
Lisbeth Baastrup
Konsulent
Telefon: 3336 8849
Mobil: 2020 8849
Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling og forebyggelse øges, men samtidig er økonomien presset. Der er således brug for gennemtænkte løsninger, hvis kravet og ønsket om et sundheds-væsen i verdensklasse skal efterkommes.
Danskernes sundhed og mulighederne for gode og effektive behandlingstilbud er af helt central velfærdspolitisk betydning. Et velfungerende sundhedsvæsen er en vigtig faktor i forhold til, at den danske arbejdsstyrke er sund og velfungerende og har en meget høj erhvervsdeltagelse. Et sundhedsvæsen i verdensklasse er således et nødvendigt fundament for et rigt samfund med en velkvalificeret arbejdsstyrke og et velfærdsamfund på højt kvalitativt niveau.
Samtidig kan det konstateres, at det sundhedspolitiske område står overfor store udfordringer, og der er behov for, at der politisk tages initiativ til at få sikret en sammenhængende og holdbar langsigtet løsning på de nødvendige prioriteringer på området.
Grundlæggende skal organiseringen og økonomien i forhold til de danske sundhedstilbud indrettes så borgerne og patienterne får den behandling, de har behov for - og til rette tid. Men lige så væsentligt er det at fokusere på forebyggelse og sundhedsfremme – hele livet -, som et grundliggende element i et sundhedsvæsen, der samlet set skal sikre og forbedre borgernes sundhed til gavn for både den enkelte og samfundet som helhed.
Det er et væsentligt grundelement i det danske sundhedsvæsen, at der skal være lige adgang, således at der ikke bliver social ulighed i sundhed og sygdom.
Sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres i dag for lavt og for usystematisk i det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet skal fremme borgernes sundhed og forebygge sygdomme langt mere systematisk end tilfældet er i dag.
Der skal opstilles nationale, forpligtende mål for kommunernes og regionernes indsats, hvis den danske folkesundhed skal forbedres. Sundhedspolitikken skal være mere proaktiv. Der er ikke kapacitet, hverken når det gælder økonomi eller personale, til at behandle os ud af folkesygdommene.
Den medicinske og teknologiske udviklingen går meget stærkt. Det betyder bedre behandlings muligheder for mange sygdomme, men også en række udfordringer. Høj kvalitet, som bygger på nyeste viden, skal være nøgleord i behandling og pleje.
24.05.12 [FTF nyhed]
FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke op nu.
16.05.12 [FTF nyhed]
Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.