Notat om statsministerens åbningstale den 7. oktober 2008

Folketinget åbnede i dag efter sommerferien og statsminister Anders Fogh Rasmussen afgav sin åbningsredegørelse. I notatet vurderes de centrale elementer i åbningsredegørelsen.

Generel økonomi

Statsministeren indledte med at omtale den generelle økonomiske situation. Her var det naturligt nok den internationale finansielle krise, der var på programmet. Statsministeren sagde både at Danmark har gode og solide pengeinstitutter og at den danske økonomi er sund og stærk, men at Danmark samtidigt bliver påvirket af omverden. Regeringen har derfor en række tiltag overfor den finansielle sektor som skal sikre ro og stabilitet. I forhold til økonomien i øvrigt vil regeringen videreføre en stabil finanspolitik og videreføre skattestoppet. Derudover skal indsatsen for at skaffe mere arbejdskraft forstærkes.

FTF-vurdering
Der sker i øjeblikket store omvæltninger i den generelle økonomiske situation i verden. Det vil i høj grad også smitte af på den danske økonomi. Konsekvenserne også uden for den finansielle sektor er begyndt at vise sig, med faldende boligpriser, fald i omsætningen i detailhandlen, begyndende stigning i ledighed mv. Det virker derfor påfaldende, at målet for regeringens økonomiske politik er at videreføre tidligere års politik, der har rettet sig mod en helt anden konjunktursituation, og derudover fokusere på at øge arbejdsudbuddet. FTF mener, at der er behov for at følge den økonomiske udvikling nøje, så der hurtigt kan sættes ind med tiltag til at rette op på uheldige konsekvenser. Fx hvis der kommer stigende ledighed indenfor byggebranchen vil det være naturligt at sætte gang i den stærkt tiltrængte renovering og udbygning af offentlige bygninger, som lige nu lider under regeringens loft over anlægsudgifter. 

Manglen på arbejdskraft

Statsministeren sagde, at det nu gælder om at bevare ro, tryghed og sikkerhed omkring økonomien i hver familie og hver virksomhed. Manglen på arbejdskraft fremhæves som den største udfordring og statsministeren understreger behovet for meget hurtigt at skaffe mere arbejdskraft. At skaffe mere arbejdskraft er på grund af den demografiske udvikling en bunden opgave, der vil blive ved i mange år. Også selvom ledigheden nu skulle stige lidt.

Konkret handler det om:

• Nedbringelse af sygefraværet, hvor aftalen med arbejdsmarkedets parter nævnes
• Modernisering af dagpengesystemet med hurtigere tilbud til ledige om job og hvor dagpengeperioden kan være kortere
• Øge arbejdstiden i den offentlige sektor gennem udnyttelse af mulighederne i de    offentlige overenskomster, tilskynde deltidsansatte til at gå på fuld tid og indføre seniorbonus
• Godt grundlag for løn og ledelse i den offentlige sektor, hvor der refereres til Lønkommissionen
• Bred samling om at øge den samlede arbejdstid

En skattereform, der sænker skatten på arbejde herunder skatten på den sidst tjente krone

Statsministeren opfordrer folketingets og arbejdsmarkedets parter til i fællesskab at løse opgaven med at skaffe mere arbejdskraft.

FTF-vurdering
Mere arbejdskraft med de rette kvalifikationer til både den private og offentlige sektor er den væsentligste samfundsøkonomiske udfordring på kort og lang sigt. Det er en opgave der ikke kan løses ved hurtige og nemme tiltag.

Det kræver grundlæggende
·         en forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø gennem forebyggelse
·         en øget efter- og videreuddannelsesindsats
·         at flere unge får en uddannelse
·         at det bliver mere attraktivt at blive længe på arbejdsmarkedet
·         at der kommer kvalificeret arbejdskraft fra udlandet

Skal målsætningerne realiseres kræver det investeringer i mennesker. Dette vil sikre reelt holdbare løsninger. Men der er også muligheder for umiddelbart at øge arbejdsudbuddet på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Statsministeren fremhævede en række temaer, som FTF er enig i relevante for at øge arbejdsudbuddet.

