Regeringens økonomiske redegørelse tegner dystert billede af dansk økonomi

Regeringen har udsendt Økonomisk Redegørelse, August 2011. Det offentlige underskud kan ikke overholde EU’s krav og man må forvente at konsekvenser bliver krav om massive besparelser i 2013. FTF opfordrer til yderligere at fremrykke offentlige investeringer for at skabe vækst og beskæftigelse nu og få gang i økonomien.

Vækst

Der tegnes på en række områder et mere dystert billede af dansk økonomi end den tilsvarende Økonomiske Redegørelse fra maj 2011. Således har regeringen måtte nedjustere deres skøn for BNP-væksten i 2011 fra 1,9 til 1,3 pct. af BNP. Det skal ses i lyset af, at Danmark overraskende viste sig at være i recession, da BNP-væksttallene for 1 kvartal 2011 blev offentliggjort. Recession defineres ved, at der i to på hinanden følgende kvartaler er tale om negativ BNP-vækst.

Samtidig har den internationale økonomiske situation forandret sig til det værre hen over sommeren, hvor gældskrisen i Sydeuropa og I USA har ført til ustabilitet og krise på finansmarkederne.

Regeringen synes imidlertid at have tiltro til, at den økonomiske krise retter sig, idet de til gengæld har opjusteret vækstskønnet for 2012 en smule. Således regner de nu med en BNP-vækst på 1,8 pct. i 2012, hvor de i maj kun regnede med 1,7 pct.

Offentligt underskud

Underskuddet på den offentlige saldo, er gået fra et overskud på omkring 60 mia. kr. i 2008 til at regeringen nu skønner, det vil blive på 85 mia. kr. i 2012. Det er både et udtryk for krisen samt for de tiltag der indgår i ”Reformpakken 2020”. Den store stigning i budgetunderskuddet stammer nemlig både fra en kraftig reduktion i provenuet af pensionsafkastskatten som følge af udviklingen på aktiemarkederne, og fra at der i forbindelse med tilbagetrækningsaftalen vil ske udbetaling af efterlønsbidraget. Udbetalingen af efterlønsbidraget vil isoleret set bidrage til underskuddet med 17 mia. kr., men da det forventes at mange vælger at bruge pengene til øgede pensionsindbetalinger, der udløser skattefradrag, vil provenutabet samlet blive på 21 mia. kr. ifølge regeringens egne beregninger.

Med så stort et underskud på de offentlige finanser vil Danmark ikke kunne overholde kravet vedrørende størrelsen af underskud, som EU kræver og skal derfor stramme mere end tidligere forventet i 2013 for at kunne opfylde EU-kravene i proceduren for uforholdsmæssige store underskud som Danmark er underlagt.

Offentligt forbrug og investeringer

Regeringen forventer en svag stigning i det offentlige forbrug både i 2011 og 2012 på hhv. 0,1 og 0,4 pct. Regeringen havde eller i maj-redegørelsen regnet med negativ vækst i offentligforbrug på 0,3 pct.

Der er tale om betydelig større udsving i skønnene for offentlige investeringer idet regeringen regner med et fald i de offentlige investeringer i 2012 på ikke mindre end 4,7 pct. Det er dog mindre end de skønnede i maj, hvor de regnede med et fald på 7 pct. Den fremrykning af offentlige investeringer, der ligger i ”Holdbar vækst - bolighandel, privatforbrug, offentlige investeringer” er imidlertid ikke indregnet i prognosen. De offentlige investeringer stiger i 2011 med 7,3 pct., men det skal dog ses i sammenhæng med, at regeringen kun har udmøntet knap fem af de 12 mia. kr., som den havde planlagt i offentlige investeringer i 2009 og 2010. 

Privatforbrug

De reducerede forventninger til BNP-væksten har også baggrund i, at det har været svært at få gang i det private forbrug i 2011. Her er der tale om, at regeringen nu kun ser en vækst i privatforbruget på 0,3 pct., hvor de for tre måneder siden i maj-prognosen regner med en stigning i privatforbruget på 1,8 pct. i 2011. Ligesom med BNP-væksten er regeringen mere optimistisk omkring udviklingen i 2012, idet de her forudser et vækst i privatforbruget på 2,4 pct., hvilket om i købet er en svag opjustering fra 2,3 pct.

