Genopretningspakken rammer skævt

Regeringen har offentliggjort en såkaldt genopretningspakke, der med offentlige besparelser og suspension af reguleringen af overførselsindkomster og skattegrænser, skal betale regningen for krisen og få Danmark til at overholde EU-kravene til budgetunderskud. Regeringen argumenterer med, at vi alle må betale regningen, men erhvervslivet er ikke omfattet af pakkens forringelser. Det er det offentlige forbrug og borgerne, der skal spare. Samlet giver det en strategi der kun går besparelsesvejen og dermed risikerer at svække opsvinget.

Regeringen har i dag offentliggjort sit økonomiske udspil, - Genopretningspakken - der skal mindske det offentlige underskud med 24 mia. kr. over 3 år og dermed sikre at Danmark kan leve op til konvergenskravene i EU, hvor budgetunderskuddet ikke må overskride 3 pct. af BNP.

Regeringen peger i udspillet på, at Danmark står overfor to udfordringer, først skal der styr på økonomien i form af at reducere det offentlige budgetunderskud og så skal der gang i væksten. Med denne genopretningsplan mener regeringen at have løst den første udfordring. Pakken skal vedtages før sommerferien og regeringen vil så efter sommerferien tage fat på den anden udfordring om at få gang i væksten.

Regeringens plan for genopretning består af fire tiltag:

1.       De offentlige driftsudgifter skal holdes i ro fra 2011-2013.

2.       De automatiske stigninger i skattefradrag og overførselsindkomster suspenderes, så de fastholdes uændret i kroner de næste to år.

3.       Den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 udskydes to år til 2013.

4.       Budgetterne skal gennemgås med tættekam for at finde besparelser.

Ad 1. De offentlige udgifter

Kravet om nulvækst er allerede tidligere meldt ud fra regeringen og betyder at det offentlige forbrug bidrager med 13,5 mia. kr. til reduceringen af budgetunderskuddet. Det betyder betydelige besparelser i kommuner, regioner og stat de kommende 3 år. Derudover er der bebudet omprioriteringer i det offentlige forbrug, der skal finansieres ved besparelser for 4 mia. kr. kommunerne og 6 mia. kr. i staten.

FTF vurdering

Den offentlige sektor kommer under voldsomt pres de kommende år med regeringen strategi for løsningen af de økonomiske udfordringer ved besparelser. Kravet om nulvækst kan lyde så tilforladeligt, men i realiteten vil det dække over at der skal ske store besparelser, blandt andet på grund af at der ikke gives ekstra penge til at honorere de ekstraudgifter som den demografiske udvikling giver anledning til. Det skal også ses i lyset af, at kommunerne tidligere i 2015-planen var stillet en realvækst på 1 pct. i udsigt. Dertil kommer at omprioriteringerne for 10 mia. kr. vil medføre krav om besparelser. Regeringen har ikke i genopretningsplanen tilkendegivet hvad der skal ske med kommunernes økonomi på baggrund af budgetoverskridelser på ca. 5 mia. kr. i 2009, som netop er blevet offentliggjort.

Ad 2. Ingen stigning i overførselsindkomster og skattegrænser

Alle overførselsindkomster fastfryses de kommende to år. Det vil bidrage til forbedring af de offentlige budgetter med 3,2 mia. kr. i 2011 stigende til 6,3 mia. kr. i 2012. Der er herefter tale om en varig forbedring af de offentlige budgetter på 6,3, fordi reguleringen starter fra 2015 sker på baggrund af den sats, der er gældende i 2010.

Den manglende regulering vil fx betyde at en enlig dagpengemodtager mister 400 kr. pr. måned fra 2012 og fremefter. En enlig folkepensionist vil miste 270 kr. pr. måned fra 2012 og fremefter.

Reguleringen af indkomstgrænserne i skattesystemet suspenderes ligeledes i to år. Det betyder reelt en skatteforhøjelse, når grænserne ikke reguleres, fx ved at personfradraget som alle har ikke hæves. Det forventede provenu heraf vil være en forbedring af de offentlige finanser på 4,2 varigt, idet – ligesom med overførselsindkomsterne – reguleringen fra 2015 sker fra 2010 niveauet.

