Kommuner og Regioners økonomi 2010

[ Notat ]

Regeringen og hhv. KL og Danske Regioner har indgået aftaler om kommuner-nes og regionernes økonomi for 2010. Regeringen imødekommer både regioner og kommunerne og deres trængte økonomi på en række punkter, men økonomien vil fortsat være stram. Aftalen om kommunernes økonomi kan være med til at stimulere den samlede samfundsøkonomi ved øget byggeaktivitet og der bør tænkes i miljø og energibesparelser når investeringerne igangsættes. I det følgende er hovedpunkterne i aftalerne kommenteret.

I lighed med tidligere år er der indgået aftaler mellem regeringen og KL og Danske Regioner om næste års økonomi. Baggrunden for forhandlingerne har imidlertid været en helt anden økonomisk situation i år, idet et stort overskud på de offentlige finanser næste år bliver til et stort underskud. Den økonomiske krise har også sat sig spor på arbejdsmarkedet, hvor der er stigende ledighed. Krisen er med til at presse kommuner og regioners økonomi, samtidig med at den demografiske udvikling øger behovet for offentlige velfærdsydelser, problemer aftalen ikke løser.

Aftale om kommuners økonomi for 2010

Efter langstrakte forhandlinger mellem regeringen og KL er der indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2010. Aftalen løfter på en række områder kommunernes økonomi for 2010, både hvad angår drift og anlæg, men samlet set vil kommunernes økonomi stadig være stram.

Investeringer

Der er aftalt et løft af niveauet for kommunernes anlægsinvesteringer i 2010 til et anlægsniveau på 20 mia. kr., og der er ikke aftalt et loft for anlægsinvesteringer.

Med aftalen fremrykkes 2 mia. kr. fra regeringens kvalitetsfond. Hermed udmøntes i alt 4 mia. kr. fra kvalitetsfonden i 2010 svarende til 3 mia. kr. mere end i 2009. Derudover får kommunerne adgang til forskellige lånepuljer.

Med udmøntningen kvalitetsfonden løftes investeringsniveauet på de borgernære områder med ca. 5 mia.

Løftet i investeringerne sker bl. a. på baggrund i den økonomiske krise og den stigende ledighed.

FTF-vurdering

Det er positivt at regeringen og KL benytter lejligheden til at stimulere økonomien med igangsættelse af offentlige investeringer. Det er der behov for. Der er dog ogsÃ¥ behov for, at de igangsatte investeringer tilrettelægges sÃ¥ de pÃ¥ længere sigt kan føre til besparelser i de offentlige udgifter ved at satse pÃ¥ energiforbedringer og investeringer, der kan medvirke til at spare arbejdskraft pÃ¥ længere sigt. Der er udover behovet  for at stimulere økonomien ogsÃ¥ behov for at imødegÃ¥ arbejdsudbudsudfordringen pÃ¥ lidt længere sigt, samt medvirke til at investeringer nu kan forbedre holdbarheden af de offentlige finanser senere.

Frigørelse af ressourcer.

Sidste Ã¥r indgik regeringen og KL en flerÃ¥rsaftale om at frigøre ressourcer til den borgernære service. FlerÃ¥rsaftalen indebærer, at der skal frigøres 1 mia. kr. i 2010, og at staten heraf skal levere halvdelen - dvs. fremlægge statslige initiativer, hvormed kommunerne kan frigøre ½ mia. kr., mens kommunerne selv skal effektivisere for yderligere ½ mia. kr.  I økonomiaftalen stÃ¥r der, at staten har fremlagt initiativer vedr. afbureaukratisering, digitalisering, indkøbseffektivisering og sygefravær, der kan i alt frigøre mindst ½mia. kr. i 2010.

FTF-vurdering

En omfattende afbureaukratisering er et meget vigtigt emne for FTF. Imidlertid har der manglet fremdrift i afbureaukratiseringsarbejdet. Fx svarede 70 pct. af kommunaldirektørerne i en nylig FTF-undersøgelse, at kommunerne i dag bruger mere tid pÃ¥ bureaukrati end for to Ã¥r siden. FTF har derfor bl.a. efterlyst konkrete mÃ¥lsætninger for afbureaukratiseringsarbejdet. Af økonomiaftalen fremgÃ¥r det dog ikke, hvor meget afbureaukratisering udgør af den ½ mia. kr., som regeringen har forpligtet sig til at frigøre i 2010, da det ogsÃ¥ vedrører andre effektiviseringsforslag. Og der foreligger i øvrigt heller ikke klar dokumentation af, om kommunerne reelt kan spare sÃ¥ store summer ved fx at købe mere effektivt ind. I det hele taget virker det som om, at kommunerne fodres med egen hale og fugle pÃ¥ taget: De skal selv finde effektiviseringer pÃ¥ ½ mia. kr. i en i forvejen presset økonomi, og sÃ¥ har staten oveni anvist forskellige forslag, der skulle kunne give yderligere ½mia. kr.  - et tal, der mestendels er baseret pÃ¥ skrivebordsøvelser.

