Krav om statslige besparelser i 2010

[ Notat ]

Finansministeren har med udsendelsen af et cirkulære pålagt de statslige institutioner besparelser i 2010 på 1 pct. af driftsrammen svarende til 1 mia. kr. Det bliver en svær øvelse for de statslige institutioner, da halvdelen af året allerede er gået og der er planlagt og indgået aftaler om aktiviteter for resten af året. Besparelserne vil betyde yderligere kvalitetstab på blandt andet uddannelsesområdet.

| 15.06.10 13:10

Finansministeriet har via udsendelsen af et cirkulære til statens institutioner pålagt disse besparelser allerede i 2010. Det sker for at mindske forventede merudgifter på de statslige driftsudgifter.

Nettobevillingerne på den statslige driftsramme var med finansloven for 2010 på knap 121 mia. kr. Med cirkulæret pålægges besparelser på 1 pct. af driftsrammen, hvilket samlet giver besparelser på 1 mia. kr. Når det ikke svarer til 1 pct. af den samlede driftsramme skyldes det at nogle områder er undtaget for besparelsen. Det drejer sig om Domstolsstyrelsen og Retterne, Tinglysningen og Forsvarskommandoen.

FTF vurdering

Finansministeriet har valgt den - for dem - lette løsning at gennemføre besparelseskravet via at bruge en ”grønthøster” på – næsten – alle statslige institutioner. Det er ikke en særlig hensigtsmæssig måde at gennemføre besparelser på, idet det rammer institutioner, der måske har opgaver, hvor det er sværere at gennemføre denne hurtige besparelse, end det er for andre.

Samtidig er begrundelsen for denne ekstraordinære besparelse midt i budgetåret, at der var udsigt til merudgifter på driftsrammen. Det var imidlertid ikke tilfældet for alle institutionerne, så derfor rammes også de, der havde udsigt til at holde sig indenfor deres bevillinger.

For en række af de statslige institutioner bliver det en vanskelig øvelse at gennemføre kravet om 1 pct. besparelse på driftsrammen i 2010. Besparelseskravet vil for Undervisningsministeriet betyde besparelser i resten af 2010 på 321,3 mio. kr. og på forskningsområdet spares 187,6 mio. kr. Samlet betyder det at forskning og uddannelse skal finde en halv mia. kr. Det er uacceptabelt og uklogt at nedprioritere de områder, der er grundlaget for udviklingen af både vækst og velfærd.

Halvdelen af året er allerede gået og besparelsen skal derfor opnås på den resterende tid af året, hvor der for mange institutioner er planlagt aktiviteter og indgået aftale om ydelser i forbindelse hermed. Besparelserne vil derfor slå meget hårdere igennem og vil uvægerligt få betydning for personalet, enten i form af at der skal ske afskedigelser, indføres ansættelsesstop eller ved manglende udmøntning af lokale lønmidler.

Samtidig har de statslige institutioner lige som resten af den offentlige sektor i årevis været underlagt stram styring af økonomien med høj grad af effektivisering til følge. Der er ikke mange lavthængende frugter tilbage.

 

Kontaktinformation

Lisbeth Baastrup

Lisbeth Baastrup

Konsulent

Telefon: 3336 8849

Mobil: 2020 8849

Få nyhedsbrev om Økonomi !

> Aktuelt

Danske lønninger skal kun forhandles i Danmark

31.01.12 [FTF nyhed]

FTF er glad for, at EU’s regeringschefer ud over finanspagten blev enige om en væksterklæring, sådan som dansk og europæisk fagbevægelse har presset på for. Men FTF vil have regeringen til at garantere, at EU ikke blander sig i forhandlingen af danske lønninger og pensioner.

Intet nyt i OECD’s anbefalinger til dansk økonomi

26.01.12 [FTF nyhed]

Mere konkurrence, pas på med overførselsindkomster og effektiviser. Anbefalingerne fra OECD til Danmark kører i samme rille. Det mener FTF, der efterlyser mere fokus på, at spareøvelser og styr på budgettet ikke skaber...

Bente Sorgenfrey til EU’s præsident: Invester i vækst

25.01.12 [FTF nyhed]

EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...