Multimedieskatten skyld i færre udrykningsklare betjente

[ TR-info ]

Landets politibetjente gider ikke betale multimedieskat. Det betyder, at det er blevet sværere at samle et talstærkt udrykningshold uden for arbejdstiden.

Michael Kjærgaard, Journalist, studerende | 19.02.10 14:40

Den nye multimedieskat på 3.000 årligt for at tage arbejdsmobiltelefonen med hjem efter arbejdstid er skyld i, at det er blevet sværere for politiet at samle politibetjentene i tilfælde, hvor der er brug for at samle en større politistyrke.

Årsagen er, at politibetjentene ikke har lyst til at betale multimedieskat, og derfor lader deres arbejdsmobiltelefon blive på politistationen, når de har fri.

Konsekvensen er længere udrykningstider og dårligere service fra politiet.

Politibetjentenes manglende lyst til at betale multimedieskat mærkes hos Nordjyllands Politi, hvor to ud af tre betjente har fravalgt retten til at tage arbejdsmobiltelefonen med hjem. Det gør arbejdet mere besværligt, fortæller leder af politiets it- og teleafdeling, Peter Møller Wormslev til DR.

”Folk er blevet mindre tilgængelige, og vi får sværere ved at samle folk, når vi skal rykke ud,” siger han.

Udover at det er blevet sværere at mønstre politibetjentene uden for arbejdstiden, betyder multimedieskatten en større arbejdsbyrde til registrering og indberetning.

”Borgerne får mindre service. Vi må tage de ressourcer ud af andre områder,” siger Peter Møller Wormslev.

Kilder: Newspaq, DR.

 

Kontaktinformation

Få nyhedsbrev om Økonomi !

> Aktuelt

Danske lønninger skal kun forhandles i Danmark

31.01.12 [FTF nyhed]

FTF er glad for, at EU’s regeringschefer ud over finanspagten blev enige om en væksterklæring, sådan som dansk og europæisk fagbevægelse har presset på for. Men FTF vil have regeringen til at garantere, at EU ikke blander sig i forhandlingen af danske lønninger og pensioner.

Intet nyt i OECD’s anbefalinger til dansk økonomi

26.01.12 [FTF nyhed]

Mere konkurrence, pas på med overførselsindkomster og effektiviser. Anbefalingerne fra OECD til Danmark kører i samme rille. Det mener FTF, der efterlyser mere fokus på, at spareøvelser og styr på budgettet ikke skaber...

Bente Sorgenfrey til EU’s præsident: Invester i vækst

25.01.12 [FTF nyhed]

EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...