Multimedieskatten rammer vilkårligt

Regeringen har gjort sig store anstrengelser for at få skrevet ind i lovforarbejderne, at personer, der kun har mobiltelefon eller PDA, kunne undtages fra multimedieskatten ved at afgive en tro og lov erklæring om at telefonen ikke anvendes privat. Men i sidste ende afhænger det af, om den enkelte arbejdsgiver vil afsætte ressourcer til føre den kontrol SKAT kræver eller ej. Det gør det fuldstændig tilfældigt, hvem der kan slippe for multimedieskatten.

Den nye multimedieskat, som blev indført som en del af skattereformen, har lige siden den blev lanceret virket uigennemtænkt og forfejlet. Jo tættere på, at starttidspunktet for skatten rykker, nemlig 1.1.2010, jo mere åbenbart bliver dette.

Fra SKAT er der blevet offentliggjort en vejledning som skal hjælpe både borgere og ansatte til at forstå hvordan multimedieskatten skal håndteres, men vejledningen har været med til at åbenbare, at der er store huller i, hvem og hvordan multimedieskatten vil ramme.
Multimedieskatten er en enhedsskat, der betyder at uanset antallet af multimedier stillet til rådighed fra arbejdsgiveren, vil der tillægges kr. 3.000 til indkomsten.

Skatten er altså den samme for den medarbejder, der kun har en mobiltelefon, som for den medarbejder, der har både mobiltelefon, Pc’er, printer, bredbånd osv. Beskatningen afhænger ikke af om medarbejderen må bruge telefonen privat for arbejdsgiveren, da det er det den blotte mulighed for privat anvendelse der beskattes.

Der er dog åbnet for, at personer der kun har en mobil til rådighed, kan undgå skatten, hvis mobilen ikke anvendes privat og der afgives en tro og love erklæring herpå. Men, betingelsen er imidlertid også, at arbejdsgiveren vil foretage kontrol af, at telefonen ikke anvendes privat, og at denne kontrol dokumenteres.

Hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at bruge administrative ressourcer på det, kan han afslå og dermed kan medarbejderen ikke undgå multimedieskatten. Det er uanset, at medarbejderen rent faktisk ikke anvender telefonen privat fx fordi det ikke er tilladt fra arbejdsgiveren. Medarbejderen vil således blive beskattet med multimedieskatten uden at have noget privat brug af multimediet, alene på baggrund af, at arbejdsgiveren ikke vil bruge ressourcer på kontrol. Dermed rammer multimedieskatten fuldstændig vilkårligt og tilfældigt.