Kommentarer til DØR's diskussionsoplæg

FTF mener ikke der er behov for en forkortelse af dagpengeperioden eller at der sker ændringer i efterlønnen. FTF ser heller ikke behov for sanktioner overfor kommunerne. Når kommunerne har haft så svært ved at overholde aftalerne skyldes det, at kommunerne har skullet forvalte meget snævre økonomiske rammer.

Den kommunale udgiftsstyring
FTF er ikke enig med formandskabet i, at de lovforslag om sanktionsmuligheder overfor den kommunale økonomi som regeringen har fremsat kun har en beskeden effekt. Vi er enige i, at det kommunale aftalesystem står overfor en række udfordringer, fordi Regeringen så ensidigt har dikteret de økonomiske rammer på både indtægts- og udgiftssiden og fordi kommunerne har skullet forvalte meget snævre økonomiske rammer. FTF frygter, at de sanktionssystemer, der nu sættes i værk, vil betyde at kommunerne i de kommende år tvinges til forringelser af den offentlige velfærd, der i realiteten bringer vores velfærdsmodel i fare, med konkurrenceevne tab til følge.
Dagpenge

Hold på arbejdskraften gennem anerkendelse

Det er svært at se det aktuelle behov for en forkortelse af dagpengeperioden, som formandskabet foreslår. Få personer er langvarigt ledig og filosofien i beskæftigelsesindsatsen er at tage tidlig fat. Efter FTF’s opfattelse er der behov for en individuel målrettet indsats for at få de sidste ledige i beskæftigelse, frem for at forringe fleksibiliteten i systemet uden at få synderligt meget ud af det.

Dette er også intentionen i Velfærdsaftalen, hvorefter der nu sker en intensiv aktivering af ledige efter 2½år. Det er en naturlig del af den aktive beskæftigelsespolitik. Det kan derfor undre, at formandskabet ikke inddrager den forstærkede aktivering i sin analyse.

Eventuelle ændringer i dagpengeperiodens længde bør ikke ses isoleret, men skal bl.a. vurderes i sammenhæng med ydelsesprofilen henover perioden og konjunktursituationen, således at målsætningen om høj mobilitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet tilgodeses bedst muligt. Der er således behov for en lang mere grundig analyse af dagpengesystemet før man efter FTF’s opfattelse ændre det nuværende system.
Lønudvikling

FTF er ikke enig i formandskabets argumentation om, at personlige løntillæg i det offentlige kan føre til øget lønudvikling. I den statslige sektor er der i rammen indbygget en lønglidning (reststigning; personlige tillæg, personaleudskiftninger o.lign.) på 1,5 procent, hvilket ikke afviger væsentligt fra erfaringen de seneste par år. I kommunerne har reststigningen været på omkring 0 i de seneste år. Af og til negativ, af og til svag positiv, men gennemsnitligt omkring nul. Der er derfor ikke anledning til at tro på en væsentlig ændret adfærd.

 Efterløn

To års reglen for modregning af pension i efterlønnen er en central del af den brede politiske aftale om vilkårene for senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og skal efter FTF’s opfattelse ses i sammenhæng hermed. En udvidelse af to års reglen vil reducere det reelle antal år med fuld efterløn frem til folkepension med 1/3, hvilket er en markant ændring af ordningen for store grupper af lønmodtagere. Folkepension og efterløn bør følges ad, så der fortsat er mulighed for tre år uden modregning og med fuld ydelse. Det giver derfor ingen mening isoleret set at diskutere toårsreglen.

En udvidelse af to års reglen til tre år kan desuden, stik imod hensigten, risikere at reducere arbejdsudbuddet. De personer, som kan overskue to år, men er usikre på om de kan udholde tre år mere på arbejdsmarkedet, kan nemt konkludere, at de lige så godt kan gå på efterløn som 60 årige. Især grupper med begrænset pensionsopsparing. Det er efter vores opfattelse uheldigt, at DØR fremlægger et så markant forslag, uden at have foretaget en grundig analyse af konsekvenserne. Herunder den samlede arbejdsudbudseffekt.

I stedet bør man udbrede kendskabet til den fleksibilitet, der reelt ligger i efterlønsordningen, så både arbejdsgivere og ansatte er informeret om mulighederne for at kombinere arbejde og efterløn. Kampagnen kan også målrettes efterlønsmodtagere, som evt. ønsker at returnere til arbejdsmarkedet på nedsat tid.

Præmieudbetalingen bør desuden gradueres, så præmiesummen pr. time øges for hvert kvartal der arbejdes. Dermed sikres positivt træk ift. at blive lidt længere, men med en overskuelig tidshorisont.
Opsparing og pensioner

Formandskabet påviser en risiko for en fremtidig forøget ulighed i pensionstilværelsen således som systemet er indrettet. Det giver behov for at sikre flere end der i dag er sikret via de kollektivt aftalte arbejdsmarkedspensionsordninger. FTF deler formandskabets bekymring og anbefaling af, at flere sikres via indbetalinger til pensionsordninger også via bidrag af overførselsindkomster.

Udviklingen af pensionsordningerne bringer de sammensatte marginalskatter i fokus. FTF er af den opfattelse, at løsningen ikke kun er at afskaffe folkepensionens tillægsdel, men mere generelt se på de ordninger der tildeles ud fra et alderskriterium frem for et indtægtskriterium. Fx alle pensionister med fast ejendoms mulighed for at indefryse ejendomsbeskatningen uafhængig af øvrig indkomst, samt at der er stor forskel på den boligstøtte lejere får afhængig af om de er pensionister eller ej.

Derudover er det FTF’s opfattelse at formandskabet betragtninger om, at indretningen af de sociale ydelser og risikoen for et begrænset eller negativt afkast af pensionsopsparing, specielt i de sidste år inden tilbagetrækningen skulle påvirke pensionsopsparingen negativt, er fortænkte. Det kræver dels fuld gennemskuelighed og indsigt i pensions-, ydelses- og skattesystem, hvilket er de færreste beskåret.

FTF er enig med formandskabet i, at der er behov for at se på afkastbeskatningen af forskellige opsparingsformer, men man bør vente med konkrete forslag til afkastbeskatningen er analyseret specielt i relation til hvordan det vil påvirke pensionsopsparingen.