Det er dog påfaldende, at mulighederne for en øget anvendelse af den fleksible efterløn ikke nævnes. En ny FTF-analyse dokumenterer, at mange gerne vil have en mere gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. En målrettet indsats i a-kasserne og på arbejdspladserne for at flere vælger den fleksible efterløn vil kunne give et markant bidrag til et øget arbejdsudbud.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er særlig stor inden for sundhed, undervisning og det sociale område. Der er dokumentation for, at ubalancerne på disse områder vil øges de kommende år. Der er derfor behov for en særlig uddannelsesindsats. Derfor foreslår FTF en ordning for voksenstuderende, der målrettes de ordinære uddannelser på mangelområderne blandt KVU- og MVU-uddannelserne. Dette er ikke et initiativ der vil øge antallet af hænder på arbejdsmarkedet, men det vil afhjælpe manglen på arbejdskraft på de områder, hvor behovet er størst.

FTF har i forbindelse med trepartsdrøftelserne den 1. oktober 2008 om øget arbejdsudbud fremsendt sine konkrete forslag til statsministeren og har i den forbindelse tilkendegivet at FTF naturligvis gerne indgår i nærmere drøftelser med regeringen om initiativer, der kan øge arbejdsudbuddet.

Nedenfor kommenteres kort de temaer, statsministeren nævnte:

Sygefravær
Nedbringelsen af sygefraværet kan bidrage markant til at øge arbejdsudbuddet. Derfor har FTF tilsluttet sig trepartsaftalen om nedbringelse af sygefravær, da den indeholder en række positive indsatser, der i stort omfang afspejler FTF’s politik og egne forslag til, hvordan sygefraværet kan nedbringes. FTF er dog mindre begejstret for de dele af aftalen, der indeholder skærpede sanktionsregler både overfor de sygemeldte og jobcentrene, hvis den syge ikke vender hurtigt tilbage til arbejdspladsen.

Dagpengesystemet
Under overskriften et moderne dagpengesystem nævner statsministeren hurtigere tilbud til ledige om job og en kortere dagpengeperiode. FTF er enig i, at en tidligere og mere effektiv indsats for at bringe ledige hurtigere i job vil kunne bidrage til at øge arbejdsudbuddet. Derfor har FTF sammen med LO og AC udarbejdet et konkret forslag. Forslaget indebærer tidlig kontakt til de ledige med mulighed for jobrettede tilbud afhængig af den enkeltes behov. Forslaget indebærer også, at a-kassernes kendskab til de ledige og jobåbningerne og arbejdsmarkedet udnyttes.

Derimod ser FTF ikke en forkortelse af dagpengeperioden som et effektivt instrument til at øge arbejdsudbuddet. Det vil kun have en begrænset effekt bl.a. fordi langtidsledighed ikke skyldes, at ledige ikke søger job, men at arbejdsgiverne ikke vil ansætte de ledige, der har den længste ledighed. Hertil kommer at langtidsledighed også skyldes, at man ikke tidligt nok i beskæftigelsesindsatsen har givet de tilbud, der kunne bringe den enkelte i job. En forkortelse af dagpengeperioden risikerer i den nuværende usikre økonomiske situation tværtimod at skabe øget usikkerhed, og dermed true ”den ro, tryghed og sikkerhed omkring økonomien i hver familie og hver virksomhed.”, som statsministeren selv fremhævede som afgørende i den nuværende situation.

Lønkommissionen
På baggrund af erfaringerne fra overenskomstforhandlingerne i 2008 på det offentlige arbejdsmarked har regeringen besluttet at nedsætte en lønkommission, som skal kortlægge, analysere og drøfte, om løndannelsen og ansættelsesvilkårene for offentligt ansatte understøtter en positiv udvikling af den offentlige sektor.

I kommissoriet fastslås det, at kommissionen bl.a. skal kortlægge lønninger, lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor, sammenligne lønninger mv. mellem grupper i hhv. den offentlige og private sektor bl.a. i forhold til uddannelse, køn mv. og belyse rammerne for ledelse og arbejdstilrettelæggelse i den offentlige sektor samt undersøge løndannelsen i den offentlige sektor.

FTF er enig i, at en række af de temaer, der indgår i kommissionens arbejde, er afgørende for at udvikle de attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor, der kan tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor.

Arbejdstid
Det er korrekt, at et af midlerne til at mindske manglen på arbejdskraft er at øge arbejdstiden. Det er imidlertid en vanskelig opgave, da den enkeltes arbejdstid ikke er en størrelse, der kan styres politisk.

