Hundredvis af folkeskolelærere afskediges i kommunerne

[ TR-info ]

Mange kommuner er begyndt at give deres folkeskolelærere en fyreseddel med hjem, fordi kommunerne har overordentlig svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Danmarks Lærerforening frygter, at det kun er begyndelsen.

| 09.03.10 09:40

Folkeskolelærere i Langeland, Lolland, Kolding, Vejle og Varde kommuner er begyndt at mærke kommunernes anstrengte økonomi. Her har tilsammen flere hundrede folkeskolelærere fået en fyreseddel de seneste måneder.

I Vejle Kommune alene har 60 folkeskolelærere netop fået at vide, at de skal afskedigedes for at få kommunens økonomi til at hænge sammen, skriver Jyllands-Posten.

Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening, ser afskedigelserne som begyndelsen på en større fyringsrunde blandet folkeskolelærere.

”Fyringerne får meget kontante negative konsekvenser for undervisningen. I adskillige kommuner kan man i forvejen ikke give eleverne det minimumstimetal, de har krav på, og alligevel skærer man nu ned,” siger Anders Bondo.

Behovet for at spare på de kommunale budgetter får blandt andet Silkeborg Kommune til at søge om lov til at placere 35 elever i hver folkeskoleklasse.

”Det er klart, at det vil få dramatiske konsekvenser for undervisningen,” siger Anders Bondo om den idé.

Kilder: Newspaq, Jyllands-Posten.

 

 

Få nyhedsbrev om Økonomi !

> Aktuelt

Danske lønninger skal kun forhandles i Danmark

31.01.12 [FTF nyhed]

FTF er glad for, at EU’s regeringschefer ud over finanspagten blev enige om en væksterklæring, sådan som dansk og europæisk fagbevægelse har presset på for. Men FTF vil have regeringen til at garantere, at EU ikke blander sig i forhandlingen af danske lønninger og pensioner.

Intet nyt i OECD’s anbefalinger til dansk økonomi

26.01.12 [FTF nyhed]

Mere konkurrence, pas på med overførselsindkomster og effektiviser. Anbefalingerne fra OECD til Danmark kører i samme rille. Det mener FTF, der efterlyser mere fokus på, at spareøvelser og styr på budgettet ikke skaber...

Bente Sorgenfrey til EU’s præsident: Invester i vækst

25.01.12 [FTF nyhed]

EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...