Regeringens debatoplæg om grøn vækst giver ikke bud på handlinger
Regeringens debatoplæg om grøn vækst indeholder kun få pejlinger på, hvad regeringen vil. Desuden beskæftiger oplægget sig ikke med, at klimaudfordringen også indebærer en stor omstilling i samfundet med nedlæggelse og ændring af mange jobs. Uddannelse bør derfor være et nøgleord i omstillingen. Det samme gør offentligt-privat samspil, hvilket heller ikke diskuteres tilstrækkeligt i oplægget.
Debatoplægget er udarbejdet af regeringen op til mødet i Vækstforum den 25.-26. februar, som har grøn vækst som tema. Oplægget beskriver en lang række udfordringer, muligheder og dilemmaer i den grønne omstilling. Der er fokus på to overordnede perspektiver: Dels regeringens vision om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler som kul, olie og gas. Dels hvordan Danmark kan få del i de grønne erhvervsmuligheder, som også følger af den grønne omstilling.
Målsætningen om et fossilfrit samfund er en gigantisk udfordring. Som illustration herfor opstilles én mulig vej til målet: energireduktion svarende til 40 pct. af energiforbruget i dag, 40 nye havvindmølleparker, som hver er 1½ gang større end det nyåbnede Horns Rev 2, brug af biomasse fra et areal svarende til 30-50 pct. af landbrugsarealet i dag, samt at 25 pct. af Danmarks tagareal dækkes af solceller. Men udover de klimamæssige gevinster vil omlægningen også reducere afhængigheden af de få regioner i verden, der besidder hovedparten af de globale reserver af fossile brændsler.
Omstillingen vil kræve investeringer i størrelsesordenen ½-1 pct. af BNP på verdensplan. Det er derfor vigtigt, at investere klogt og omkostningseffektivt. En bred vifte skal anvendes – kvoter og afgifter, subsidier, regulering og informationskampagner. Men der følger ikke kun offentlige udgifter med. De offentlige indtægter vil også falde, da de grønne afgifter på fossile brændsler i dag er en væsentlig indtægtskilde. Den grønne omstilling er derfor også en betydelig udfordring for den finanspolitiske holdbarhed.
Derudover vil omstillingen selvfølgelig betyde omkostninger for virksomheder og forbrugere. Her er Danmarks udgangspunkt godt, da vi i dag er et af de mest energieffektive lande (målt som energiforbrug i forhold til BNP). Men det kan bl.a. skyldes, at Danmark i forhold til andre lande har høstet de lavthængende frugter, og at energibesparelser fremover bliver dyrere for virksomhederne.
Trods de store omkostninger er det erhvervsmæssige potentiale også enormt. Danmark er et af de førende lande indenfor cleantech (energi- og miljøteknologi), og her forventes en global vækst på 6-14 pct. årligt. Imidlertid skal de danske virksomheder være indstillet på skærpet konkurrence, da mange lande (fx Kina) har søsat indsatser for at fremme cleantech.
Oplægget peger på, at selvom cleantech er et vækstområde, vil det kræve en høj produktivitet, hvis virksomhederne for alvor skal drive fremtidens vækst og beskæftigelse i Danmark. I dag er produktiviteten i cleantech-virksomhederne på et gennemsnitligt niveau i forhold til andre brancher. I de seneste år har der dog været en tendens til højere produktivitet i cleantech-virksomhederne.
Danmarks styrkeposition skal udbygges yderligere bl.a. gennem tæt samarbejde mellem stat, virksomheder og videninstitutioner om test og demonstration af grønne løsninger og teknologier. Regeringens vision er, at Danmark skal være et grønt teknologilaboratorium, og det beskrives, hvordan staten i 2010 forventes at anvende 1,9 mia. kr. til investeringer i forskning, udvikling og innovation på det grønne område. Det sker bl.a. gennem forskningsrådssystemet og den netop vedtagne grønne fond til erhvervsmæssig fornyelse.
Debatoplægget munder ud i følgende debatspørgsmål:
· Hvad er den bedste balance mellem energieffektiviseringer og udbygning med vedvarende energi?
· Hvordan undgår vi, at usikkerhed om forsyning og priser for særligt olie og gas afløses af en ny usikkerhed om stabil forsyning og priser for nye energikilder?
· Hvordan sikrer vi, at de grønne investeringer kommer i den rigtige takt – hvor meget skal overlades til markedet hhv. staten?
· Hvordan får vi mest for pengene i forhold til udbygingen af vedvarende energikilder?
· Skal Danmark gå først med nye teknologier – eller lade andre betale lærepengene?
· Udgør konkurrence på statsstøtte en reel udfordring for danske virksomheder?
· Kan grønne virksomheder drive væksten – hvordan kan grønne cleantech-virksomheder blive så produktive, at de kan drive fremtidens vækst?
· Hvordan udvikler vi bedst Danmark som et grønt teknologilaboratorium, som kan bidrage til at skabe og fastholde højproduktive grønne jobs?
· Hvordan får vi mest gavn af de grønne forskningskroner – skal vi støtte bredt eller konkrete projekter?
