Ny vækstplan for sundhed og velfærd

Der er gode takter i regeringens nye vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, men manglende økonomisk prioritering af planen og de generelle besparelser i den offentlige sektor risikerer at blive en stopklods for vækstmulighederne på området.

Regeringen har den 27. juni 2011 fremlagt en vækstplan, ”Sund vækst og velfærdsløsninger”, med i alt 23 initiativer, der skal styrke vækstvilkårene for danske sundheds- og velfærdsvirksomheder. Planen er bl.a. blevet til på baggrund af dialogmøder mellem regeringen og erhvervsfolk, organisationer og videninstitutioner. En del af forslagene indgik også i 2020-aftalerne om (vækstpakken og sundhedsaftalen) samt i konkurrencepakken fra det tidlige forår.

Regeringens vækstoplæg "Sund Vækst og velfærdsløsninger"

Udgangspunktet for planen er, at Danmark har en række styrkepositioner inden for bl.a. lægemidler, hjælpemidler og medicoteknisk udstyr. Eksporten af danske sundheds- og velfærdsløsninger har været stigende og udgør nu næsten 13 pct. af vores samlede eksport. Men den globale konkurrence er samtidig skærpet, og Danmark har i dag kun en lille eksport til nye vækstmarkeder, hvor der i de kommende år forventes en stor vækst i efterspørgslen efter sundhed og velfærdsløsninger.

Planens initiativer fordeler sig på fem forskellige områder. Inden for klinisk forskning skal der bl.a. etableres en one-stop-shop for forskerstøtte i hver region og en fast-track for godkendelse af kliniske forsøg. Erhvervspotentialet ved de kommende sygehusinvesteringer  skal derudover styrkes ved bl.a. et nyt partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation, hvor regioner og erhvervslivet under Fornyelsesfonden skal fremme udvikling, standardisering og markedsmodning af sundhedsløsninger i forbindelse med sygehusbyggerierne. Det skal også være nemmere for regionerne at indgå i offentligt-private selskaber, og så skal der udvikles en handlingsplan for telemedicin under Fonden for Velfærdsteknologi (tidl. ABT).

Et tredje område er øget anvendelse af innovative velfærdsløsninger, hvor der bl.a. skal ses på mulighederne for øget offentligt indkøb af såkaldte prækommercielle løsninger, skattekreditter til forsknings- og udviklingsaktiviteter og en ny værktøjskasse til velfærdsinnovation og offentligt-privat samarbejde – bl.a. med en OPI-vejledning.

Endelig skal der satses på eksport af sundheds- og velfærdsløsninger bl.a. med et virksomhedsnetværk målrettet Kina, og på markedsføring og udenlandske investeringer bl.a. med et ny offentligt-privat markedsføringskonsortium.

FTF kommentar

Der er store perspektiver i udvikling og markedsmodning af sundheds- og velfærdsløsninger. Danmark har en unik styrkeposition i og med, at vi har en veludbygget velfærdssektor, hvor arbejdsstyrken er veluddannet, og hvor høj faglighed betyder, at der er en kæmpe bank af viden. Det gør, at der er gode muligheder for at nye idéer og produkter udvikles, afprøves og forbedres, fx. gennem OPI-projekter, og at der er et stærkt hjemmemarked for virksomhederne, hvilket giver afsæt for udvikling og global eksport. En satsning på fx velfærdsteknologi bidrager samtidig til at effektivisere og forbedre den offentlige sektor og imødekomme manglen på kvalificeret arbejdskraft, som kommer om få år.

Der er mange positive takter i regeringens nye plan, selvom store dele af den som nævnt er genbrug fra 2020-aftalerne og konkurrencepakken. Det er fornuftigt at satse på offentligt-private partnerskaber, for et godt og ligeværdigt samarbejde mellem offentlig og privat er helt afgørende, hvis området skal videreudvikles. Flere af forslagene lægger sig også tæt op af forslagene i FTF’s vækstoplæg, Vækst². Det gælder fx forslagene om enklere adgang til kliniske forsøg, bedre vejledning på OPI-området og mere innovative offentlige indkøb.

FTF's Vækstoplæg

Det store minus ved planen er imidlertid, at forslagene er en ”gratis omgang”, forstået på den måde, at der ikke lægges op til nye investeringer på området. I stedet er der tale om ”gamle penge” som fx Fornyelsesfonden og Fonden for Velfærdsteknologi, hvor der øremærkes nogle beløb til planens gennemførsel.

Hvis Danmark for alvor skal rykke på dette område, er der efter FTF’s vurdering brug for at der også er mod til at prioritere og investere yderligere i fx velfærdsteknologi. FTF har i sit vækstoplæg foreslået, at de mange erhvervsstøtte- og innovationsordninger, der eksisterer i dag, bliver genstand for en international evaluering med henblik på at målrette midlerne til danske styrkepositioner som fx velfærdsteknologi og biotek. Blandt FTF’s forslag på området er fx oprettelse af fire-fem nye ”Living Labs”, der fungerer som velfærdsteknologiske testhuse, hvor ny velfærdsteknologi kan udvikles og afprøves af brugere, virksomheder og medarbejdere. FTF foreslår også oprettelse af et nationalt videncenter for velfærdsteknologi, som skal udvikle, indsamle og udbrede viden om anvendelse af velfærdsteknologi. Centret kan evt. placeres i sammenhæng med Fonden for Velfærdsteknologi.  På OPI-feltet, som det også er centralt at styrke rammerne for, hvis vækstmulighederne skal realiseres, foreslår FTF bl.a. tilskudspuljer til frikøb af medarbejdere og uddannelsesprogrammer for OPI-praktikere.

Et beslægtet felt, som regeringens nye plan synes at overse, er hele forebyggelsesområdet. Der er klare vækstfordele i at nedbringe sygefraværet mv. gennem effektiv forebyggelse, og der kunne muligvis også her være nye eksportmuligheder for Danmark. FTF foreslår bl.a. i sit vækstoplæg, at der opstilles nationale, forpligtende mål for kommunernes og regionernes forebyggelsesindsats bl.a. gennem anvendelse af kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer samt accelererede patientforløb.

Den manglende økonomiske prioritering af planen skal også ses i sammenhæng med de massive besparelser, der rammer overalt i den offentlige sektor for tiden. En effektiv og innovativ offentlig sektor er hele forudsætningen for, at danske virksomheder kan konkurrere globalt. Besparelsesvejen, som regeringen har valgt for den offentlige sektor, indeholder derfor en stor risiko for, at de offentlige institutioner ikke længere har de samme muligheder for at være det krævende hjemmemarked, som eksportvirksomhederne inden for sundhed og velfærd har brug for i videreudviklingen af deres produkter.