i forhold til at sikre velfungerende markeder, en sund samfundsøkonomi og en effektiv offentlig service og regulering.

Et fokuspunkt for regeringens oplæg er endvidere at væksten og dermed også erhvervsstøtten skal være bredt funderet. Det offentlige skal være forsigtige i forhold til at erhvervsstøtten bliver selektiv, idet der er risiko for at holde liv i brancher eller erhverv, der ikke er konkurren-cedygtige på lige vilkår.

Regeringen peger også på, at den offentlige sektor udgør en stor del af den danske økonomi og derfor er det også vigtigt, at konkurrencen fungerer i den offentlige sektor. De offentlige opgaver skal sendes i udbud for at få løst opgaven bedst og billigst i det private eller i det offentlige.

I oplægget rejses endvidere problemstillinger vedrørende forskellige erhvervspolitiske strate-gier om klynger og udpegning af ”vindererhverv”

FTF vurdering
Der anlægges i oplægget et meget snævert syn på, hvad den offentlige sektor kan bidrage med i forhold til at skabe gode rammebetingelser for det private erhvervsliv. Der fokuseres ensidigt på den offentlige sektors mere direkte tiltag i forhold til virksomhederne og arbejds-kraften. Den mere brede tilgang til, at den offentlige sektor også med tilbud og højt serviceni-veau indenfor sundhed, børnepasning og omsorg bidrager til at skabe et fundament for en velfungerende og fleksibel arbejdskraft, synes ikke at indgå i regeringens opfattelse af, hvad det vil sige at levere gode rammebetingelser for det private erhvervsliv. Det samme gælder spørgsmålet om, hvordan forebyggelse og et sundt arbejdsmiljø påvirker kvaliteten og omfan-get af arbejdsudbuddet.

Den offentlige og den private sektor er indbyrdes afhængige og Danmarks tidligere succes skyldes i høj grad landets institutionelle konkurrenceevne, dvs. vores evnen til at skabe sam-fundsøkonomisk fremgang som følge af de konkurrencemæssige fordele, virksomheder opnår ved at operere inden for rammerne af velfungerende politiske, økonomiske og kulturelle insti-tutioner.

Der savnes endvidere fokus på potentialet i offentlig/privat samspil for udvikling af nye inno-vative produkter og serviceydelser. Avanceret efterspørgsel fra det offentlige kan være innovationsfremmende. Et klassisk eksempel fra Danmark er høreapparatsindustrien. Mere innovationsfokuserede offentlige indkøb kan medvirke til at skabe fremtidens vækstvirksomheder.

Det er positivt, at debatoplægget omtaler mulighederne i klynger, hvor virksomheder inden for et bestemt område opnår fordele ved at placere sig i nærheden af hinanden. Det savnes imidlertid, at debatoplægget udfolder perspektivet i etableringen af en aktiv national klynge-politik, der binder de gode regionale og lokale initiativer sammen med nationale programmer for innovationsnetværk, eksportfremme mv.

FTF er enig i, at de offentlige opgaver skal løses bedst og billigst. Men der foreligger fortsat ikke en reel dokumentation for, at konkurrenceudsættelse af en større del af de offentlige opgaver fører til en mere effektiv opgaveløsning. Hertil kommer, at rigide krav om udbud, hvor der reelt ikke er et privat marked, fører mere bureaukrati og øgede omkostninger med sig.

Danske virksomheders eksport og internationalisering
Debatoplægget indeholder en række overvejelser om barrierer og uudnyttede potentialer for vareeksport og om rammevilkår med betydning for eksporten.

FTF vurdering
Det uudnyttede potentiale for vareeksport bør suppleres med mulighederne for at øge den danske eksport af serviceydelser. Danmark har en række oplagte styrkepositioner inden for offentlig og privat service på områder, hvor mange lande – ikke mindst i fjernområderne – står over for at skulle etablere og udbygge den offentlige og private service.

Uddannelse og kompetencer
Regeringsoplægget fastslår, at en højt kvalificeret arbejdsstyrke, og dermed et stærkt uddannelsessystem, er en forudsætning for vækst, og afgørende for, hvilke jobs der på længere sigt skabes i Danmark.

I beskrivelsen af Danmarks udgangsposition fremhæves, at uddannelse i Danmark er en of-fentlig kerneopgave, og at de danske udgifter til uddannelse ligger meget højt blandt OECD-landene. Især udgifterne til voksen- og efteruddannelse er blandt de højeste i verden. Allige-vel er de faglige færdigheder ikke på niveau med de bedste lande, ifølge PISA-undersøgelsen fra 2006, og andelen af unge, som får en ungdomsuddannelse, henholdsvis en videregående uddannelse, ligger kun i midterfeltet.

Det fremhæves endvidere, at de studerende færdiggør studierne meget sent, sammenlignet med andre lande, og at der i højere grad uddannes til den offentlige sektor end til den private sektors efterspørgsel, illustreret ved statistik over de færdiguddannedes fordeling på fagområ-der, hvor Danmark ligger helt i top inden for sundhed, undervisning mv., men under OECD-gennemsnittet, når det drejer sig om uddannelser inden for humaniora, samfund samt natur og teknik.

