
Lisbeth Baastrup
Konsulent
Telefon: 3336 8849
Mobil: 2020 8849
Regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti om udformningen af udligningsskatten. Dermed er det sidste element i aftalen om Forårspakke 2.0 bragt på plads. Usikkerheden om beskatning af pension bliver dermed bragt til ophør, så incitamentet til pensionsopsparing ikke mindskes.
Regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti om udformningen af udligningsskatten. Udligningsskatten var en del af Forårspakke 2.0 fra 2009 om skattereformen. Med aftalen er det sidste element om skattereformen hermed på plads.
Udligningsskatten er en særlig skat på løbende pensionsudbetalinger, der overstiger kr. 362.800 (2010-niveau). Det svarer til, hvad topskattegrænsen ville have været uden skattereformen. Det er således kun de højeste pensionsindkomster der omfattes af udligningsskatten. Skatteministeriet har beregnet at det vil dreje sig om ca. 31.000 personer. Udligningsskatten er på 6 pct. svarende til, hvad mellemskatten var, inden den blev afskaffet med skattereformen.
For ægtepar er der mulighed for at overflytte bundfradrag til hinanden. Hvis en ægtefælle ikke har pensionsudbetalinger op til grænsen, kan op til kr. 121.000 (2010-niveau) overføres til ægtefælle. Det er i lighed med, at ægtefæller kunne overfører bundfradrag for mellemskatten til hinanden.
Udligningsskatten forventes i den aftalte udformning at indbringe 35 mio. kr. årligt. I den oprindelige aftale om Forårspakke 2.0 var der imidlertid regnet med et årligt provenu på 200 mio. kr.
Udligningsskatten skal gælde fra 2011 og 4 år frem, hvorefter den aftrappes med 1 pct. point årligt og udfases. Den vil være helt udfaset i 2020.
Samtidig med udformningen af udligningsskatten blev der indgået nye aftaler om afskaffelse af det særlige ægtefællefradrag til begrænset skattepligtige og afskæring af muligheder for misbrug af TAST-Selv.
Afskaffelsen af ægtefællefradraget bidrager med 40 mio. kr. årligt, mens begrænsningerne på TAST-Selv bidrager med ca. 50 mio. kr. årligt.
Afskaffelse af ægtefællefradraget gælder for personer der kun i begrænset omfang har deres arbejdsindkomst i Danmark og kan betyde at de faktisk opnår tre personfradrag, et i hjemlandet og to i Danmark.
Afskæring af TAST-Selv-muligheden dækker over, at personer har kunnet angive store fradrag, de ikke er berettiget til og dermed fået reduceret skattebetalingen eller udbetalt overskydende skat. Efterfølgende har det på baggrund af den endelige opgørelse været vanskeligt at genopkræve skatten. Denne mulighed for skatteunddragelse skal nu afskæres.
FTF vurdering
I lyset af den seneste tids debat om udligningsskatten er det positivt, at en aftale om udformningen er på plads, så usikkerheden omkring beskatning af pensionsopsparing ikke fortsætter til skade for incitamentet til at spare op til pension, samt at det kun er de højeste pensioner, der omfattes af udligningsskatten.
FTF mener, at i det omfang at TAST-Selv-systemet er blevet brugt til skatteunddragelse, skal der naturligvis ske opstramninger af systemet, således at dette undgås i fremtiden.
31.01.12 [FTF nyhed]
FTF er glad for, at EU’s regeringschefer ud over finanspagten blev enige om en væksterklæring, sådan som dansk og europæisk fagbevægelse har presset på for. Men FTF vil have regeringen til at garantere, at EU ikke blander sig i forhandlingen af danske lønninger og pensioner.
26.01.12 [FTF nyhed]
Mere konkurrence, pas på med overførselsindkomster og effektiviser. Anbefalingerne fra OECD til Danmark kører i samme rille. Det mener FTF, der efterlyser mere fokus på, at spareøvelser og styr på budgettet ikke skaber...
25.01.12 [FTF nyhed]
EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...