· Hvordan kan vi bruge markedet til at finde de rigtige løsninger? Skal danske virksomheder have skrappere regler end andre? Eller vil ulige vilkår forringe konkurrenceevnen? Hvordan kan vi fremme nye grønne teknologier uden at risikere, at viden og arbejdspladser flytter ud af landet, så snart produktionen begynder at give overskud?
FTF kommentar
Regeringens debatoplæg er et godt input til de nødvendige diskussioner om grøn vækst. Oplægget giver en god beskrivelse og illustration af de mange udfordringer, der er forbundet med at omstille hele samfundsøkonomien i en grøn retning.
Selvom COP15-mødet endte skuffende er klimaudfordringen stadig et af de allerstørste globale problemer, vi står overfor. Det er derfor vigtigt at bevare fokus, selvom emnet ikke længere får helt den samme bevågenhed i offentligheden. Temamødet i Vækstforum om grøn vækst er derfor en god lejlighed til at tage de næste skridt.
Men både COP15-resultatet og den økonomiske krise har utvivlsomt også medført, at virksomheder og investorer for en stund er mere nølende med hensyn til at tackle udfordringen og investere i nye grønne teknologier. Derfor er det ekstra vigtigt, at regering og stat går forrest for at fremme omstillingen. I den forbindelse kunne man godt have ønsket sig, at regeringen i debatoplægget i stedet for at stille en lang række spørgsmål var lidt mere konkrete i sine forslag og målsætninger. Fx er målsætningen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler et udmærket langsigtet mål. Men i oplægget er der intet om, hvornår og hvordan målet skal nås. Der henvises i stedet til, at regeringen først vil komme med sit oplæg herom efter at Klimakommissionen har afleveret deres rapport i dette efterår.
Energi er det, der fokuseres på i oplægget. Her kunne man godt have ønsket en bredere dagsorden om bæredygtighed, dvs. en diskussion af, hvordan vi producerer og recirkulerer produkter, og hvordan vi nedbringer miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Oplægget omtaler dog kort vigtigheden af internationale, faste standarder. Disse er meget vigtige, da de både kan være med til at fjerne tekniske handelshindringer og sikre en mere optimal anvendelse af ressourcerne. Eksempelvis er opladere til mobiltelefoner, mp3-afspillere og andre tekniske produkter af den slags et glimrende eksempel på, hvor galt det kan gå uden en fælles standard, da der i dag skal købes en ny oplader, hver gang der købes et nyt produkt.
Et andet tema, som ikke behandles nærmere i oplægget, er potentialet ved en øget digitalisering af arbejdsprocesser i samfundet. Det kan give en styring og effektivisering af energiforbruget, samtidig med at det kan medføre en arbejdsmæssig effektivisering. Alle digitaliseringsprojekter, der indebærer, at den enkelte ikke længere skal bære information fysisk videre fra punkt a til punkt b vil give energibesparelser i transportsektoren, ligesom kontakt til f.eks. offentlige myndigheder gennem digitale processer, vil reducere både den forbrugte tid til henvendelser som transport til myndigheden. Det øgede energiforbrug til en øget digitalisering og styring af andre energikrævende processor, vil langt blive opvejet af den energibesparelse, der ligger i den samlede ændring af forbruget.
FTF savner i oplægget også en diskussion af statens rolle i en omstilling af så store dimensioner, som der her er tale om. Staten har dels en rolle i at skabe de rette lovgivningsmæssige rammer med skatte- og afgiftspolitik mv. Her er det vigtigt, at skabe positive incitamentsstrukturer og fjerne barrierer for grønne løsninger. Derudover er der hele diskussionen om forsyningssikkerheden og det sikkerhedspolitiske element for staten. Offentligt-privat samspil er derfor helt centralt for grøn vækst, hvilket også fordrer en vigtig diskussion. FTF savner derfor et debatemne i oplægget om, hvordan det offentlige/private samspil kan konstrueres i selskabskonstruktioner for at give den bedst mulige effekt?
Endvidere savnes der i oplægget en beskrivelse af, hvor stor en social transformation, der også er tale om. Der vil helt sikkert blive skabt mange nye jobs i cleantech-branchen. Men mange arbejdspladser vil også blive nedlagt, samtidig med at mange jobs skal gøres ”grønnere”, end de er i dag. Det er vigtigt for FTF, at omstillingen bliver bæredygtig og retfærdig, således at medarbejderne får medindflydelse og medansvar. Klimaudfordringen er nemlig så stor, at det kræver et bredt ejerskab at løse den, og den etablerede dialog, som herhjemme kendes fra andre områder og tidligere sociale omstillingsprocesser, kunne med fordel overføres til trepartsforhandlinger om klimaudfordringen på landets arbejdspladser. Der bør også tænkes i, hvordan den folkelige involvering sikres i klimaspørgsmålet, da det som sagt er et emne, som vil ændre tilværelsen radikalt for mange mennesker.
Sidst men ikke mindst kræver den grønne omstilling kræves også øget en øget indsats fsva. grund- og efteruddannelser, således at medarbejdernes kompetencer er gearet til behovene i en grøn vækstøkonomi. Det kunne eksempelvis være et nyt tema ved fremtidige overenskomster. FTF savner derfor i oplægget også et debatspørgsmål om, hvilket arbejdsudbud og hvilke typer af forskellige uddannelser, der vil være behov for til at understøtte udviklingen af grøn vækst?