På mange områder – især i den offentlige sektor – er der imidlertid af ressourcemæssige grunde kun mulighed for at afspadsere merarbejde. Den samlede arbejdstid øges jo ikke, hvis der ikke er mulighed for at kompensere med overarbejdsbetaling. Det kan regeringen til gengæld gøre noget ved politisk ved at sikre de fornødne midler til den offentlige sektor.

Ved OK-08 er der på en række områder indgået aftale om, at den enkelte kan arbejde længere, hvis den enkelte medarbejder ønsker det. Der er således ikke en stram aftalemæssige begrænsning for den enkeltes arbejdsudbud.

Derimod er der mange som arbejder på områder, hvor tilrettelæggelsen af arbejdet indebærer et stort udbud af deltidsstillinger. Dermed er mange afskåret fra at arbejde fuld tid. Der er derfor et øget udbudspotentiale i, at alle får ret til fuld tid. Trepartsaftalen fra sommeren 2007 indeholder forbedrede muligheder for deltidsbeskæftigede for at få beskæftigelse på fuld tid. Der må følges op på om implementeringen af aftalen opfylder formålet.

Ved at arbejde hen imod mere fleksible regler for pension, vil man også kunne skabe et rum for, at de, der har mulighed, lyst samt helbredet til at arbejde i en sen alder, gør det.

Det er uvist, hvad der ligger i statsministerens ord om at skabe en bred samling om arbejdstid. Det vil være naturligt at inddrage arbejdsmarkedsparter i sådan samling, da rammerne for arbejdstid fastlægges i overenskomsterne. Et grundvilkår i sådanne drøftelser skal imidlertid være, at den enkelte vælger den arbejdstid, der passer til den enkeltes livs- og familiemæssige situation.

Skat
FTF er enig i at der er behov for en lettelse af skat på arbejde, der bidrager til at øge udbuddet af arbejdskraft. Men når statsministeren i forbindelse med den generelle økonomi fastslår at skattestoppet skal videreføres kan det jo kun betyde at det skal ske ved skattelettelser. Men det bør efter FTF’s opfattelse ske ved en omlægning af skatterne, så ufinansierede skattelettelser ikke reducerer den offentlige sektors ressourcer. 

Den offentlige sektor

Med undtagelse af sundhedssektoren ofrer Statsministeren ikke megen tid i sin redegørelse på den offentlige sektor og produktionen af velfærdsydelserne. Heller ikke kommunernes besvær med at fastholde serviceniveauet og leve op til regeringens kvalitetsreform under den stramme styring af den offentlige økonomi, er en del af redegørelsen.

På det statslige område nævnte statsministeren at der skal flere betjente på gaden. Soldater skal have den nødvendige uddannelse og udstyr.

FTF-vurdering
Den offentlige sektors økonomi er meget stram. Med sanktionslovgivningen overfor kommunerne er det blevet endnu vanskeligere for kommunerne at få økonomien til at hænge sammen. Der er efter FTF’s opfattelse brug for at kommunerne får de ressourcer der er behov for, for at kunne bevare og gerne udvikle serviceniveauet i velfærdsydelserne. Det forstærkes af, at det primært er kommunerne der skal leve op til indholdet i regeringens kvalitetsreform.

Også på de statslige områder er der behov for at tilstrækkelige ressourcer stilles til rådighed. FTF er enig i at der skal flere betjente på gaden for at sikre ro og tryghed, men det gøres ikke med omstruktureringer og gode ord alene, der skal ressourcer til.

FTF er enig i, at der i det kommende forsvarsforlig må sikres, at vore soldater har den nødvendige uddannelse og det nødvendige udstyr. 

Sundhed

Statsministeren pegede på at regeringen har prioriteret sundhedssektoren højt. Der er tilført 45 mia. kr. til velfærd siden 2001, heraf halvdelen til sundhed. Der gennemføres årligt 130.000 flere operationer end for 7 år siden. Regeringen vil nedbringe ventelisterne, sikre det frie sygehusvalg, tiltrække arbejdskraft, forbedre behandlingen, prioritere kronisk syge, styrke forebyggelsen og bygge nye og moderne sygehuse.

FTF-vurdering
FTF er enig i at sundhed bør prioriteres højt. Selvom regeringen ifølge egen opfattelse har prioriteret sundhedsvæsnet, synes der dog ikke at være tilstrækkelig vilje til at sikre attraktive løn- og arbejdsvilkår for de ansatte i sektoren, så nødvendige personale ressourcer kunne sikres.  Statsministeren manglede i sine tal om sundhedsvæsnet, at der fra 2001 til 2008 er sket en stigning i antallet af borgere, der føler de har behov for en privat sundhedsforsikring fra 40.000 til knap 1 mio.