Beskæftigelse og ledighed

Det samme mønster tegner sig vedrørende skønnene for beskæftigelse. Regeringen regner med faldende beskæftigelse på 2.000 personer i 2011, men de regner med en stigning på 7.000 personer i 2012. Til gengæld har regeringen med Økonomisk Redegørelse August opjusteret skønnene for både bruttoledighed og nettoledighed i både 2011 og 2012. De regner nu med at nettoledigheden i 2012 bliver på 107.000 personer, mens bruttoledigheden bliver på 161.000 personer.

Ændringen i regeringens prognoser er ikke kun resultat af den internationale krise, som trækker de fleste nøgletal i negativ retning, men har også baggrund i de aftaler regeringen i foråret og forsommeren indgik om ”Reformpakke 2020”. Forventningerne til den relative store vækst i privatforbruget kan findes blandt andet i Tilbagetrækningsreformen, hvor udbetalingen af efterlønsbidraget i 2012 på i alt 17 mia. kr. forventes at sætte gang i privatforbruget.

Ligeledes kan optimismen omkring udviklingen i beskæftigelsen have sit afsæt i den såkaldte BoligJobplan, hvor mulighed for skattefradrag for udgifter til arbejdsløn i forbindelse med renovering og vedligehold af hjemmet skal øge beskæftigelsen i håndværks- og serviceerhverv samt begrænse sort arbejde.

Boligpriser

Hvad i øvrigt angår boligerne har regeringen nedjusteret skønnet for prisudviklingen på enfamilieshuse, således at de regner med faldende priser i 2011 og til gengæld en svag stigning i 2012 på 0,3 pct. Det skal dog ses i lyset af, at regeringen ikke i deres prognose har indregnet udspillet om ”Holdbar vækst - bolighandel, privatforbrug, offentlige investeringer”.

Betalingsbalance

Den internationale økonomiske krise regner regeringen først med afspejler sig i de danske tal for betalingsbalancen i 2012. For 2011 har de opjusteret overskuddet fra 81,1 mia. kr. i maj til 83,8 mia. kr. med august-redegørelsen. For 2012 er der derimod tale om en nedjustering i det regeringen i maj 2011 skønner betalingsbalanceoverskuddet til 81,2 mia. kr., mens de nu kun regner med et overskud på 77 mia. kr. i betalingsbalanceoverskud i 2012.

FTF vurdering

Regeringens økonomiske redegørelse August 2011 tegner et dystret billede af dansk økonomi. Forventninger til de økonomiske indikatorer for 2011 er blevet forringet i forhold til for 3 måneder siden, hvor økonomisk redegørelse fra maj forelå. FTF mener derfor at der er behov for flere initiativer for at sætte gang i vækst og beskæftigelse og har derfor opfordret til at der sker en yderligere fremrykning af offentlige investeringer end regeringen har lagt op til i deres ”Holdbar vækst – bolighandel, privatforbrug, offentlige investeringer”.  Både fordi der er et efterslæb i forhold til offentlige investeringer og fordi netop offentlige investeringer er et mere sikkert instrument til at øge beskæftigelsen end styrkelse af det private forbrug ved skattelettelser og – som regeringen ønsker – at tilbagebetale efterlønsbidraget.

Offentlige investeringer vil være med til at skabe vækst i den private sektor og fremtidssikre den offentlige sektor, mens forbrug af efterlønsbidraget vil give et hul i folks økonomi i forhold til at finansiere deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Økonomisk Redegørelse viser samtidig, at Danmark med det store underskud på de offentlige budgetter ikke kan overholde EU’s krav til underskuddet størrelse og dermed den henstilling Danmark har fået om at nedbringe underskuddet. Danmark skal have nedbragt underskuddet i 2013, så det forhold at det vokser i 2012 gør udsigterne for de offentlige finanser særdeles ringe. Hvis det ikke lykkes at få gang i vækst og beskæftigelse vil Danmark være tvunget ud i massive besparelser på de offentlige budgetter. Oven i købet i en situation, hvor ledigheden er vokset og der formentlig er behov for at en lempelig finanspolitik til at stimulere væksten.

Det er derfor ikke holdbart at regeringen tøver med at udskrive valg og dermed efterlader dansk økonomi i et vakuum. Det er i høj grad usikkerheden om den fremtidige økonomiske situation der er med til at holde privatforbruget tilbage og her vil en afklaring af de politiske styrkeforhold kunne medvirke til afklaring.