Kommentarer til oplæg til mødet i Det økonomiske Råd

FTF's kommentarer til diskussionsoplægget inden mødet i Det økonomiske Råd i november 2011.

Konjunkturvurderingen

Udsigterne for både Danmarks og resten af Europas økonomi må give anledning til bekymring. Den nedjustering af udsigterne som prognosen er udtryk for kalder på at der tages aktivt skridt til at få gang i den danske økonomi. FTF er derfor også glad for, at regeringen vil kickstarte økonomien blandt andet med fremrykkede offentlige investeringer.

Til gengæld er FTF ikke enig i formandskabets vurdering af, at den lempelige finanspolitik i 2012 nødvendigvis skal følges op af stramninger i 2013. Det er vigtigt at økonomien følges nøje og at der ikke sker stramninger, der vil kvæle et begyndende opsving. EU-henstilling om nedbringelse af det offentlige budgetunderskud for at overholde konvergenskravene til ØMU-en er givet på et tidspunkt, hvor også EU-kommissionens prognoser tydede på, at der ville komme fremgang i europæisk økonomi. Det har ændret sig hen over sommeren og med de udsigter der er for økonomien på nuværende tidspunkt bør EU-henstillingerne - ikke bare til Danmark, men også til de øvrige EU-lande - overvejes i forhold til, hvor hurtigt de skal være effektueret.

Udvikling i ledighed

Formandskabet fremhæver, at ledigheden har ramt faggrupperne i varierende omfang. Det er korrekt, at ledigheden i begyndelsen af krisen var stigende inden for fagområder som primært er beskæftiget i den private sektor, men det er værd at være opmærksom på, at ledighedsudviklingen mellem faggrupperne er vendt. Det er nu ledigheden i den offentlige sektor, der er stigende mens ledighedsudviklingen for faggrupper beskæftigede i den private sektor enten har været stort set konstant eller direkte faldende i en længere periode.

Det er glædeligt, at Formandskabet sætter fokus på den stigende ledighed blandt nyuddannede. Formandskabet dokumenterer, at dimittendledigheden på netop FTF-området et stort problem. Det viser, at opbremsningen i den offentlige sektor rammer de unge nyuddannede inden for velfærdsområderne hårdt. Det er efter FTF's opfattelses vigtigt, at de nyuddannede hurtigt opnår beskæftigelse inden for det fagområde, som de er uddannet til, således at deres nyerhvervede kvalifikationer kan fastholdes og videreudvikles. På trods af den aktuelt lave efterspørgsel vil der på sigt være mangel arbejdskraft inden for velfærdsområderne.

FTF har opfordret regeringen til at satse målrettet på jobrotation, hvor de nyudannede går ind som erstatningsarbejdskraft, mens de ordinært ansatte deltager i efter- og videreuddannelse. Et andet vigtigt redskab er at sikre adgang til relevant uddannelsesaktivering for de nyuddannede. Fra 1. januar 2012 kan nyuddannede ikke længere få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til fagspecifikke kurser. Det er ellers den eneste form for efteruddannelse, de helt nyuddannede kan optages på. Bortfaldet af SVU betyder, at disse kurser ikke længere kan indgå i en selvvalgt uddannelse. FTF har derfor også henstillet til regeringen, at SVU-retten til de fagspecifikke kurser bevares i finansloven for 2012.

Skat

Formandskabet peger i oplægget på, at en højere ejendomsværdiskat bør være en del af den annoncerede kommende skattereform. Det er FTF helt enig i. En kommende skattereform bør ikke på forhånd udelukke at boligbeskatningen inddrages i en reform der kan lempe skatten på arbejde. Den manglende beskatning af boligværdistigningerne som følge af skattestoppets nominalprincip bør straks afskaffes og FTF ser mange gode takter i den model som formandskabet foreslår for den fremtidige ejendomsværdiskat. Det er selvfølgelig vigtigt at det økonomiske grundlag for boligejere ikke pludseligt trækkes væk, men det er ligeså vigtigt at der allerede nu lægges op til, beskatning af de fremtidige værdistigninger, når de kommer. FTF er ligeledes enig i, at det vil bidrage til en mere stabil konjunkturudvikling samtidig med en forbedring af de offentlige finanser.

Boligskat bør med i kommende skattereform

Indkomstfordeling

Generelt ser FTF positivt på formandskabets opgørelser af indkomstforholdene. Afsnittet om indkomstforholdene for den øverste decil i indkomsthierarkiet giver nyttig information. FTF har noteret sig, at formandskabet åbner mulighed for at indføre et ekstra progressions trin i skattesystemet.

For FTF er det en central problemstilling at der i vores velfærdssamfund er løbende fokus på at begrænse ulighed. Sammenhængskraften i vores velfærdssamfund beror i høj grad på, at der tages hensyn til svage gruppe og at politiske tiltag og reformer hele tiden har for øje at uligheden ikke øges.

Formandskabet analyser viser, at uligheden har det med at vokse i opgangstider og aftage i nedgangstider. Det beror selvfølgelig blandt på udviklingen i værdien af ejerboliger, hvor værdien øges i opgangstider. Det gør det efter FTF's opfattelse ikke mindre vigtigt, at værdistigningerne på ejerboliger beskattes, jf. ovenfor. Så alene af den grund er der behov for ejendomsbeskatningen inddrages i en kommende skattereform. Formandskabet har en række analyser vedrørende effekten af at øge beskatningen af højeste indkomster og konkluderer, at det vil være et begrænset provenu, der kan opnås ved at øge beskatningen.

Formandskabet gør selv opmærksom på, at resultaterne af sådanne analyser er meget følsomme overfor ændringer i adfærdsresponsen og det er derfor højst usikkert om det kan konkluderes, at det vil give et begrænset provenu. FTF er bekendt med en række udenlandske undersøgelser der viser, at det i højere grad er lavindkomster og til dels mellemindkomster, der adfærdspåvirkes af skattelettelser/stigninger, mens højindkomster ikke i samme omfang påvirkes. Det kunne tale for, at der kan opnås ikke bare øget lighed, men også provenu ved øget progressivitet i indkomstskatten.