FTF vurdering
Den danske udgangsposition er ikke dårlig, hvis målet er at sikre vækst gennem uddannelse. Uddannelsesinfrastrukturen er til stede; udfordringen er at tilføre ressourcer som matcher morgendagens kompetencekrav.

Politisk stilles der stadig mere differentierede og øgede krav til, hvordan uddannelsessystemet skal løse landets udfordringer, uanset om det drejer sig om skolebørns kundskaber, sundheds-tilstand og generelle trivsel, unges opførsel og fastholdelse inden for uddannelsessystemet eller andelen af unge, der tidligt gennemfører videregående uddannelser på højt niveau, som kan fastholde Danmarks konkurrenceevne.

Når det drejer sig om folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser under Undervisningsministeriet er de i de senere år tilført ressourcer fra globaliseringspuljen. Men bevillingerne er først og fremmest gået til finansiering af flere uddannelsespladser, og kun i meget begrænset omfang til at udvikle uddannelserne, så de er tidssvarende, og under-visningsformer, der skal gøre det muligt at tiltrække og fastholde en øget andel af de unge i uddannelsessystemet.

Investering i universitetsuddannelser, forskning og innovation er prioriteret meget højt. Det ses i regeringsgrundlaget, og det ses i fordelingen af globaliseringsmidler. Men et uddannel-sessystem i verdensklasse består af meget andet end universiteter og forskning. Der er brug for politisk og økonomisk at prioritere grundskole, ungdomsuddannelser og de erhvervsrettede videregående uddannelser, der p.t. leverer 2/3 af alle gennemførte videregående uddannelser i Danmark. Også de videregående efter- og videreuddannelser har behov for en økonomisk og politisk opmærksomhed, for de yder et væsentligt bidrag til den samlede opkvalificering af arbejdsstyrken og til, at regeringens mål om henholdsvis 95 pct. og 50 pct. kan nås.

Forskning og innovation
Oplægget fastslår, at dansk erhvervsliv skal kunne gøre sig gældende internationalt, og at det forudsætter, at virksomhederne kan omsætte viden og ideer til nye produkter og processer med kommerciel værdi, også til at anvende og videreudvikle innovation som sker i andre lande. Men innovationen ligger i det internationale midterfelt.

Forskning angives om en anden vigtig kilde til fornyelse og værdiskabelse, og de samlede forskningsudgifter ligger højt i international sammenligning. Men den kommercielle udnyttelse af forskningsresultaterne er kun i midterfeltet, og det fastslås derfor, at det er nødvendigt at sikre et større afkast af investeringerne i forskning.

FTF vurdering
Udgangspunktet for en bedre udnyttelse af forskningsresultater til en styrkelse af dansk vækst og velfærd er til stede i form af en relativt høj offentlig forskningsbevilling og en politisk op-mærksomhed på at prioritere netop vækstområder med strategiske forskningsmidler.

En svaghed er imidlertid den traditionelle synsvinkel på vækst, som begrænset til det private erhvervsliv. Vækst og udvikling på baggrund af ny viden og forskningsresultater er mulig både i private og offentlige virksomheder, og der er hårdt brug for, at offentlige forsknings- og ud-viklingsmidler prioriteres også til udvikling af velfærdsområder, der ikke er belagt med paten-ter og kan udnyttes kommercielt som sådan.

Uddannelse og undervisning, socialvidenskab, sygepleje og fysioterapi og andre fagområder inden for de offentlige velfærdsydelser har brug for ny viden og kan optimere forskningsresul-tater til mere effektiv praksis, forudsat der forskes inden for disse felter, og at professionerne og uddannelsesinstitutionerne inddrages i forskningsprojekterne og målrettet orienteres om nye forskningsresultater. Det kan bl.a. sikres gennem en politisk prioritering af strategiske forskningsmidler til området.

Fleksibelt arbejdsmarked.
Debatoplægget tager som udgangspunkt, at Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked med en høj jobomsætning, som kan tilskrives den danske arbejdsmarkedsmodel, der er karakteriseret ved fleksible regler for afskedigelser, høj grad af økonomisk sikkerhed ved ledighed og en effektiv indsats for at få ledige tilbage i job. (flexicurity-modellen).

Debatoplægget kommer ind på udfordringerne for et højt arbejdsudbud og nævner den lave gennemsnitlige årlige arbejdstid og den store andel af de 15-59 årige der modtager overførselsindkomst, hvor Danmark ligger relativt dårligt blandt OECD-landene.
 
Velfærdsaftalens beslutning om ændringer i efterløns- og pensionsalderen fra 2019 fremhæ-ves som et afgørende bidrag til at sikre sammenhæng mellem offentlige indtægter og udgifter på længere sigt.

FTF vurdering
Debatoplægget stiller ikke spørgsmålstegn ved det nuværende indhold i beskæftigelsespolitik-ken og peger kun i begrænset omfang på, hvor og hvordan regeringen vil nå målet om, at Danmark i 2020 har et arbejdsudbud, der er blandt verdens 10 højeste.