Budgetgaranti på overførselsudgifterne og løft af serviceudgifter

Der ligger i systemet en budgetgaranti for kommunernes konjunkturfølsomme overførselsudgifter.

Aftalen indebærer, at der i 2009 ekstraordinært gennemføres en midtvejsregulering af bloktilskuddet på 1,6 mia.kr. som følge af nye skøn for overførselsudgifterne i 2009. Det er også aftalt, at der medio 2010 gennemføres en midtvejsvurdering af skønnene for 2010.

Kommunernes udgifter løftes med 500 mio. kr. i 2010 til service.

FTF-vurdering

Det er positivt at der med aftalen lægges op til, at budgetgarantien vurderes oftere, så kommunerne sikres dækning for udgifter ved konjunkturudsving tættere på det tidspunkt, hvor de afholder udgifterne. Det er vigtigt at det undgås at konjunkturudsving belaster den almindelige drift i kommunerne af de borgernære velfærdsområder.

Økonomisk trængte kommuner

Et mindre antal kommuner kan i 2010 foretage en målrettet justering af den kommunale indkomstskat inden for en samlet aftalt ramme på 500 mio. kr. Hvis der udover den aftalte stigning i skatten for betrængte kommuner sker skattestigninger vil skatteforhøjelsen blive kompenseret ved nedsættelse af statsskatten, så skattestoppet overholdes og der vil ske modregulering i bloktilskud efter gældende lov.

Den ordinære særtilskudspulje forhøjes ekstraordinært til 500 mio. kr. i 2010. Forhøjelsen af særtilskudspuljen finansieres af bloktilskuddet.

FTF-vurdering

En lang række kommuner har meldt ud, at de har vanskeligheder ved at klare udgiftspresset og at der bør ske en revision af udligningsordning mv. De har tilkendegivet et finansieringsbehov der overstiger 2,8 mia. kr. Med aftalen får de et lidt forbedret økonomisk råderum, men langt fra nok til at de kan undgå besparelser. FTF har i en rundspørge til landets kommunaldirektører konstateret at ca. hver tredje kommune planlægger besparelser som følge af krisen og den trængte kommunale økonomi.

Dagtilbudsområdet

En af de store knaster i forhandlingerne har været indførslen af madordningen i daginstitutioner, der blev aftalt med sidste års økonomiaftale.

Tidspunktet for endelig indførelse af ordningen flyttes til 2011 og kommuner, der ønsker det, vil i løbet af 2010 kunne indføre ordningen gradvist. Kommunerne tilføres 400 mio. kr. ekstra fra 2011 som et løft af bloktilskuddet og kommuner, der indfører frokostordninger i daginstitutioner i 2010, vil få udbetalt deres forholdsmæssige andel af bloktilskudskompensationen fra tidspunktet for indførelsen.

FTF-vurdering

FTF er tilfreds med at at kommunerne får mere tid til at indføre ordningen og at der afsættes flere penge til madordningen. Det er væsentligt at når der indføres en madordning skal rammerne og midler til at ordningen bliver af god kvalitet være til stede.

Det specialiserede socialområde

Kommunernes udgifter vedrørende socialområdet løftes med 800 mio. kr. for at fastholde det nuværende høje serviceniveau i 2010. Regeringen og KL er enige om, at udgiftsudviklingen skal bremses, og at området fremadrettet skal prioriteres inden for det aktuelt høje udgiftsniveau.

FTF-vurdering

Det sociale område er et af de områder der i høj grad er med til at presse kommunernes økonomi, og det er derfor nødvendigt at området får tilført flere ressourcer, så det ikke generelt presser kommunerne til besparelser på velfærdsområderne.

