Lovforslag om afbureaukratisering på det sociale område

Regeringens afbureaukratiseringsplan har mange gode intentioner, men skuffer i forhold til omfang og ambition. FTF foreslår en række yderligere initiativer. For så vidt angår specifikke bemærkninger til lovforslagene henvises til høringssvarene fra FTF’s medlemsorganisationer.

Regeringens afbureaukratiseringsplan ”Mere tid til velfærd”, som danner baggrund for lovforslagene, har været længe ventet. Skiftende regeringer har taget emnet op gennem de seneste 20-30 år, og den nuværende regering gik i 2001 bl.a. til valg på et opgør med ”minut-tyranniet”. Det var imidlertid først i trepartsaftalerne fra 2007, at regeringen blev forpligtet på at levere konkrete resultater, bl.a. efter pres fra FTF.

Intentionerne med afbureaukratiseringsplanen og dermed også de aktuelle lovforslag er derfor gode nok. Det er tvingende nødvendigt at bruge mindre tid på kontrol og dokumentation og mere tid på kerneydelserne i den offentlige sektor – ikke mindst i lyset af manglen på kvalificeret arbejdskraft. En omfattende afbureaukratisering er også vigtig for at give medarbejderne mere frihed til at udfolde deres faglighed. Sidst men ikke mindst gavner det også borgerne, hvis medarbejderne kan bruge mere tid på kerneydelsen.

FTF's vurdering af regeringens afbureaukratiseringsplan er dog, at den overordnet set skuffer, bl.a. fordi det for mange af forslagenes vedkommende er svært at se de reelle lettelser og frigivelse af tid og ressourcer til kerneopgaverne for medarbejderen på de offentlige institutioner og arbejdspladser.

Desuden er de 900 mio. kr. eller 3 mio. timer, som planen hævdede at kunne frigøre heller ikke imponerende. Iflg. FTF's undersøgelse bruger FTF'erne alene ca. 60 mio. timer om året på dokumentation. Hvis blot en fjerdedel blev fjernet ville det altså give en fem gange så stor lettelse som regerignens plan.

I øvrigt finder FTF det kritisabelt, at frigørelsespotentialet både i afbureaukratiseringsplanen og i lovforslagene er anført uden nogen form for dokumentation. Der er derfor en reel risiko for, at kommunerne i en tid, hvor udgiftsrammerne er meget stramme, vil bruge forslagene til at spare mere på velfærdsområderne, end der reelt er belæg for.

Det er FTF’s vurdering, at der fremadrettet skal sættes langt mere skub i afbureaukratiseringen bl.a. ved at indføre forpligtende målsætninger for indsatsen, og der er behov for at tage mere målrettede initiativer i forhold til  en mere grundlæggende ændring og justering af styringsidealerne i den offentlige sektor. Det er påkrævet, hvis vi skal undgå, at der bare bliver indført endnu flere nye regler og kontrolkrav samtidig med, at der nu fjernes nogle regler.

FTF foreslår, at der etableres et nyt program for styringslaboratorier, der kan eksperimentere med og bidrage til udviklingen af nye styrings- og dokumentationsformer i den offentlige sektor.

Endvidere foreslår FTF, at man mere systematisk vurderer de administrative konsekvenser af nye love og regler, inden de sættes i kraft. Det gælder både for Folketingets regler med den såkaldte VAKKS-model, men også for de regler og krav, som kommunen selv påfører sine egne institutioner – her kunne man fx udvikle en tilpasset ”VAKKS-light” model.