Økonomisk redegørelse - December 2009

Regeringen har offentliggjort sin Økonomiske Redegørelse, december 2009. Den viser at regeringen forventer at den danske økonomi nu er i bedring og der igen kommer vækst. Samtidig tyder udviklingen i økonomien dog på, at regeringens indgreb er doceret forkert og kommet for sent.

Finansministeren har den 11.12.2009 offentliggjort Regeringens Økonomiske Redegørelse. Regeringen ser i redegørelsen tegn på at den økonomiske krise er taget af og at udviklingen så småt vender sig.

Positiv økonomisk vækst fra 2010

Regeringen regner med, at den økonomiske vækst igen bliver positiv fra 3. kvartal 2009. Det betyder dog alligevel at den samlede vækst i 2009 skønnes til at falde med 4,3 pct. af BNP. I august vurderede regeringen, at faldet kun ville være på 3,0 pct. af BNP. For 2010 skønner Regeringen nu en vækst på 3 pct. og 1,6 pct. i 2011.

FTF-vurdering

Den dårligere udvikling i økonomien end regeringen regnede med i august, tyder på, at de tiltag til at modvirke den økonomiske krise, som regeringen har iværksat, er doceret forkert og kommet for sent. 

Væksten i den danske økonomi kommer først i gang i 3. kvartal 2009, hvor en lang række af de øvrige EU-lande, herunder Tyskland og Frankrig, fik gang i deres økonomi noget før, nemlig allerede i 2. kvartal.

Regeringen har været for tøvende med at sætte gang i offentlige investeringer, der med det samme kunne dæmpe stigningen i ledigheden og modvirke yderligere fald i væksten. Regeringen har også i for høj grad fæstet deres lid til at skattereformen ville sætte gang i dansk økonomi, selvom den jo først træder i kraft i 2010.

Det er usikkert om den vil få den ønskede effekt i forhold til at stimulerer privatforbruget i lyset af, at det tilsvarende tiltag for at stimulere privatforbruget og herigennem væksten i form af frigivelsen af SP-midlerne tilsyneladende primært er gået til at øge danskernes opsparing. 

De offentlige finanser

De senere års overskud på statens finanser og de samlede offentlige finanser ventes vendt til betydelige underskud. Den offentlige saldo svækkes samlet set med 154 mia. kr. fra 2008 til 2010.  

Efter et overskud på de offentlige finanser på 59¾ mia. kr. i 2008 (3,4 pct. af BNP) skønnes et underskud på 50¼ mia. kr. i 2009 (-3,0 pct. af BNP) og 94½ mia. kr. i 2010 (-5,5 pct. af BNP).

I finansloven for 2010 et underskuddet på statens finanser, den såkaldte DAU-saldo, på 77¼ mia. kr. i 2010. Samtidig skønnes et underskud på 52½ mia. kr. i 2009. Dermed forventes større underskud på DAU- og nettokassesaldoen i 2009 i forhold til skønnet i august 2009, men omvendt mindre underskud i 2010.

De større underskud i 2009 og mindre underskud i 2010 afspejler især den udskudte udfasning af de forlængede kredittider for indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Kredittidsforlængelserne betyder isoleret set, at indtægter for omkring 19 mia. kr. flyttes fra 2009 til 2010.

Underskuddet på de offentlige finanser i 2009 påvirkes også af udbetalingerne af SP-midlerne, der forventes at give merindtægter til staten på 14 mia. kr. i 2009.

FTF-vurdering

De store offentlige underskud ser voldsomme ud, men bør ikke forhindre regeringen i alligevel at igangsætte initiativer der kan rette op på vækst og beskæftigelse.

På længere sigt er der nemlig god mening i at forhindre ledigheden i at ”bide sig fast”. FTF har peget på behovet for fremrykning af offentlige investeringer. Det skal være med til at forbedre beskæftigelsen på kort sigt og dermed spare offentlige udgifter til ledighed samtidig med at man modvirker, at ledige bliver presset permanent ud af arbejdsmarkedet. Selv kortvarig ledighed kan få langsigtede konsekvenser, fordi der er en tendens til, at personer, der bliver ledige, enten har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen, eller trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end de ellers ville have gjort, hvis beskæftigelsessituationen var bedre.

Ledigheden

Regeringen forventer at ledigheden i 2010 når op på et niveau på 155.000 i årsgennemsnit. Ledigheden forventes ikke at begynde at aftage igen før i slutningen af 2010, hvorfor ledigheden i 2011 også bliver på 155.000 i årsgennemsnit.

FTF-vurdering

De høje ledighedstal er i sig selv med til at skabe usikkerhed om fremtiden for den enkelte og kan dermed påvirke husholdningernes private forbrug. Usikkerhed i forhold til beskæftigelse og ledighed er medvirkende til at mindske skattereformens stimulering af det privat forbrug og dermed den effekt den forventes at have i forhold til at trække den økonomiske vækst i gang.

Med udsigt til, at det først er i slutningen af 2010, at ledighedsudviklingen vender, er der stadig behov for at målrette beskæftigelsespolitikken med fokus på opkvalificering.

Betalingsbalancen

Der er udsigt til solide overskud på betalingsbalancen i både 2010 og 2011 på 2,4 pct.  af BNP. Der er en opjustering i forhold til forventningerne i august, hvor regeringen kun regner med et overskud på betalingsbalancen på 0,8 pct. af BNP.

FTF-vurdering

Den positive udvikling i betalingsbalancen dækker i virkeligheden over negative tendenser i dansk økonomi i form af, at der er tale om faldende import, som følge af faldet i privat forbrug og erhvervsinvesteringerne. 

Priser

Regeringen forventer ikke ændringer i forbrugerprisstigningerne i forhold til deres vurdering i august. De vil fortsat være på 2, 0 pct. i 2010.

Regeringen forventer derimod at faldet i kontantpriserne på enfamilieshuse stopper og bliver til en svag stigning på 1,5 pct. i 2010.

Timefortjenesten i den private sektor fortsætter faldet fra 3,3 pct. i 2009 til 2,7 pct. i 2010.