
Lisbeth Baastrup
Konsulent
Telefon: 3336 8849
Mobil: 2020 8849
FTF har modtaget høring vedr. lov om ændring af pensionsskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love og har afgivet flg. høringssvar.
Indledningsvis ønsker FTF at gøre opmærksom på, at den praksis med meget korte høringsfrister, der nu også med dette lovforslag, er ved at brede sig er uacceptabel. Det forringer afgørende mulighederne for at høringsparterne kan bidrage på bedst tænkeligt til kvalificering af lovprocessen.
FTF kan generelt støtte grundtanken med udligningsskatten; nemlig at udligne forskellen mellem skattefradragene før skattereformen og den lavere indkomstskat efter skattereformen. Formålet er således at rette op på en utilsigtet konsekvens af skatteomlægningen, som har medført en betydelig skattelettelse for samme personkreds, der rammes af pensionsudligningsskatten. Med udligningsskatten er der tale om, at skattelettelsen bliver mindre, men nettoeffekten er fortsat et plus for personkredsen.
Oprindeligt var udligningsskatten tænkt at skulle løbe frem til 2043. FTF er tilfreds med den nye aftale, hvor 6 pct.-beskatningen løber frem til 2014 og derefter udfases med 1 pct. point om året, således at den midlertidige udligningsskat er fuldt udfaset i 2020. Dermed er der ikke et stort incitament til, at pensionisterne bruger tid og besvær med at flytte rundt med midlerne.
FTF vurderer, at den nye model er væsentlig bedre end det oprindelige forslag, idet bundfradraget er hævet fra 284.000 kr. til de nu aftalte 362.800 kr. Herudover er det tilfredsstillende, at perioden er forkortet med 23 år.
FTF anerkender, at det kan være vanskeligt at følge indbetalingerne, hvorfor det ikke har muligt præcist at isolere de indbetalinger, der har nydt godt af det høje fradrag, som efterfølgende beskattes med en lavere sats. Derfor er en objektiv retfærdig konstruktion ikke umiddelbart mulig.
Konsekvensen er, at nye pensionsmidler kan rammes af pensionsudligningsskatten. For personer, der endnu ikke er gået på pension vil det dog være muligt at justere på vilkårene i ordningen og bl.a. forlænge udbetalingsperioden, hvormed den årlige udbetaling reduceres og beskatningen vil blive mindre. For nuværende pensionister vil dette ikke være en mulighed, derfor er en hurtigere udfasning af udligningsskatten en mere fair løsning end det oprindelige forslag.
Generelt mener FTF - i lyset af den seneste tids debat om udligningsskatten - at det er godt, at loven kommer på plads, så usikkerheden omkring beskatning af pensionsopsparing ikke fortsætter til skade for incitamentet til at spare op til pension, samt at det kun er de højeste pensioner, der omfattes af udligningsskatten.
Specifikt skal det dog bemærkes, at der i høringsgrundlaget flere steder er tilkendegivelser, hvor lovforslaget sammenligner fradrag for indbetalinger til privattegnede pensionsordninger (og overenskomstbaserede pensionsordninger) med tjenestemandspension, hvor det siges, at ”det samme er tilfældet for tjenestemænd, idet tjenestemanden ikke har skullet medregne værdien af den optjente pensionsret til den skattepligtige indkomst”.
Det er imidlertid en misforståelse, idet der er tale om en tilsagnspension der afregnes via finanslovens § 36, hvor lovgiver tilkendegiver, at tjenestemanden ”således har en form for bortseelsesret, som den ansatte har for så vidt angår arbejdsgiverens indbetaling til en pensionsordning i en arbejdsgiverordning”.
Forskellen er, at overenskomstpensionsordninger (og værdien heraf) beror på en aftale, medens tjenestemandspensionen beror på lovgivning, hvor de tjenestemænd, der pensioneres medens udligningsskatten eksisterer, i deres ansættelsesforløb over tid har oplevet ret en forskellig værdiansættelse af tjenestemandspensionen alene begrundet i lovgivningsmæssige eller ensidige fastsatte regler herom.
31.01.12 [FTF nyhed]
FTF er glad for, at EU’s regeringschefer ud over finanspagten blev enige om en væksterklæring, sådan som dansk og europæisk fagbevægelse har presset på for. Men FTF vil have regeringen til at garantere, at EU ikke blander sig i forhandlingen af danske lønninger og pensioner.
26.01.12 [FTF nyhed]
Mere konkurrence, pas på med overførselsindkomster og effektiviser. Anbefalingerne fra OECD til Danmark kører i samme rille. Det mener FTF, der efterlyser mere fokus på, at spareøvelser og styr på budgettet ikke skaber...
25.01.12 [FTF nyhed]
EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...