Aftale om regionernes økonomi for 2010

De økonomiske rammer

Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner indebærer et løft i aktivitetsniveauet for 2010. Med udgangspunkt i at der fra 2008 til 2009 er sket en aktivitetsvækst på 3,5 pct. løftes aktivitet i 2010 med 1,9 mia. kr. Dette aktivitetsløft er sammensat af produktivitetsforbedringer på 2 pct. og et realløft på 832 mio. kr. For 2010 forventes ligeledes en samlet aktivitetsstigning på 3,5 pct.

Det samlede niveau for netteodriftsudgifterne på sundhedsområdet er aftalt til 86.763 mia. kr. og på anlægsområdet til 2.784 mia.kr. hvoraf 1 mia. kr. går til finansiering af projekter med kvalitetsfondstøtte.

Det udvidede frie sygehusvalg genindføres som planlagt den 1.7.2009. Danske Regioner har næsten samtidigt med aftalen med regeringen om økonomien for 2010 indgået aftale med de private sygehuse om afregningstakster, som betyder en reduktion på 17 pct. i forhold til de hidtidige takster.

FTF-vurdering

Der er med aftalen givet rum til at øge aktiviteten i regionerne.  Aktivitetsvæksten pÃ¥ omrÃ¥det skal dog stadig primært findes ved produktivitetsstigninger, som betyder, at de ansatte skal løbe stærkere samtidig med at de presses af det frie sygehusvalg, der giver ret til behandling pÃ¥ private sygehuse som regionerne skal finansiere.  

Det er positivt, at regionerne har fået en aftale med de private sygehuse, der indebærer en reduktion af priserne på de købte ydelser, hvor der øjensynligt tidligere har været tale om, at de private sygehuse blev overkompenseret. Men allerede i dag ser vi konsekvenserne af, at sundhedsvæsenet siden 1970 har haft mindre økonomisk vækst end de andre vestlige lande. Danskernes middellevetid er gået fra top til bund i internationale sammenligninger og patienter får ikke de sundhedstilbud, de har behov for. Samtidig er der en markant fastholdelses- og rekrutteringskrise i forhold til medarbejderne.

Styring på sundhedsområdet

Det indgår i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen at styringen af sundhedsområdet skal styrkes. Til det igangsættes et arbejde mellem regionerne og flere ministerier. Ligeledes skal der igangsættes en analyse af aktivitetsudviklingen på sygehusene. Effektiv styring var også en del af aftalen om regionernes økonomi sidste år og i den forbindelse blev der nedsat et udvalg om effektiv styring i sygehusvæsenet. Udvalget har aflagt rapport og der indgår i dette års aftale at udvalgets anbefalinger skal gennemføres.

FTF-vurdering

Der er behov for at sætte fokus på både prioriteringen og styringen på sundhedsområdet m.h.p. at sikre borgerne den bedst tænkelige forebyggelse og behandling og give medarbejderne i sundhedssektoren de bedste muligheder for at prioritere deres kerneopgaver, men med økonomiaftalen er fokus på udviklingen af sundhedsvæsenet fjernet, og har i stedet rettet blikket mod, hvordan sygehusene kan blive mere effektive.
En væsentlig del af en effektiv styring er at sikre en reel afbureaukratisering, som imidlertid kun er omtalt ganske lidt og ikke-forpligtigende i aftalen.

Proces for investeringer i en moderne sygehusstruktur

Med aftalen om regionernes økonomi for 2009 mellem regeringen og Danske Regioner blev der aftalt en proces for investeringer i en moderne sygehusstruktur baseret pÃ¥ regeringens kvalitetsfond med 25 mia. kr.  Med den nye aftale videreføres processen som aftalt. Investeringerne skal ske i perioden 2009-2018.

FTF-vurdering

FTF mener regeringen burde have fremrykket dele af investeringer i den moderne sygehusstruktur, både for at stimulere økonomien i samfundet generelt og for hurtigst muligt at tilpasse strukturen i sygehusvæsenet med henblik på både at kunne spare energi og arbejdskraft i lyset af, at der på trods af krisen stadig vil være en stor udfordring i at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til den offentlige sektor, ikke mindst indenfor sundhedsvæsenet.

 

Kontaktinformation

Lisbeth Baastrup

Lisbeth Baastrup

Konsulent

Telefon: 3336 8849

Mobil: 2020 8849

Få nyhedsbrev om Økonomi !

 
Læs mere i FTF's pressemeddelelse:
 
 

> Aktuelt

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke op nu.

Der er gået sport i kommunernes spareplaner

16.05.12 [FTF nyhed]

Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF

Godt at 2020-plan sætter skub i jobrotation

08.05.12 [FTF nyhed]

Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.