FTF vurdering

Det er i høj grad de svage grupper der rammes, når reguleringen af overførslerne suspenderes. Regeringens argument om, at alle skal være med til at betale regningen for krisen synes noget hul, når en stor del af den skal bæres af de svageste indkomster, mens ingen af initiativerne i genopretningspakken retter sig mod erhvervslivet. Det gjorde til gengæld de hjælpepakker, der nu skal finansieres.

FTF ser positivt på, at givet man skal skabe en forbedring af den offentlige saldo, så kan øgede skatter være et fornuftigt instrument også i form af suspension af skattegrænsereguleringen.

Ad 3. Forhøjelse af topskattegrænsen udskydes i to år.

Med regeringens skattereform fra Forårspakke 2.0 blev topskattegrænsen planlagt hævet i to omgange, i 2010 og i 2011. Med genopretningspakken udskydes forhøjelsen af topskattegrænsen i to år til 2013. Da det er en udskydelse vil det ikke give en varig forbedring af den offentlige saldo, men en midlertidig på 1,7 mia. kr.

FTF vurdering

FTF ser positivt på, at der sker en udskydelse af den skattelettelse til de højeste indkomster, som indgik i skattereformen. I en tid, hvor der skal ske forbedringer af den offentlige saldo og den offentlige sektor bliver mødt med massive sparekrav, er skattelettelser af denne type svære at retfærdiggøre.

Ad 4. Budgetterne skal gennemgås for besparelsesmuligheder.

Regeringen vil gennemgå budgetterne med en tættekam for at finde besparelsesmuligheder. Det skal ske for at der kan ske omprioriteringer i den offentlige sektor. Kommunerne skal finde 4 mia. kr. og staten skal finde 6 mia. kr. Som et eksempel herpå har regeringen bebudet at ministrenes egen løn skal nedsættes med 5 pct..

FTF vurdering

Kravet om omprioriteringer for 10 mia. kr. vil sætte både statens og kommunernes økonomi under et markant pres, specielt i lyset af det generelle krav om nulvækst de kommende tre år. Regeringen har forlods ”regnet ud” at en besparelse i kommunerne på 4 mia. kr. vil betyde ca. 8.000 færre ansatte.

En besparelse på 6 mia. kr. i staten svare til en besparelse på godt 4 pct. I første omgang vil besparelserne ske ved, at grønthøsteren hentes frem og alle ministerier med undtagelse af forsvarskommandoen får reduceret deres budget ligeligt. Da det statslige budget jo også levere midler til kommunerne kan det ikke udelukkes, at statslige initiativer betyder besparelser i kommunerne via DUT (Det udvidede totalbalancesystem). Hvis staten for at opfylde sin besparelseskvote foreslår afskaffelse af et velfærdsgode, som kommunen varetager udførelsen af, vil kommunerne efterfølgende blive trukket i bloktilskud (duttet) for det beløb det beregnes de kan spare ved ikke at udføre opgaven længere. På denne måde vil det reelt være i kommunernes service at borgerne oplever besparelsen. Samlet vil regeringens krav om nulvækst og omprioriteringer føre til besparelser der i høj grad vil kunne mærkes på det offentlige serviceniveau.

Forslaget om nedsættelse af ministrenes løn virker noget populistisk.

Procedure

Regeringen har planlagt at udspillet skal forhandles færdigt og vedtages inden sommerferien. De forskellige initiativer kan så træde i kraft fra 2011, således at Danmark får påbegyndt den forbedring af de offentlige budgetter, som skal til for at opfylde kravet fra EU.

Kommende initiativer

Regeringen imødekommer med sin vækstpakke kun en af de to hovedudfordringer de ser, nemlig kravet til forbedring af de offentlige finanser. Regeringen vil derfor efter sommerferien komme med initiativer til at sikre ny vækst. Det vil ske ved:

·         Vækstudfordringen. Regeringen vil i september 2010 fremlægge en analyse af desamlede vækstudfordringer i Danmark.

·         Styrket produktivitet.

·         Reform af førtidspension og det rummelige arbejdsmarked.

·         Tidligere færdiggørelse af uddannelser.

·         Overenskomstforhandlinger på det offentlige område i 2011,med krav til arbejdstid og fleksibilitet

·         2020-plan til afløsning af 2015-planen.