Multimediaskat på usikre skøn

Skønnet for hvor mange, der skal betale den nye multimediaskat, baserer sig på usikre skøn om, hvor mange der omfattes. Dermed bliver størrelsen af det forventede provenu også højst usikkert.

Regeringen har på baggrund af aftalen om en skattereform med Dansk Folkeparti, fremsat forslag til forskellige skattelove. Heri introduceres blandt andet en ny skat, multimediaskatten.

Multimediaskatten vil blive pålagt alle der modtager arbejdsgiverbetalt telefon, mobil, bred-bånd, pc’er eller andet multimedieudstyr og som har mulighed for at benytte det privat. I den oprindelige aftale var multimediaskatten på kr. 5.000, men en senere aftale mellem forligspartierne på baggrund af en række protester reducerede multimediaskatten til, at de der omfattes får tillagt kr. 3.000 til indkomsten, der så beskattes.

En person, der betaler topskat, vil skulle betale ca. kr. 1.700 i multimediaskat, mens personer der ikke betaler topskat vil skulle betale ca. kr. 1.225 i multimediaskat. 
Det forventede merprovenu af multimediaskatten er på 525 mio. kr.  årligt fra 2010 og frem i 2009-niveau. I det samlede provenu skal indregnes det nettoprovenu som beskatning af fri telefon tidligere har indbragt, nemlig 50 mio. kr. så det samlede provenu bliver 575 mio. kr.

Skatteministeriet har i lovforslaget skønnet, at den aktuelle udbredelse af arbejdsgiverbetalte multimediegoder er ca. 700.000 enheder. De regner med, at nogle personer har flere end et, hvorfor de skønner at ca. 450.000 personer har et eller flere multimediegoder til rådighed. Derudover regner de med, at indførslen af skatten på multimedier vil få ca. 10 pct. til at give afkald på godet for at undgå beskatning. Derved fås at ca. 400.000 personer vil blive omfattet af skatten.

Til sammenligning var antallet af personer, der blev beskattet af fri telefon i 2007 180.590. Antages stigningstakten i antallet af personer, der bliver beskattet af fri telefon, at ligge på det niveau det havde fra 2006 til 2007, nemlig godt 4 pct., vil antallet af personer, der beskattes af fri telefon, i 2010 være på ca. 200.000. Skatteministeriet har imidlertid oplyst, at de i forbindelse med beregningerne af antal beskattede til multimediaskatten kun har regnet med 150.000 personer, der er registreret som havende fri telefon. I beregningerne af provenuet af multimediaskatten udgør de således godt 37 pct. af det antal, der pålægges multimediaskat.

Til gengæld bliver provenuet af multimediaskatten 6-7 gange større end bruttoprovenuet af fri telefon, der ifølge skatteministeriet er på 90 mio. kr. Det skyldes blandt andet, at der i reglerne for beskatning af fri telefon er muligheder for at fratrække egne udgifter, samt at ægtefæller, der begge har fri telefon, kun beskattes af den ene. Med et bruttoprovenu af fri telefon på 90 mio. kr. og 150.000 personer, der betaler, betyder det at gennemsnitsskattebetalingen af fri telefon er på ca. kr. 600 pr. person. For multimediaskatten vil den gennemsnitlige beskatning blive kr. 1438.

FTF har på baggrund af tallene i lovforslaget beregnet, at antallet af topskatteydere, der skal betale multimediaskat er ca. knap 180.000, mens der er 220.000 personer med indkomster under topskatteniveau, der skal betale multimediaskat. Topskatteydere udgør således ca. 45 pct. af de, der skal betale multimediaskat.

Skønnet for antallet af personer, der skal betale multimediaskat tyder dog på, at det samlede provenu vil være noget undervurderet. Som nævnt forventer skatteministeriet, at ca. 400.000 personer skal betale multimediaskat.

Skønnet for antallet af multimediaskattepligtige bygger på den seneste statusrapport til folketinget om personalegoder/naturalieydelser. Antallet er således sammensat af antal med fri telefon og personer med fradrag for hjemme-pc-ordning, som skattevæsnet har oplysninger på via arbejdsgiveroplysningspligt. Men skatteministeriet har åbenbart valgt i deres skøn at nedsætte antallet af ”fri telefon”-modtagere fra ca. 200.000 til 150.000 som nævnt ovenfor. Dertil kommer såkaldte skøn fra ”andre kilder” om skattefrie hjemme-pc-arbejdspladser og datakommunikation. Der er imidlertid ikke opgivet i rapporten, hvad ”andre kilder” er eller baserer sig på. Samlet giver det i rapporten godt 600.000 personer som fremskrevet med stigningen i de seneste registrerede år giver ca. 700.000 i 2010.

I lyset af, hvor mange forskellige grupper på arbejdsmarkedet der i debatten om multimedia-skatten meldte sig på banen, som nogle der ville blive omfattet af denne skat, synes skatte-ministeriets skøn lavt. I alle fald beror det på en kun meget begrænset viden om omfanget af arbejdsgiverfinansierede multimediegoder, så det reelle provenu for skatten kan antage helt andre størrelser end det forventede.