FTF er enige i, at patienter skal sikres så frit et valg som muligt, men regeringen har med deres udvidede frie sygehusvalg reelt bare støttet etableringen af en konkurrerende privat sygehussektor, der medvirker til at presse den offentlige sygehussektors økonomi. 

Udlændingeaftalen og beskæftigelse

Regeringen fremfører, at ledigheden blandt danskere med indvandrerbaggrund er for høj og at arbejde og uddannelse blandt indvandrerkvinder generelt er en særlig udfordring. Derfor ændres reglerne for kontanthjælp, så bl.a. flere fra den gruppe kommer i job og ikke bliver låst fast på passiv forsørgelse. Kommunerne skal forpligtes til at give de hjemmegående, familiesammenførte indvandrerkvinder tilbud om aktivering. Regeringens initiativ for at opnå bedre integration for etniske kvinder er en ændring af den såkaldte 300 timers regel, der er et element i regeringens aftale på udlændingeområdet med Dansk Folkeparti. Den hidtidige regel strammes nu, så ægtepar, hvor den ene eller begge ægtefæller modtager kontanthjælp, fremover skal opfylde et krav om 450 timers arbejde inden for 24 måneder, for ikke at miste den ene kontanthjælp.

FTF-vurdering
FTF mener denne regel virker stik modsat hensigten. Evaluering af den hidtidige 300 timers regel viser bl.a., at en stor del af indvandrerkvinder på kontanthjælp mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, fordi de får stoppet deres ret til kontanthjælp. Disse kvinder bliver herefter de såkaldte ”hjemmegående”, som regeringen i stedet for kontanthjælp vil give et tilbud om aktivering.  Der er behov for en langt mere målrettet og aktiv integrations- og beskæftigelsesindsats over for denne gruppe. 

Uddannelse og forskning

Uddannelse og forskning omtales ikke i sammenhængende afsnit, og de ganske få steder statsministeren kommer ind på uddannelsesområdet, er det i sammenhæng med andre overordnede emner. Forskningspolitiske overvejelser og forslag indgår ikke i talen. Uddannelseselementer nævnes kort under følgende emner:

Manglen på arbejdskraft og sygehusområdet. Her nævnes det, at der er brug for flere læger og sygeplejersker. Under de initiativer, der nævnes for at sikre fortsat fremgang på sygehusene oplyses det, at der skal sættes turbo på initiativer, der kan fremme fleksible uddannelser og fleksibel arbejdsdeling inden for sundhedsvæsenet. Det uddybes ikke, hvad disse fleksible uddannelser skal indeholde for at sikre en fortsat fremgang indenfor hospitalssektoren.

Integrationsområdet. Det nævnes, at flere danskere med indvandrerbaggrund er i gang med en uddannelse, men også at uddannelsesniveauet hos disse borgere generelt er for lavt. Det betones, at særligt blandt indvandrerkvinder er uddannelse en udfordring. Derfor vil regeringen styrke indsatsen for en bedre integration og nogle af de initiativer, der allerede er sat i gang på uddannelsesområdet fremhæves særligt.

Det drejer sig om initiativer, der mindsker frafaldet på ungdomsuddannelserne blandt unge med indvandrerbaggrund, og særligt fremhæves erhvervsskolernes rolle og ansvar. Det fremhæves ligeledes, at en løsning på uddannelsesproblemet vil bestå i at sikre praktiske indgange på uddannelserne og fjerne unødige boglige krav.

FTF-vurdering
Det er overraskende hvor lidt uddannelsesområdet fylder i åbningstalen. De store udfordringer, der er i forhold til området, såsom faldende optagelsestal og frafaldsproblemer såvel på ungdomsuddannelserne og de erhvervsrettede videregående uddannelser, nævnes ikke. Disse tendenser betyder, at man i øjeblikket er længere fra at opfylde regeringens målsætninger om at flere skal opnå en uddannelse.

Det er ligeledes overraskende, at de store problemer, der er med at rekruttere unge studerende til velfærdsområderne, kun illustreres ved at nævne manglen på læger og sygeplejersker, og nogle ret ukonkrete uddannelsesinitiativer, der kan være med til at løse dette problem.

Det kan endvidere undre, at to så store uddannelsesinitiativer som dannelse af erhvervsakademier og professionshøjskoler helt forbigås.