Der er imidlertid – ikke mindst i et debatoplæg - god grund til nærmere at vurdere, hvor faste grundpillerne er i den danske arbejdsmarkedsmodel. Kompensationsgraden ved ledighed er for store grupper på arbejdsmarkedet under 50 pct. Det bidrager til at mindske jobmobiliteten og forringer tilskyndelsen til at forsikre sig mod ledighed. Det er blandt andet i det lys, man skal se de aftaler for fratrædelsesgodtgørelser, der er indeholdt i overenskomstforslagene på det private arbejdsmarked. Indsatsen for at få de ledige job er utilstrækkelig til at sikre, at de ledige kan udfylde jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Det handler bl.a. om en manglende uddannelsesindsats.

Tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft.
Debatoplægget har det udgangspunkt, at tiltrækning og fastholdelse af højt kvalificeret uden-landsk arbejdskraft kan yde et værdifuldt bidrag til at sikre vækst. Debatoplægget nævner Regeringens initiativer i Jobpakken bl.a. beløbsordningen, green card-ordningen og udvidelsen af positivlisten samt skattereformen. Det konstateres endvidere, at der har været en markant stigning i brugen af ordningerne.
Debatoplægget fokuserer især på de administrative barrierer for rekruttering af højt kvalifice-ret udenlandsk arbejdskraft samt mulighederne for bedre at fastholde udenlandske eksperter og studerende.

FTF vurdering
FTF er enig i, at rekruttering af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft er helt nødvendigt for at sikre vækst og velfærd i Danmark. FTF deler også det synspunkt, at det er vigtigt at sætte ind for at fastholde den udenlandske arbejdskraft, bl.a. er der et stort potentiale ved at udenland-ske studerende opnår beskæftigelse i Danmark efter endt uddannelse.

Det er dog stærkt problematisk, at debatoplægget ikke nævner, at rekruttering af udenlandsk arbejdskraft skal ske således at det sikres, at udlændinge i Danmark arbejder efter danske regler og vilkår. Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft under beløbsordningen og positivli-sten skal ifølge loven ske til sædvanlig løn –og ansættelsesvilkår. Der er imidlertid ikke til-strækkelige kontrolforanstaltninger til at sikre dette bl.a. bliver de faglige organisationer ikke involveret. Senest er det blevet dokumenteret, at en stor dansk IT-virksomhed har omgået beløbsordningen og rekrutteret indisk IT-arbejdskraft til langt under de 375. 000 kr. om året, som er den aktuelle grænse i beløbsordningen.

Er dette et generelt billede, er den stigende anvendelse af ordningerne snarere udtryk for et øget omfang af social dumpning frem for øget rekruttering af høj kvalificeret udenlandsk ar-bejdskraft. Der er derfor behov for at give de faglige organisationer mulighed for indsigt i løn- og ansættelsesvilkår for de udenlandsk ansatte, der rekrutteres via de forskellige ordninger.

Sund økonomisk politik
I oplægget slås det fast, at en sund økonomisk politik er nødvendig forudsætning for robust økonomisk vækst. Der skal være troværdighed om den danske fastkurspolitik og finanspolitik. Derudover peger regeringen på skattestoppet og skatteomlægningen fra 2010 som elementer der er centrale for vækstmulighederne. Den offentlige gæld skal nedbringes, men primært er pejlemærkerne at der skal være balance på de offentlige finanser.

FTF vurdering
FTF er enig, at en sund økonomisk politik skaber generel tillid til dansk økonomi og er forud-sætning for øget økonomisk vækst. Det er dog vigtig i forhold til at skabe balance på de of-fentlige budgetter, at der ikke ensidigt skæres i de offentlige udgifter for at mindske det aktu-elle offentlige underskud, hvis det betyder, at det spirende opsving bringes i fare. Regeringen nævner i oplægget, at de skattelettelser der er givet i 2010 er fuldt finansieret, men det gjor-de sig ikke gældende for de skattelettelser der blev vedtaget i 2007. Det er en del af bag-grunden for, at der nu er problemer med holdbarheden af finanspolitikken.
Velfungerende finansielle markeder
Den finansielle krise har betydet, at der er foretaget en række indgreb i forhold til den finan-sielle sektor for at sikre finansiel stabilitet og tillid. Krisen har ligeledes øget behovet for regu-lering af sektoren, samtidig med at der er behov for at virksomhederne har adgang til kapital.

FTF vurdering
FTF er enig i behovet for regulering af den finansielle sektor, så risikoen for finansielle kriser i fremtiden mindskes og så virksomheder og borgeres tillid til sektoren kan genoprettes. Regu-leringen bør målrettet forebygge overdreven risikotagning og konjunkturmedløbende effekter uden at det hindrer en sund forretningsmæssig drift i sektoren, således at det kan sikres, at virksomhederne kan få adgang til kreditter og risikovillig kapital.
 
Regeringen bør overvåge at sektoren finder en balance, så disse mål opnås. Men det er vig-tigt, at reguleringen foretages på en måde, der giver sektoren mulighed for selv at være med til at sikre velfungerende finansielle markeder. Endelig skal der naturligvis sikres lige konkur-rencevilkår på tværs af landegrænserne.