På integrationsområdet kan FTF fuldt ud tilslutte sig, at der gøres en ekstra indsats for at få flere unge i uddannelse. I denne sammenhæng kan det undre, at den meget positive udvikling blandt indvandrerpiger, der tager en uddannelse, ikke fremhæves mere. I stedet præsenteres det mere stereotype billede af indvandrerkvinder fastlåst på passiv forsørgelse.

Endelig skal det nævnes, at regeringens lovprogram på uddannelsesområdet ikke lægger op til store ændringer og reformer i denne samling.

Ledelse i den offentlige sektor

Statsministeren kom ikke nærmere ind på emnet ledelse. Ledelse er ellers for alvor sat på dagsordenen i den offentlige sektor og regeringen har i forbindelse medinitieringen af en kvalitetsreform også varslet en ledelsesreform.

FTF-vurdering
Taget i betragtning af, hvor meget ledelse således fylder i bl.a. kvalitetsreformen er det påfaldende at statsministeren i sin åbningstale ikke lægger vægt på emnet. For FTF er det vigtigt, at lederne i stigende grad gives bedre rammer for at udøve ledelse. Det vil øge mulighederne for en bedre kvalitet, hvis dem der er tættest på borgerne også er dem, der kan træffe beslutningerne. Det er dog også afgørende at såvel politikere som chefer i den offentlige sektor er med til at tage ansvar for de rammer og vilkår lederne gives, ligesom at det er vigtigt, at politikere og chefer også vil være med til at afgive kompetencer til lederne, så ledernes ledelsesrum reelt kan blive større. 

Ytringsfrihed

I sin åbningsredegørelse slog statsminister Anders Fogh Rasmussen fast, at ytringsfrihed er livsnerven i et demokrati.

FTF-vurdering
FTF er helt enig med statsministeren i, at ytringsfrihed er en livsnerve i et demokrati. Det gælder ikke kun i forhold til religion, men som udgangspunkt alle former for ytringer. Åbenhed og offentlig debat er af afgørende betydning i et demokratisk samfund, og alle borgeres ytringsfrihed skal respekteres. Det er derfor også vigtigt at fastholde fokus på offentligt ansattes ytringsfrihed, så det sikres, at de offentligt ansatte deltager i den konstruktive debat til gavn for såvel udviklingen af den offentlige sektor som samfundet i øvrigt. FTF anbefaler derfor, at der skabes de rette vilkår for den fornødne åbenhed, så de offentligt ansatte motiveres til at benytte sig af deres ret til at ytre sig. 

EU

Statsministeren nævnte tre centrale områder i forhold til EU:

Et stærkt samarbejde for at styrke kampen mod terror, organiseret kriminalitet og ulovlig indvandring, samt håndtering af den finansielle krise. Krigen i Georgien kræver et stærkt og tæt samarbejde mellem EU og landene i Østeuropa. De danske forbehold er skadelige for Danmark, men at tiden med det irske nej til traktaten ikke er moden til at tage de nødvendige folkeafstemninger om forbeholdene.

FTF-vurdering
I afsnittet om EU nævnes det korrekt, at vi har brug for et stærkt EU, hvis vi skal kunne håndtere bl.a. den finansielle krise. FTF støtter også tanken om at få gennemført de nødvendige folkeafstemninger, når det irske nej er håndteret, for at få checket om befolkningen mener, at tiden nu er til at få forbeholdene fjernet. Det vil samtidig være en god lejlighed til at få en grundig EU debat om vores forhold til EU. Det havde desuden været ønskeligt, om Statsministeren i sin åbningstale havde forpligtet sig til at gå aktivt ind i en sikring af det danske aftalesystem. Vi har i forbindelse med Laval dommen måtte nedsætte et udvalg for at finde en løsning der kunne forhindre en udhuling af aftalemodellen til fordel for den frie bevægelighed, men venter fortsat på en europæisk løsning. Senest har vi set domstolen afsige en dom som i sin yderste konsekvens kan betyde, at vi ikke selv kan bestemme om vi vil have faglige pensionskasser, og samtidig skaber domstolsafgørelserne om patienters rettigheder ny debat omgrænserne for fri bevægelighed.

Åbningsredegørelsen burde også have beskæftiget sig med disse spørgsmål, og vist, at den danske flexicurity model, som så ofte berømmes af regeringen, har høj prioritet også i regeringens praktiske EU politik.